Tilgivelse for tavse syndere <\/strong><\/p>\n \u00a0<\/em><\/p>\n Der er noget enerverende over fort\u00e6llerstilen i s\u00f8ndagens tekst fra Lukasevangeliet. En faris\u00e6er indbyder Jesus til at spise hos sig i en by, hvor en unavngiven<\/em> kvinde<\/em>, der lever i synd, holder til. Ikke midt i livets pulserende vingesus, men inden for syndens knugende og nedtrykkende dom\u00e6ne lever denne kvinde, h\u00f8rer vi. Gennem det perspektiv, evangelisten l\u00e6gger ned over sin beretning, kender vi kvinden kun som en synderinde. Hendes person er tilsl\u00f8ret, skjult af en narrativ anonymitet; hun er n\u00e6sten kun at finde bag tekstens verden, og ikke i den verden, evangelisten beretter om. Og denne m\u00e5de at skjule kvinden p\u00e5 virker ikke blot en smule, men tv\u00e6rtimod meget fremmedg\u00f8rende.<\/p>\n <\/p>\n For evangelisten er det tilsyneladende vigtigere, at vi erfarer kvindens status som synderinde, end at vi f\u00e5r at vide, hvad hun hedder, hvor hun har hjemme og hvad der pr\u00e6ger hendes enest\u00e5ende liv.<\/p>\n For det er <\/em>et enest\u00e5ende liv, hun har, selvom evangelisten opretholder en tavshed omkring hende. Det menneskeliv, der skammer sig over sine fejltrin, og som i sin fortvivlelse befinder sig langt v\u00e6k fra troen p\u00e5 Kristus, er enest\u00e5ende.<\/p>\n <\/p>\n Det l\u00e6rer vi i de \u00f8vrige evangelietekster. N\u00e5r Jesu disciple kaldes til tro og efterf\u00f8lgelse, h\u00f8rer vi om deres interne familierelationer, om deres arbejde og menneskelige tilhold i en hedensk og j\u00f8disk verden. De 12 disciple tr\u00e6der \u00e9n efter \u00e9n frem som enest\u00e5ende syndere; som mennesker, der tvivler p\u00e5 Kristi myndighed og n\u00e5de. S\u00e5dan er det ikke med synderinden i faris\u00e6erens hus. Evangelisten fremh\u00e6ver hendes dekadente v\u00e6sen og forkastelige tilb\u00f8jelighed til at vende sig fra Gud fremfor at se p\u00e5 det hele menneske, p\u00e5 hendes ansigt, p\u00e5 hendes intellekt og p\u00e5 hendes gang p\u00e5 Jorden.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n B\u00e5de sprogligt og historisk er prostitution den g\u00e6ngse udl\u00e6gning af, hvad det vil sige, at kvinden lever et liv, der er underlagt syndens magt. Og inden for den bibelske eksegese teoretiseres der mangt og meget over, hvorvidt det kunne t\u00e6nkes, at kvinden er Maria Magdalene. Men om kvinden tjener til br\u00f8det p\u00e5 bordet ved at s\u00e6lge erotiske ydelser, eller om det er Maria Magdalene, der tr\u00e6der frem for vore \u00f8jne, er to fortolkninger af kvindens anonyme person, der begge synes at vidne om et fors\u00f8g p\u00e5 at udfylde tekstens gabende hul, end at de vil lade tekstens provokerende fort\u00e6llerstil indtage en central plads.<\/p>\n <\/p>\n S\u00e5 hvorfra udspringer forargelsen, n\u00e5r vi h\u00f8rer om kvindens tavse efterstr\u00e6belse p\u00e5 at ops\u00f8ge Jesus Kristus? Der kan n\u00e6ppe herske nogen tvivl om, at hun trods sin besk\u00e6mmende status er perikopens hovedperson. Hun er ikke inviteret til faris\u00e6erens spise. Alligevel trodser hun p\u00e5 anmassende vis alle antikkens g\u00e6ngse konventioner for spisning og g\u00e6stmildhed. Hun overtager det rum, der ikke gives hendes. Det er som om, hun har noget presserende p\u00e5 sinde, som hun ivrigt vil meddele os om; noget, hun vil af med, en aflastning af en slags. En aflastning af sin syndighed. Hun tr\u00e6der levende frem i handlingsforl\u00f8bet, idet hun styrter indenfor, sl\u00e5r sit h\u00e5r voldsomt ud til alle sider, l\u00e6gger sig ned p\u00e5 gulvet med sin alabasterkrukke, gr\u00e6der t\u00e5rer for Herrens f\u00f8dder og t\u00f8rrer disse med sit lange, tungtfaldende h\u00e5r. Fordi de verbale stavelser er hende frar\u00f8vet, tyr hun til fagterne. Hun handler. Hun er ikke krukket, men hengiver sig ubetinget. Og det er netop derfor, at sp\u00f8rgsm\u00e5lene melder sig. I sin hengivenhed taler hun uden ord. Uden verbale stavelser taler hun h\u00f8jtrungende i kraft af sin k\u00e6rlighedsgerning.<\/p>\n <\/p>\n Det provokerende ved perikopens fort\u00e6llerstil er alts\u00e5 det, hvorom der ties, mens der fokuseres p\u00e5 kvindens fejl og mangler. D\u00e9r, hvor teksten forstummer, runger ogs\u00e5 kvindens syndighed. Tavsheden bliver et syndighedens tegn; et tegn p\u00e5 menneskehedens utilstr\u00e6kkelighed i en verden, der ellers ligger \u00e5ben for menneskets f\u00f8dder. I faris\u00e6erens hus er kvinden d\u00f8mt til tavshed, til det indelukkede og forstilte.<\/p>\n <\/p>\n I stedet for at gribe ordet og bryde ud af stilhedens l\u00e6nker bliver hun genstand for en st\u00f8rre diskussion mellem Jesus og faris\u00e6eren. Hun er tvunget til at sidde og lytte til, hvad de to m\u00e6nd har at sige om hende. Passivt oplever hun, hvordan de hver is\u00e6r taler over hovedet p\u00e5 hende. Hvor fremmeg\u00f8rende m\u00e5 en s\u00e5dan diskussion dog ikke t\u00e6nkes at v\u00e6re? Det er pinagtigt at v\u00e6re vidne til faris\u00e6erens og Jesu manglende agtelse for hendes tilstedev\u00e6relse i huset. Ligesom n\u00e5r for\u00e6ldre taler om deres barn i tredje person, mens barnet selv er tilstede i rummet. Det virker s\u00e5 kunstigt, n\u00e5r mennesker marginaliserer hinandens n\u00e6rv\u00e6r og synlighed i et rum; n\u00e5r mennesker ikke anerkender hinandens ligev\u00e6rd. Det er en forstillelse af det menneskelige, af menneskets \u00e5benhed i verden, n\u00e5r man p\u00e5l\u00e6gger andre mennesker tavshed.<\/p>\n <\/p>\n Og s\u00e5 er der alligevel en \u00e5ndelig fris\u00e6ttelse tilstede i handlingsforl\u00f8bet, i den tavshed, der tynger synderinden. Trods omst\u00e6ndighederne kan tavsheden ikke sl\u00e5 hendes k\u00e6rlighedsgerning ned. Og dette er jo tr\u00f8stende at vide. Tavshedens knaldh\u00e5rde lydmur kan ikke forhindre hende i at ville hengive sig til Herren. Selvom hun er stiltiende, drages hun af Kristus, af troen p\u00e5 hans godhed. Det er som om, at ogs\u00e5 Kristus taler et stumt sprog; som om han stiltiende kalder p\u00e5 hende, hvorefter hun svarer med hjertets lidenskab, og ikke med mundens m\u00e6gtige ord.<\/p>\n <\/p>\n Den ene afgrund kalder p\u00e5 den anden, siger et bibelsk ordsprog. Man kunne ogs\u00e5 sige: Den ene afgrunds stilhed kalder p\u00e5 den anden afgrunds stilhed. Dette er i hvert fald ordsprogets mening, nemlig at ud af stilheden vokser en ny stilhed; et nyt sprog i troen, der kan blive til en dyrebar fortrolighed med et andet menneske.<\/p>\n <\/p>\n S\u00e5ledes bliver troen til ud af intet, ud af den g\u00e6ld, mennesket ikke kan indfri p\u00e5 grund af sine fejltrin. Og denne troens bev\u00e6gelse ser vi levende udfoldet gennem den genstand, kvinden holder i sin h\u00e5nd: Med sin alabasterkrukke fuld af olie <\/em>bekender hun sin tro. En alabasterkrukke er en forunderlig ting. Krukkens materiale minder om skr\u00f8belig gips. I sin enkle form er den farvel\u00f8s, ja n\u00e6sten transparent med et sk\u00e6r af en hvid-kalket tone. Dens gennemsigtighed g\u00f8r, at man kan fornemme volumen og fylden af dens indhold; fylden af den v\u00e6gtige olie, som Kristus salves med.<\/p>\n <\/p>\n En s\u00e5dan type krukke skal tilintetg\u00f8res, f\u00f8r dens indhold kan t\u00f8mmes. Den skal g\u00e5 til grunde, blive til tusinde splinter p\u00e5 jorden. Den skal blive til et bundl\u00f8st dyb. Ligesom synden er et bundl\u00f8st dyb, der springer mennesket i tusinde stykker. B\u00e5de krukken og kvindens syndighed skal splintres. I den hengivenhed, hun udviser, er hun lige s\u00e5 gennemsigtig som krukken. Hun har intet at skjule, men blotl\u00e6gger alt. Hele hendes persons fylde t\u00f8mmes.<\/p>\n Hendes k\u00e6rlighedsgerning kan virke meget voldsom og overv\u00e6ldende, men det er nu alligevel som om, at krukken g\u00f8r enkeltheden i hendes handlinger tydelig for os. For hendes t\u00e5rer virker det samme som olien i krukken: fris\u00e6ttelse og \u00e6rb\u00f8dighed.<\/p>\n Med sin alabasterkrukke bryder hun ud af den tavse anonymitet og bliver til en person. Salvingen tilkendegiver anerkendelsen af Jesus som Kristus, samtidig med at den viser os, at synderinden er et anerkendt og helt menneske. Salvens fyldige volumen siger lige s\u00e5 meget om troens gennemsigtige v\u00e6sen hos synderinden, som den siger noget om, hvem Herren er.<\/p>\n <\/p>\n Og er netop dette ikke, hvad evangeliet vil meddele os? nemlig at vi ligesom alabasterkrukken og synderinden skal blive gennemsigtige og enfoldige overfor Gud og hinanden, s\u00e5 vi kan bryde ud af syndens forstillelse af den menneskelige \u00e5benhed og indelukkede trang til tavshed; s\u00e5 vi kan blive til personer og hele mennesker for den Gud, der n\u00e5digt frig\u00f8r os fra syndens stumme magt. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Jonas Jochumsen<\/p>\n Email: jonasjochumsen95(at)gmail.com<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 11. s\u00f8ndag efter trinitatis | 04.09.2022 | Lukas 7,36\u201350 | Jonas Jochumsen | Tilgivelse for tavse syndere \u00a0 Der er noget enerverende over fort\u00e6llerstilen i s\u00f8ndagens tekst fra Lukasevangeliet. En faris\u00e6er indbyder Jesus til at spise hos sig i en by, hvor en unavngiven kvinde, der lever i synd, holder til. Ikke midt i livets […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":13050,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,108,111,1026,484],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-13075","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-current","category-dansk","category-jonas-jochumsen","category-kapitel-07-chapter-07-lukas"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13075","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13075"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13075\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13076,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13075\/revisions\/13076"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13050"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13075"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=13075"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=13075"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=13075"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=13075"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=13075"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=13075"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}