I de frodige Chianti-bjerge syd for Firenze ligger vinmarkerne t\u00e6t. Enhver skr\u00e5ning, enten der er ti t\u00f8nder land eller bare en enkelt, er plantet til med vin. I den gavmilde sommersol st\u00e5r de lysegr\u00f8nne planter p\u00e5 snorlige r\u00e6kker og bliver passet og plejet og klippet, s\u00e5 bladene ikke skygger, og druerne f\u00e5r al den sol, de skal have. Egentlig er der jo ikke tale om tr\u00e6er. Eller i hvert fald ligner de ikke nogen andre tr\u00e6er. Vinstokke kan ganske vist v\u00e6re lige s\u00e5 tykke og knortede som tr\u00e6stammer, men de bliver ikke h\u00f8je og ranke som b\u00f8getr\u00e6er, tv\u00e6rtimod; vinstokke er lave, krogede planter, som ikke ser ud af noget s\u00e6rligt, og hvis ikke grenene blev bundet op, som de bliver det i Chianti, ville de h\u00e6nge ned p\u00e5 marken. Vintr\u00e6er r\u00e6kker ikke ind i himlen \u2013 de bliver ved jorden, bogstavelig talt. Ikke desto mindre er det forbl\u00f8ffende frodige og h\u00e5rdf\u00f8re planter. Selv n\u00e5r de er \u00e6ldgamle, st\u00e5r de med et v\u00e6ld af friske lysegr\u00f8nne blade i den br\u00e6ndende sol – takket v\u00e6re r\u00f8dderne, som r\u00e6kker vidt og dybt ned i jorden og forsyner grene, blade og druer med saft og kraft. Og hvilken saft og hvilken kraft! Det er vintr\u00e6ets hemmelighed, at den krogede, knortede, lave plante b\u00e6rer frugter med overraskende styrke, smag og potentiale. At der af den uanselige plantes frugter kommer liflig vin, der giver mennesker gl\u00e6de.<\/p>\n
Jeg er vintr\u00e6et, siger Jesus i dagens evangelium, og jeg t\u00e6nker, det et vidunderligt, velvalgt billede. Han er pr\u00e6cis lige s\u00e5 uanselig og jordbunden som en vinstok, for han bliver jo bare f\u00f8dt af en almindelig mor og ligger og sover i hendes arme som vores almindelige, sm\u00e5 b\u00f8rn og som det lille barn, der skal d\u00f8bes i dag. Og siden g\u00e5r han rundt p\u00e5 vejene i Galil\u00e6a og gaderne i Jerusalem som en almindelig mand, der ikke ser ud af noget s\u00e6rligt, et s\u00e5rbart menneske, man kan svigte og g\u00f8re fortr\u00e6d. Men skjult i det s\u00e5rbare, uanselige menneske, som g\u00e5r her p\u00e5 vores jord, bor der en forbl\u00f8ffende kraft og en sej styrke, som ikke lader sig sl\u00e5 ud. Modstand, svigt, forr\u00e6deri, vold og overgreb kan nok g\u00f8re ham ondt, men ingen af delene kan g\u00f8re ham ond. Han reserverer sig ikke, han bliver aldrig kold. Han bliver ved med at give alt, hvad han har i sig, til enhver, der tager imod. P\u00e5skemorgen viser det sig, at ikke engang d\u00f8den kan g\u00f8re ham kold.<\/p>\n
Og derfor tror vi, at den mand, der gik rundt i Galil\u00e6a og Jerusalem for 2000 \u00e5r siden, stadig lever, selvom det lyder meget s\u00e6rt. Ellers var der ingen grund til at komme herind. Hvis ikke det var for at h\u00f8re, hvad han stadigv\u00e6k har at sige, og f\u00e5, hvad han stadigv\u00e6k har at give. Hverken tidens gang eller menneskers modstand eller ligegyldighed kan tage livet af ham. Lige s\u00e5 uanselig og jordbunden som en vinstok er han, men ogs\u00e5 pr\u00e6cis lige s\u00e5 kraftfuld, sej og h\u00e5rdf\u00f8r. Og lige s\u00e5 frydefulde frugter s\u00e6tter han. Det er den dybe hemmelighed han b\u00e6rer p\u00e5. Ord, der tilf\u00f8rer vores tilv\u00e6relse kraft og saft. Og vin, der giver mennesker gl\u00e6de.<\/p>\n
Med de ord, han siger, og den vin, han r\u00e6kker os, forbinder han sig med os lige s\u00e5 n\u00e6rt, som vinstokken er forbundet med de grene, der b\u00e6rer dens frugter. Og s\u00e5dan giver han os ikke alene et uforglemmeligt billede p\u00e5, hvem han selv er \u2013 men ogs\u00e5 p\u00e5, hvem vi er. Set med hans \u00f8jne er vi ikke hvem som helst eller hvad som helst. Hvis han er vintr\u00e6et, er vi grenene. S\u00e5 er d\u00e9t det f\u00f8rste, der er at sige om os, og ogs\u00e5 det sidste: At vi ikke er l\u00f8srevne individer, der lever hver sit liv i et \u00f8de univers, hvor det er op til os selv at skabe en mening. Set med hans \u00f8jne er vi grene p\u00e5 vintr\u00e6et, forbundet med ham i hvert eneste pulsslag, dybt afh\u00e6ngige af den stamme, der n\u00e6rer os, og sat i verden med det ganske bestemte form\u00e5l at b\u00e6re hans frugter.<\/p>\n
Bliv i mig, siger han, bliv i min k\u00e6rlighed. For det er klart, at hvis vi er grene, kan vi ikke klare os uden ham, der er stammen, uden den saft og kraft, som han giver os. Skilt fra ham visner vi og bliver handlingslammede og frugtesl\u00f8se, n\u00e5r efter\u00e5ret kommer. Bliv i mig. Det er d\u00e9t, vi beder fadervor for eller synger aftensang for eller g\u00e5r i kirke for, b\u00e5de n\u00e5r det er for\u00e5r, og n\u00e5r sommeren er forbi. S\u00e5 kommer vi for at blive i ham og hans k\u00e6rlighed, suge kraft og saft til at leve og b\u00e6re de frugter, han siger vi skal, i endnu et efter\u00e5r. Venlige ord, hj\u00e6lpende h\u00e6nder, lydh\u00f8rhed, tid, tr\u00f8st, st\u00f8tte, omsorg, alt, hvad der billedligt talt rejser den anden op, som han ville have gjort. Kraft og saft til at b\u00e6re frugt f\u00e5r vi af hans ord, s\u00e5 l\u00e6nge de bliver i os, de ord, vi h\u00f8rer og synger herinde, men som ovenik\u00f8bet er til at tage og f\u00f8le p\u00e5 og smage p\u00e5, n\u00e5r han giver os sig selv som br\u00f8d og vin. N\u00e5r vi bogstaveligt talt f\u00e5r ham og hans ord ind under huden. Tydeligere kan tilh\u00f8rsforholdet mellem ham, der er vintr\u00e6, og os, der er grene, ikke tegnes. Br\u00f8det og vinen, vi f\u00e5r i munden, er tegn p\u00e5, hvad ordene siger: at han bliver i os, og vi bliver i ham. Bliver i hans k\u00e6rlighed. Ogs\u00e5 n\u00e5r det bliver oktober.<\/p>\n
I er allerede rene, siger han, og det siger han vel at m\u00e6rke til de disciple, der forr\u00e5der ham og forn\u00e6gter ham og forlader ham samme nat \u2013 og til os, der ogs\u00e5 indimellem forr\u00e5der og forn\u00e6gter og forlader dem, vi skulle elske. Vi er ikke spor rene. Ikke hvis vi ser p\u00e5 os selv med et bare nogenlunde n\u00f8gternt blik. Men det fine er, at herinde f\u00e5r vi lov til at se os selv med andre \u00f8jne. Med hans \u00f8jne. Og det er i lyset af k\u00e6rligheden i hans blik, at vi bliver noget andet og meget mere, end vi var, da vi kom: rene mennesker, som han elsker, grene, som vitterlig kan<\/em> b\u00e6re frugt endnu et efter\u00e5r. Takket v\u00e6re det vintr\u00e6, vi er podet ind p\u00e5. Frugtbare grene. S\u00e5 l\u00e6nge vi bliver i ham, og hans ord bliver i os, er det d\u00e9t vi er. Amen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n DK 8000 Aarhus C<\/p>\n mfl@km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 18. s\u00f8ndag efter trinitatis | 9.10.22 | Johannes 15,1-11 | Af Marianne Frank Larsen | I de frodige Chianti-bjerge syd for Firenze ligger vinmarkerne t\u00e6t. Enhver skr\u00e5ning, enten der er ti t\u00f8nder land eller bare en enkelt, er plantet til med vin. I den gavmilde sommersol st\u00e5r de lysegr\u00f8nne planter p\u00e5 snorlige r\u00e6kker og bliver […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8539,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,108,111,347,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-14101","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-15-chapter-15-johannes","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14101","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=14101"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14101\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14102,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14101\/revisions\/14102"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8539"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=14101"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=14101"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=14101"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=14101"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=14101"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=14101"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=14101"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n