{"id":11679,"date":"2007-01-07T19:48:48","date_gmt":"2007-01-07T18:48:48","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11679"},"modified":"2025-04-21T17:11:19","modified_gmt":"2025-04-21T15:11:19","slug":"lukas-21-11","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-21-11\/","title":{"rendered":"Lukas 2,1-11"},"content":{"rendered":"
\n

2<\/span>. s\u00f8ndag efter hellig tre konger | 14.1.2007 | Lukas 2,1-11 | Eva Meile |<\/span><\/b><\/h3>\n

Et luksusunder. S\u00e5dan har nogen kaldt den begivenhed, som vi netop har h\u00f8rt om: Jesu forvandling af vand til vin ved brylluppet i Kana.<\/p>\n

Man forst\u00e5r jo godt udtrykket. For n\u00e5r vi ellers h\u00f8rer om de undere, Jesus gjorde, s\u00e5 drejede de sig altid om at befri mennesker fra dyb sj\u00e6lelig eller legemlig lidelse, ja endog fra d\u00f8den selv. Men i Kana var der jo ikke ligefrem n\u00f8d p\u00e5 f\u00e6rde. Problemet med den manglende vin m\u00e5tte siges at v\u00e6re et skinproblem. Det er vel ikke s\u00e5 s\u00e6rt, om nogen har studset over, at Gud skulle finde det n\u00f8dvendigt at gribe ind her.<\/p>\n

N\u00e5r Gud havde besluttet sig til at sende sin s\u00f8n til vores jord for at frelse os fra synden og d\u00f8den, n\u00e5r han dermed ville sl\u00e5 portene op til en helt ny virkelighed, Guds rige – og Jesus s\u00e5 som sin f\u00f8rste guddommelige handling ved et animeret bryllup i Kana lavede et tryllekunst-lignende nummer, som yderligere bragte den l\u00f8sslupne stemning i vejret – kan man da fort\u00e6nke nogen i at synes, at det her, det var rent ud sagt noget pjat?<\/p>\n

Men s\u00e5dan t\u00e6nkte evangelisten Johannes i hvert fald ikke. Han p\u00e5stod tv\u00e6rtimod, at det var det f\u00f8rste tegn, der \u00e5benbarede Jesu herlighed, hans enest\u00e5ende bestemmelse!<\/p>\n

Kan s\u00e5 lidt betyde s\u00e5 meget?<\/p>\n

Ja, kan det ikke godt? Mon ikke alle har oplevet, at bitte sm\u00e5 tegn kan afsl\u00f8re dybe sammenh\u00e6nge: Et ord, en hentydning, en gestus kan v\u00e6re nok for den, der har \u00f8jne at se med og \u00f8rer at h\u00f8re med.<\/p>\n

Det f\u00f8rste tegn p\u00e5, hvem Jesus var, var tilsyneladende blot en forbl\u00f8ffende, ja mirakul\u00f8s selskabelig sp\u00f8g. Men den bet\u00f8d noget aldeles afg\u00f8rende, nemlig: Forvandling er mulig. I det st\u00f8rste s\u00e5 vel som i det mindste. Forvandling af almindeligt vand til \u00e6del vin, forvandling af det ordin\u00e6re, sn\u00e6vre, selvtilstr\u00e6kkelige menneskeliv til et liv, gennemgl\u00f8det af Guds \u00e5nd. Forvandling af den gamle, syge og tr\u00e6tte verden til en ny himmel og en ny jord. I alle tilf\u00e6lde drejer det sig om \u00e9n og samme gestus fra Guds side, et fornyelsens \u00e5ndepust ind i endelighedens verden.<\/p>\n

Det begyndte i Kana, det gjaldt overalt, hvor Jesus viste sig, det g\u00e6lder den dag i dag, hvor han f\u00e5r lov til at bestemme: D\u00e9r sker forvandlingen. Og enten vi finder det passende eller ej, s\u00e5 standser forvandlingen ikke ved det rent \u00e5ndelige eller sj\u00e6lelige, den breder sig ogs\u00e5 til den materielle verden: st\u00e5r der p\u00e5 dens vej nogle kar med vand, hvad kan da hindre den i at efterlade dem fulde af vin i stedet? Lidt overfl\u00f8dig luksus – javel. Men Guds overflod er af en s\u00e5dan art, at den ikke lader sig vurdere med vore kriterier for stort og sm\u00e5t, v\u00e6sentligt og uv\u00e6sentligt, rimeligt eller urimeligt. Det er dens natur ikke blot at ville afb\u00f8de n\u00f8den og sorgen, men ogs\u00e5 at forh\u00f8je gl\u00e6den, ja endog krone den gl\u00e6de, som allerede er stor – s\u00e5dan som tegnet ved bryllupsfesten i Kana er udtryk for.<\/p>\n

Det ville derfor kl\u00e6de os at beherske vores forargelse over, at bryllupsg\u00e6sterne den dag blev dobbelt s\u00e5 fulde, som de ellers ville have v\u00e6ret. Forargelsen afsl\u00f8rer blot, hvor langt vi er fra at forst\u00e5, at Jesus ikke kan lade v\u00e6re, selv i det sm\u00e5, at \u00e5benbare sin herlighed, sin vilje til gl\u00e6de og glans og f\u00e6llesskab.<\/p>\n

Jeg undrer mig gang p\u00e5 gang over, at kristendommen bliver s\u00e5 misforst\u00e5et, som den g\u00f8r. Hvor ofte m\u00f8der man ikke blandt folk – og ikke mindst i medierne – banale og dybt uvidende ytringer om kristendommens undertrykkende og gl\u00e6desdr\u00e6bende natur. Hvordan kan man dog f\u00e5 Jesus s\u00e5 galt i halsen? Ham, som ikke bare forvandlede vand til vin, men som forvandler hele vort liv ved at give sig selv til dette menneskeliv, dvs. tage del i det i stort og sm\u00e5t, i lykkens l\u00f8ftede \u00f8jeblikke og i angstens og d\u00f8dsforladthedens timer. Altsammen for at sige til os: Gud har ikke glemt jer – hvor I end befinder jer, i lyset eller i m\u00f8rket. Han er hos jer for at forvandle jeres sorg til gl\u00e6de. jeres svaghed til styrke, jeres vand til vin.<\/p>\n

Tegnet i Kana viser os Jesus som det sande vintr\u00e6, det, der blev omplantet til vores verden, for at vi kunne blive indpodet p\u00e5 det. Uden betingelser, uden religi\u00f8se eller moralske eller ceremonielle renselsesprocesser i lighed med dem, som vandkarrene i Kana var beregnet til. Forvandlingen af vand til vin betyder, at vi ikke skal best\u00e5 nogen pr\u00f8ve for at blive accepteret og elsket af Gud. Hans k\u00e6rlighed str\u00f8mmer os i m\u00f8de fra Kristus, gavmildt, overd\u00e5digt, ja \u00f8dselt.<\/p>\n

Det lyder forargeligt i manges \u00f8rer, det har da ogs\u00e5 forarget verden fra den f\u00f8rste dag, det gl\u00e6delige budskab l\u00f8d. Det forarger os sm\u00e5 n\u00f8jeregnende, misundelige, rethaveriske sj\u00e6le, som synes, at nogle alts\u00e5 fortjener Guds velvilje mere end andre. Men Gud er ligeglad med vores s\u00f8lle opfattelse af, hvad der er retf\u00e6rdigt. Hans v\u00e6sen er overflod, han lader sin sol skinne og sin regn falde i lige h\u00f8j grad p\u00e5 retf\u00e6rdige og uretf\u00e6rdige.<\/p>\n

Men \u00e9n ting er han ikke ligeglad med, nemlig om vi tager imod hans gaver, lader os overskylle af hans k\u00e6rligheds str\u00f8m og lader vort eget liv omdanne i dens billede. Hans b\u00f8n til os lyder: Send str\u00f8mmen videre.<\/p>\n

Det er ikke for meget forlangt. Og dog synes det uoverkommeligt for os. Vi er og bliver af en anden art end han. Men evangeliet om brylluppet i Kana forkynder os den tr\u00f8st, at Gud kan forandre enhver art. Selv et menneske, som best\u00e5r af 75 procent vand, kan han forvandle til liflig vin, selv den mest indt\u00f8rrede, krogede, forkrampede sj\u00e6l kan han forvandle til en frodig gren p\u00e5 hans eget vintr\u00e6.<\/p>\n

G\u00f8r, hvad som helst han siger til jer! S\u00e5dan sagde Jesu mor, Maria, til tjenerne ved bryllupsfesten. Det var klogt sagt. For den, der g\u00f8r, hvad Jesus siger, vil erfare, at for ham eller hende kan alting ske. Intet beh\u00f8ver l\u00e6ngere at v\u00e6re h\u00e5bl\u00f8st eller fortvivlende. Forvandling er mulig. Amen.<\/p>\n

\n

Pastor Eva Meile
\nC.F. Richs Vej 2
\nDK-2000 Frederiksberg
\nTel.: ++ 45 \u2013 38 33 19 12
\ne-mail: eva@meile.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

2. s\u00f8ndag efter hellig tre konger | 14.1.2007 | Lukas 2,1-11 | Eva Meile | Et luksusunder. S\u00e5dan har nogen kaldt den begivenhed, som vi netop har h\u00f8rt om: Jesu forvandling af vand til vin ved brylluppet i Kana. Man forst\u00e5r jo godt udtrykket. For n\u00e5r vi ellers h\u00f8rer om de undere, Jesus gjorde, s\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17212,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,409,727,157,853,108,111,1366,636,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11679","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-2-so-n-trinitatis","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-eva-meile","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11679","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11679"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11679\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23042,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11679\/revisions\/23042"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/17212"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11679"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11679"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11679"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11679"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11679"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11679"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11679"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}