10. s\u00f8ndag efter trinitatis | Matt\u00e6us 11, 16-24 | Af Jens Torkild Bak |<\/p>\n
Salmer: 4, 302, 592, 330, 356\/320.<\/p>\n
Jeg vil begynde med en tilst\u00e5else. Jeg har det sv\u00e6rt med denne domsforkyndelse. Jeg er helt p\u00e5 det rene med, at en betydelig del af den teologiske tradition til og med 2022 finder et stort velbehag i, at Jesus s\u00e5 heftigt tager bladet fra munden. For er det ikke netop det, der til enhver tid er kirkens forpligtelse: At forkynde dom for en verden, der ikke vil vide af Gud?<\/p>\n
V\u00e9 dig, Korazin! V\u00e9 dig, Betsajda! V\u00e9 dig, Kapernaum!<\/p>\n
Fort\u00e6ller Jesu retf\u00e6rdige vrede os ikke sandheden om denne verden, uanset hvor ubekvem den er?<\/p>\n
Jeg mener nej! Og i det hele taget skal man passe p\u00e5 med at lede efter sandheden i ethvert udsagn i Det Nye Testamente. Det advarede allerede Luther imod. Det Ny Testamente er derimod en historisk tekst, der er gennemsyret af en historisk situation med voldsomme sp\u00e6ndinger og en tilsvarende voldsom retorik; en situation, hvor en radikal ny t\u00e6nkning udfordrer og ryster et helt samfunds institutioner og f\u00f8rer til en konflikt, som s\u00e5 det etablerede samfund v\u00e6lger at l\u00f8se ved f\u00f8rst at sk\u00e6re hovedet af Johannes og siden at korsf\u00e6ste Jesus.<\/p>\n
Men som religi\u00f8st budskab betragtet fungerer dommedagsforkyndelser rigtigt d\u00e5rligt. Uanset hvor n\u00f8dvendigt det kan v\u00e6re at blive r\u00e5bt ad og sk\u00e6ldt ud, s\u00e5 lyder budskabet til tro<\/em> helt anderledes. Som det eksempelvis tager form i den s\u00e5kaldt \u201dlille bibel\u201d i Johannesevangeliet: For s\u00e5ledes elskede Gud verden, at han gav sin enb\u00e5rne s\u00f8n\u2026 <\/em>\u00a0Og som vi kender det fra Fadervor. Og Trosbekendelsen. Og fra de ord, der som indledning til b\u00e5de d\u00e5ben og begravelsen indrammer livet som kristen: Lovet v\u00e6re Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genf\u00f8dt os til et levende h\u00e5b ved Jesu Kristi opstandelse fra de d\u00f8de! <\/em>H\u00e5b i stedet for dom! Det er det, det f\u00f8rst og sidst handler om i kristendommen: Det levende h\u00e5b. Det levende h\u00e5b og, som det blev p\u00e5peget i dagens epistell\u00e6sning fra Hebr\u00e6erbrevet: Tilliden til Gud.<\/p>\n Selvf\u00f8lgelig kan man v\u00e6lge at finde sin religi\u00f8se sandhed i domsforkyndelsen og voldsretorikken. Man kan sp\u00e6nde Det gamle Testamente foran evangeliet og dengang som nu finde bekr\u00e6ftelse p\u00e5 det, syndefaldsberetningen fort\u00e6ller os, at verden henligger i det onde, og at det ikke bliver anderledes, f\u00f8r solen br\u00e6nder ud. Det Mellem\u00f8sten, som Jesus f\u00e6rdedes i, synes i den henseende at fremvise stadigt nye eksempler p\u00e5 deprimerende uforanderlighed. Og Ukraine, som tilsyneladende ikke efterlader os med andre svar end endnu engang: Flere v\u00e5ben og mere \u00f8del\u00e6ggelse!<\/p>\n Alts\u00e5, der findes rigelig med bekr\u00e6ftelse p\u00e5, at ondskaben og uforsonligheden i verden er en konstant st\u00f8rrelse, som kun naive tosser dr\u00f8mmer om at rette op p\u00e5. Og det kan man sagtens g\u00f8re et religi\u00f8st grundsyn ud af og underst\u00f8tte med talrige bibelord. Der er s\u00e5 bare det sp\u00f8rgsm\u00e5l, man er n\u00f8dt til at forholde sig til. Det handler om h\u00e5bet som fundamentet for den kristnes liv. G\u00e6lder det h\u00e5b kun min sj\u00e6lefred, eller er det ogs\u00e5 et h\u00e5b for verden?<\/p>\n <\/p>\n \u00a0Se, hvor behagelig fremskinner n\u00e5dens str\u00e5le! Men det at bedre dig kan ej forhaling t\u00e5le; m\u00e5ske din klokke sl\u00e5r i dag sit sidste slag, nu l\u00e6ges sj\u00e6les\u00e5r. Nu hedder det: i dag! <\/em>sang vi for et \u00f8jeblik siden med Brorson. Men ligesom der kan findes uigenkaldelige, personlige sk\u00e6bnetimer, kan der det angiveligt ogs\u00e5 for jorden.<\/p>\n I den forgangne uge, n\u00e6rmere bestemt den 28. juli, overskred vi if\u00f8lge t\u00e6nketanken Global Footprint Network gr\u00e6nsen for de ressourcer, der kan n\u00e5 at gendannes i l\u00f8bet af \u00e5ret 2022. Resten af \u00e5ret er vi if\u00f8lge samme analyse henvist til at bruge af de ressourcer, der egentlig var forbeholdt vore efterkommere. Hvis hele jordens befolkning levede som os i Danmark, var der i 2022 brug for 4,2 jordkloder, i 2017 kun 3,6. S\u00e5 s\u00e5 det g\u00e5r i det mindste fremad p\u00e5 den forkerte m\u00e5de.<\/p>\n If\u00f8lge professor Katherine Richardson, der er leder af det s\u00e5kaldte B\u00e6redygtighedscenter p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet, er den eneste grund til, at vi ikke \u00e6ndrer adf\u00e6rd, at vi ikke kan se, hvad der er i det for os. N\u00f8jagtig det samme angiver profeten Ezekiel i dagens gammeltestamentlige l\u00e6sning som \u00e5rsagen til, at folk ikke f\u00f8lger Guds ord: De kan ikke se, hvad der er i det for dem selv sammenlignet med s\u00e5 meget andet, der byder sig til.<\/p>\n Hvis jeg nogensinde springer ud som milj\u00f8teolog eller gr\u00f8n pr\u00e6st, beder jeg til, at behjertede mennesker vil tage mig ved h\u00e5nden og n\u00e6nsomt udfase mig af mit embede. Det m\u00e5 gerne opfattes som et l\u00f8fte. Klimakrisen er tydelig nok i sig selv, og dens udfordringer til os alle beh\u00f8ver ingen teologisk begrundelse. Ikke desto mindre er jeg optaget af sammenh\u00e6ngen mellem p\u00e5 den ene side den personlige livsforst\u00e5else, herunder som den livsforst\u00e5else er formet af den kristne tradition, og p\u00e5 den anden side den m\u00e5de, hvorp\u00e5 vi betragter jorden og samfundet og reagerer eller ikke reagerer p\u00e5 udfordringerne.<\/p>\n Hvis der er nogen sammenh\u00e6ng!<\/p>\n For hvis der ingen sammenh\u00e6ng er, beh\u00f8ver man selvf\u00f8lgelig ikke bekymre sig om verdens gang. Det er endda s\u00e5ledes, at mennesker, der \u00e9n gang har indset, at verden g\u00e5r sin dom i m\u00f8de og at det\u00a0 vil v\u00e6re forbundet med et un\u00f8digt tab af frihed og bekvemmelighed at g\u00f8re noget ved det, till\u00e6gges et st\u00f8rre \u00e5ndeligt format end de bekymrede. Men uanset, hvordan man vender og drejer det, og hvilken stilling, man indtager, s\u00e5 handler det anf\u00e6gtende sp\u00f8rgsm\u00e5l fortsat om arten af det kristne h\u00e5b: Er h\u00e5bet kun for mig selv og min sj\u00e6ls frelse i inderlig pietistisk betydning, eller det ogs\u00e5 et h\u00e5b for verden?<\/p>\n Den danske geolog Minik Rosing leverede i anledning af Reformationsjubil\u00e6et for nogle \u00e5r siden sammen med andre forskere et for enhver teolog mindev\u00e6rdigt bidrag til en bog med \u201dnye teser\u201d. Et bidrag, han sluttede med f\u00f8lgende ord:<\/p>\n Konsekvenserne af at opfatte os som Guds ansvarsfrie og uskyldige b\u00f8rn er vokset gennem tiderne og har nu n\u00e5et et katastrofalt omfang. Vi har taget s\u00e5 mange og s\u00e5 store bidder af kundskabens \u00e6ble, at vi ikke l\u00e6ngere kan p\u00e5ber\u00e5be os uvidenhed som undskyldning for vore handlinger. Paradoksalt nok giver erkendelsen af, at vi er de voksne i verden og selv har ansvaret for jordens fremtid, nogen en f\u00f8lelse af afmagt. I stedet for at erkende ansvaret og handle derefter er der opst\u00e5et hele politiske bev\u00e6gelser, hvis v\u00e6sentligste m\u00e5l er at ben\u00e6gte menneskets rolle i verden. Det er p\u00e5 tide, at vi indser, at Jorden er en lille klump i det store rum, og at vores fremtid p\u00e5 denne klode ikke vil v\u00e6re en uafvendelig sk\u00e6bne, men resultatet af de beslutninger, vi tager i dag.<\/em><\/p>\n Her var der s\u00e5 b\u00e5de dom og h\u00e5b, men p\u00e5 den gode m\u00e5de! I en ironisk afstandtagen til dem, der synes at mene, at vi bare kan indtage en anden planet, n\u00e5r vi har opbrugt denne planets ressourcer, g\u00e5r Minik Rosing ind for, at tesen \u201dder er \u00e9n og kun \u00e9n jord\u201d oph\u00f8jes til lov.<\/p>\n Jeg faldt forleden i anden forbindelse over et vidunderligt essay af Karen Blixen. Det er det essay, som hedder \u201dMit livs mottoer\u201d, hvor Karen Blixen bl.a. fort\u00e6ller om et motto, som hun p\u00e5 et tidspunkt overtager fra sin n\u00e6re ven Denys Finch-Hatton.<\/p>\n Det er et motto, der lyder \u201dJe responderay\u201d: jeg vil svare!<\/p>\n For os alle g\u00e6lder, at vores liv i princippet er er svar p\u00e5 noget: Et svar p\u00e5 evner, muligheder, tid, omst\u00e6ndigheder, behov, krav. I virkelighedens verden er det ikke altid, det lykkes os med vores liv at give det svar. Vi kan g\u00e5 i st\u00e5 midt i svaret, eller vi kan m\u00e5ske ikke finde ud af, hvad vi skal svare, eller vi kan krybe uden om.<\/p>\n Jeg tror ikke, at man skal forpligte sig selv og hinanden p\u00e5 at \u201dredde verden\u201d – alene af den grund, at det med den slags ambitioner let g\u00e5r galt inde i hovedet p\u00e5 \u00e9n. Det viser al erfaring. Men man kan m\u00e5ske forpligte sig selv til under alle omst\u00e6ndigheder at svare med h\u00e5b. Ikke alene med et h\u00e5b for en selv og de n\u00e6rmeste i inderlig forstand, men ogs\u00e5 som var der endnu et h\u00e5b for Betsajda, Korazin, Kapernaum og resten af verden – uanset, at det h\u00e5b langt fra i enhver situation har objektive data at st\u00f8tte sig til.<\/p>\n Gl\u00e6delig s\u00f8ndag. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Domprovst Jens Torkild Bak<\/p>\n DK-6760 Ribe<\/p>\n Email: jtb(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 10. s\u00f8ndag efter trinitatis | Matt\u00e6us 11, 16-24 | Af Jens Torkild Bak | Salmer: 4, 302, 592, 330, 356\/320. Jeg vil begynde med en tilst\u00e5else. Jeg har det sv\u00e6rt med denne domsforkyndelse. Jeg er helt p\u00e5 det rene med, at en betydelig del af den teologiske tradition til og med 2022 finder et stort […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7951,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,108,111,408,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-12969","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-current","category-dansk","category-kapitel-11-chapter-11-matthaeus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12969","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=12969"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12969\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12970,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/12969\/revisions\/12970"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7951"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=12969"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=12969"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=12969"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=12969"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=12969"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=12969"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=12969"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}