{"id":12428,"date":"2022-07-19T23:57:21","date_gmt":"2022-07-19T21:57:21","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=12428"},"modified":"2022-07-19T23:57:21","modified_gmt":"2022-07-19T21:57:21","slug":"mattaeus-1916-26","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/mattaeus-1916-26\/","title":{"rendered":"Matt\u00e6us 19,16-26"},"content":{"rendered":"<h3>6. s\u00f8ndag efter trinitatis | 24.07.22 | Matt\u00e6us 19,16-26 | Mikkel Wold |<\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Den rige unge mand er vel nok blevet bed\u00f8mt meget forskelligt alt efter hvilken sammenh\u00e6ng, hans historie l\u00e6ses op i. B\u00e5de det at v\u00e6re rig og det at ville v\u00e6re fuldkommen er begge forhold, som i nogle kulturer er suspekt, mens det ikke er det i andre. Her p\u00e5 vore breddegrader er der ofte en vis skadefryd over, at de velhavende nok kan leve et misundelsesv\u00e6rdigt liv i kraft af deres store rigdom, men n\u00e5r det kommer til stykket, er de nok ikke s\u00e5 st\u00e6rke. Netop derfor g\u00f8r det ikke s\u00e5 ondt i det middelm\u00e5dige sind, at den rige mand m\u00e5tte g\u00e5 bedr\u00f8vet bort. En pr\u00e6st beskrev, hvordan et menighedsmedlem engang ved at h\u00f8re fort\u00e6llingen udbr\u00f8d \u201dDer blev han afsl\u00f8ret\u201d. Underforst\u00e5et at den rige nok ikke mente det s\u00e5 meget med sit sp\u00f8rgsm\u00e5l, n\u00e5r han nu bare forduftede, s\u00e5 snart der blev sat trumf p\u00e5. Uden at t\u00e6nke over, at samme fort\u00e6lling ogs\u00e5 ville afsl\u00f8re menighedsmedlemmet selv.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Lidt i samme rille k\u00f8rer den holdning, som er suspekt over for det at ville v\u00e6re fuldkommen. Hvis middelm\u00e5dighed er m\u00e5let, s\u00e5 er \u00f8nsket om fuldkommenhed jo n\u00e6rmest lidt asocialt.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er for underholdningens skyld sat lidt p\u00e5 spidsen, men ikke mere end at det dybest set har noget at g\u00f8re med den virkelighed, vi bev\u00e6ger os i. Navnlig n\u00e5r det g\u00e6lder denne tekst er det ikke ualmindeligt at se den udlagt som om den handler om et angreb p\u00e5 gerningsretf\u00e6rdigheden. Der kan man se, det nytter ikke noget at str\u00e6be efter at g\u00f8re tingene s\u00e5 godt som muligt eller at ville v\u00e6re fuldkommen i sin s\u00f8gen efter Gudsriget, for mennesket er og bliver en synder, s\u00e5 hold op med den str\u00e6ben efter det h\u00f8je \u2013 ved jorden at blive det tjener dig bedst, s\u00e5 lev p\u00e5 n\u00e5den og s\u00e5 lad de gerningsretf\u00e6rdige om at se p\u00e5, hvad der skal g\u00f8res. Vi ved bedre, for der skal intet g\u00f8res, det hele er jo virket af Guds n\u00e5de.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">P\u00e5 den m\u00e5de fors\u00f8ger man at koble n\u00e5den sammen med en ganske almindelig \u00e5ndelig dovenskab og ligeledes vil man g\u00f8re en fin str\u00e6ben efter at n\u00e5 dybere til noget suspekt. Ovenik\u00f8bet udl\u00e6gges en s\u00e5dan naiv tilgang af og til som god luthersk teologi. S\u00e5dan f\u00e5r man talen om n\u00e5den galt i halsen, n\u00e5r man i stedet for at lade det v\u00e6re en redning lader det blive anledning til ligegyldighed.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I sine papirer skriver Kierkegaard noget om netop det forhold. \u201dHvor frygteligt er vi dog ikke blevet demoraliserede\u201d, siger han, \u201dved hj\u00e6lp af den m\u00e5de, p\u00e5 hvilken vi anbringer n\u00e5den. Thi s\u00e5ledes pr\u00e6dike vi egentlig: at ville str\u00e6be efter fuldkommenhed er formastelse\u2026 nej, bliv i skidtet og bl\u00f8dagtigheden \u2013 og s\u00e5 n\u00e5den\u201d. Men s\u00e5dan skal det jo ikke v\u00e6re, at n\u00e5den bliver legitimeringen af at blive i skidtet og bl\u00f8dagtigheden, som han kalder det. Han forts\u00e6tter s\u00e5ledes: \u201dNei, s\u00e5ledes skal forholdet v\u00e6re: Din str\u00e6ben skal v\u00e6re s\u00e5 anstrengt som muligt, og s\u00e5 er det dog n\u00e5de alligevel, n\u00e5r du frelses\u201d. Lige netop! Med andre ord: V\u00e6k med denne tilfredshed med middelm\u00e5digheden, som af en eller anden grund navnlig har sat sit pr\u00e6g p\u00e5 vore breddegrader. Gad vide om det er klimaet, der har gjort det? N\u00e5r der nu er s\u00e5 meget gr\u00e5vejr og stort set aldrig noget helt ekstremt, mon s\u00e5 det har smittet p\u00e5 vores sansning, s\u00e5 vi elsker det gr\u00e5 og gennemsnitlige? Er der for f\u00e5 bjerge i Danmark? Selvf\u00f8lgelig er der ogs\u00e5 en god side ved vores manglende sans for ekstremer, det giver f.eks. en tendens til en forholdsvis fredelig omgang med uenigheder, men n\u00e5r det smitter af p\u00e5 vores opfattelse af troen og teologien p\u00e5 den her omtalte m\u00e5de, er der grund til at minde om, hvad Kierkegaard siger: \u201dDin str\u00e6ben skal v\u00e6re s\u00e5 anstrengt som muligt\u201d. Hvorfor skulle vi ikke g\u00f8re vort bedste?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">\n<p style=\"font-weight: 400;\">I dagens fort\u00e6lling h\u00f8rer vi om den unge mand, som ops\u00f8ger Jesus med \u00f8nsket om at f\u00e5 evigt liv. Det kan betyde s\u00e5 meget. Var det s\u00e5dan, at han opfattede det evige liv som en s\u00e6rlig gevinst, man kunne erhverve sig ved at opfylde visse bud? M\u00e5ske, det rummer fort\u00e6llingen ingen viden om. Men Jesus taler i al fald om det som en indgang til livet. \u201dVil du g\u00e5 ind til livet\u201d, siger han. Ikke kun det liv, der udfolder sig efter d\u00f8den, men ogs\u00e5 noget, der begynder nu og her. Et liv i fylde i stedet for tomhed, ville vi m\u00e5ske sige. Et liv i Guds n\u00e6rv\u00e6r. Et liv hvor jeg er troende.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Vigtigt er det i al fald, at Jesus jo ikke afviser den unge mands s\u00f8gen som udtryk for overmod eller religi\u00f8s selvoptagethed. I Markus\u2019 gengivelse af samme episode st\u00e5r der ovenik\u00f8bet, at Jesus s\u00e5 p\u00e5 ham og fattede k\u00e6rlighed til ham. Men hans k\u00e6rlighed til ham forhindrede ham ikke i at sige, hvordan det forholdt sig: Vil du v\u00e6re fuldkommen, s\u00e5 s\u00e6lg hvad du ejer og giv det til de fattige og kom s\u00e5 og f\u00f8lg mig. Det ville have v\u00e6ret sp\u00e6ndende hvad der var sket, hvis den unge mand havde fulgt r\u00e5det fra Jesus. S\u00e5dan er der jo rige i historiens l\u00f8b, der har gjort. S\u00e5dan gik det ikke her, for kravet fra Jesus var for h\u00f8jt for den rige, som gik bedr\u00f8vet bort.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Disciplene som stod omkring Jesus og var vidner til hele denne episode blev skr\u00e6kslagne, da Jesus sagde til dem, at det ville v\u00e6re lettere at f\u00e5 en kamel gennem et n\u00e5le\u00f8je end for en rig at komme ind i Guds rige. \u2019N\u00e5le\u00f8jet\u2019 kaldte man den mindre port, der var placeret i n\u00e6rheden af byporten, og som var s\u00e5 lav, et en kamel som regel n\u00e6gtede at g\u00e5 igennem den, og det har velsagtens v\u00e6ret det billede, Jesus ville frembringe. N\u00e6sten umuligt, men ikke ut\u00e6nkeligt.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Men disciplene fangede godt den alvor, som denne situation handlede om. Det her var jo ikke bare et sp\u00f8rgsm\u00e5l om en eller anden tilf\u00e6ldig rig person, som ikke ville give afkald p\u00e5 sin rigdom og blive som en af dem. De s\u00e5, det vidner deres sp\u00f8rgsm\u00e5l om, at den rige mand blev stillet over for et krav, som gjorde ham ulykkelig. De havde jo s\u00e5dan set ellers deres p\u00e5 det t\u00f8rre, for de havde jo forladt alting. Alligevel blev de skr\u00e6mt af situationen.\u00a0 Men Jesus m\u00f8der deres forst\u00e5elige sp\u00f8rgsm\u00e5l med det svar, at for Gud er alting muligt. I denne situation betyder det: Gud er den, der frelser, og han g\u00f8r det ved den barmhjertighed og n\u00e5de, som tr\u00e6der til, n\u00e5r vores egen ufuldkommenhed s\u00e6tter ind.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">S\u00e5ledes er denne s\u00f8ndags evangelium for det f\u00f8rste er et opg\u00f8r med den misforst\u00e5else det vil v\u00e6re at se n\u00e5den som en ting, jeg kan disponere over, s\u00e5dan, at jeg kan lade fem og syv v\u00e6re lige, for hvis Gud passer sin tilgivelse og i \u00f8vrigt er gr\u00e6nsel\u00f8s k\u00e6rlig, s\u00e5 kan jeg jo s\u00e5dan set give en god dag i al den str\u00e6ben efter fuldkommenhed. Og det er for det andet et opg\u00f8r med troen p\u00e5, at det halvgjorte er mere autentisk eller \u00e6gte end fors\u00f8get p\u00e5 at g\u00f8re det bedste, og det er et opg\u00f8r med tendensen til at forholde sig mist\u00e6nksomt over for indsatsen for at blive fuldkommen. Det var jo ikke for at tage gas p\u00e5 manden, at Jesus n\u00e6vnte det med at der endnu var noget, han kunne g\u00f8re. Manden gik bedr\u00f8vet v\u00e6k, men der st\u00e5r jo ikke noget om, at Jesus kaldte ham tilbage for at sige, at s\u00e5 slemt var det heller ikke ment, og at han i \u00f8vrigt beklagede sit korte lidt fanatiske indfald om at s\u00e6lge hvad man havde og give det til de fattige. For Gud er alt muligt, siger Jesus. Det er den rige mands og vores redning.\u00a0 Det vil sige, at n\u00e5r jeg opdager, at jeg i troen er ved at have det som den rige mand og at jeg kommer til kort over for de krav, der stilles mig om den ultimative k\u00e6rlighed til Gud og min n\u00e6ste, s\u00e5 skal jeg vide, at jeg ikke dermed er fortabt. \u00a0Men jeg skal ikke lade den viden og vished blive til en sovepude for min str\u00e6ben efter at ud\u00f8ve k\u00e6rligheden, s\u00e5dan som Jesus befaler den.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">N\u00e5den er s\u00e5ledes ikke et tilsagn om, at det hele ikke g\u00f8r noget alligevel. N\u00e5den er mit eksistensgrundlag, den er min adgang til at kunne leve s\u00e5 godt jeg form\u00e5r uden at skulle g\u00e5 til grunde i konfrontationen med min egen ufuldkommenhed. P\u00e5 denne m\u00e5de virker gudsriget i os. Ved at vi g\u00f8r vores bedste for at tage Jesu ord til os og leve p\u00e5 dem, ud\u00f8ver k\u00e6rligheden s\u00e5 godt vi form\u00e5r og stoler p\u00e5 Guds n\u00e5de, s\u00e5 vi ikke g\u00e5r under i konfrontationen med vores egen ufuldkommenhed. Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Sognepr\u00e6st Mikkel Wold<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">1263 K\u00f8benhavn K<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">E-mail: mwo(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>6. s\u00f8ndag efter trinitatis | 24.07.22 | Matt\u00e6us 19,16-26 | Mikkel Wold | Den rige unge mand er vel nok blevet bed\u00f8mt meget forskelligt alt efter hvilken sammenh\u00e6ng, hans historie l\u00e6ses op i. B\u00e5de det at v\u00e6re rig og det at ville v\u00e6re fuldkommen er begge forhold, som i nogle kulturer er suspekt, mens det [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":12429,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,853,108,111,441,993,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-12428","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-19-chapter-19-matthaeus","category-mikkel-wold","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12428","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12428"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12428\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12430,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12428\/revisions\/12430"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12429"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12428"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12428"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12428"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=12428"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=12428"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=12428"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=12428"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}