{"id":11670,"date":"2007-01-07T19:48:48","date_gmt":"2007-01-07T18:48:48","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11670"},"modified":"2025-04-21T17:08:48","modified_gmt":"2025-04-21T15:08:48","slug":"lukas-241-52-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-241-52-3\/","title":{"rendered":"Lukas 2,41-52"},"content":{"rendered":"
\n

1. s\u00f8ndag efter hellig tre konger | 7.1.2007 | Lukas 2,41-52 | Hanne Drejer |<\/span><\/b><\/h3>\n

Hvis en kn\u00e6gt p\u00e5 12 \u00e5r pludselig g\u00e5r sine egne veje og hans for\u00e6ldre f\u00f8rst finder ham efter at have ledt i 3 dage, bliver de selvf\u00f8lgelig b\u00e5de bange og bekymrede, men er samtidig ogs\u00e5 klar over at nu er puberteten vist for alvor begyndt – og at de kommende \u00e5r sikkert bliver fyldt med de velkendte og opslidende konflikter mellem barnet og de voksne.
\nI dag er det faktisk Jesu pubertet evangeliet fort\u00e6ller om, om dengang han var v\u00e6k for sine for\u00e6ldre i 3 dage, og da de endelig fandt ham, svarede han dem fr\u00e6kt igen.
\nS\u00e5 i dag h\u00f8rer vi f\u00f8rst noget om det at blive voksen og finde sig selv.<\/p>\n

Og pointen er jo den enkle og velkendte, at man aldrig bliver rigtigt voksen, hvis man ikke i tide f\u00e5r gjort op med sine for\u00e6ldre.
\nOg f\u00e5r gjort det netop i tide, s\u00e5 man kan vende hjem igen til barndomshjemmet, men nu som voksen.
\nBliver det opg\u00f8r ikke gjort i tide, ender det med at man enten aldrig rigtigt kommer hjemmefra, men blot overtager og videref\u00f8rer alt det man fik derhjemme – men det bliver aldrig \u00e6gte, for man kan ikke leve sine for\u00e6ldres liv.
\nEller ogs\u00e5 ender det med at opg\u00f8ret med barndommen bliver s\u00e5 alvorligt og gennemgribende at man aldrig mere kan vende hjem som voksen, fordi man m\u00e5 forkaste det hele.
\nOfte er fort\u00e6llingen her om Jesus som 12 \u00e5rig i templet vist blevet fortolket og forst\u00e5et som historien om det fromme barn Jesus der p\u00e6nt gik i kirke med sine for\u00e6ldre. Og s\u00e5dan b\u00f8r vi derfor ogs\u00e5 g\u00f8re.
\nMen mon dog det var det Josef og Maria t\u00e6nkte p\u00e5, da de kom hjem?
\nNej, Maria reagerer som enhver mor g\u00f8r det i den situation: Barn, hvorfor gjorde du s\u00e5dan imod os? For hun har, som alle m\u00f8dre har det, s\u00e5 sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 og v\u00e6nne sig til, at hendes lille barn nu er ved at blive voksent.
\nDet er som om Maria n\u00e6sten har glemt hvad englen sagde til hende for 12 \u00e5r siden ved bebudelsen – at hun skulle f\u00f8de den h\u00f8jestes s\u00f8n – at Jesus alts\u00e5 ikke er Josefs og hendes s\u00f8n, men udvalgt til noget st\u00f8rre og mere.
\nIkke s\u00e5 s\u00e6rt at Maria n\u00e6sten havde glemt det , for nu havde de jo haft Jesus i 12 \u00e5r, og de havde givet ham det liv og den opdragelse enhver j\u00f8disk dreng fik dengang.
\nOg som det var skik, havde de nok ogs\u00e5 taget drengen med i templet ved h\u00f8jtiderne – men is\u00e6r denne rejse, hvor drengen var 12 \u00e5r, havde de gl\u00e6det sig s\u00e5dan til. Det var den rejse for\u00e6ldre traditionelt gav deres s\u00f8n som en slags konfirmationsrejse, s\u00e5 at sige.
\nOg de havde selvf\u00f8lgelig ikke sparet nogen anstrengelser med penge og nyt t\u00f8j og gode formaninger – men alt syntes de nu var spildt, s\u00e5dan som kn\u00e6gten opf\u00f8rte sig.
\nAllerede da Jesus var 12 \u00e5r, viste det sig alts\u00e5 at han ikke var helt almindelig – for han kunne snakke med de l\u00e6rde j\u00f8der p\u00e5 lige fod – han var noget s\u00e6rligt!Og han ville v\u00e6re hos sin far – eller i sin fars hus, som der stod i den tidligere overs\u00e6ttelse – det var meningen med hans liv, og derfor m\u00e5 det ogs\u00e5 mellem Jesus og hans jordiske for\u00e6ldre, komme til et brud.<\/p>\n

Vidste I ikke at jeg b\u00f8r v\u00e6re hos min far?- siger Jesus.<\/p>\n

S\u00e5dan fort\u00e6ller evangeliet i dag om Jesu opg\u00f8r med sit hjem og sin barndom –
\nMen s\u00e5 h\u00f8rer vi ogs\u00e5 om templet, vi kunne sige om kirken – h\u00f8rer at kirken er ikke alene Guds hus, men f\u00f8rst og fremmest mit andet hjem – for der er min himmelske far.<\/p>\n

S\u00e5 lad os da denne s\u00f8ndag overveje hvad vi overhovedet har en kirke til og hvad kirken skal!<\/p>\n

Jamen, kirken skal vel besvare vores religi\u00f8se sp\u00f8rgsm\u00e5l?
\nMen kan evangeliet, Guds ord,overhovedet svare p\u00e5 de sp\u00f8rgsm\u00e5l vi kommer med?
\nFor Kirken er jo ikke det sted hvor vi f\u00e5r et direkte svar eller enkel l\u00f8sning p\u00e5 vores problemer ! Kirken er derimod det sted hvor evangeliet lyder til os, – og evangeliet er jo nogle ord vi ikke selv har valgt eller opfundet. Men i de ord kan vi til geng\u00e6ld s\u00e5 spejle os selv og vort liv.
\nJamen, s\u00e5 f\u00e5r jeg alts\u00e5 slet ikke svar p\u00e5 de sp\u00f8rgsm\u00e5l jeg kom med? Nej, ikke et direkte svar – men indirekte jo alligevel, fordi der bliver sagt os nogle sandheder om os selv og vort liv, som vi selv skal eftert\u00e6nke og oms\u00e6tte.<\/p>\n

Men for mange giver det jo ingen mening at g\u00e5 i kirke! – Er det fordi de ikke f\u00e5r<\/strong> svar p\u00e5 de sp\u00f8rgsm\u00e5l de kom med? Eller m\u00e5ske fordi de ikke f\u00e5r det svar<\/strong> de helst ville have?
\nEller er det fordi det er for kedeligt?-<\/strong> At det alts\u00e5 f\u00f8les som tidsspilde, – at det ikke er noget man kan bruge i sit liv, det der foreg\u00e5r i kirken.
\nEndelig er der s\u00e5 dem der ikke kommer i kirke fordi de mener at i kirken sidder kun de fromme hyklere, som tror de er bedre end andre fordi de g\u00e5r i kirke.
\n\u201cFor man kan godt v\u00e6re en god kristen uden at g\u00e5 i kirke, som man siger!\u201d Underforst\u00e5et: ens liv til hverdag fort\u00e6ller mere om hvor god eller d\u00e5rlig en kristen man er, end om man g\u00e5r i kirke eller ej.
\nOg det er jo ogs\u00e5 rigtigt!
\nFor det er jo udenfor kirken – til daglig -at det viser sig hvor gode kristne vi er!
\nMen da viser det sig jo desv\u00e6rre almindeligvis, at der ikke rigtig er nogen af os der er s\u00e6rligt gode kristne – hvis det at v\u00e6re kristen er at v\u00e6re et p\u00e6nt og godt menneske!
\nJamen er det ikke det det hele g\u00e5r ud p\u00e5?
\nJo – men ikke kun det.
\nFor at vi burde <\/strong>v\u00e6re gode , kan alle jo blive enige om, og det beh\u00f8ver vi alts\u00e5 ikke komme i kirke for at h\u00f8re.
\nEr det m\u00e5ske derfor s\u00f8ndagens gudstjeneste opfattes som overfl\u00f8dig, fordi man bilder sig ind det er det, der bliver sagt i kirken? S\u00e5 skulle de nu give gudstjenesten en chance mere, for det er jo ikke en moralpr\u00e6diken der foreg\u00e5r her.<\/p>\n

For g\u00f8r vi det vi skal, her i kirken: pr\u00e6diker Guds ord s\u00e5 godt vi form\u00e5r, gennem salmer og musik og ord, s\u00e5 er evangeliet jo aldrig en p\u00e6n formaning om at vi skal huske at leve p\u00e6nt og ordentligt.
\nEvangeliet er derimod budskabet om, at vi har lov at leve selvom vi aldrig nogensinde magter at leve op til det store, at Gud har gjort os til sine b\u00f8rn.
\n<\/strong>At vi alts\u00e5 altid har lov at tro, vi ikke er alene i verden, men ogs\u00e5 h\u00f8rer til hos Gud! S\u00e5dan som Jesus har l\u00e6rt os det, her i dag hvor han kalder Gud sin far – og jo f\u00f8rst og fremmest da han senere gav os b\u00f8nnen Fadervor – som netop giver os lov til altid at kalde Gud for vores far.<\/p>\n

Jamen kan vi ikke bare tro p\u00e5 det, uden at g\u00e5 i kirke?
\nIgen: kan vi ikke v\u00e6re udm\u00e6rkede kristne uden at g\u00e5 i kirke?
\nB\u00e5de ja og nej! For selvf\u00f8lgelig er Gud st\u00f8rre end kirken og findes ikke kun i kirken – for Gud m\u00f8der vi jo hver eneste dag og \u00f8jeblik , nemlig i de mennesker vi lever sammen med, -alts\u00e5 i de krav livet stiller os, det ansvar og de opgaver vi skal klare hver dag.
\nMen det er jo netop altsammen noget der kr\u00e6ves af os.
\nOg hvor f\u00e5r vi kr\u00e6fterne til at klare det hele – og hvor f\u00e5r vi is\u00e6r lyst og kr\u00e6fter til at blive ved og tage fat endnu engang – n\u00e5r det gik galt – og n\u00e5r livet blev totalt meningsl\u00f8st for mig?
\nS\u00e5 selvom Gud selvf\u00f8lgelig er st\u00f8rre end vore kirker – ikke er bundet til et sted – s\u00e5 har vi som mennesker brug for Guds hus og kirke – brug for et sted at komme og f\u00e5 lov at l\u00e6gge
\nalt det frem for vores livs skaber og herre, som fylder os – alt det store og dejlige men ogs\u00e5 tunge og ub\u00e6rlige.
\nFor her i kirken lyder ordet om Gud der selv blev et menneske for at hj\u00e6lpe os med at v\u00e6re det. Her kan vi derfor l\u00e6sse af – og her kan vi f\u00e5 rejsekost til livet, f\u00e5 fyldt p\u00e5 s\u00e5 vi kan klare hverdagene – ja, for er Guds k\u00e6rlighed og tilgivelse ikke st\u00f8rre end den vi selv kender til mellem mennesker, s\u00e5 var vi da rent fortabte.
\nMen evangeliet lyder netop til os i kirken med det gl\u00e6delige budskab at her kan du komme – som du er – uden at forstille dig, som du ellers skal alle andre steder – for du er kendt af Gud – som den der har brug for Guds k\u00e6rlighed og tilgivelse.Og som her i kirken f\u00e5r den, ganske gratis.
\nOg n\u00e6ste gang du f\u00e5r brug for Guds tilgivelse, kan du blot komme igen.
\nDet er det m\u00f8de ml. mennesker og Gud som er kirkens og gudstjenesten opgave.
\nOg det er derfor vi g\u00e5r i kirke, som det siges i indgangsb\u00f8nnen: for at h\u00f8re hvad du, Gud, vil tale til mig.
\nM\u00f8det ml. Gud og menneske drejer det sig om.
\nDet er ikke for Guds skyld vi holder gudstjeneste, men for vor egen.<\/p>\n

S\u00e5 med en omskrivning til os i dag<\/em> af Jesu ord til Maria dengang <\/em>i templet, kan vi sige; hvorfor leder I efter Gud alle mulige og umulige steder – i naturen, eller i jeres eget indre eller i en \u00e5ndelighed der tror den skal flygte fra dagligdagen her p\u00e5 jorden – eller hvor vi nu pr\u00f8ver at finde en Gud – det er alt sammen forg\u00e6ves, for jeg er der ikke, jeg er i min fars hus -Og Gud er ogs\u00e5 vor himmelske far og i Guds hus har vi alle hjemme. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Hanne Drejer
\nKirkestr\u00e6de 1
\nDK-5466 Asperup
\nTel.: ++ 45 \u2013 64 48 10 82
\ne-mail: hdr@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

1. s\u00f8ndag efter hellig tre konger | 7.1.2007 | Lukas 2,41-52 | Hanne Drejer | Hvis en kn\u00e6gt p\u00e5 12 \u00e5r pludselig g\u00e5r sine egne veje og hans for\u00e6ldre f\u00f8rst finder ham efter at have ledt i 3 dage, bliver de selvf\u00f8lgelig b\u00e5de bange og bekymrede, men er samtidig ogs\u00e5 klar over at nu er […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5991,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,402,727,157,853,108,111,1375,636,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11670","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-1-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-hanne-drejer","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11670","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11670"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11670\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23040,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11670\/revisions\/23040"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5991"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11670"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11670"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11670"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11670"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11670"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11670"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11670"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}