{"id":12562,"date":"2022-07-26T11:11:35","date_gmt":"2022-07-26T09:11:35","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=12562"},"modified":"2022-07-26T11:11:35","modified_gmt":"2022-07-26T09:11:35","slug":"matthaeus-10-24-31","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-10-24-31\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 10, 24-31"},"content":{"rendered":"<h3>7. s\u00f8ndag efter trinitatis | 31.07.2022 | Matt\u00e6us 10,24-31 | Af Mikkel Tode Raahauge |<\/h3>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Mon ikke de flest af os enten kender eller har h\u00f8rt om folk, der er s\u00e5 bange for et eller andet, at det simpelthen forhindrer dem i at leve? Tilh\u00f8rer man min egen generation, s\u00e5 er man h\u00f8jst sandsynligt st\u00f8dt p\u00e5 nogle sm\u00e5 klip fra et amerikanske tv-program p\u00e5 internettet, hvor mennesker med h\u00f8jst ejendommelige fobier bliver konfronteret med genstanden for dem, og det mest ikoniske af disse klip er uden tvivl d\u00e9t, hvor en deltager er s\u00e5 skr\u00e6kslagen for gr\u00f8nne oliven, at hun f\u00e5r panisk angst alene ved synet af dem. Dette g\u00f8r naturligvis hendes liv un\u00f8dvendigt besv\u00e6rligt, og mens man bestemt g\u00f8r klogt i at betvivle \u00e6gtheden af hendes fuldkommen overdrevne reaktion med b\u00e5de gr\u00e5d og t\u00e6ndersk\u00e6ren, mon ikke s\u00e5 de fleste af os kender den irrationelle frygt for forskellige ting fra vores eget liv: frygten for edderkopper, hvepse, slanger eller hvad, det nu m\u00e5tte v\u00e6re. Jeg tror det, og selvom alle disse ting kan aff\u00f8de nok s\u00e5 voldsomme reaktioner i konfrontationens \u00f8jeblik, s\u00e5 er disse sm\u00e5 fobier, vi hver is\u00e6r g\u00e5r rundt med, heldigvis kun sj\u00e6ldent nogle, der for alvor forhindrer os i at leve vores liv og erfare os selv som frie mennesker.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Men jeg vil vove at p\u00e5st\u00e5, at der for os alle sammen findes andre former for banghed, som g\u00f8r netop d\u00e9t: forhindrer os i at leve vores liv og erfare os selv som frie mennesker, enten i kortere eller l\u00e6ngere tid ad gangen. Jeg husker f.eks., at jeg som relativt lille dreng kiggede min far over skulderen, da der var tv-avisen, hvor nyhedsv\u00e6rtinden n\u00e6vnte en komet, som rumforskere for nyligt havde opdaget, og derefter med hj\u00e6lp fra eksperterne i studiet udfoldede hvilke scenarier, der kunne risikere at udspille sig, hvis den skulle komme for t\u00e6t p\u00e5 vores jordklode eller i v\u00e6rste fald kollidere med den. Den lammende f\u00f8lelse, mit syv\u00e5rige jeg oplevede den gang, st\u00e5r stadig temmelig klart for mig i min erindring, og jeg gr\u00e6d mig selv i s\u00f8vn den aften. Dels, tror jeg, p\u00e5 grund af min af rimeligt indlysende \u00e5rsager manglende forst\u00e5else for journalistiske virkemidler, men ogs\u00e5 fordi jeg lige d\u00e9r blev konfronteret med min egen magtesl\u00f8shed og den lammende fornemmelse af, at alt, hvad jeg elskede og holdt for mit eget: mit hjem, min familie og mit liv, p\u00e5 et splitsekund kunne forsvinde for evigt.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Med tiden er angsten for kometen taget af, og jeg har heldigvis heller ikke h\u00f8rt mere om den, siden dengang for lidt over tyve \u00e5r siden. Til geng\u00e6ld, s\u00e5 er der andre forhold, der har tr\u00e6ngt sig p\u00e5 og p\u00e5virket mig siden hen, for vi lever nu engang i en verden, hvor der virkelig er nok at frygte. Vi skal ikke mere end et par \u00e5r tilbage, f\u00f8rend det ganske land og den hele verden med ganske f\u00e5 undtagelser blev lukket ned p\u00e5 grund af en verdensomsp\u00e6ndende virus, hvis omfang vi aldrig f\u00f8r havde haft fantasi til at kunne forestille os, og som tvang \u00e6ldre og de s\u00e5kaldt s\u00e6rligt s\u00e5rbare ud i en isolation, som ingen hidtil har kendt mage til. For tiden udspiller der sig desuden en dramatisk krig inden for dette kontinents gr\u00e6nser, og netop nu er inflationen i Danmark p\u00e5 sit h\u00f8jeste i 40 \u00e5r \u2013 alt sammen, mens vi igen og igen bliver mindet om de klimaproblemer, der de sidste mange \u00e5r har fyldt is\u00e6r ungdommen med en s\u00e5 stor skr\u00e6k og r\u00e6dsel for planetens fremtid, at nogle af dem simpelthen ikke mener, at de kan v\u00e6re bekendt at s\u00e6tte b\u00f8rn i verden.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Der er virkelig nok at v\u00e6re bange for, ja, og dertil kommer alle de farer, som jeg inderst inde tror ang\u00e5r os langt, langt mere end alt det, som jeg lige har n\u00e6vnt. Det er forskelligt, hvori de best\u00e5r for hver enkelt af os, men for mit eget vedkommende gruer jeg allermest for min egen utilstr\u00e6kkelighed, for den allestedsn\u00e6rv\u00e6rende mulighed for det kolossale nederlag og selvf\u00f8lgelig for den ultimative personlige tragedie i form af adskillelse fra mine elskede og deres s\u00e5vel som min egen uundg\u00e5elige d\u00f8d. Alt dette kan, i st\u00f8rre eller mindre grad, v\u00e6kke den samme f\u00f8lelse i mig som den, jeg havde, da jeg som dreng blev forskr\u00e6kket over kometen i fjernsynet og give mig en fornemmelse af at v\u00e6re som en spurv, der styrter mod den jorden med en svimlende hast. En bange anelse om, at jeg i virkeligheden er overladt til sk\u00e6bnens ubarmhjertighed og uden h\u00e5b i verden som g\u00f8r, at det faktisk kan blive vanskeligt virkelig at leve og erfare mig selv som et frit menneske, n\u00e5r det kommer til stykket.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>S\u00e5 derfor siger Vorherre til mig og til os i dag, hvad han sagde til sine disciple, dengang han sendte dem ud som f\u00e5r blandt ulve og advarede dem om al den modgang, der ventede dem derude for hans navns skyld: \u201dFrygt ikke!\u201d Det vil sige: Frygt ikke for alt det ydre, der vel nok kan g\u00f8re jer ondt, men som ikke kan skille jer fra Gud. Frygt derimod den Gud, der har skabt og givet jer alting og alt hvad I elsker og holder for jeres eget med et eneste ord, og som med et eneste ord kunne tage det hele fra jer igen for altid, hvis han ville.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Og det lyder da underligt, at vi ikke skal frygte, og s\u00e5 alligevel frygte. Men Vorherre siger ikke til os, at vi skal frygte Gud for at g\u00f8re os \u00e6ngstelige. Han siger det til os, for at vi kan leve og erfare os selv som frie mennesker og indgyde os mod til at m\u00f8de de farer, der lige nu omgiver og venter os med oprejst pande. For frygten for Gud eller gudsfrygten ligner ikke nogen anden frygt. Vi kan frygte det, der omgiver os; vi kan frygte katastrofen, utilstr\u00e6kkeligheden, nederlaget og den personlige tragedie, men vi kan ikke stole p\u00e5 noget af det. Anderledes forholder det sig med Gud. For ligesom n\u00e5r man frygter l\u00e6gens kniv, men stoler p\u00e5, at l\u00e6gen ogs\u00e5 vil svinge den til vores helses fremme, p\u00e5 samme m\u00e5de skal vi frygte Gud, der om nogen er til at stole p\u00e5, i tillid til, at Gud kun vil os det allerbedste, s\u00e5ledes at Gud f\u00e5r frygten, og vi f\u00e5r frimodighed til at leve dette usikre liv, der nu engang er vores.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Og det t\u00f8r vi g\u00f8re, fordi Gud har \u00e5benbaret sig selv som k\u00e6rlighed i sin elskede S\u00f8n, og med ham ogs\u00e5 har ladet h\u00e5bet f\u00f8de ind i vores virkelighed, uanset hvad denne virkelighed s\u00e5 end m\u00e5tte rumme af modgang for os. Om dette h\u00e5b skriver den store, danske teolog K. Olesen Larsen:<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><em>\u201dN\u00e5r verden vil bel\u00e6re os om, at der intet h\u00e5b er og siger: det g\u00e5r jo slet ikke, som du ville, da svarer h\u00e5bet: nej, men det g\u00e5r, som jeg h\u00e5ber, for mit h\u00e5b er til Gud. N\u00e5r forh\u00e5bningerne sl\u00e5r fejl og brydes i stykker \u00e9n efter \u00e9n, og mennesket s\u00e5 siger: nu har jeg mistet alt, da svarer h\u00e5bet: nej, jeg bliver hos dig. N\u00e5r menneskene siger: det h\u00e5bede jeg ville ske, det og det, \u2013 og det havde jeg i det mindste ventet mig af livet; livet har ikke holdt, hvad det lovede; h\u00e5bet har v\u00e6ret trol\u00f8st, da svarer h\u00e5bet: ja, h\u00e5bet til verden, til menneskene og til dig selv, dem skal man aldrig stole p\u00e5, men h\u00e5bet til Gud glipper ikke; de tager aldrig fejl. Jamen, siger menneskene, endnu er det ikke sket. Nej, svarer h\u00e5bet, derfor kaldes det ogs\u00e5 et h\u00e5b. Men det har heller ingen udsigt, svarer mennesker. Jo, svarer h\u00e5bet, det har altid udsigt til Gud [\u2026] Meget kan nemlig mennesker miste, men mister de h\u00e5bet, da mister de alt; meget kan mennesker undv\u00e6re, men undv\u00e6re h\u00e5bet kan intet menneske. \u2013 Mennesker siger: s\u00e5 l\u00e6nge, der er liv, er der ogs\u00e5 h\u00e5b. Men n\u00e5r d\u00f8den tager livet, da forg\u00e5r menneskers h\u00e5b, fordi det var et falsk h\u00e5b. H\u00e5bet til Gud siger: s\u00e5 l\u00e6nge, der er h\u00e5b, er der ogs\u00e5 liv, \u2013 og s\u00e5ledes sejrer h\u00e5bet over d\u00f8den.\u201d<\/em><\/p>\n<p><em>\u00a0<\/em><\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>S\u00e5 k\u00e6re menighed: frygt derfor ikke! Men s\u00e6t din frygt og dit h\u00e5b til Gud og Gud alene. S\u00e5 at du, n\u00e5r du bliver m\u00f8dt af modstand og overv\u00e6ldet af modl\u00f8shed og magtesl\u00f8shed og f\u00f8ler dig som spurven, der styrter mod jorden, i troen p\u00e5 Gud ogs\u00e5 m\u00e5 stole p\u00e5, at du <em>bliver<\/em> grebet. For med ordet om Guds S\u00f8n i verden: om ham, der med sin d\u00f8d og opstandelse har sejret over den ultimative katastrofe, nemlig d\u00f8den selv, i d\u00e9t ord har vi et levnende h\u00e5b om, at ingen og intet i verden til syvende og sidste kan frar\u00f8ve os det liv og den frihed, som vi fra begyndelsen er skabt til. Med ordet om Jesus Kristus er det blevet os forundt at udleve det allerede nu. For hvor der er h\u00e5b til Gud, d\u00e9r er der liv. Og i d\u00e9t liv, d\u00e9r er der virkelig frihed.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>I Jesu navn. Amen.<\/p>\n<p>&#8212;<\/p>\n<p>Sognepr\u00e6st Mikkel Tode Raahauge<\/p>\n<p>Skovshoved, DK 2930 Klampenborg<\/p>\n<p>Email: mitr(at) km.dk<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>7. s\u00f8ndag efter trinitatis | 31.07.2022 | Matt\u00e6us 10,24-31 | Af Mikkel Tode Raahauge | &nbsp; Mon ikke de flest af os enten kender eller har h\u00f8rt om folk, der er s\u00e5 bange for et eller andet, at det simpelthen forhindrer dem i at leve? Tilh\u00f8rer man min egen generation, s\u00e5 er man h\u00f8jst sandsynligt [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7367,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,412,851,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-12562","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10-matthaeus","category-mikkel-tode-raahauge","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12562","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12562"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12562\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12563,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12562\/revisions\/12563"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7367"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12562"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12562"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12562"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=12562"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=12562"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=12562"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=12562"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}