{"id":11709,"date":"2021-02-07T19:48:50","date_gmt":"2021-02-07T19:48:50","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11709"},"modified":"2023-03-10T13:18:25","modified_gmt":"2023-03-10T12:18:25","slug":"mattaeus-201-16","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-201-16\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 20:1-16"},"content":{"rendered":"
\n

Septuagesim\u00e4, 04.02.2007<\/h3>\n

Predigt zu Matt\u00e6us 20:1-16, verfasst von Inger Hjuler Bergeon<\/h3>\n
\n

N\u00e5r vi h\u00f8rer s\u00e5dan en lignelse, s\u00e5 ved vi, for vi har p\u00e6nt l\u00e6rt det, at det er jo sandt: en dagl\u00f8n er det rigtige, uanset hvor mange timer, man s\u00e5 har arbejdet, for den gode ejer giver, og s\u00e5 skal vi ikke have onde \u00f8jne og begynde at regne p\u00e5, om det er rimeligt overfor dem, der har v\u00e6ret med siden morgenstunden. Og samtidig s\u00e5 er der vel ogs\u00e5 i os, den der tanke ved siden af, at man sagtens kan forst\u00e5 dem, der er utilfredse over, at de ikke f\u00e5r l\u00f8n efter indsats.<\/p>\n

S\u00e5 p\u00e5 den ene side ved vi godt, at det sande og gode, det er den n\u00e5de, der g\u00e5r for ret, i denne ving\u00e5rd, hvor ejeren ikke er en sm\u00e5lig bogholder. Og samtidig s\u00e5 synes vi ogs\u00e5, der er noget rimeligt i en lige-for-lige-tankegang og en noget-for-noget-mentalitet. Og s\u00e5 sidder vi der, og s\u00e5 pr\u00f8ver vi at l\u00f8se at vi er tiltrukket af to modsatrettede sandheder. Dette paradoks pr\u00f8ver vi at l\u00f8se ved at huske, at det jo er en lignelse om Himmeriget. Og n\u00e5r det er d\u00e9t, ja s\u00e5 er alt jo s\u00e5 anderledes, for himmeriget er jo s\u00e5 helt v\u00e6sensforskellig fra vores verden. Og p\u00e5 den m\u00e5de kan vi, med besv\u00e6r, holde de to uforenelige ting sammen. Men<\/em>, den holder jo ikke i l\u00e6nden, – og det vi ogs\u00e5 godt. Ordet blev jo alts\u00e5 k\u00f8d og Gud ville v\u00e6re, hvor vi er, og derfor s\u00e5 m\u00e5 det have noget med vores liv at g\u00f8re. Og ikke bare en lignelse om Himmeriget, som vi h\u00f8rer om s\u00f8ndagen og som kun g\u00e6lder i kirkerummet, og s\u00e5 resten af ugen, s\u00e5 er det helt andre boller p\u00e5 suppen, vi lader g\u00e6lde. Der m\u00e5 v\u00e6re et tilknytningspunkt mellem Jesu forkyndelse af Guds godhed og n\u00e5de og s\u00e5 os, som han taler til og om. Der m\u00e5 v\u00e6re et tilknytningspunkt, ogs\u00e5 i dag.<\/p>\n

For det var der dengang. Dengang han fortalte denne lignelse var den ikke lettere at tage til sig, men noget af den var lettere at forst\u00e5, fordi det var deres dagligdag, han tog udgangspunkt i. S\u00e5 derfor laver jeg lige en historisk nedykning. Som er v\u00e6sentlig. For, det materiale, man bruger til at ligne noget med, n\u00e5r man vil sige noget mere og andet, i lignelsens og billedsprogets form, det materiale er ikke ligegyldigt.<\/p>\n

Her er det ejeren, daglejerne, ving\u00e5rden og dagl\u00f8nnen: en denar. Disse konkrete forhold giver betydning til det, der skal lignes og som der skal gives billeder p\u00e5. Billedernes, alts\u00e5 metaforens udgangspunkt og grundsubstans giver meningen til det, der er den overf\u00f8rte betydning.<\/p>\n

Og derfor m\u00e5 vi se p\u00e5, hvad en denar er. For her ligger en stor del af lignelsens mening og betydning. Ja, her finder jeg hele lignelsens pointe.<\/p>\n

En denar, hvad er det? Vi kan ikke regne det om til noget i kroner, men man ved, at en denar var det, en mand skulle bruge pr. dag for at kunne holde sulten fra d\u00f8ren for sin kone og b\u00f8rn. En denar var det samme som en daglejers dagl\u00f8n. For en denar kunne man k\u00f8be mel, olie, gr\u00f8nsager, alts\u00e5 de livsforn\u00f8denheder som h\u00f8rte til en dags overlevelse for en familie.<\/p>\n

Egentlig kan vi sammenligne det med udtrykket i Fadervor: giv os i dag vort daglige br\u00f8d; der betyder ordene \u2019dagligt br\u00f8d\u2019 helt bogstaveligt: en dagsration br\u00f8d. Alts\u00e5 det, der er n\u00f8dvendigt af br\u00f8d til en dag for en person for at overleve. En dagsration. Det gr\u00e6ske udtryk for \u201ddagligt br\u00f8d\u201d er det samme ord som blev brugt om en soldats feltration af br\u00f8d pr dag.<\/p>\n

S\u00e5 n\u00e5r vi her i lignelsen fra ving\u00e5rden h\u00f8rer om en dagl\u00f8n, ja s\u00e5 er det ikke s\u00e5dan, at nogle i ving\u00e5rden har h\u00f8je og nogle har lave dagl\u00f8nne, og dem med 2 eller 3 denarer, de kan f\u00e5 sm\u00f8r p\u00e5 br\u00f8det og dem med 1 kan kun f\u00e5 br\u00f8d. S\u00e5 dem, der virkelig har knoklet, lad dem dog f\u00e5 lidt sukker til kaffen.<\/p>\n

Nej, her taler vi om, at en dagl\u00f8n var det, man skulle tjene for at br\u00f8df\u00f8de sin familie \u00e9n dag.<\/p>\n

Og derfor ligger det jo lige for, hvis man virkelig er inde i de her tariffer, s\u00e5 er det f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l, der m\u00e5 melde sig selvf\u00f8lgelig: hvad bilder de tr\u00e6tte arbejdere sig ind, der har arbejdet fra morgenstunden af, til den dagl\u00f8n, en denar, der var tariffen og som de nu kan tage med hjem s\u00e5 deres familie kan f\u00e5 mad\u2026 hvad bilder de sig ind at give ondt af sig, da de, der f\u00f8rst blev lejet senere p\u00e5 dagen f\u00e5r det samme? Hvad har de forestillet sig? har de forestillet sig, at den og den familie den dag kun skulle have det halve eller en tredjedel af, hvad der er n\u00f8dvendigt for en dags overlevelse af mad?<\/p>\n

Se, her er vi ved benet hos disse selvretf\u00e6rdige arbejdere, der har t\u00e5lt dagens hede og eftermiddagens lange timer. De har arbejdet, ja. De f\u00e5r, hvad de har aftalt, ja. De har, hvad de skal bruge, ja. De mangler ikke noget, Nej.<\/p>\n

Og s\u00e5 giver de ondt af sig, fordi nogle andre, der kom med, senere, f\u00e5r det samme livsn\u00f8dvendige med hjem ved solnedgang.<\/p>\n

Se, n\u00e5r man s\u00e5dan g\u00e5r ned i selve substansen af hvad en denar, en dagl\u00f8n, er, ja, s\u00e5 er der ikke meget at forst\u00e5 hos de vrede, tr\u00e6tte arbejdere. For hvad har de forestillet sig skulle v\u00e6re vilk\u00e5ret for de andre? Skulle de g\u00e5 sultne i seng, og se deres b\u00f8rn mangle mad? Er det d\u00e9t? Eller ville de have mere end, der er blevet aftalt? OG hvad vil de bruge det til? Hvad skal de bruge mere end \u00e9n dagsration pr dag til?<\/p>\n

Vi kan se, at her er der paralleller til manna\u2019en i \u00f8rkenen, hvor Moses og hans folk fik hvad de havde brug for hver dag til en dag ad gangen. Men nogle var bange for, om det kunne vare ved, at Gud ville br\u00f8df\u00f8de dem hver dag, s\u00e5 de samlede ind og gemte til n\u00e6ste dag.Men n\u00e6ste dag var det muggent.<\/p>\n

Der ligger samme parallel her. At kunne stille sig tilfreds med det, der er brug for til \u00e9n dag, og s\u00e5 kunne tillade, at det f\u00e5r de andre selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5. For hvordan skal de kunne leve, eller overleve, p\u00e5 mindre? Det er jo sp\u00f8rgsm\u00e5let.<\/p>\n

S\u00e5 lad os endelig ikke komme for dybt ind i at have forst\u00e5else for og medlidenhed med de tr\u00e6tte arbejdere, der har v\u00e6ret p\u00e5 hele dagen. For hvis vi bruger vores forst\u00e5else p\u00e5 dem, -og det vil jo i sidste ende sige p\u00e5 os selv, fordi vi synes der er noget rimeligt i deres krav- ja, s\u00e5 glemmer vi de andre og hvad de s\u00e5 skulle leve af: En halv dagsration, m\u00e5ske? en tredjedel?<\/p>\n

Kun br\u00f8d til 2 i en familie med 6? Man har set det f\u00f8r, og ser det stadigv\u00e6k\u2026<\/p>\n

Alt det her, det var et tilknytningspunkt til lignelsen via det konkrete. Alts\u00e5 via den helt basale forst\u00e5else af, hvad en denar, en dagl\u00f8n, en dagsration er. Men her bruges det jo i en lignelse om Himmeriget, som et billede p\u00e5 Gud, og hvad kan vi s\u00e5 tage med til forst\u00e5else af det?<\/p>\n

Denaren, dagl\u00f8nnen, l\u00f8nnen man f\u00e5r ved solnedgang, som det der skal leves af, efter en dag hvor man enten har arbejdet 12, 9 eller 3 timer, ja den dagl\u00f8n, den denar, er det evige. Og de mange eller f\u00e5 timer; arbejdsdagen i ving\u00e5rden: om det er f\u00e5 eller mange timer, ja det er billeder p\u00e5 livet her, p\u00e5 det timelige. Hvor der kan v\u00e6re mange eller f\u00e5 strabadser, og forskellige m\u00e5der at arbejde eller ikke arbejde, for ejeren, p\u00e5. Men der er kun en dagl\u00f8n: det evige. Samme tarif, samme afl\u00f8nning, samme l\u00f8fte, samme forj\u00e6ttelse, samme n\u00e5de, samme m\u00f8de, om man var med fra morgenstunden af eller f\u00f8rst blev lejet i den 11.time. Om man sur og vr\u00f8vlet var efter de andre arbejdere, i sin iver for at v\u00e6re flittig og pligtopfyldende eller om man var halvdoven og lod timerne g\u00e5 som de bedst kunne. Dagl\u00f8nnen er den samme. En denar, det der beh\u00f8ves, det evige. Guds rige. Guds liv. Delagtighed i Guds V\u00e6ren. Her og hisset.<\/p>\n

Dette er jo en fort\u00e6lling om n\u00e5de. Om n\u00e5de over n\u00e5de og at Gud ikke regner med den tabel, der hedder: lige for lige.<\/p>\n

Engang sad jeg hos en dame p\u00e5 over 90 der fortalte om en lang cykeltur, hun engang havde v\u00e6ret p\u00e5, hjemefter, for at sp\u00f8rge om noget meget vanskeligt. Og hun fortalte om denne tur med alle de utrolige ting, der skete undervejs. Og det var morsomt og det var r\u00f8rende ogs\u00e5. Og pludselig afbr\u00f8d hun sig selv og gav mig et ordentligt klask p\u00e5 l\u00e5ret og sagde: \u201dJa, jeg tror jo p\u00e5 n\u00e5den. Tror du ikke det er nok?\u201d Og af gl\u00e6de og af overrumpling sagde jeg bare: \u201djo, det tror jeg!\u201d Jeg synes det var s\u00e5 godt: tror du ikke, det er nok? jo, hvad ellers?<\/p>\n

Og nok sagde hun, at hun troede p\u00e5 n\u00e5den, men bare det at sige: tror du ikke, det er nok? det viser jo den splint af tvivl, som hun ogs\u00e5 kendte. At vi vil gerne tro p\u00e5 n\u00e5den, vi vil gerne v\u00e6re medarbejdere i ving\u00e5rden og egentlig ogs\u00e5 gerne, at de der kun er med den sidste time ogs\u00e5 f\u00e5r l\u00f8n. Men<\/em>, er det nu nok? Er det ikke for gratis? For billigt? Kan man bare tage imod uden at skulle yde? Er n\u00e5den virkelig gratis? Alts\u00e5: jeg tror jo p\u00e5 n\u00e5den, tror du ikke det er nok?<\/p>\n

Jo, det er nok. Det ligger i selve begrebet n\u00e5de.<\/p>\n

Men at tage imod, ufortjent, det koster os \u00e5benbart. Og skulle vi have ydet en sk\u00e6rv, s\u00e5 at se, at andre helt ufortjent f\u00e5r deres denar, ja, den er ikke lige til at sluge. Men det er lignelsens pointe.<\/p>\n

Og netop til dette vil jeg tr\u00e6kke to ord frem som gentages i dagens lignelse. Det er ordet fordi<\/em>, som kun bruges to gange i den ellers megen argumentation.<\/p>\n

Den ene gang er, da ejeren sp\u00f8rger, hvorfor de er ledige, s\u00e5 svarer de: Fordi<\/em> ingen har lejet os. Alts\u00e5 er ansvaret ikke kun deres. Og den anden gang er, da ejeren siger: er dit \u00f8je ondt, fordi <\/em>jeg er god. Ikke, er dit \u00f8je ondt, selvom jeg er god. Nej, er dit \u00f8je ondt, misundeligt, fordi jeg er god, – af den grund, at jeg er god? her tager ejeren hele ansvaret for hvordan l\u00f8nnen er blevet beregnet og udregnes, for det er hans sag. Og den skyldes godhed. Godhed. Og s\u00e5 kan vi st\u00e5 tilbage, \u2019take it or leave it\u2019 med onde \u00f8jne, misundelige, ikke ville de andre det godt. Kun med os selv og vores arbejde og pligter i ving\u00e5rden for \u00f8je, m\u00e5ske bildende os selv ind, at vi er blandt dem, der var med fra morgenstunden, mens vi bliver onde i sulet og gr\u00f8nne af misundelse, n\u00e5r ejeren g\u00f8r som han vil, af godhed. Vi st\u00e5r, ja, som den \u00e6ldste s\u00f8n, der er inviteret med ind til festen, – og om vi g\u00e5r ind, er vores sag. Der er inviteret, – til fest og til dagl\u00f8n. Samme afl\u00f8nning. Nemlig det, der kan leves p\u00e5. Amen.<\/p>\n

\n

Pastor Inger Hjuler Bergeon
\nFinsens All\u00e9 25
\nDK-5230 Odense
\ntel..: ++ 45 \u2013 66 12 57 05
\ne-mail: ihb@km.dk<\/a> <\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Septuagesim\u00e4, 04.02.2007 Predigt zu Matt\u00e6us 20:1-16, verfasst von Inger Hjuler Bergeon N\u00e5r vi h\u00f8rer s\u00e5dan en lignelse, s\u00e5 ved vi, for vi har p\u00e6nt l\u00e6rt det, at det er jo sandt: en dagl\u00f8n er det rigtige, uanset hvor mange timer, man s\u00e5 har arbejdet, for den gode ejer giver, og s\u00e5 skal vi ikke have […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":12894,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,108,111,1390,139,349,3,109,857],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11709","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-inger-hjuler-bergeon","category-kapitel-20-chapter-20","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-septuagesimae"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11709","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11709"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11709\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17454,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11709\/revisions\/17454"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12894"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11709"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11709"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11709"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11709"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11709"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11709"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11709"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}