Snart er det slut med NemID\u2026\u00a0 Men endnu kan det bruges. Man finder sit tal, og s\u00e5 er der et tal p\u00e5 n\u00f8glekortet, der \u00e5bner for bankkontoen eller e-Boksen eller hvad man er inde p\u00e5. Det fungerer. Man kan bryde gennem uigennemtr\u00e6ngelige firewalls, fordi man har sit n\u00f8glekort. Men hvad n\u00f8gle har vi til hinanden? Jeg husker de kvinder i min ungdom, som havde en uigennemtr\u00e6ngelig firewall. Jeg sagde vittigheder, jeg lod mig male sort af solen for at se p\u00e6n ud, s\u00e5 jeg i dag har fast parkeringsplads foran min ligblege s\u00f8sters hudklinik i Charlottenlund. Men jeg havde ikke n\u00f8glen til 99.9 procent af dem. Og n\u00e5r jeg spurgte kvinderne: \u201dHvad er din kode? Hvad er n\u00f8glen til dig?\u201d gjorde det kun det hele v\u00e6rre. \u201dStodder\u201d, svarede de. Og s\u00e5dan er det fortsat med vores forhold til vores medmennesker. Bare vi havde et n\u00f8glekort, der kunne l\u00e5se folk op. NemID til medmennesket.\u00a0 Man kan pr\u00f8ve om man kan bryde gennem sine medmenneskers firewall med god mad eller vittigheder eller dannelse. Men det er bestemt ikke altid det lykkes.<\/p>\n
Jesus siger i s\u00f8ndagens tekst til Peter: \u201dJeg giver dig n\u00f8glerne til himmeriget og hvad du binder, p\u00e5 jorden skal v\u00e6re bundet i himlene og hvad du l\u00f8ser, p\u00e5 jorden skal v\u00e6re l\u00f8st i himlene\u201d. Det kalder jeg et n\u00f8glekort. Vi m\u00e5 se i \u00f8jnene, at vi ogs\u00e5 har n\u00f8glen til at lukke vores medmennesker totalt ned. Opf\u00f8r dig som et svin. V\u00e6r udannet. Stink af sved. Tal grimt. Sig du kan lide Donald Trump. Du har l\u00e5st dem. Access denied.\u00a0 Men der er ogs\u00e5 en n\u00f8gle, der kan \u00e5bne et andet menneske. Dannelse, belevenhed, charme, mod, sk\u00e6ve vinkler p\u00e5 livet. Jeg ved bare, at vi har n\u00f8glerne til at lukke hinanden i med og op med. Og jeg ved, at Jesus kom til jorden for at give os et slags NemID til bryde ind i s\u00e5vel himlen som hinanden. Det er banalt sagt. Men sandheden er banal.\u00a0 Jesus er n\u00f8glen til Himmeriget og den k\u00e6rlighed han gav os, er n\u00f8glen til vores medmennesker. Jesus sp\u00f8rger hvem han er? Som jeg ser det har vi devalueret Vorherre frygtelig med de svar vi giver i \u00f8jeblikket. Gud er blevet gjort lige s\u00e5 v\u00e6rdil\u00f8s, som vores valuta er godt p\u00e5 vej til p\u00e5 grund af inflationen. Vi har gjort Kristus til en flink mand, en stor t\u00e6nker, et k\u00e6rlighedens eksempel. Og selvf\u00f8lgelig er han det. Men han er f\u00f8rst og fremmest Gud selv. Og vi burde ryste i bukserne n\u00e5r vi st\u00e5r over for ham. Intet er s\u00e5 ufatteligt, s\u00e5 stort, s\u00e5 ukontrollabelt, s\u00e5 udefinerligt som Gud. Da Jesus sp\u00f8rger hvem han er, siger Simon Peter meget pr\u00e6cist det vi t\u00f8ver med at bekende:\u00a0 \u201dDu er Kristus, den levende Guds s\u00f8n.\u201d Og bedre og mere rammende kan det ikke siges. Den danske folkekirke er bygget p\u00e5 den bekendelse. Vores kirkelige grundlag er ikke \u00f8kologi eller gr\u00f8n kirke eller genbrug eller godt arbejdsmilj\u00f8.\u00a0 Grundlaget alt hviler p\u00e5 er f\u00f8lgende bekendelse: \u201dDu er Kristus, den levende Guds s\u00f8n.\u201d Vi m\u00e5 derfor ikke sp\u00e6nde kirken foran alt muligt hall\u00f8j og glemme at vi udelukkende er kirke for at fort\u00e6lle, at Jesus er den levende Guds s\u00f8n. Og l\u00e6g nu m\u00e6rke til at der bliver sagt den levende Guds s\u00f8n. Det er ikke en d\u00f8d Gud, en statue, en guldkalv vi tilbeder. Vi tilbeder en levende Gud og n\u00e5r vi har en levende Gud, skal vi mennesker ogs\u00e5 v\u00e6re levende og ikke indt\u00f8rrede mumier, t\u00f8rvetrillere, der kun kan t\u00e6nke p\u00e5 penge eller karriere eller aldersrente. Efter Peter har sagt, hvem Jesus er, siger Jesus til Peter: \u201dOg jeg siger dig, at du er Peter, og p\u00e5 den klippe vil jeg bygge min kirke\u201d! Og der stod Peter. Lille og skr\u00f8belig og bev\u00e6gelig ved siden af de enorme, faste, solide klipper ved C\u00e6sarea Filippi og alligevel er hans navn klippe. Skulle vores kristne kirke virkelig bygges p\u00e5 noget s\u00e5 rokkeligt og b\u00f8jeligt som ham?<\/p>\n
Der var en dansk sanger ved navn John Mogensen. Han skrev en sang, hvori denne linje indg\u00e5r. \u201dMen du er en rullesten\u201d. Det var godt nok i hans sang ment om en kvinde han elskede, som ikke havde nok i hans k\u00e6rlighed og om hvem han skrev: \u201dDu er en rullesten, du har ikke nok i en, derfor m\u00e5 du g\u00e5 din egen vej\u201d. Men jeg kan bruge s\u00e6tningen, fordi en rullesten er v\u00e6sentlig i kristendommen. Den sten der rullede fra Jesu grav, var en rullesten. Den rullede fra d\u00f8den og skabte nyt liv for Jesus og dermed for os alle.\u00a0 Og n\u00e5r Jesus ved C\u00e6serea Filippi vil bygge sin kirke p\u00e5 Peter, er det forbi hans kirke skal v\u00e6re i bev\u00e6gelse, skabe nyt liv, den skulle kunne rulle, den skal altid v\u00e6re p\u00e5 vej i retning af mere k\u00e6rlighed, mere medmenneskelighed, mere kontakt med Gud. Og vi kristne skal ogs\u00e5 v\u00e6re rullesten. Ikke forst\u00e5et s\u00e5dan at vi skal v\u00e6re \u00e5bne for alt og flytte os ved den mindste vind. Hvis tolerance er en stor ladeport, der altid st\u00e5r \u00e5ben og lukker alt ind, giver jeg ikke noget for tolerancen. Men Jesus Kristus, Guds s\u00f8n, skal med sit m\u00e6gtige ord kunne s\u00e6ttes os i bev\u00e6gelse i retning af ham og hinanden.<\/p>\n
Konflikten mellem Ukraine og Rusland er tragisk.\u00a0 Ligesom klipperne ved C\u00e6sarea Filippi, st\u00e5r de overfor hinanden urokkelige, ub\u00f8jelige, stenh\u00e5rde. Men det er netop det vi ikke skal v\u00e6re, hvis vore holdninger og synspunkter f\u00f8rer til at mennesker bliver dr\u00e6bt.\u00a0 Vi skal v\u00e6re i bev\u00e6gelse \u2013 vi er den rullende kirke- de rullende kristne – der altid er p\u00e5 vej mod Gud, mod hinanden, mod fred, mod k\u00e6rlighed. Hvad er det h\u00f8jeste et menneske kan n\u00e5? Er det viden? Dyd? Godhed? Sk\u00f8nhed? Sejr? Der er noget der er h\u00f8jere og m\u00e6gtigere. \u00c6rb\u00f8dighed. Der er intet s\u00e5 stort som den \u00e6rb\u00f8dighed, der kommer af, at vi har forst\u00e5et, at livet er en gave. Livet tilh\u00f8rer ikke os. Det tilh\u00f8rer Gud. Og navnlig holder vi andre menneskers liv i vore h\u00e6nder. Det er mig, der vogter mit medmenneskes liv. Og n\u00e5r vi st\u00e5r overfor et andet menneske, m\u00e5 vi fyldes af \u00e6rb\u00f8dighed. For dette menneske er skabt i Guds billede. Vi er ikke som klipperne i C\u00e6sarea Filippi. Vi er ligesom klippen Simon Peter. I \u00e6rb\u00f8dighed for livet som Gud har givet os, kan vi \u00e6ndre meninger og holdninger b\u00e5de som kirke og mennesker, hvis det s\u00e6tter os i bev\u00e6gelse mod Gud og hinanden, mod k\u00e6rlighed og fred. Gud i vold. Amen.<\/p>\n
—<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Poul Joachim Stender
\nDK 4060 Kirke S\u00e5by
\npjs(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
5. s\u00f8ndag efter trinitatis | 17.07.2022 | Matt\u00e6us 16,13-26 | Af Poul Joachim Stender | Snart er det slut med NemID\u2026\u00a0 Men endnu kan det bruges. Man finder sit tal, og s\u00e5 er der et tal p\u00e5 n\u00f8glekortet, der \u00e5bner for bankkontoen eller e-Boksen eller hvad man er inde p\u00e5. Det fungerer. Man kan bryde […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7871,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,433,3,232,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-12042","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-16-chapter-16","category-nt","category-poul-joachim-stender","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12042","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12042"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12042\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12045,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12042\/revisions\/12045"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7871"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12042"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12042"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12042"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=12042"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=12042"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=12042"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=12042"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}