Salmer: 726-401-289\/582-321,6-392<\/p>\n
Mens jeg var ved at kigge p\u00e5 denne pr\u00e6diken, kom jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 en gammel vittighed, som I sikkert kender, men s\u00e5 m\u00e5 I b\u00e6re over med det.<\/p>\n
Det er sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad man kalder en boomerang, der ikke vender tilbage? Alts\u00e5 en boomerang, som man kaster, ogs\u00e5 s\u00e5 ikke kommer tilbage?<\/p>\n
Man kalder det en pind.<\/p>\n
Og hvor nu det? Hvorfor kommer jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 denne gammel vittighed?<\/p>\n
M\u00e5ske fordi teksten p\u00e5 mange m\u00e5der kan v\u00e6re som en boomerang. For mens man have travlt med at udpege alle de falske profeter og dem, der skal have en p\u00e5 frakken, s\u00e5 kan ordene ramme en selv. For der jo s\u00e5 mange, der skal have at vide, at de er nogle v\u00e6rre nogen. At de udsender fake news, som det vil hedde i vore dage. Man st\u00e5r man selv p\u00e5 den rene grund? N\u00e6ppe<\/p>\n
Blot fordi man er forarget over de andre, s\u00e5 betyder det jo ikke at man derved med n\u00f8dvendighed forkynder det rene evangelium. Forargelsen kan ramme en med en boomerangs kraft.<\/p>\n
Ja, sp\u00f8rgsm\u00e5let er ogs\u00e5 om det egentlig er opgaven at pege fingre? Sp\u00f8rgsm\u00e5let er om opgaven egentlig ikke er at pege p\u00e5 Kristus?<\/p>\n
Er det ikke opgave? Og betyder det ikke, at n\u00e5r man peger p\u00e5 Kristus, kan man ikke pege p\u00e5 de andre? At Kristus er den, der skal peges p\u00e5, s\u00e5 at vi andre g\u00e5r fri?<\/p>\n
Der var \u00e9n, der sagde til mig for et stykke tid siden, at skellet i vore dage ikke g\u00e5r mellem dem, der tror p\u00e5 Gud og dem er ikke tror p\u00e5 Gud, men skellet g\u00e5r mellem dem, der anerkender synden og dem, der ikke anerkender synden.<\/p>\n
Det lyder m\u00e5ske lidt kryptisk, men det er m\u00e5ske fordi vi ikke helt kan finder ud af hvad synd betyder. Det betyder jo ikke at g\u00f8re slemme ting. Det betyder ikke at g\u00f8re d\u00e5rlige handlinger. Men det betyder, at man ikke kan overskue sin verden. Det er synd. At vi altid b\u00e6re p\u00e5 det at v\u00e6re menneske, og at vi ikke kan slippe det at v\u00e6re til med den begr\u00e6nsning, som det indeb\u00e6rer. Egentlig betyder det, at man aldrig har rene h\u00e6nder, og aldrig kan placerer sig p\u00e5 det helt rette sted.<\/p>\n
Hvis man ikke anerkender synden, kan man s\u00e5 end kalder den med ord og begreber, s\u00e5 begynder man at pege fingere og at udskille de falske og sande profeter. S\u00e5 bygger man sit hus p\u00e5 sand.<\/p>\n
Hvis man anerkender denne skyldighed \u2013 lad os blot kalder den det \u2013 s\u00e5 er man ude af stand til at pege fingere af hinanden, og at skille hinanden ud. S\u00e5 er vi alle i samme b\u00e5d.<\/p>\n
Og s\u00e5 bliver det lidt vanskeligt at udpege de falske profeter, for s\u00e5 truer det hele med at vende tilbage som en boomerang, og afsl\u00f8rer, at vi i virkelighed st\u00e5r samme sted.<\/p>\n
I virkeligheden, n\u00e5r alt kommer til alt, kan vi jo derfor kun og alene pege p\u00e5 Kristus. Kristus, og kun ham, g\u00f8r os alle lige. Hvor Kristus glemmes, skabes der hierarkier, hvor dem, der peger med pibe altid har ret. Hvor Kristus glemmes, bliver mennesker til klienter. Hvor Kristus glemmes, bedes nogle om at tie. Hvor Kristus glemmes, bliver mennesker til de sm\u00e5 over for hinanden. Hvor Kristus glemmes, f\u00e5r vi ret over for hinanden, og det m\u00e5 vi aldrig have – vi m\u00e5 aldrig se p\u00e5 hinanden som en ret. Hvor Kristus glemmes, bygger vi vores hus p\u00e5 sand og n\u00e5r floderne stiger, alts\u00e5 k\u00e6rlighedens krav, s\u00e5 falder vores hus til sidst.<\/p>\n
Hvis vi kun peger p\u00e5 Kristus, s\u00e5 st\u00e5r vi tilbage som de mennesker, som Kristus blev en af, kommet i k\u00f8det, som det udtrykkes af Johannes. S\u00e5 kan vi kun se p\u00e5 hinanden som medmennesker, som vi har en pligt overfor, en pligt til at elske og \u00e6re. Trods alt.<\/p>\n
For hvor ordene peger p\u00e5 Kristus, st\u00e5r vi tilbage uden at lade nogen h\u00f8re noget. Kun med n\u00e6stek\u00e6rlighedens pligt.<\/p>\n
\n
Evangeliet til i dag er en boomerang, Det er en boomerang, der kan vende drabeligt tilbage og peger p\u00e5 os selv som den falske profet. Derfor er teksten til i dag evangelium. Fordi den peger p\u00e5 Kristus og ham alene, og derved s\u00e6tter os fri til at leve denne besv\u00e6rlige tilv\u00e6relse med hinanden.<\/p>\n
Derved er evangeliet ikke en boomerang, men en pind. En pind, der ikke vender tilbage til sig selv, men som peger p\u00e5 Kristus, i hvem alt vort h\u00e5b, al vor gl\u00e6de og al vor tr\u00f8st er. Kristus er den, der skal peges p\u00e5, s\u00e5 vi andre g\u00e5r fri. Hos ham, der alene kan have ret over for os og har det med tilgivelsens ret, og derfor kan kalde os ud af m\u00f8rket, n\u00e5r det overmander os.<\/p>\n
S\u00e5 lad blot skybruddet komme og lad os blot falder, for vi falder med den herre, der kalder os for sine og oprejser os igen, selv n\u00e5r vi som en falsk profet farer ud og spreder m\u00f8rke i verden. Selv der st\u00e5r Kristus og siger: du er min!<\/p>\n
Amen.<\/p>\n
___<\/p>\n
Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen<\/p>\n
DK-Aalborg<\/p>\n