{"id":14175,"date":"2022-04-18T13:49:51","date_gmt":"2022-04-18T11:49:51","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=14175"},"modified":"2022-10-14T13:52:23","modified_gmt":"2022-10-14T11:52:23","slug":"johannes-201-18-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-201-18-2\/","title":{"rendered":"Johannes 20,1-18"},"content":{"rendered":"

2. p\u00e5skedag | 18.04.2022 | Johannes 20,1-18 | Af Anne-Marie Nybo Mehlsen |\u00a0<\/em><\/h3>\n

Udenfor kommer en sommermorgen, som endnu ikke er min\u2026<\/em><\/p>\n

Det f\u00f8rste morgenlys\u2026. en let vind stryger over min pande, sommermild.<\/em><\/p>\n

Sommerdag!, siger jeg blot, \u201dsmukke sommerdag!\u201d Hvad mon den vil bringe mig?<\/em><\/p>\n

(Bonhoeffer DBW 8,523 fra digtet \u201dStemmer i natten\u201d, juni 1944)<\/p>\n

Der st\u00e5r hun, Maria Magdalene, i det f\u00f8rste morgenlys, – hun er n\u00e5et til det sidste.<\/p>\n

Vi t\u00e6nker om d\u00f8den som det sidste. Vi tager vare p\u00e5 den sidste tid, vi har sammen, n\u00e5r nogen skal herfra. \u201dDet er p\u00e5 det sidste\u201d, siger vi, og h\u00e5ber samtidigt p\u00e5 for\u00e5r og sommerdage, p\u00e5 uventet mere liv, mere lykke. Vi l\u00e6gger planer sammen for rejser, der skal komme og er n\u00e6sten i tanken afsted. Samtidigt ved vi godt, at det nok ikke bliver, men vi h\u00e5ber! Og h\u00e5bet str\u00e6kker sig ubegr\u00e6nset ud til fremtid og ukendte dage:.. \u201d\u2026en sommermorgen, som endnu ikke er min\u201d. <\/em><\/p>\n

N\u00e5r vi har mistet, t\u00e6nker vi om graven som det sidste. Sidste sted, sidste hvilested og sidste sted at vende tilbage til for at l\u00e6gge blomster, tabe en t\u00e5re, et smil, for at hviske et svar, \u2013 m\u00e5ske et svar, vi aldrig n\u00e5ede at give, m\u00e5ske et svar, vi gav hinanden engang for l\u00e6ngst. Og erindringen bringer os ubegr\u00e6nset tilbage til lykkelige dage, til dr\u00f8mme, planer, h\u00e5b, som allerede er opfyldte, levede, oplevede.<\/p>\n

Frem og tilbage vender vi, som en anden Maria, der g\u00e5r til graven og ser den \u00e5ben; og vender tilbage til vennerne hjemme, der kommer med. Maria ser p\u00e5, mens de ser ind.. Hun bliver alene tilbage, da de g\u00e5r hjem. S\u00e5 b\u00f8jer hun sig ind i graven, som var hun t\u00e6t p\u00e5 selv at g\u00e5 i den. Der er tyngdekraft i sorgen, det er som et magnetfelt, vi falder ind i.<\/p>\n

Frem og tilbage, vende og dreje. Frem og tilbage vandrer vi fra hjemmet til gravstedet og tilbage og om igen. Vi efterlevende g\u00e5r frem og tilbage som n\u00e5len i et syt\u00f8j fra gravstedet til livsstedet. Og mens vi vandrer frem og tilbage som n\u00e5le, syer vi jord og himmel sammen; Vi syer de d\u00f8de fast til vores liv og os selv fast til de d\u00f8de, s\u00e5 vi ikke helt og aldeles mister dem. Vi siger, de lever i vore minder, at de er i hjertet, og vi lover, at vi aldrig vil glemme, og vi syer og syer\u2026.<\/p>\n

Gravstederne omkring os afsl\u00f8rer med deres fremmede navne og ukendte sk\u00e6bner, at afstanden indfinder sig, uanset. Vi vil huske, s\u00e5 l\u00e6nge, vi lever. Ja, og mindet forandrer sig. Savnet er der stadig, men der sker noget med billedet, indtrykket, aftrykket af det liv, vi havde. Det sker uanset, at erindring stadig kan falde over os og bringe os helt tilbage, som var det i g\u00e5r. Livet flyder ind over minderne, som farve, der flyder ud, flyder sammen.<\/p>\n

Vi kommer p\u00e5 afstand af vore d\u00f8de. P\u00e5 godt og ondt kommer vi p\u00e5 afstand. Godt, fordi vi nok ikke kan udholde at leve et helt liv i den f\u00f8rste smertefulde sorg. Afstanden s\u00e6tter os fri til at leve vores liv, der stadig er. Ingen nok s\u00e5 elsket afd\u00f8d vil \u00f8nske andet for os efterlevende, end at vi skal leve vores eget liv til enden. Men det g\u00f8r ondt at m\u00e6rke adskillelsen vokse med \u00e5rene, der g\u00e5r, g\u00f8r ondt at h\u00f8re nogen hviske: Det er s\u00e5 l\u00e6nge siden \u2026, <\/em>for f\u00f8rste gang h\u00f8re nogen sige: \u201dJeg kan d\u00e5rligt huske det l\u00e6ngere\u201d<\/em>. Er det muligt at glemme?<\/p>\n

Det glemte kan vi k\u00e6mpe for at komme i tanke om. Vi hiver i minderne, g\u00e5r tilbage gennem \u00e5rene, og lidt frem igen \u2013 frem og tilbage.. Var det f\u00f8r eller efter den sommer, hvor\u2026.? Hvor boede vi p\u00e5 den tid? Vi graver i hukommelsen og finder frem til det, vi vil huske, hj\u00e6lper hjernen p\u00e5 vej, ved at se os om i mindernes billeder og genkalde, – og fantasere lidt. Fantasien hj\u00e6lper os p\u00e5 vej, n\u00e5r vi husker.<\/p>\n

Erindringen kan falde uventet over os, n\u00e5r vi \u00e5bner et skab og f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 en genstand fuld af minder, m\u00e5ske en tallerken, en dug, – m\u00e5ske endda en tr\u00f8je, endnu med duften fra b\u00e5lr\u00f8g fra den lyse sommeraftens fest.<\/p>\n

Lugten af en bestemt slags br\u00f8d, et stykke musik, en genklang, et landskab, der ligner, og fluks er vi taget helt tilbage, og de d\u00f8de er os n\u00e6r. Vi er sammen igen, som vi var, \u00a0\u2013 ofte fuldst\u00e6ndigt prisgivet f\u00f8lelserne, som var det hele kun i g\u00e5r. \u00c5h, s\u00f8de erindring, fald over os, bring os tilbage! \u00c5h, s\u00f8de h\u00e5b, fald over os, bring os frem til den sommermorgen, der venter, endnu ikke min! Lad ikke denne mellemtid, dette limbo i det lange frav\u00e6r, blive det sidste!<\/p>\n

\u201dDe har flyttet min Herre og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham!<\/em>\u201d Opstandelsen bringer uorden i det sikre og visse. D\u00f8den er det sidste!\u00a0 Nej, vent, den er det n\u00e6stsidste: Gravstedet, mindet og savnet er det sidste!<\/p>\n

Men nej! Nu holder ingenting l\u00e6ngere, for hvor er den d\u00f8de blevet af? Nu er det som en krimi! Se efter spor!<\/p>\n

Hvem flytter et lig fra graven? Hvem kl\u00e6der den d\u00f8de af eller om og l\u00e6gger ligkl\u00e6derne sammen?<\/p>\n

Frav\u00e6r udm\u00e5lt af engle, \u2013 en ved hovedet, en ved f\u00f8dderne. Maria, og vi med hende, har stadig kun blik for det, der var, eller skulle v\u00e6re der p\u00e5 sin sikre sidste plads.\u2026<\/p>\n

Maria vender om igen og ser Jesus. Den d\u00f8de er lyslevende foran hende, og hun kender ham ikke! Hun troede, det var havemanden. Og igen vender hun sig v\u00e6k, peger p\u00e5 frav\u00e6ret. S\u00e5 han kalder hende ved navn, – en lyd, et navn, et tonefald, en stemme, og alt er forandret! Nu er d\u00f8den det tredjesidste! Nyhed p\u00e5 nyhed! Men selv d\u00e9t er ikke det sidste! Hun m\u00e5 ikke holde, ikke r\u00f8re, ikke beholde. Der er afstand i den nye n\u00e6rhed, og der er noget, der skal g\u00f8res. Hun skal p\u00e5 vej med bud til de andre om, at d\u00f8den helt har mistet sin sikre plads i verden. Der er intet sidste l\u00e6ngere, kun det n\u00e6stsidste eller n\u00e6st-n\u00e6stsidste, hvem ved?<\/p>\n

\u201dUdenfor graven kommer en sommermorgen, som endnu ikke er min, jublende\u201d (Bonhoeffer)<\/em><\/p>\n

Og nu st\u00e5r vi sammen her i en kirke, gule af P\u00e5ske og m\u00f8re af ugens begivenheder. Vi har set s\u00e5 meget, h\u00f8rt s\u00e5 meget. P\u00e5 krigens slagmarker st\u00e5r de efterlevende, hvad skal vi dog g\u00e5 tilbage og sige til dem?<\/p>\n

Budskabet er, at vi har samme m\u00e5l, samme retning, nemlig min Gud og jeres Gud.<\/p>\n

Gud er det sidste! Gud er det f\u00f8rste og det sidste! Gud er det hele, der er at sige om alt dette.<\/p>\n

\u201dGiv mig mine d\u00f8de tilbage!\u201d, h\u00f8rer jeg stadig mig selv hviske. Men jeg tager mig i det, – respektfuld overfor det faktum, at de arme mennesker ville st\u00e5 s\u00e5 s\u00e6rt hjeml\u00f8se i mit liv nu, s\u00e5 l\u00e6nge efter. Vi har dog passeret en \u201ddeadline\u201d (!), um\u00e6rkeligt, men sikkert!<\/p>\n

Det m\u00e5<\/em> v\u00e6re anderledes nu, det m\u00e5 blive nyt, st\u00f8rre end bare mit og mine. St\u00f8rre end erindringen om et favntag engang p\u00e5 en lykkelig for\u00e5rsmorgen, st\u00f8rre end summen af alt det liv, der lige nu spildes, h\u00e6ldes ud som vand.<\/p>\n

Herfra m\u00e5 retningen v\u00e6re de andre med budskabet: Jeg har set Herren! Han er opst\u00e5et, d\u00f8den har mistet sin sikre plads! Og mine h\u00e6nder slipper de d\u00f8de for at tage de levende i favn. Forundret forst\u00e5r jeg, at vi alle er d\u00e9r, \u2013 omsluttet f\u00f8rst og sidst i Gud. Gl\u00e6delig P\u00e5ske! Amen.<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Anne-Marie Nybo Mehlsen<\/p>\n

DK-4100 Ringsted<\/p>\n

Email: amnm(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

2. p\u00e5skedag | 18.04.2022 | Johannes 20,1-18 | Af Anne-Marie Nybo Mehlsen |\u00a0 Udenfor kommer en sommermorgen, som endnu ikke er min\u2026 Det f\u00f8rste morgenlys\u2026. en let vind stryger over min pande, sommermild. Sommerdag!, siger jeg blot, \u201dsmukke sommerdag!\u201d Hvad mon den vil bringe mig? (Bonhoeffer DBW 8,523 fra digtet \u201dStemmer i natten\u201d, juni 1944) […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7618,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,423,157,853,108,111,299,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-14175","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-anne-marie-nybo-mehlsen","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-20-chapter-20-johannes","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14175","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=14175"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14175\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14176,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14175\/revisions\/14176"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7618"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=14175"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=14175"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=14175"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=14175"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=14175"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=14175"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=14175"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}