{"id":11719,"date":"2021-02-07T19:48:51","date_gmt":"2021-02-07T19:48:51","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11719"},"modified":"2023-03-09T14:46:10","modified_gmt":"2023-03-09T13:46:10","slug":"markus-41-20-6","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/markus-41-20-6\/","title":{"rendered":"Markus 4:1-20"},"content":{"rendered":"<div align=\"left\">\n<h3>Sexagesimae | 11.02.2007 |\u00a0Markus 4:1-20 | Bent Arendt |<\/h3>\n<p>P\u00e5 sin vis kunne vi godt spare en pr\u00e6diken i dag. For Jesu lignelse om s\u00e6demanden, er jo udlagt allerede i teksten, vi h\u00f8rte: \u201dForst\u00e5r I denne lignelse? S\u00e6demand\u00aden s\u00e5r ordet. Med dem, hvor ordet s\u00e5s, er det s\u00e5dan og s\u00e5dan\u201d som Jesus forklarede. Det er helt us\u00e6dvanligt i Jesushistorien, n\u00e6rmest det eneste sted, der f\u00f8lger s\u00e5\u00addan en forklaring p\u00e5 Jesu lignelser. \u00adHvorfor g\u00f8r han nu det? Det deler jo op\u00adm\u00e6rksomheden mellem to budska\u00adber: En lignelse om en bonde, \u00adder s\u00e5r over\u00adalt &#8211; og s\u00e5 en forklaring om, hvordan mennesker danner jordbund for s\u00e6den? Jeg t\u00f8r godt v\u00e6dde med, at 9 ud af 10 herinde har h\u00e6ftet sig mest ved den sidste del af Jesu lignelse med forklaringen. For for\u00adklaringer m\u00e5 vi have. Det er med forklaringer, vi forst\u00e5r omverdenen og tilegner os den, s\u00e5 vi ikke blot lader os rive med, som sm\u00e5 b\u00f8rn, men kan forholde os til d\u00e9t, vi h\u00f8rer og ser, og der sker os. Al vores opdragelse og uddannelse g\u00e5r ud p\u00e5 at tildele er\u00adfaringer at h\u00e5ndtere omverdenen med. Der er altid noget af os selv med i vores for\u00adklaringer &#8211; vores holdninger og den m\u00e5de, vi nu gerne vil h\u00e5nd\u00adtere livet p\u00e5. Og m\u00e5ske er det netop derfor, Jesus lever s\u00e5dan en forklaring: For at give os mulighed for at f\u00e5 os selv med i budskabet. F\u00f8rst f\u00e5r vi budskabet: Lignelsen om s\u00e6de\u00admanden, der s\u00e5ede helt vild omkring sig. Og s\u00e5 f\u00e5r vi forklaringen &#8211; som n\u00e5r vi selv forklarer tingene: \u201dHvor er du selv i det her? Hvad har du selv t\u00e6nkt dig at stille op?\u201d Det er det uforskam\u00admede eller irriterende ved Jesu forkyndelse, at vi ikke blot kan h\u00f8re den som et eller andet \u201dden\u00adgang\u201d eller \u201dfor de andre\u201d, men selv er inddraget i histori\u00aden ved at h\u00f8re den og f\u00e5 en forklaring. Det er ikke s\u00e5dan en frem\u00admed, uvirkelig verdensorden, vi kan over\u00adtage eller lade v\u00e6re, men altid noget personligt, en historie, vi kommer med i: \u201dHvor\u00addan ser du selv p\u00e5 livet og forklarer dig?\u201d Her st\u00e5r vi overfor en Gud, der \u00e5ben\u00adbart giver h\u00e6mningsl\u00f8st sig selv ud, over\u00adalt, hvor vi er, og g\u00f8r sig til en del af det liv, vi har &#8211; ligesom s\u00e6den, der spredes ud til for\u00e5r eller efter\u00ad\u00e5r og bliver en del af livets gang. Vi f\u00e5r noget i m\u00f8\u00addet med Gud. Vores liv \u00ader ikke kun en evighedsmaskine, der k\u00f8rer og k\u00f8rer i tomgang og kv\u00e6rner det ene liv igen\u00adnem efter det andet, men en virkelighed, hvor Gud vil os noget ved s\u00e5dan at sprede vildt om sig. I samme \u00f8je\u00adblik, vi siger: \u201dGud\u201d &#8211; er vi sam\u00admen med Ham, der vil noget, i det, der er vore\u00ads, og d\u00e9t uanset, om vi b\u00e6rer frugt, eller ligger brak. Gud er Ham, der vil os noget, ogs\u00e5 i det at ligge brak og ikke b\u00e6re frugt i vores liv. For at vi kende kan kende Ham, fra vores liv, som det nu er. At sige: \u201dJeg ved ikke, hvad Gud vil mig!\u201d &#8211; eller: \u201dJeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med Gud\u201d &#8211; det er som at sige: \u201dJeg ved ikke, hvad jeg vil med mit liv.\u201d Det er en \u00e6rlig sag; det er i h\u00f8j grad de men\u00adne\u00adsker, der ikke ved, hvad de vil, som Gud vil &#8211; for at f\u00e5 os til at ville noget, s\u00e5dan som vi m\u00f8der Ham i Jesu liv. Af os selv vil vi altid kunne \u00e6rgre os over alt det, der ikke bliver til noget. Men fordi Gud vil os noget, uanset om vi tager imod Ham eller ej, derfor er det, vi kan blive ved med at holde os til, hvad der b\u00e6rer frug\u00adt. P\u00e5 den m\u00e5de m\u00e5 vi egentlig foruds\u00e6tte Gud, selvom vi nok s\u00e5 meget bilder os ind, at det bare er os selv<a name=\"QuickMark\"><\/a>. For n\u00e5r det st\u00e5r til os selv, hvor forklaringerne og vores egen h\u00e5ndtering r\u00e5der, ja, s\u00e5 g\u00e5r nok 3\/4 eller mere af livet til spilde, eller hen over hoved\u00adet p\u00e5 os. Men det er i orden: Det er jo netop de men\u00adnesker, der kommer til at fylde for meget med deres eget &#8211; det, der kaldes synd &#8211; det er dem, Gud vil, vil give mu\u00adlighed for at forlade synden, syndernes forladelse, for at kunne r\u00e6kke ud efter, hvad Han giver os at tage imod. K\u00e6rligheden kan kun blive til virkelighed, ved at vi tager imod den og lader den komme et andet sted fra end os selv. Men vi kan godt lade k\u00e6r\u00adligheden b\u00e6re frugt ved at passe livet sam\u00admen ordentligt, g\u00f8de jorden med os selv, og leve s\u00e5dan at vi, med alt, hvad vi vil og kan forklare og h\u00e5ndtere, er til for k\u00e6r\u00adlighedens skyld og ikke omvendt. Som en for\u00e6ldre eller voksen, der ikke kan andet end tage sig af det lille barn, der er kom\u00admet ind i livet for at give os s\u00e5 meget ved at lade den voks\u00adne kom\u00adme i anden r\u00e6kke med sig selv. Barm\u00adhjertigheden, den er ikke vores eget produkt, noget, jeg yder, og du tager imod, men en virkelighed, der bliver til for os, og som f\u00e5r os til at dele livet uden forskel p\u00e5 dit og mit. Men vi kan godt lade barmhjertigheden komme til, hvor jeg ikke kun vil se mig selv, og mig selv i dit spejlbillede, men ser dig, hvor du er, og du mig, hvor vi m\u00f8des, i livet sam\u00admen. Som en dag, hvor det er godt for mig, at jeg kan tage mig af dig med mere, end du selv kan, uden at jeg skal have nogen tak for det. Og gl\u00e6den, hvordan kan det v\u00e6re, den bliver ved med at gribe os og spre\u00adde sig og sl\u00e5 rod, hvis ikke det var, fordi den \u00e5ben\u00adbart bliver spredt ud iblan\u00addt os, selv n\u00e5r vi af os selv er kommet helt bort fra den. Det menneske, der er helt spundet ind i sin egen verden, kalder vi deprimeret. P\u00e5 samme m\u00e5de ville en menneskehed uden Gud lide af en stor livs\u00f8del\u00e6ggende depression. Men vi kan godt lade os over\u00admande af gl\u00e6\u00adden, n\u00e5r vi tager imod livet, som det kommer til os, i tillid til, at der er \u00e9n, der vil os noget i det, som godt kan v\u00e6re anderledes end det, vi selv vil &#8211; og at det er godt, det er s\u00e5dan. Som en s\u00f8vndrukken, m\u00f8rk og sur morgen, hvor solen st\u00e5r op overv\u00e6lder os med sit v\u00e6ld af lys. &#8211; S\u00e5dan kender vi Gud, som den, der vil os et liv, vi ikke kan forklare og forst\u00e5, men kun tage imod, i det liv, vi pr\u00f8ver at forklare og forst\u00e5 og h\u00e5nd\u00adtere og gerne vil no\u00adget med. Som lignelsen om s\u00e6demanden h\u00e6nger sam\u00admen med for\u00adklaringen om den. Hvis ikke det netop var s\u00e5dan, Gud vil os, s\u00e5 ville vi jo g\u00e5 til af \u00e6rgrelse over alt det spil\u00add, der allerede optager 3\/4 af vores liv. Men fordi Gud vil os, s\u00e5 rigeligt, at frugten af det langt overg\u00e5r alt spildet, s\u00e5 kan vi godt tillade os at g\u00f8re som Ham: Lade det g\u00e5 til i tilgivelsen, alt det, Gud giver os i tilgift &#8211; 30, 60, ja, 100 fold, som jo selv i dag ikke engang er, hvad en landmand t\u00f8r dr\u00f8mme om. Det giver jo en vis tillid til at give sig i lag med livet, som Gud s\u00e5dan vil os i . Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p class=\"Stil1\" align=\"left\"><strong>Sognepr\u00e6st Bent Arendt <\/strong><br \/>\n<strong>Larsen-Ledets Gade 1<br \/>\n<\/strong><strong>DK-8000\u00a0\u00c5rhus C<br \/>\n<\/strong><strong>Tel.: ++ 45 \u2013 86 12 21 36<br \/>\n<\/strong><strong>e-mail: <a href=\"mailto:brar@os.dk\">brar@os.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Sexagesimae | 11.02.2007 |\u00a0Markus 4:1-20 | Bent Arendt | P\u00e5 sin vis kunne vi godt spare en pr\u00e6diken i dag. For Jesu lignelse om s\u00e6demanden, er jo udlagt allerede i teksten, vi h\u00f8rte: \u201dForst\u00e5r I denne lignelse? S\u00e6demand\u00aden s\u00e5r ordet. Med dem, hvor ordet s\u00e5s, er det s\u00e5dan og s\u00e5dan\u201d som Jesus forklarede. Det er [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16648,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,157,1356,853,108,111,149,349,3,109,671],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11719","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-beitragende","category-bent-arendt","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-4-chapter-4-markus","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-sexagesimae"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11719","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11719"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11719\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17346,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11719\/revisions\/17346"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16648"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11719"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11719"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11719"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11719"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11719"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11719"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11719"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}