Sekularitetens evangelium<\/strong><\/p>\n Kristustro er oph\u00f8ret af et velkendt og forudsigeligt religi\u00f8st tilh\u00f8rsforhold: \u201dHvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad l\u00f8n kan I s\u00e5 vente? Hvis I kun hilser p\u00e5 jeres br\u00f8dre, hvad s\u00e6rligt g\u00f8r I s\u00e5?\u201d Her er tale om et radikalt brud med en selvforst\u00e5else om at tilh\u00f8re en gruppe, i stedet henviser Jesus sine disciple til at vende blikket v\u00e6k fra det hjemlige udad mod verden: \u201dMen jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem der forf\u00f8lger jer, for at I m\u00e5 v\u00e6re jeres himmelske fars b\u00f8rn.\u201d Discipelskabets opgave best\u00e5r ikke i at bef\u00e6ste sig som en mods\u00e6tning til verden, men ved at skabe en forbindelse til og en forpligtelse p\u00e5 hele skabningen: \u201dfor Han lader sin sol st\u00e5 op over onde og gode og lader det regne over retf\u00e6rdige og uretf\u00e6rdige.\u201d Guds retf\u00e6rdighed kan ikke afl\u00e6ses af verdens tilstand, men alene gennem at forholde sig relationelt til verden: \u201dS\u00e5 v\u00e6r da fuldkomne, som jeres himmelske Far er fuldkommen.\u201d<\/p>\n For at v\u00e6re Jesus\u2019 disciple og deres himmelske Fars b\u00f8rn m\u00e5 de afst\u00e5 fra f\u00e6llesskabs tryghed. Lovens bestemmelse af ven og fjende, ren og uren, retf\u00e6rdig og uretf\u00e6rdig, er oph\u00e6vet af en ny universel lov om at m\u00f8de ethvert menneske under Guds himmel uden fjendskab. Tv\u00e6rt imod skal de bryde med et velkendt og velordnet samfund for i stedet at overgive sig til en ny retf\u00e6rdighed hvor der ikke r\u00e5der de s\u00e6dvanlige privilegier. Det religi\u00f8se klanagtige tilh\u00f8rsforhold skal vige for et mere eksistentielt og universelt tilh\u00f8rsforhold under den Far der r\u00e5der over himmel og jord.<\/p>\n P\u00e5 enhver m\u00e5de er dette afsnit i Bjergpr\u00e6dikenen det mest overrumplende og omkalfatrende i hele Jesus\u2019 l\u00e6regerning. Det svarer godt overens med Paulus\u2019 krav om ikke at d\u00f8mme sin bror: \u201dHvorfor d\u00f8mmer og foragter du din bror? Vi skal alle st\u00e5 frem for Guds domstol, for der st\u00e5r skrevet: \u201dS\u00e5 sandt jeg lever, siger Herren: For mig skal hvert kn\u00e6 b\u00f8je sig, og hver tunge skal bekende Gud. Vi skal alts\u00e5 hver for sig afl\u00e6gge regnskab overfor Gud. Lad os derfor ikke l\u00e6ngere d\u00f8mme hinanden, men I skal meget hellere d\u00f8mme s\u00e5dan: Ingen m\u00e5 bringe sin broder til at snuble eller falde.\u201d (Rom. 14,10-13). En forestilling om at h\u00f8re hjemme i en religi\u00f8s gruppering eller i en s\u00e6rlig afgr\u00e6nset menighed med s\u00e6rlige privilegier og status afvises p\u00e5 den m\u00e5de overraskende bastant. Med disciplene og Paulus\u2019 menigheder henvises vi i stedet til at leve for verden og alene med et personligt ansvar overfor Gud selv.<\/p>\n Kristus-troen kan i den forstand karakteriseres som en selvopgivelse, men ikke i eksklusiv forstand ved fx at tr\u00e6kke sig tilbage fra verden eller at s\u00f8ge Gud i ren kontemplation, men omvendt inklusivt at overgive sig til verden i al sin skabte mangfoldighed.<\/p>\n Radikaliteten er til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Ligesom at kirkehistoriens uendelige kloak af kirkelige retninger, bedrevidende grupperinger, esoteriske kirker, hadefulde afgr\u00e6nsninger og krigeriske sv\u00e6rmerier alene i sin uendelighed bekr\u00e6fter hvor vanskeligt denne fordring er at forst\u00e5, acceptere og efterleve, og hvor let den er at pervertere og udfolde i sin mods\u00e6tning.<\/p>\n Det er en n\u00e6sten sekul\u00e6r virkelighed, Jesus fordrer, n\u00e5r blot den grundl\u00e6ggende pr\u00e6mis er indregnet, at Jesus fordrer af alle at de skal elske fjenden og bede for forf\u00f8lgerne. Fordi de ligesom Gud skal v\u00e6re fuldkomne, og derfor kunne rumme b\u00e5de venner og fjender.<\/p>\n Jesus fordrer det tilsyneladende ut\u00e6nkelige. Fordringen sker gennem relationelle begreber, ikke tilh\u00f8rsforhold. Ethvert tilh\u00f8rsforhold er brudt ned og erstattet af et relationelt forhold, der er karakteriseret ved sin mods\u00e6tning: Du skal elske din fjende og bede for dem, der forf\u00f8lger dig. Det er overraskende konkret. Det at elske er evangelisk at byde en anden velkommen, og er selvf\u00f8lgeligt ikke begr\u00e6nset til et privat eller erotisk og kropsligt forhold, selv om det erotiske og kropslige i dag er blevet en ny farezone for fjendskab og forf\u00f8lgelse, og derfor godt kunne p\u00e5kalde sig opm\u00e6rksomhed, som et fjendebillede. Her udtrykkes snarere en k\u00e6rlighed, der bygger bro mellem mennesker. Som n\u00e5r Salme 23 beskriver Gud, som en hyrde, \u2019der d\u00e6kker bord for mig for \u00f8jnene af mine fjender\u2019, en Gud der er rig p\u00e5 troskab og velsignelse. S\u00e5dan er det at elske: at v\u00e6re rig p\u00e5 troskab og velsignelse fordrer \u00f8nsket om et godt liv og en h\u00e5befuld fremtid, alts\u00e5 mods\u00e6tningen af hadet. P\u00e5 denne m\u00e5de fordrer Jesus af disciplene, at de skal overkomme ethvert fjendskab og finder gl\u00e6de i at invitere de ut\u00e6nkelige og u\u00f8nskede indenfor. Hvor fjendskabet er en hindring for at f\u00e5 del i f\u00e6llesskabet og underminerer venskabet og broderskabet, der er k\u00e6rligheden broen over gr\u00f8ften. At elske er at overkomme mods\u00e6tningen og b\u00e6re den andens vrede. K\u00e6rligheden ejer den styrke, at den kan forsone fortidens uvenskab, kampe og tab, og m\u00e5ske ligefrem g\u00f8re op med den skam som et uvenskab uv\u00e6gerligt f\u00f8rer med sig.<\/p>\n Jesus interesserer sig ikke synderligt for de andre grupper, dem der hader og forf\u00f8lger, og det er oplagt en forkert vej at g\u00e5 at motivanalysere disse grupper for at finde ud af hvorfor. Det afg\u00f8rende er ikke konflikten, men relationen og at skabe kontakt og f\u00e6llesskab, bogstaveligt dia-logos. Det kan n\u00e6sten l\u00e6ses som en missionsstrategi. Disciplene skal ikke afvise og ford\u00f8mme deres modstandere, men de skal skabe en dialog gennem b\u00f8n og k\u00e6rlighedens gerninger, og derved overbevise dem om deres budskab, at vi har \u00e9n f\u00e6lles Herre, Jesus Kristus.<\/p>\n Den strategi kan stadig v\u00e6re oplagt i en virkelighed, hvor forskellene og afstanden mellem befolkningsgrupper og religioner fortsat bliver st\u00f8rre og h\u00e5rdere:<\/p>\n Undg\u00e5 at lukke dig inde i dit eget bef\u00e6stede hus, og undlad at sl\u00e5 alle angreb ned med h\u00e5rd h\u00e5nd. G\u00e5 i stedet ud og m\u00f8d den, der har forskanset sig med vrede, og som m\u00f8der op med aggression. Det er en overraskende sekul\u00e6r m\u00e5de at g\u00e5 til virkeligheden p\u00e5, der tillader andre at v\u00e6re til stede, men dog altid med den strategi at formidle en f\u00e6lles forst\u00e5else af samh\u00f8righed med de andre uanset had og uvenskab, fordi vi alle lever et f\u00e6lles liv under Herrens himle.<\/p>\n For hvis I kun hilser p\u00e5 jeres br\u00f8dre, hvad s\u00e6rligt g\u00f8r I s\u00e5? Det g\u00f8r hedningene ogs\u00e5. S\u00e5 v\u00e6r da fuldkomne, som jeres himmelske far er fuldkommen! Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/p>\n DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/p>\n Email: rn(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 4. s\u00f8ndag efter trinitatis | 10.07.2022 | Romerbrev 14,7-13; Matt\u00e6us 5,43-48 | Rasmus N\u00f8jgaard | Sekularitetens evangelium Kristustro er oph\u00f8ret af et velkendt og forudsigeligt religi\u00f8st tilh\u00f8rsforhold: \u201dHvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad l\u00f8n kan I s\u00e5 vente? Hvis I kun hilser p\u00e5 jeres br\u00f8dre, hvad s\u00e6rligt g\u00f8r I s\u00e5?\u201d Her er […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6920,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,41,157,108,111,150,916,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-11836","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-roemer","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-5-chapter-5","category-kapitel-14-chapter-14-roemer","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11836","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=11836"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11836\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11852,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/11836\/revisions\/11852"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6920"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=11836"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=11836"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=11836"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=11836"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=11836"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=11836"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=11836"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}