{"id":11700,"date":"2007-01-07T19:48:52","date_gmt":"2007-01-07T18:48:52","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11700"},"modified":"2025-04-23T09:13:56","modified_gmt":"2025-04-23T07:13:56","slug":"matthaeus-171-9-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-171-9-4\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 17:1-9"},"content":{"rendered":"
\n

Sidste s\u00f8ndag efter hellige tre konger | 28.01.2007 | Matth\u00e6us 17:1-9 | Inger Hjuler Bergeon |<\/h3>\n

Dengang Gud gav Moses lovtavlerne p\u00e5 Sinajs bjerg, m\u00e5tte det g\u00f8res om.<\/p>\n

F\u00f8rst kaldte Gud Moses op p\u00e5 Sinaj Bjerg, og \u00e5benbarede sin herlighed for ham, men uden at vise sig for ham. Og s\u00e5 lovede han at slutte en pagt med Moses og folket, og deres del af pagten og aftalen skulle v\u00e6re, at de skulle holde de bud og de forordninger, som Gud gav. Og da Moses gik ned fra bjerget igen havde han to stentavler med, skrevet med Guds egen finger, som der st\u00e5r. Men da han kom ned til sit folk, ja da dansede de om guldkalven. De var blevet ut\u00e5lmodige. De havde ventet l\u00e6nge. Der skete jo ikke noget. Og til sidst havde de samlet deres guld sammen og st\u00f8bt sig en kalv af guld, som de dansede om, for guld ved man da, hvad er. Gud er mere usikkert. Hellere Guld end Gud, det var, hvad Moses s\u00e5, da han kom ned med Guds stentavler, med Guds forordninger og bud til et retf\u00e6rdigt liv.<\/p>\n

Moses blev s\u00e5 rasende, at han smadrede stentavlerne mod jorden, s\u00e5 de gik i stykker.<\/p>\n

Efter en ordentlig opsang, steg han s\u00e5 op til Gud igen p\u00e5 bjerget, og denne gang fik han ikke nogle f\u00e6rdige stentavler. Han m\u00e5tte skrive dem selv, som vi h\u00f8rte i vores f\u00f8rste tekst i dag, fra 2. Mosebog. Gud siger til Moses: Skriv disse ord ned, for det er p\u00e5 grundlag af disse ord, at jeg slutter pagt med dig og med mit folk.<\/p>\n

S\u00e5 de stentavler, Moses anden gang kan tage med sig ned fra bjerget, dem har han selv skrevet. I 40 dages faste har han modtaget fra Gud, og s\u00e5 har han skrevet det ned. Det er Guds ord, men gennem menneskeh\u00e5nd, eller endda i menneskemund, kunne vi ogs\u00e5 sige. Det er Guds budskab, men givet videre ved et menneske.<\/p>\n

Her ligger hele friheden i vores tro, -at Guds egne Lovtavler blev smadret og Moses selv m\u00e5tte skrive ned. I den fort\u00e6lling ligger friheden til at tolke p\u00e5 ny og forst\u00e5, har en j\u00f8disk teolog engang sagt. Friheden til at tolke Guds ord i lyset af vores liv, og vores liv i lyset af Guds ord. Guds ord i menneskeh\u00e5nd og menneskemund.<\/p>\n

Og dette deler j\u00f8der, kristne og muslimer: en frihed til at tolke og forst\u00e5, men altid i en kamp med sig selv og sine egne, for der er altid en fristelse til p\u00e5 et tidspunkt at sige: \u201djamen Gud har sagt\u201d, eller \u201djamen det st\u00e5r skrevet\u201d\u2026.<\/p>\n

S\u00e5 det er alts\u00e5 denne fristelse til at tale p\u00e5 Guds vegne og henvise til, at man har Guds egne ord, som der g\u00f8res op med, da Moses smadrer stentavlerne, og m\u00e5 op igen og faste og vente, og f\u00f8rst efter 40 dage kan g\u00e5 ned igen med nye h\u00e5ndskrevne tavler.<\/p>\n

At disse stentavler s\u00e5 senere blev lagt i pagtens ark og b\u00e5ret gennem \u00f8rkenen og stod i \u00c5benbaringstemplet, Paulunet, og senere igen blev f\u00f8rt op til Jerusalem, med kong David dansende n\u00f8gen og i overmod og gl\u00e6de foran pagtens ark, og senere igen fik sin plads i det allerhelligste i Salomos tempel, ja, det er selvf\u00f8lgelig en vildvej, der var ved at n\u00e6rme sig det fundamentalistiske. For hvorfor skulle disse tavler dyrkes som noget i sig selv? Havde Gud ikke netop brugt et menneske, Moses, til at videregive, til at udtrykke, hvad hans lov indebar? Derfor spr\u00e6nges denne dyrkelse af stentavlerne, da ogs\u00e5 igen og igen, n\u00e5r forskellige profeter tillader sig, gang efter gang at tage ordet – i menneskemund – for at fort\u00e6lle hvad meningen med stentavlernes bud er. Igen og igen en fortolkning af budene, et levende udtryk for det, der var lovens mening.<\/p>\n

Dette ville jeg begynde med i dag, fordi Forklarelsen p\u00e5 Bjerget er vores evangelium i dag. Fort\u00e6llingen om, at Jesus g\u00e5r op p\u00e5 et bjerg, ligesom Moses, og hans 3 venner f\u00f8lger efter. Og de overv\u00e6ldes af et syn, af et lys, som de ikke har andre ord for, end at det er lys, s\u00e5 kraftigt at det gennemlyser og transcenderer det hele. Og i lyset ser de Jesus st\u00e5 og tale med Moses og Elias; alts\u00e5 den Moses, der kom ned med tavlerne to gange, smadrede dem f\u00f8rste gang, og m\u00e5tte selv til at skrive ned, anden gang. Og s\u00e5 den profet, som Gud udvalgte sig for at f\u00e5 folket til at forst\u00e5 at hans ord er liv for dem. At Guds ord er ikke bogstavs-ord, men \u00e5nd og mening og liv. I vores liv. Det er med disse to, Jesus Kristus taler oppe p\u00e5 bjerget, omgivet og gennemlyst af lys. 3 skikkelser, der tager Guds ord i egne munde. 3 mennesker, som Gud bruger til at give sine ord liv, for at g\u00f8re dem forst\u00e5elige blandt mennesker.<\/p>\n

Og derfor er de sidste ord, som kommer fra skyen ogs\u00e5: h\u00f8r ham!<\/p>\n

Disciplene ser, at de tre st\u00e5r og taler sammen, Moses, Elias og Jesus. Der er en forts\u00e6ttelse, en kontinuitet, mellem de tre. Og s\u00e5 er der en overdragelse. R\u00f8sten fra himlen, der siger: \u2019det er min s\u00f8n, i ham har jeg velbehag\u2019, kan jo b\u00e5de forst\u00e5s som ord til disciplene, men ogs\u00e5 som ord til Moses og Elias. Som om Gud siger til sine gamle gode tjenere: nu giver jeg opgaven videre. Jeg overdrager mit ord til min s\u00f8n, og I er vidner til dette.<\/p>\n

S\u00e5dan kunne man godt se denne forklarelse p\u00e5 bjerget, denne samtale mellem de tre. Ikke som et nybrud, der fejer det gamle v\u00e6k, men som en forts\u00e6ttelse af, at Gud bruger mennesker i sin tjeneste. Og nu giver stafetten videre, fra Moses og Elias til Jesus. Fra Loven og Profeterne til sin udvalgte.<\/p>\n

Det er en Forklarelse, disciplene overv\u00e6ldes af, ikke en forklaring.<\/p>\n

De oplever et lys og en gennemlysning s\u00e5 de m\u00e5 skjules af en sky og ydermere d\u00e6kke sig ved at falde ned p\u00e5 deres ansigt, i d\u00e6kning, skjule \u00f8jnene, ikke se op. De fatter noget, de aner, men de d\u00e6kkes og de skjuler deres ansigt, for det er for meget p\u00e5 \u00e9n gang. Og derfor er det en Forklarelse, de overv\u00e6rer, noget g\u00e5defuldt, ufatteligt, forunderligt. Og kun en flig f\u00e5r de fat i. Det er ikke en forklaring, for det er n\u00e6sten ikke til at fatte. En forklaring plejer at v\u00e6re noget, der g\u00f8r det, man ikke forstod, forst\u00e5eligt og fatteligt. Men en forklarelse er noget, der b\u00e5de giver en ny forst\u00e5else og som samtidig spr\u00e6nger alle forst\u00e5elser, s\u00e5 man st\u00e5r undrende tilbage, sl\u00e5et af forundring. De s\u00e5 og s\u00e5, lys i lys, de m\u00e5tte d\u00e6kkes af en sky og de m\u00e5tte i d\u00e6kning med ansigtet mod jorden. Noget nyt var sket, og det gav svar, men det gav endnu flere sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det spr\u00e6ngte alle gr\u00e6nser Det var endnu mere g\u00e5defuldt end f\u00f8r, det, de var vidner til. De havde ingen stentavler at gengive det p\u00e5, de havde ingen aftale at henvise til, de havde kun denne \u00e5bne opfordring: h\u00f8r ham! Sikke en frihed at f\u00e5 med sig -og give videre.<\/p>\n

B\u00e5de Moses og Jesus m\u00e5 ned ad bjerget igen.<\/p>\n

Det er s\u00e5dan Gud bruger sine tjenere: ned af bjerget igen. Ned til virkeligheden igen, eller ud i virkeligheden, som vi ville sige. Peter var ellers klar til at blive deroppe og bygge hytter, til de tre store. Det ville da ogs\u00e5 have v\u00e6ret rart: t\u00e6nk at betjene disse tre store, v\u00e6re i deres skygge, ikke skulle konfronteres med livet dernede\u2026<\/p>\n

Der er nemlig en konfrontation p\u00e5 vej. Og det ved disciplene. For 6 dage tidligere h\u00f8rte de for f\u00f8rste gang, fort\u00e6ller Matt\u00e6us, Jesus sige, at han skulle til Jerusalem for at d\u00f8. Og Peter havde sagt: \u201ddet m\u00e5 ikke ske\u201d, og Jesus havde svaret igen: \u201dvig bag mig, du frister\u201d. Det var ikke til at fatte. Der var al mulig grund til at ville forhindre det. Det var s\u00e5 skels\u00e6ttende en begivenhed, at Matt\u00e6us t\u00e6ller dage fra da af. Og derfor begyndte vores lille evangelium-stykke i dag med ordene: 6 dage efter. Ja efter hvad? – efter at Jesus havde sagt, at han skulle d\u00f8. S\u00e5 der er mange gode grunde til, at Peter vil bygge hytter oppe p\u00e5 bjerget. Ikke vil ned igen. Han g\u00f8r, hvad han kan, hvad han tror er bedst. Han fatter ikke.<\/p>\n

Da Moses kom ned f\u00f8rste gang med lovens tavler, dansede folket om en guldkalv. Den levende Gud, der taler, havde de udskiftet med et gyldent afbillede.<\/p>\n

Da Jesus kommer ned er der ogs\u00e5 en konflikt i gang, nu om en helbredelse. En mand falder gr\u00e6dende p\u00e5 kn\u00e6 for at bede om Jesus kan helbrede hans s\u00f8n, for disciplene kunne ikke. Og Jesus sk\u00e6lder dem ud for vantro og forvildelse.<\/p>\n

Det er alts\u00e5 vilk\u00e5ret, \u00e5benbart, for den, der kommer ned fra bjerget, at blive m\u00f8dt af forvildede mennesker der enten danser om guldkalve eller som har givet op af mangel p\u00e5 tillid.<\/p>\n

Da disciplene sp\u00f8rger Jesus, jamen hvordan skulle vi have drevet det onde ud, svarer han, at det kun kan ske ved b\u00f8n og faste. B\u00f8n og faste, ja, vi skal f\u00f8rst have skrabet mange lag af f\u00f8r vi forst\u00e5r disse to begreber. For for os er det ofte noget man skal yde, et offer man skal gennemf\u00f8re, et afkald, man skal kunne gennemleve. Men egentlig er b\u00f8n og faste at vente. Alts\u00e5 vente p\u00e5 Guds ord, Guds meddelelse. Faste er at slippe, slippe dagligdagens behov, b\u00f8n er at slippe sine egne ord og tie.<\/p>\n

S\u00e5 b\u00f8n og faste, er ikke pr\u00e6stationer, som vi skal kunne yde for at komme i n\u00e6rhedens af Guds h\u00f8jder. Det er snarere at vente, v\u00e6re afventende, turde v\u00e6re afventende, for at h\u00f8re hvad meningen er, og hvad vi skal.<\/p>\n

Og p\u00e5 den m\u00e5de er det, der sker neden for bjerget, i sammenh\u00e6ng med det, der skete oppe. H\u00f8r ham! S\u00e5dan l\u00f8d det klart i lyset, selvom de var d\u00e6kket til. Neden for, i virkeligheden , skulle det leves. Og da f\u00e5r de som ledesnor: b\u00f8n og faste: Alts\u00e5: Slip engang imellem jeres eget og jeres egne behov, og vent. Lyt og vent.<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

\n

Pastor Inger Hjuler Bergeon
\nFinsens All\u00e9 25
\nDK-5230 Odense
\ntel..: ++ 45 \u2013 66 12 57 05
\ne-mail: ihb@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sidste s\u00f8ndag efter hellige tre konger | 28.01.2007 | Matth\u00e6us 17:1-9 | Inger Hjuler Bergeon | Dengang Gud gav Moses lovtavlerne p\u00e5 Sinajs bjerg, m\u00e5tte det g\u00f8res om. F\u00f8rst kaldte Gud Moses op p\u00e5 Sinaj Bjerg, og \u00e5benbarede sin herlighed for ham, men uden at vise sig for ham. Og s\u00e5 lovede han at slutte […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3860,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,108,111,1390,667,349,669,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11700","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-inger-hjuler-bergeon","category-kapitel-17-chapter-17-matthaeus","category-kasus","category-letzter-so-n-epiphanias","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11700","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11700"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11700\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23158,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11700\/revisions\/23158"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3860"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11700"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11700"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11700"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11700"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11700"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11700"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11700"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}