{"id":11733,"date":"2021-02-07T19:48:49","date_gmt":"2021-02-07T19:48:49","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=11733"},"modified":"2023-03-10T21:45:37","modified_gmt":"2023-03-10T20:45:37","slug":"mattaeus-313-17-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-313-17-2\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 3:13-17"},"content":{"rendered":"
\n

Estomihi (Fastelavns s\u00f8ndag), 18.02.2007<\/h3>\n

Predigt zu Matt\u00e6us 3:13-17, verfasst von Hanne Drejer<\/h3>\n
\n

Det er fastelavns s\u00f8ndag, og alle fastelavnsfesterne og de udkl\u00e6dte b\u00f8rn kan jo godt f\u00e5 en til at filosofere lidt over, i hvor h\u00f8j grad livet faktisk er et skuespil – er en scene hvor vi spiller lidt teater for hin\u00adanden hele tiden.
\nFor det er jo ikke kun b\u00f8rnene der er gode til at kl\u00e6de sig ud, det er vi voksne jo ogs\u00e5, og ikke kun til fastelavn.
\nFor vi spiller alle roller – vi har roller vi er n\u00f8dt til<\/em> at spille og an\u00addre vi ikke kan klare os uden at f\u00e5 lov til at spille<\/em>.
\n<\/strong><\/p>\n

Dette siger jeg blot som en konstatering – ikke en kritik – for den eller de roller vi hver is\u00e6r m\u00e5 spille, er ikke noget vi uden videre kan lade v\u00e6re med, uden at g\u00e5 i stykker.
\n<\/strong>I l\u00f8bet af en dag kan vi jo g\u00e5 ud og ind af mange forskellige roller og tage mange slags masker p\u00e5 – en p\u00e5 arbejdspladsen hvor man skal det og det og derfor er n\u00f8dt til at p\u00e5tage sig den rolle – S\u00e5 er der vores egen familie, hvor vi hver is\u00e6r har vores roller eller m\u00e5\u00adske bliver p\u00e5duttet en bestemt maske, vi ikke rigtig kan komme af med igen – og i alle de andre sammenh\u00e6nge og menneskelige f\u00e6l\u00adlesskaber, vi f\u00e6rdes i, har<\/em> vi eller f\u00e5r<\/em> vi ganske um\u00e6rkeligt en rolle som vi nu har at spille s\u00e5 godt vi kan.
\nS\u00e5 skuespil er skam langt fra noget de har patent p\u00e5 ved teatrene.<\/p>\n

For vi spiller hele tiden roller og b\u00e6rer masker, og vi fastholder ogs\u00e5 hinanden i rollerne, n\u00e5r de en gang er fordelt.
\nOg vi kan blive forvirrede og miste trygheden, hvis en lader masken falde. Hvordan skal vi s\u00e5 forholde os og forst\u00e5 ham eller hende? Man bliver lidt usikker og har selv sv\u00e6rt ved at finde den rigtige replik eller attitude. Ligesom man kan have sv\u00e6rt ved at acceptere, at en skifter rolle fuldst\u00e6ndig. Det kan v\u00e6re for voldsomt og man kan blive uvenner s\u00e5 ens veje m\u00e5 skilles.
\nMen det \u00e6ndrer ikke ved, at bestemte roller og masker h\u00f8rer med i livet – og jeg tror det er s\u00e5dan, fordi vi har brug for at stive os selv af – for at f\u00e5 hj\u00e6lp til at g\u00f8re det vi skal, s\u00e5 godt som muligt.
\nN\u00e5r vi f\u00e5r b\u00f8rn, er det klogt at unders\u00f8ge, hvordan for\u00e6ldrerollen er klaret af for\u00e6ldre f\u00f8r os; og i deres m\u00e5de at g\u00f8re det p\u00e5, har vi s\u00e5 en rolle vi selv kan forholde os til – vi beh\u00f8ver ikke selv at v\u00e6re for\u00e6ldre p\u00e5 samme m\u00e5de, vi skal ikke kopiere det hele, men kan selv sige ja eller nej til den m\u00e5de for\u00e6ldre f\u00f8r os har v\u00e6ret for\u00e6ldre p\u00e5 – for selv at finde den for os bedste m\u00e5de. Alt sammen for at f\u00e5 hj\u00e6lp til at g\u00f8re det s\u00e5 godt som muligt.
\nOg det samme g\u00e6lder selvf\u00f8lgelig n\u00e5r vi skal starte p\u00e5 noget helt nyt -da g\u00e6lder det ogs\u00e5, at det er klogt at s\u00e6tte sig ind i hvordan andre har gjort det f\u00f8r en selv -at stikke fingeren i jorden – for der er en rolle der skal udfyldes, hvis det her skal g\u00f8res godt. Ikke fordi du i et og alt skal g\u00f8re det p\u00e5 samme m\u00e5de som dem der var der f\u00f8r dig, men rollen skal jo udfyldes. Og der er en form for be\u00adskyttelse i at tage bestik af hvordan det er blevet gjort af andre f\u00f8r dig- for her er noget du skal, jamen s\u00e5 kan du da begynde der hvor mennesker f\u00f8r dig er n\u00e5et til, og selv bygge videre.<\/p>\n

At vi s\u00e5 af og til kan have meget sv\u00e6rt ved at l\u00e6gge rollen fra<\/em> os igen, er en anden sag. Man kan i den grad vokse sammen med rollen, at man tror man er identisk med den. Det bliver hele ens liv indhold, denne rolle, og menneskeligt talt indtr\u00e6der katastrofen s\u00e5 selvf\u00f8lgelig den dag, man ikke l\u00e6ngere kan spille den rolle der be\u00adtyder alt for en – s\u00e5dan som mennesker oplever det, som af den ene eller anden grund m\u00e5 opgive deres daglige arbejde, – eller noget andet, som i den grad gav dem hele deres identitet.
\nMen roller har vi, og roller m\u00e5 vi p\u00e5tage os og jeg tror ikke at vi nogensinde kan undv\u00e6re dem.
\nLivets forskellige roller er ikke n\u00f8dvendigvis noget negativt, s\u00e5 l\u00e6nge vi er klar over, det er roller.
\n Slap dog af og v\u00e6r dig selv og smid masken<\/em> – kan vi s\u00e5 nemt sige, men det er vist umuligt at efterleve for de fleste. For et menneske er jo ikke bare et fikst og f\u00e6rdigt produkt – den, du er, er noget du har udviklet dig til – din identitet skifter afh\u00e6ngig af situation, alder og alle de andre forhold der helt naturligt spiller ind, og som giver os alle de gl\u00e6der og sorger, nederlag og udfordringer, som netop f\u00e5r os til at udvikle os som mennesker, som har gjort os til dem vi er.
\nMed andre ord tror jeg ikke vi kan undv\u00e6re de roller som livet gi\u00adver os.
\nFor en rolle er ikke altid kun noget ydre og u\u00e6gte og forlorent. En rolle er i h\u00f8j grad en st\u00f8tte og en hj\u00e6lp for at f\u00e5 gjort det, der skal<\/em> g\u00f8res. Derfor har vi brug for roller at st\u00f8tte os til.
\nOg s\u00e5dan er det, fordi vi er mennesker.<\/p>\n

Anderledes med Kristus, Guds s\u00f8n.
\nHan form\u00e5ede altid at sige nej til alle de roller og masker man til\u00adb\u00f8d ham.
\nHver gang nogen havde en rolle parat og forventede han ville p\u00e5\u00adtage sig den, sagde han nej tak.
\nS\u00e5dan som vi i dag h\u00f8rer han begynder sit virke som Guds s\u00f8n, ved at blive d\u00f8bt. – Dermed afslutter han den barndom og ungdom vi stor set intet ved om, for at begynde p\u00e5 det, han skulle: \u00e5benbare Guds vilje og Guds rige – Og han begynder alts\u00e5 det hele med at lade sig d\u00f8be med synderes d\u00e5b – og dermed siger han samtidig nej til en bestemt rolle – og det er faktisk rollen som Gud, Jesus siger nej<\/em> til. I al fald den rolle, som en overjordisk guddommelig skik\u00adkelse som mennesker forventede han skulle spille. For han vil d\u00f8bes med menneskers og synderes d\u00e5b – selvom han jo selv var ren og syndfri, og derfor ikke beh\u00f8vede det.<\/p>\n

For Jesus kom for at v\u00e6re menneske mellem mennesker, og det m\u00e6rkelige er jo, at ved at v\u00e6re fuldt og helt menneske – var Jesus netop det, Gud \u00f8nskede af ham: han var et menneske som det fra begyndelsen p\u00e5 skabelsens morgen var meningen vi alle skulle v\u00e6re det. Og netop fordi Jesus st\u00e6digt og uafladeligt fastholdt, at det var det han skulle – v\u00e6re menneske mellem mennesker – just derved blev han Gud for os. For han gjorde dermed det, vi ikke selv kan, var<\/em> \u00e6gte menneske i et og alt – Men netop derfor kan vi heller ikke andet end kalde ham Guds s\u00f8n -for han blev derved Gud for os<\/em> –<\/strong> ham, der er den eneste der har form\u00e5et at v\u00e6re sandt og \u00e6gte menneske, – om ham kan vi ikke andet end sige: det menneske er virkelig ogs\u00e5 Guds s\u00f8n.<\/p>\n

Ved at v\u00e6re \u00e6gte menneske, blev han alts\u00e5 samtidig Guds s\u00f8n -Det er det de gamle mente med dogmet om, at Jesus Kristus b\u00e5de er sand Gud men ogs\u00e5 et rigtigt sandt menneske .For var han ikke begge dele, kunne han heller ikke v\u00e6re vores frelser.<\/p>\n

Men der er jo ikke spor at sige til, at Johannes d\u00f8beren er forvirret og har sv\u00e6rt ved at d\u00f8be Jesus. Han fors\u00f8ger at holde Jesus tilbage da han vil ned i vandet, og siger: det er jo mig der faktisk tr\u00e6nger til at blive d\u00f8bt af dig, og s\u00e5 kommer du Guds s\u00f8n til mig. Jeg der ikke n\u00e5r dig til anklerne, skulle jeg d\u00f8be dig? Det burde jo v\u00e6re omvendt, at du den rene d\u00f8bte mig urene. Eller med andre ord: hvorfor vil du ikke g\u00e5 ind i den rolle du skal have: at v\u00e6re Gud?
\nAt v\u00e6re anderledes end os?<\/p>\n

Men Jesus siger nej – for hans rolle var en anden – eller som han siger: lad det nu ske, for s\u00e5ledes b\u00f8r vi opfylde al retf\u00e6rdighed!<\/p>\n

Retf\u00e6rdighed betyder den rette f\u00e6rd, den rette vej at g\u00e5, og den rigtige m\u00e5de at leve p\u00e5, og den vej Jesus skulle g\u00e5 var at v\u00e6re men\u00adneske. Og han hverken ville eller kunne fristes til at spille andre eller finere roller – N\u00e6ppe var Jesus blevet d\u00f8bt, f\u00f8r Satan fristede ham i \u00f8rkenen gennem 40 dage, med al den magt han kunne f\u00e5 som Guds s\u00f8n – men Jesus holdt stand, s\u00e5dan som han aldrig siden lod sig friste af nok s\u00e5 velmenende sympatis\u00f8rer, der har sv\u00e6rt ved at forst\u00e5, at det er som det sande menneske han er vor frelser.
\nOg derfor sagde Jesus nej til prestige og indflydelse n\u00e5r nogen ville g\u00f8re ham til konge, og han gik i stedet ind i menneskers liv, og p\u00e5\u00adtog sig endda til sidst al den angst og lidelse der ogs\u00e5 h\u00f8rer med til et menneskeliv.
\nDet var alts\u00e5 ikke bare p\u00e6ne smukke ord det hele, det var \u00e6gte so\u00adlidaritet med vores liv, i den grad at det til sidst kostede ham
\nlivet. Men netop derved blev han jo eet med os – gjorde sig helt lige med os – Og det var derfor han ville<\/em>d\u00f8bes den dag i Jordan.
\nOg straks Jesus steg op af vandet, da \u00e5bnedes himlen over ham og Gud selv sagde: det er min elskede s\u00f8n!
\nS\u00e5 kunne Jesus da g\u00e5 i gang med sit virke – nu var han udn\u00e6vnt s\u00e5 at sige – med disse ord blev han kronet af Gud selv! Kronet og sat i arbejde som menneske. Til at g\u00e5 lidelsens vej.<\/p>\n

Og det er jo de samme ord der lyder til os fra Gud selv n\u00e5r vi bliver d\u00f8bt – da siger Gud selv til os: du er mit elskede barn i al evighed!
\nIkke fordi vi hverken skal eller kan leve det liv Jesus form\u00e5ede – men i og med at de samme ord siges til os ved vor d\u00e5b – da f\u00e5r vi lov at leve af det Jesus gennemf\u00f8rte for os, da han d\u00f8de og opstod for at vi kan leve – netop leve som frie Guds b\u00f8rn, trods synd og d\u00f8d.
\nD\u00e5ben g\u00f8r os frie til at v\u00e6re mennesker, frie fra synd og d\u00f8d og dj\u00e6vel -alt det vi netop ikke selv kan besejre -men det er gjort for os af Kristus, og deri ligger friheden til os s\u00e5 vi kan v\u00e6re menne\u00adsker.
\nKristus lod sig d\u00f8be til menneskers liv for at g\u00e5 den vej vi ikke selv kan g\u00e5. Til ham sagde Gud: du er min elskede s\u00f8n. Og n\u00e5r de samme ord lyder til os ved d\u00e5ben, giver det os en v\u00e6rdi ingen og intet nogensinde kan tage fra os, for den har vi fra ham der har gi\u00advet os livet, fra Gud selv.<\/p>\n

I d\u00e5ben sk\u00e6nker Gud os da friheden til at leve og forme det liv vi har f\u00e5et som en gave fra ham – den kostbare og s\u00e5rbare gave livet er – som derfor kan b\u00e5de misbruges og forr\u00e5des – det ved Gud s\u00e5 ud\u00adm\u00e6rket, for det er frihedens pris. Men uden denne frihed var vi ikke mennesker, men robotter.<\/p>\n

Og s\u00e5 er vi da tilbage ved fastelavn og alle de roller vi m\u00e5 spille – fordi vi ikke kan undv\u00e6re en rolle til at stive os af med<\/em>, eller fordi vi tvinges ind i nogle roller af andre som ikke<\/em> forst\u00e5r, at enhver har v\u00e6rdi i sig selv og ikke skal styres af andre.
\nOp mod alt dette lyder d\u00e5bens ord: hvert eneste menneske er unik og en g\u00e5de og elsket af livets skaber – som vi er – ikke som vi en\u00adgang kan blive n\u00e5r andre f\u00e5r rettet os til – men som vi er, har vi hver is\u00e6r vores plads og vores opgave i det liv vi har f\u00e5et fra ham ,der glad og gerne deler alt med os, og hvis k\u00e6rlighed og tilgivelse er stor nok og st\u00e6rk nok til alle. Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Hanne Drejer
\nKirkestr\u00e6de 1
\nDK-5466 Asperup
\nTel.: ++ 45 \u2013 64 48 10 82
\ne-mail: hdr@km.dk<\/a><\/strong><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Estomihi (Fastelavns s\u00f8ndag), 18.02.2007 Predigt zu Matt\u00e6us 3:13-17, verfasst von Hanne Drejer Det er fastelavns s\u00f8ndag, og alle fastelavnsfesterne og de udkl\u00e6dte b\u00f8rn kan jo godt f\u00e5 en til at filosofere lidt over, i hvor h\u00f8j grad livet faktisk er et skuespil – er en scene hvor vi spiller lidt teater for hin\u00adanden hele tiden. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17396,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,108,111,674,1375,676,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11733","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-estomihi","category-hanne-drejer","category-kapitel-03-chapter-03-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11733","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11733"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11733\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17487,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11733\/revisions\/17487"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/17396"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11733"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11733"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11733"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11733"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11733"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11733"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11733"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}