Der bliver en vej, hvor der ingen er.<\/p>\n
N\u00e5r vores \u00f8jne har stirret sig tr\u00e6tte p\u00e5 den vej ind i fremtiden, som vi troede, den skulle v\u00e6re, og som har lukket sig for os i sorg eller tab, eller fordi livet pludselig blev helt anderledes end nogen havde dr\u00f8mt om, – n\u00e5r alt vores eget h\u00e5b er ude, s\u00e5 skaber Gud uventet en ny vej. En vej gennem det, vi troede vi aldrig skulle komme igennem. En anden vej, end den vi havde sat vores fremtidsh\u00e5b til. En vej til nyt liv.<\/p>\n
<\/p>\n
S\u00e5dan er historien fra Det gamle Testamente om israelitterne der var fanget mellem Farao og hans krigere og Det r\u00f8de Hav og ikke s\u00e5 anden vej end tilbage til fangenskabet i \u00c6gypten: Pludselig \u00e5bnede havet sig. Den umulige vej blev vejen ind i fremtiden.<\/p>\n
Og s\u00e5dan er historien om den lamme mand ved Bethesda dam, der i 38 \u00e5r har haft blikket rettet mod den eneste vej, han kan dr\u00f8mme om, og som han ved, han aldrig kan g\u00e5 ad: At han en dag kunne sl\u00e6be sig selv ned til helbredelsens mirakel. Men han kan ikke. Det sker ikke. I stedet sker der noget andet. Vejen kommer selv til ham. Et menneske, der ham taler til ham og f\u00e5r ham til at rejse sig op. \u201dTag din b\u00e5re og g\u00e5\u201d.<\/p>\n
<\/p>\n
Fort\u00e6llingen om den lamme mand kan vi h\u00f8re b\u00e5de som et spejl og som et lys. Et spejl p\u00e5 den m\u00e5de at den handler om os selv, om vores liv \u2013 og et lys p\u00e5 den m\u00e5de, at den handler om Jesus, og hvad han betyder ikke bare for hver enkelt af os, men for verden og for hele historien.<\/p>\n
<\/p>\n
Hvis vi h\u00f8rer den som et spejl, s\u00e5 er det ikke sv\u00e6rt at s\u00e6tte sig i den lamme mands sted: En mand, der desperat l\u00e6nges efter at blive som andre mennesker og f\u00e5 et liv. Derfor ligger han der ved Bethesda Dam og \u00f8jnene stift rettet mod det vand, han ikke kan n\u00e5. Bethesda Dam var en slags helbredelsescenter med s\u00e6rligt helbredende vand. For nogle.<\/p>\n
<\/p>\n
Der har den lamme mand ligget i 38 \u00e5r i udkanten af livet, med udsigt til lykken og helbredelsen, som hele tiden blev nogen andre til del. Nede i dammen snurrer lykkehjulet lystigt, vandet kommer i opr\u00f8r og den heldige, der kommer f\u00f8rst ned i hvirvlen, ham hvis lottotal bliver udtrukket, han er vinderen – the winner takes it all<\/em>. Og der er altid uendelig mange flere tabere. Den lamme taber hver gang, og han ved det. Han kan ikke n\u00e5 vandet ved egen hj\u00e6lp, og andres hj\u00e6lp har han ikke, men han kan heller ikke forlade dette grusomme sted, kaldet Barmhjertighedens hus, ved egen hj\u00e6lp. Han er fanget, som israelitterne, mellem den slavebindende fortid og en fremtid, der ikke vil \u00e5bne sig<\/p>\n .<\/p>\n Og pludselig st\u00e5r der s\u00e5 en mand ved hans side – efter 38 \u00e5r – og sp\u00f8rger om han vil v\u00e6re rask<\/p>\n <\/p>\n Dette ene sp\u00f8rgsm\u00e5l kan fortolkes p\u00e5 flere m\u00e5der, n\u00e5r vi fort\u00e6ller historien. Ofte er trykket blevet lagt p\u00e5 det f\u00f8rste ord, og s\u00e5 er det pludselig blevet en historie om, at den lamme i virkeligheden ikke vil<\/em> v\u00e6re rask. Han vil bare holde sig uden for livet og ikke tage ansvar p\u00e5 sig, men Jesus kalder ham til at ville livet. Den v\u00e6gtl\u00e6gning falder helt i tr\u00e5d med vores almindelige liberalistiske moral, der siger, at enhver er sin egen lykkes smed, og at det i en eller anden forstand m\u00e5 v\u00e6re mandens egen skyld, at han har ligget der i 38 \u00e5r, fordi han \u00e5benbart ikke vil nok. Han har ikke pr\u00e6steret tilstr\u00e6kkelig livsvilje. \u201dHvis blot du vil, sl\u00e5r evnen til\u201d og \u201dGud hj\u00e6lper den der hj\u00e6lper sig selv\u201d og alle disse ordsprog.<\/p>\n <\/p>\n Problemet med den betoning af viljen er, at den let kommer under mistanke for at f\u00e6lde nogle andre end \u00e9n selv: Det er de andre, der ikke rigtig vil, som ikke griber livet og tager skeen i den anden h\u00e5nd. Men det er ikke alt, man kan ville sig fra. Der findes sygdom og sorg og skyld, ting man har gjort og sagt eller overgreb, som man har v\u00e6ret udsat for, som ikke uden videre viskes v\u00e6k ved, at jeg siger: \u201dJeg vil<\/em>\u201d. Jeg vil<\/em>, at jeg ikke er syg, jeg vil<\/em>, at jeg aldrig har s\u00e5ret min elskede og sl\u00e5et hans liv i stykker, jeg vil<\/em>, at jeg ikke fors\u00f8mte mine b\u00f8rn, jeg vil<\/em> have en anden historie, jeg vil<\/em>, at han skal elske mig \u2013 jeg vil<\/em> \u2013 ikke d\u00f8.<\/p>\n <\/p>\n Der er tilstande, og det er de mest grundl\u00e6ggende i livet, hvor det ikke er nok at ville, hvor det ligefrem er lige meget, hvad jeg vil eller ikke vil: F\u00f8dsel og d\u00f8d, sygdom og helbredelse, en andens k\u00e6rlighed og tilgivelse.<\/p>\n <\/p>\n Jeg tror ikke , Jesus lagde trykket p\u00e5 vil <\/em>(hvis det overhovedet kan betones p\u00e5 aram\u00e6isk, Jesu sprog), snarere p\u00e5 rask <\/em>\u2013 som et tilbud, om det, manden ikke kun f\u00e5 ved egen kraft eller vilje.<\/p>\n <\/p>\n Men den lamme mand kan kun h\u00f8re sp\u00f8rgsm\u00e5let som et sp\u00f8rgsm\u00e5l til hans egen vilje eller mulighed. Han har stirret sig blind p\u00e5 det han ikke kan og ved, at det er lige meget hvad han vil eller ikke vil. Derfor svarer han Jesus: \u201dHerre, jeg har intet menneske, der kan hj\u00e6lpe mig ned i vandet\u201d Og m\u00e5ske er det ogs\u00e5 hans inderste sorg: Ikke lammelsen, ikke de 38 \u00e5r med blikket holdt fast p\u00e5 vandhvirvlen, men at han ikke har noget menneske. Ingen vil hj\u00e6lpe ham.<\/p>\n <\/p>\n Hvis Jesus nu havde fulgt spillets regler, havde han hanket op i ham og s\u00f8rget for, at han n\u00e6ste gang kunne blive den f\u00f8rste. Men Jesus bryder spillets regler og skaber en anden vej.<\/p>\n Og derfor er den helbredelse, der sker, ikke et mirakel – miraklerne sker nede i dammen i fuld mediebev\u00e5genhed.<\/p>\n Jesus kommer stilf\u00e6rdigt fra en uventet side og indleder en samtale, der f\u00f8rer til nyt liv.<\/p>\n Helbredelsen af den lamme mand er en ny skabelse – et ord fra en helt anden kant, et ord der skaber hvad det n\u00e6vner: \u201dRejs dig, tag din b\u00e5re og g\u00e5.\u201d Det er skaberord<\/p>\n <\/p>\n Uafh\u00e6ngig af hvad den lamme tror eller vil eller kan eller har.<\/p>\n P\u00e5 det ord rejser han sig og b\u00e6rer sin b\u00e5re.<\/p>\n <\/p>\n Her g\u00e5r historien fra at v\u00e6re et spejl for os til at v\u00e6re et lys for os. For Johannes, der fort\u00e6ller historien, s\u00f8rger for, at vi h\u00f8rer de ord: \u201dTag din b\u00e5re og g\u00e5\u201d, for de kommer tre gange i fort\u00e6llingen. Det er, for at vi skal h\u00f8re at de ikke bare handler om en bestemt mand, der var heldig p\u00e5 en anden m\u00e5de \u2013 men ord, der g\u00e6lder os: Rejs dig, tag din b\u00e5re og g\u00e5.<\/p>\n <\/p>\n Det er ord som :\u201dSt\u00e5 op\u201d, \u201dbliv lys\u201d, \u201dv\u00e6r ved godt mod\u201d, \u201dfrygt ikke\u201d, fred v\u00e6re med dig\u201d.<\/p>\n Ord, vi ikke kan sige os selv, men som vi m\u00e5 h\u00f8re sagt af andre, og under alting af Gud. Vi er d\u00f8bt til at h\u00f8re dem sagt til os, fordi d\u00e5ben betyder at vi er taget ind Jesu historie og ind i samtalen med ham livet igennem \u2013 b\u00e5de i de tider, hvor vi er raske og kan b\u00e6re masser af byrder, og i de tider hvor vi ligger som den lamme mand, lammet af livet, af sorgen, af skylden.<\/p>\n <\/p>\n Altid lyder det stilf\u00e6rdigt og stadigt: \u201dRejs dig, tag din b\u00e5re og g\u00e5\u201d. Ikke fordi du kan, men fordi Gud vil. Der er altid en b\u00e5re, der skal b\u00e6res. For den lamme mand var det hans erindringen om 38 \u00e5rs lammelse \u2013 men det var ogs\u00e5 liv. For os andre kan det v\u00e6re mindet, erindringen om det, der var, det vi l\u00e6nges tilbage efter, og det, som gjorde ondt. Den d\u00e5rlige samvittighed over det, vi fors\u00f8mte, og det vi forgreb os p\u00e5, og frygten for, at alt er for sent.<\/p>\n <\/p>\n Det skal med, men vi er ikke l\u00e6ngere bundet til at blive i det. Vi kan b\u00e6re vores fortid med ind i den nye fremtid. Vi kan g\u00e5 oprejst og tage del i livet som frie mennesker.<\/p>\n For hvert menneske, der er blevet d\u00f8bt, beder vi: \u201dHerren bevare din indgang og din udgang fra nu og til evig tid\u201d:\u00a0 Herren v\u00e6re med dig p\u00e5 din veje, som de nu g\u00e5r – ind og ud op og ned – og n\u00e5r de engang n\u00e5r til Det R\u00f8de Hav, der hedder d\u00f8den, og vi ingen udvej mere ser.<\/p>\n Netop d\u00e9r st\u00e5r Jesus ved siden af os og siger. \u201dFrygt ikke, jeg er med dig alle dage indtil verdens ende. Derfor: Rejs dig, st\u00e5 op, bliv lys.\u201d Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Biskop Marianne Christiansen<\/p>\n Ribe Landevej 37 Email: mch(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 14. s\u00f8ndag efter trinitatis | Johannes 5,1-15 | Af Marianne Christiansen | Der bliver en vej, hvor der ingen er. N\u00e5r vores \u00f8jne har stirret sig tr\u00e6tte p\u00e5 den vej ind i fremtiden, som vi troede, den skulle v\u00e6re, og som har lukket sig for os i sorg eller tab, eller fordi livet pludselig blev […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7830,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,108,111,526,611,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-13270","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-05-chapter-05-johannes","category-marianne-christiansen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13270","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13270"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13270\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13272,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13270\/revisions\/13272"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7830"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13270"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=13270"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=13270"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=13270"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=13270"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=13270"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=13270"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n6100 Haderslev<\/p>\n