Med ro i hjertet og uro i h\u00e6nderne<\/strong><\/p>\n Karl Ove Knausg\u00e5rd fort\u00e6ller i en af sine b\u00f8ger om den sommer, da hans kone f\u00e5r en alvorlig depression. De er i sommerhus, og dag efter dag ligger hun bag nedrullede gardiner i sovev\u00e6relset, mens han tager sig af deres tre b\u00f8rn. Han skal k\u00f8re sin datter hen til hendes veninde og hente sin s\u00f8n hos hans ven. Han skal lave k\u00f8dboller og koge spaghetti til aftensmad. Han skal tage opvasken, og n\u00e6ste morgen skal han stille morgenmad frem til b\u00f8rnene. Han skal fodre katten, t\u00f8mme t\u00f8rretumbleren, fylde t\u00f8j i vaskemaskinen, v\u00e6lge program og t\u00e6nde. Han skal l\u00e6gge t\u00f8j sammen, og han skulle egentlig ogs\u00e5 rydde op i leget\u00f8jet og b\u00f8gerne, der flyder overalt p\u00e5 f\u00f8rste sal, men han vil ikke v\u00e6kke sin kone, s\u00e5 han g\u00e5r ned og t\u00f8mmer k\u00f8leskabet i stedet for, smider ud og vasker af. Han skal have b\u00f8rnene ud at bade, og han skal k\u00f8be ind og have g\u00e6ster til aften, og m\u00e5ske skulle han efterh\u00e5nden ogs\u00e5 v\u00e6kke sin kone alligevel. Han skal se, om han ikke kan f\u00e5 liv i hende. Det kan han ikke. Skal han ringe efter en ambulance? Ja, til sidst er det det, han skal den dag. Ringe efter en ambulance.<\/p>\n Der er s\u00e5<\/strong> meget, der er forn\u00f8dent, n\u00e5r man ikke bare er sig selv, og Knausg\u00e5rd skriver s\u00e5 detaljeret om de helt almindelige g\u00f8rem\u00e5l, vi plejer at overse, at man bem\u00e6rker det hele. N\u00e5r man har en kone, der er dybt deprimeret, og tre b\u00f8rn, der har sommerferie, og en kat og et k\u00f8kken og et hus, der er \u00e9t stort rod, og en lang dag, der skal have en eller anden form og et eller andet indhold, passer det simpelthen ikke, hvad Jesus siger, at \u00e9t er forn\u00f8dent. S\u00e5 er der tusind ting, der i d\u00e9n grad er forn\u00f8dne, hvis forfatterens b\u00f8rn skal trives, hans hus skal v\u00e6re til at leve i, hans kone skal have hj\u00e6lp, ja i sidste ende jo, hvis hun skal overleve. S\u00e5dan er det i vores liv. Hvis der er nogen, vi er forbundet med, og nogen vi har ansvar for, s\u00e5 er der rigtig meget, der er forn\u00f8dent. S\u00e5 kan vi ikke bare s\u00e6tte os med h\u00e6nderne i sk\u00f8det.<\/p>\n Det, som er vigtigt at f\u00e5 fat i, er, at et menneske i Jesu \u00f8jne indg\u00e5r i to relationer. Den ene er forholdet til de mennesker, vi er forbundet med, i familien, i vennekredsen, p\u00e5 arbejdspladsen, i samfundet og i de sammenh\u00e6nge, vi er en del af. Den anden relation er forholdet til Gud og hans s\u00f8n. Og det er d\u00e9t forhold, Jesus taler om i dagens evangelium. Han er helt klar over, at det lige pr\u00e6cis er <\/em>forn\u00f8dent at t\u00e6nde for vaskemaskinen og koge spaghetti og g\u00f8re 117 andre ting i forholdene mellem os og dem, der er afh\u00e6ngige af os. Det er ikke andenrangs handlinger i den himmelske fars \u00f8jne, tv\u00e6rtimod; det er livsn\u00f8dvendigt, og det er vores pligt. Men i forholdet til ham selv, til Gud og hans s\u00f8n, er der kun \u00e9n eneste ting, der er forn\u00f8den, og det er at g\u00f8re, som Maria g\u00f8r: s\u00e6tte sig ned, lade roen falde p\u00e5 sig og lytte til, hvad han siger. Samle sig om d\u00e9t og intet andet, s\u00e5 l\u00e6nge det varer, s\u00e5 ordene f\u00e5r en chance for at bundf\u00e6lde sig i vores hjerter.<\/p>\n Havde det v\u00e6ret alle andre g\u00e6ster, havde Martha haft fuldkommen ret i, at Maria burde hj\u00e6lpe hende i k\u00f8kkenet, s\u00e5 der kunne komme mad p\u00e5 bordet. Men ikke, n\u00e5r det er vor Herre, der kommer p\u00e5 bes\u00f8g. Da er det Maria, der v\u00e6lger den gode del i det \u00f8jeblik, hun lader sig forstyrre i sine rutiner og slipper, hvad hun har i h\u00e6nderne, fordi hun instinktivt fornemmer, at det er d\u00e9t og intet andet, hun skal i dette \u00f8jeblik. Her er en mand, som taler til hende om Gud, som om hun ikke bare er en kvinde, der h\u00f8rer hjemme i k\u00f8kkenet, men som om hun er et menneske, han vil <\/strong>noget. Om en time, n\u00e5r han er g\u00e5et, eller n\u00e5r han er f\u00e6rdig med at fort\u00e6lle, skal hun nok komme p\u00e5 benene, for s\u00e5 er der alt muligt andet, der er forn\u00f8dent, men ikke nu. Nu g\u00e6lder det bare om ikke at g\u00e5 glip af et eneste ord.<\/p>\n Martha derimod er s\u00e5 opslugt af det, hun selv skal klare, at hun ikke fornemmer, at denne g\u00e6st ikke er som alle andre g\u00e6ster, og at han derfor ikke forventer det samme af hende som alle andre g\u00e6ster. M\u00e5ske forst\u00e5r hun det, da han svarer hende: \u201dMartha, Martha\u201d, som om han kalder p\u00e5 hende, som om han ogs\u00e5 vil v\u00e6kke hende<\/strong> af de rutiner, hun er fanget i, \u201ddu g\u00f8r dig bekymringer og er urolig for mange ting\u201d, underforst\u00e5et: det skal du ikke v\u00e6re, for jeg kr\u00e6ver ikke noget af dig; lige nu er der ikke noget, du skal n\u00e5; du skal bare s\u00e6tte sig ned, fokusere p\u00e5 det, jeg siger, i stedet for p\u00e5 alle dine egne impulser, og lade roen falde p\u00e5 dig.<\/p>\n Lukas fort\u00e6ller ikke, hvordan historien slutter. Vi kan bare h\u00e5be, at Martha ikke stamper tilbage i k\u00f8kkenet, men h\u00f8rer, hvem der kalder p\u00e5 hende, og s\u00e6tter sig ned, mens tid er. For et liv bliver alt for tungt at leve, hvis det er lutter foretagsomhed og aktivitet, projekter og pr\u00e6stationer og opgaver, der skal l\u00f8ses, vasket\u00f8j, kattemad, k\u00f8kkenskabe, middagsg\u00e6ster og alle de tusind andre ting, som er n\u00f8dvendige for at vi kan passe vores hjem og vores arbejde og f\u00f8rst og sidst passe p\u00e5 hinanden. Vi har i d\u00e9n grad brug for det s\u00e6rlige forhold, hvor det ikke er os, der skal pr\u00e6stere noget, ikke os, der er aktive, ikke os, der skal yde \u2013 men os, der skal tage imod, hvad en anden giver. De s\u00e6rlige stunder, hvor vores ydeevne f\u00e5r noget andet og st\u00f8rre at hvile i.<\/p>\n Der er et hus, og i det hus kommer vor Herre p\u00e5 bes\u00f8g og kalder de mennesker, der er derinde, ud af deres daglige rutiner, for at de skal lytte til hans ord. Og da er d\u00e9t det ene forn\u00f8dne. Jeg t\u00e6nker, at Martha og Marias hus er et billede p\u00e5 dette hus, hvor vi er sammen i dag, for det er vi jo pr\u00e6cis af samme grund: at vi tror, han ogs\u00e5 kommer ind til os, skjult i de ord, vi h\u00f8rer og synger, og kalder os ud af de daglige rutiner. Tag det og spis det, drik alle deraf, siger han, det er mit legeme og det er mit blod, og nu er det dit. Og fred v\u00e6re med dig. S\u00e5 l\u00e6nge han taler, er d\u00e9t det eneste forn\u00f8dne: at lytte og lade ordene bundf\u00e6lde sig. Om lidt, n\u00e5r han tier, skal vi ud til alle de g\u00f8rem\u00e5l, der er forn\u00f8dne i vores liv med hinanden. Men s\u00e5 kan vi g\u00f8re alle de tusind ting, vi skal, med Marias ro i hjertet \u2013 og Marthas uro i h\u00e6nderne. Amen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n DK 8000 Aarhus C<\/p>\n mfl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 15. s\u00f8ndag efter trinitatis | 25.09.2022 | Lukas 10,38-42 | Af Marianne Frank Larsen | Med ro i hjertet og uro i h\u00e6nderne Karl Ove Knausg\u00e5rd fort\u00e6ller i en af sine b\u00f8ger om den sommer, da hans kone f\u00e5r en alvorlig depression. De er i sommerhus, og dag efter dag ligger hun bag nedrullede gardiner […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8314,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,853,108,111,529,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-13644","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-10-chapter-10-lukas","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13644","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13644"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13644\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13645,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13644\/revisions\/13645"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8314"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13644"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=13644"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=13644"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=13644"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=13644"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=13644"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=13644"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n