Kassia er navnet p\u00e5 en salmedigter og komponist, som levede i det 9. \u00e5rhundrede i det byzantinske rige. Hun kom fra hoffet i Konstantinopel, var veluddannet og blev lovprist for sin viden. Hun blev nonne og grundlagde sit eget kloster. Kassia har skrevet en af de mest kendte salmer, i genren en \u201dsticheron\u201d, et liturgisk prosadigt, over beretningen i evangeliet til denne s\u00f8ndag.<\/p>\n
Kassias salme er en gendigtning af evangeliet i dag, fort\u00e6llingen om den syndige kvinde, som kommer til faris\u00e6erens hus med sin alabasterkrukke og salver Jesu f\u00f8dder. P\u00e5 dansk tog salmedigteren Grundtvig livtag med den gamle gr\u00e6ske salme og skabte salmen Med sin alabasterkrukke<\/em> (DDS 151). Han lagde dermed et ekstra lag p\u00e5 den fortolkning, som fortsat finder sted af evangeliernes beretninger.<\/p>\n Umiddelbart forekommer fort\u00e6llingen om kvinden med alabasterkrukken mig en kende for f\u00f8lelsesfuld. Billedet af kvinden, der med sine t\u00e5rer v\u00e6der Jesu f\u00f8dder, kysser dem og med sit h\u00e5r t\u00f8rrer dem, er temmelig sentimentalt. Bedre er det ikke med Grundtvigs gendigtning, hvor han l\u00e6gger til, at denne kvinde r\u00f8dmer, og at hendes t\u00e5rer er s\u00e5 mange, at de ligefrem kan beskrives som t\u00e5restr\u00f8mme, der oversv\u00f8mmer Herrens f\u00f8dder.<\/p>\n Vi skal imidlertid ikke lade evangelisters og salmedigteres i dette tilf\u00e6lde hang til sentimentalisering d\u00e6kke over de centrale pointer i evangeliet, nemlig det h\u00e5b om vores synders forladelse, som Jesus s\u00e5 tydeligt taler frem med sine ord til denne kvinde, idet han siger til hende: \u201dDine synder er tilgivet\u2026 Din tro har frelst dig! G\u00e5 bort med fred!\u201d<\/p>\n Se dig selv i kvinden med alabasterkrukken og g\u00f8r som hende!<\/p>\n Vores identifikation med denne kvinde bliver hjulpet p\u00e5 vej af, hun ikke optr\u00e6der med noget navn. I kirkens historie har man netop i \u00f8stkirken holdt fast i hendes anonymitet, mens man i vestkirken allerede med Gregor den Store identificerede hende med Maria Magdelene. Der er imidlertid en st\u00e6rk pointe i, at hun er navnl\u00f8s og at vi ikke ved hvem, hun var. Denne anonymitet er ikke udtryk for, at hun ingen er, tv\u00e6rtimod hendes navnl\u00f8shed tjener til, at alle mennesker nu kan spejle sig i hende og se til hende.<\/p>\n Det har salmisten og komponisten Kassia i sin salme fra det 9. \u00e5rhundrede netop s\u00e5 st\u00e6rkt et blik for. Hun knytter denne kvinde sammen med Adam og Eva, og sammenholder kvindens gr\u00e5d med Adams og Evas uddrivelse af paradis til de livsvilk\u00e5r og forhold, som er menneskets i dag. De t\u00e5rer med hvilke kvinden v\u00e6der Jesu f\u00f8dder er da ikke udtryk for blot en r\u00f8relse i situationen, en f\u00f8lelse i nuet, men de ber\u00f8rer al menneskelig lidelse og sorg. T\u00e5restr\u00f8mmen, som Grundtvig kalder den, er smerten over det exit fra paradis, mennesket lever lige her i denne verden, hvor d\u00f8d og \u00f8del\u00e6gge h\u00e6rger. Kassia skriver s\u00e5ledes i sin salme: \u201dGr\u00e6d over dine gerninger gjort i dag. Husk, hvordan du engang blev kl\u00e6dt af til skindet i Eden og smidt ud fra den evige gl\u00e6de (fri egen overs\u00e6ttelse).<\/p>\n M\u00f8det mellem kvinden med alabasterkrukken og Jesus er s\u00e5ledes et vigtigt billede p\u00e5 forholdet mellem og m\u00f8det mellem Gud og menneske:<\/p>\n Guds s\u00f8n er blevet menneske midt i denne verden, s\u00e5 langt fra paradis. Den levende Gud er her og m\u00f8der hende med tilgivelse og syndernes forladelse, forvandler hende fra at v\u00e6re synder til at v\u00e6re tilgivet og fri.<\/p>\n Kvindens salving af Jesus er s\u00e5 den lille handling, kan vel kaldes en form for lille skabelse, som rummer en opfordring til os om ikke blot nostalgisk at mindes paradis men ogs\u00e5 til at vende om og r\u00e6kke ud efter Gud og vores n\u00e6ste<\/p>\n Gud hj\u00e6lpe os deri<\/p>\n I Jesu navn Amen<\/p>\n Elof Westergaard Ribe Stift<\/p>\n
\n
\nBiskop<\/p>\n