Folk som t\u00e6nker, at der ikke er humor i evangelierne kan n\u00e6ppe have h\u00f8rt denne s\u00f8ndags evangelietekst. I hvert fald ikke hvad begyndelsen ang\u00e5r. Navnlig i relation til s\u00e5 meget i vores egen tid, hvor det at fors\u00f8ge at fremstille sig selv i et mere fordelagtigt lys end realiteterne kan b\u00e6re synes at v\u00e6re ved at blive en folkesport. For nogen g\u00e5r det galt, fordi de bliver opdaget og afsl\u00f8ret, men det er jo kun de s\u00e6rligt gr\u00e5dige og overmodige, det g\u00e5r p\u00e5 den m\u00e5de. Andre skal nok have held til at f\u00e5 sig placeret, s\u00e5 det overdrevne selvbillede opfattes som autentisk.<\/p>\n
\u00a0\u00a0 Og selv om zebed\u00e6uss\u00f8nnernes p\u00e5tr\u00e6ngende mor ikke betjener sig af decideret snyd, s\u00e5 fejler hendes ambitioner p\u00e5 b\u00f8rnenes vegne i al fald ikke noget, og hun er heller ikke overv\u00e6ldende distraheret af nogen sans for lige v\u00e6rdighed for alle disciplene. Tv\u00e6rtimod er hun jo p\u00e5tr\u00e6ngende ud over alle gr\u00e6nser. Det er det, dagens evangelium begynder med at fort\u00e6lle om. Konen vil m\u00f8ve sine s\u00f8nner frem til de h\u00f8jeste pladser i det himmerige, hun tydeligvis ikke har forst\u00e5et s\u00e5 meget af. Det er derfor ikke underligt, at Jesus sp\u00f8rger hende, hvad det egentlig er, hun vil. Sp\u00f8rgsm\u00e5let antyder, at han aner, hun er ude i et usk\u00f8nt \u00e6rinde. Og de ti andre disciple begynder da ogs\u00e5 straks at synes meget lidt om Zebed\u00e6usfamiliens fors\u00f8g p\u00e5 at tilrage sig pladserne ved Menneskes\u00f8nnens trone. De kan godt se, hvad det handler om, nemlig om magt. Magten som m\u00e5l og derfor udtryk for en sygelig tilstand.<\/p>\n
\u00a0\u00a0 Det er netop denne sygelighed, Jesus forholder sig til. Han ser den i dens begyndelse og l\u00e6rer sine disciple om den. Det er slemt nok, at folkenes fyrster undertrykker befolkningerne, og at storm\u00e6ndene misbruger deres magt, det kender man godt p\u00e5 Jesu tid. \u201dMen s\u00e5dan skal det ikke v\u00e6re hos jer\u201d, siger Jesus. Hverken hos de 12 disciple eller i Guds kirke p\u00e5 jorden.<\/p>\n
\u00a0\u00a0\u00a0 Ordene \u201ds\u00e5dan skal det ikke v\u00e6re hos jer\u201d er jo ikke bare en s\u00e6tning, som vedr\u00f8rte deres helt specielle situation. N\u00e5r Jesus siger: \u201dDen, der vil v\u00e6re stor blandt jer, skal v\u00e6re jeres tjener\u201d, s\u00e5 t\u00e6nker han p\u00e5 det Gudsfolk, som disciplene er begyndelsen til, og som senere bliver til kirken.<\/p>\n
\u00a0\u00a0 Er der en s\u00e6tning, der kommer p\u00e5 tv\u00e6rs af manges \u00f8nsker og l\u00e6ngsler, er det den s\u00e6tning. Mange ville \u00f8nske, Jesus aldrig havde sagt den. For s\u00e5 kunne man m\u00e5ske v\u00e6re kommet om ved trangen til at have magten som m\u00e5l. Men nu er der ingen smutveje uden om ford\u00f8mmelsen af magtsygen. Hvor end den m\u00e5tte findes i kirken ud over hele jorden og til alle tider, hos h\u00f8j og lav. Til alle tider har der v\u00e6ret grund til at advare mod denne fare. H\u00f8r engang hvad Gregor den store skrev i hvad der var den f\u00f8rste l\u00e6rebog i kirkelig sj\u00e6lesorg engang i slutning af 500-tallet:<\/p>\n
\u00a0\u00a0 \u201dIngen kan l\u00e6re ydmyghed i en h\u00f8j stilling, hvis man ikke forinden, mens man befandt sig i en lavere position, har givet afkald p\u00e5 stoltheden. Den som t\u00f8rstede efter at blive rost til skyerne, dengang han m\u00e5tte undv\u00e6re det, magter ikke at styre uden om fristelsen n\u00e5r chancen byder sig. I spejlet fra det forgangne liv skal man n\u00f8je ransage sig selv\u2026\u201d<\/p>\n
\u00a0\u00a0 Gregor havde et godt \u00f8je til magtglade folk i det kirkelige, og derfor taler han om ydmygheden som ikke bare noget smukt, men som noget n\u00f8dvendigt. Ikke en skin-ydmyghed, der bare betragter Jesu ord i dag som noget, der lyder p\u00e6nt og ser fint ud, lige som man betragter et kunstv\u00e6rk eller en solnedgang, men noget, der f\u00e5r lov at rodf\u00e6ste sig. Ydmyghed er en indstilling.\u00a0 Det er en betingelse for at ud\u00f8ve magt p\u00e5 rette vis. Den, der ikke har l\u00e6rt sig ydmyghed, vil blive en elendig autoritet, hvis man giver ham magten, siger Gregor. Han siger ikke, at der ikke skal v\u00e6re personer, som er givet magt, for uden nogen til at forvalte magten, tilfalder magten bare dem, der selv erobrer magten uden at have f\u00e5et mandat til den. Men magt skal ikke v\u00e6re m\u00e5l, men redskab. Og det er ydmygheden, som l\u00e6rer os det.<\/p>\n
\u00a0\u00a0 Ydmyghed er dog ikke bare noget, der har betydning for magtstrukturer. Ydmyghed har ogs\u00e5 med erkendelse at g\u00f8re. Ydmyghed over for sandheden betyder, at mit form\u00e5l med at deltage i en samtale ikke er at vinde samtalen, men at finde ud af, hvad der er sandt. Kun p\u00e5 den m\u00e5de bliver en samtale frugtbar, fordi den orienteres mod sandheden i stedet for mod hvem der mon vinder. Nogle filosoffer taler om det, de kalder den magtfrie samtale. Det er en sj\u00e6ldenhed, men n\u00e5r den indfinder sig, \u00e5bner samtalen sig mod dybder, man ikke ville have kunnet n\u00e5, hvis det havde drejet sig om at vinde. Og det er egentlig lige meget, om samtalen er i det videnskabelige lokale eller ved middagsbordet i familien. Vi kender det jo godt, det med at deltage i en samtale, der \u00f8del\u00e6gges fordi den forvandles til en diskussion. Bare i en af denne s\u00f8ndags avisers hjemmesider kan man k\u00f8be et lille kursus i, hvordan man ved hj\u00e6lp af nogle retoriske v\u00e6rkt\u00f8jer kan lyde mere overbevisende og vinde diskussioner p\u00e5 arbejdspladsen og hjemme ved middagsbordet. Det skal nok blive frugtbart.<\/p>\n
\u00a0\u00a0 S\u00e5 ydmyghed er ikke bare noget med tilbageholdenhed, det er noget langt dybere end det. Ofte misforst\u00e5s ydmyghed som om det skulle betyde at finde sig i alt og ignorere sin v\u00e6rdighed. Men det er ikke ydmyghed, det er ydmygelse. Ydmygelse er at fraskrive sig retten til respekt og at give andre muligheden for at kr\u00e6nke \u00e9n. Det er ikke det, Jesus taler om, selv om han andre steder taler om, at man skal kunne lide for troen, og at man skal kunne blive h\u00e5net for sit vidnesbyrd. Men at lide for troen er ikke det samme som at man helt generelt og i enhver situation lader sig hundse rundt i manegen af dem, der godt kan lide den slags.<\/p>\n
\u00a0\u00a0\u00a0 I stedet for denne selvudslettende holdning taler Jesus om v\u00e6re tjener og at v\u00e6re tr\u00e6l. \u201dDen, der vil v\u00e6re den st\u00f8rste blandt jer, skal v\u00e6re jeres tjener\u201d.\u00a0 P\u00e5 samme m\u00e5de som menneskes\u00f8nnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som l\u00f8sesum.<\/p>\n
\u00a0\u00a0 I verden ser det anderledes ud, for der drejer s\u00e5 meget sig om image og performance og om at lade som om man er mere end man er osv., osv. Men<\/em> hos jer skal det ikke v\u00e6re som i verden, siger Jesus. Her er det ikke magten og \u00e6ren, men k\u00e6rligheden, som t\u00e6ller.<\/p>\n \u00a0\u00a0 S\u00e5dan set er det jo meget enkelt. K\u00e6rligheden kan ikke f\u00f8re til magten og \u00e6ren, hvis det vel at m\u00e6rke er k\u00e6rligheden til Gud og til min n\u00e6ste. Hvor magten og \u00e6ren sigter mod mig selv, sigter k\u00e6rligheden mod noget uden for mig selv. K\u00e6rligheden vender sig ud mod de andre og mod Gud. Ved at vende os mod Gud finder vi vort livs fundament. Dermed bliver vort liv ikke rodf\u00e6stet i hvad andre synes, men i at jeg er Guds og at hans barmhjertighed er ny over mig hver dag. Helt fri fra andres holdninger til os bliver vi aldrig, for vi er stadig mennesker, men m\u00e5let er klart nok for vores \u00f8jne. N\u00e5r Paulus i dagens episteltekst taler om, hvad der for ham er det mest grundl\u00e6ggende, er det i ordene: \u201dMen jeg fandt barmhjertighed\u2026\u2026 Vor Herres n\u00e5de har v\u00e6ret ud over alle gr\u00e6nser med tro og k\u00e6rlighed\u201d. \u201dUd over alle gr\u00e6nser\u201d – ogs\u00e5 dem min tvivl og mine forbehold s\u00e6tter, dem, der s\u00e6ttes af min fortid eller mit sindelag eller hvad det nu m\u00e5tte v\u00e6re. I det lys er jeg som en tjener. Men samtidig f\u00e5r jeg del i Kristus selv, og det er hele mit h\u00e5b og mit liv. Det kommer til udtryk p\u00e5 mange m\u00e5der, og navnlig viser det sig ved altergangen, der hvor vi deltager i det bord, hvor han giver os delagtighed med sig selv. Egentlig er altergangen netop udtryk for det at vi f\u00e5r del i Kristus, at vi deltager i det m\u00e5ltid, som ogs\u00e5 Jesu egne disciple deltog i og hvor han er n\u00e6rv\u00e6rende. Og ved alterbordet om noget sted er vi alle med p\u00e5 samme vilk\u00e5r. Her s\u00e6ttes ikke s\u00e6rlige pladser frem for h\u00f8j og lav, for alle er vi indbudt. Amen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Mikkel Wold<\/p>\n 1263 K\u00f8benhavn K<\/p>\n E-mail: mwo(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 13. s\u00f8ndag efter trinitatis | 11.09.2022 | Matth\u00e6us 20,20-28 | Af Mikkel Wold | Folk som t\u00e6nker, at der ikke er humor i evangelierne kan n\u00e6ppe have h\u00f8rt denne s\u00f8ndags evangelietekst. I hvert fald ikke hvad begyndelsen ang\u00e5r. Navnlig i relation til s\u00e5 meget i vores egen tid, hvor det at fors\u00f8ge at fremstille sig […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":13018,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,853,108,111,139,993,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-13080","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-20-chapter-20","category-mikkel-wold","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13080","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13080"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13080\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13081,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13080\/revisions\/13081"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13018"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13080"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=13080"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=13080"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=13080"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=13080"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=13080"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=13080"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n