Kom og se! Se Gud!<\/p>\n
D\u00e9t vil vi gerne, \u2013 og det kan vi ikke. Tro er ikke at se, at m\u00e5le, at veje, at vide.<\/p>\n
Tro er det meste af tiden en vej; noget, p\u00e5 vej til at v\u00e6re, eller at blive. Noget, vi bev\u00e6ger os efter og tager retning af. Noget, vi forandres af, ligesom man forandres undervejs p\u00e5 en lang vandring.<\/p>\n
Det er ikke let for et menneske, at m\u00e5tte \u201dn\u00f8jes\u201d med at tro og v\u00e6re p\u00e5 vej. Og slet ikke let, n\u00e5r livet sender krig og kulde ind over os i en fornemmelse af, at alting vakler.<\/p>\n
Vi vil gerne kunne se Gud, – eller i det mindste kunne m\u00e6rke Gud i vores liv, kunne se hans indgriben og vide os i sikre h\u00e6nder. Beskyttet, velsignet, ledsaget p\u00e5 vejen.<\/p>\n
Hvor bor du? Hvor er du Gud? Hvor kan vi g\u00e5 hen og finde dig, se dig?<\/p>\n
I begyndelsen var Gud. F\u00f8r alle ting var Gud.<\/p>\n
Jakob s\u00e5 Gud i en dr\u00f8m, men dr\u00f8mme er ikke sikre, sk\u00f8nt han var sikker nok til at vide, at stedet var et helligt sted: indgang til Guds hus.<\/p>\n
Men Jakob blev ikke p\u00e5 stedet, han br\u00f8d op og begav sig videre p\u00e5 vandringen med Guds ord: \u201dJeg vil v\u00e6re med dig\u201d, br\u00e6ndende i hjertet.<\/p>\n
Jakob for l\u00e6nge, l\u00e6nge, l\u00e6nge siden\u2026<\/p>\n
Hvad ved du og jeg om, hvor Gud er at finde? Vi har h\u00f8rt, at det er her i Guds hus, i gudstjenesten, i kirkerummet. Vi er g\u00e5et herhen for at m\u00f8de ham, m\u00e6rke ham, – i det allermindste h\u00f8re om ham. Hvad f\u00e5r vi s\u00e5 at h\u00f8re? At han kalder p\u00e5 os, kalder mennesker ved navn. Vi har jo kun lige lagt Bibelen fra os et \u00f8jeblik, s\u00e5 vi kan huske Esajas Bog, hvor Gud sagde: Frygt ikke, jeg kalder dig ved navn, du er min!<\/p>\n
D\u00f8befonten r\u00e5ber op om, at vi er d\u00f8bt til at h\u00f8re Gud til. Men vi er ikke l\u00e6ngere d\u00e5bsb\u00f8rn\u2026<\/p>\n
I et af sine digte fra \u201dDas Stundebuch\u201d skriver Rilke:<\/p>\n
\u201dNavnet er som et lys<\/p>\n
trykket os fast i panden\u201d<\/p>\n
et billede, Rilke har hentet fra Johannes \u00c5benbaringen, hvor de frelste b\u00e6rer Guds navn som et m\u00e6rke i panden.<\/p>\n
Vi kunne \u00f8nske os lys, – en inderlig b\u00f8n om lys, en pandelampe i de m\u00f8rke tider, der har s\u00e6nket sig, en str\u00e5lekaster af h\u00e5b, s\u00e5 vi kan finde vej ud af dette morads.<\/p>\n
Rilke blev ikke en lys-seer af sin tro, ogs\u00e5 han famler efter Gud i m\u00f8rke. Han erfarer Gud som et m\u00f8rke, en skygge, mere i dybet end i himlens lys\u2026<\/p>\n
Rilke slutter ikke specielt fromt:<\/p>\n
\u201dDu holder mig s\u00e6lsomt \u00f8mt<\/p>\n
og lytter til lyden af mine h\u00e6nders str\u00f8g igennem dit gamle sk\u00e6g\u201d<\/p>\n
Som et barn p\u00e5 sk\u00f8det af bedstefar med sk\u00e6gget. D\u00e9t er forklaringen p\u00e5 m\u00f8rket: Gud omslutter digteren i sin favn, Guds egen skygge er m\u00f8rket. En \u00f8m n\u00e6rhed i digterens famlende erfaring af frav\u00e6r.<\/p>\n
Som et barn \u2013 med navnet trykket i panden \u2013 og det, man trykker fast mod panden i menneskers erfaring er: Kys!<\/p>\n
Guds kys sidder os i panden \u2013 t\u00f8r vi tro det?<\/p>\n
G\u00e5 p\u00e5 det i m\u00f8rket? R\u00e6kke ud og m\u00e6rke os midt i et favntag?<\/p>\n
Nu regner det med navne som i barndommens k\u00e6rtegn af k\u00e6lenavne eller de elskendes \u00f8mme hviskede navne \u2013 tusind navne for det sete. Den sete, det vi ser i hinanden.<\/p>\n
Navne for Gud: Se, det Guds Lam!<\/p>\n
Messias, Kristus. Den Salvede.<\/p>\n
Mystiske dunkle navne, der peger p\u00e5 b\u00e5de lys og m\u00f8rke, p\u00e5 korset.<\/p>\n
H\u00f8r, hvad Jesus kalder sine venner: Kefas, \u00a0Peter, der betyder \u201dklippe\u201d; Nathanael – uden svig! Den trofaste?<\/p>\n
P\u00e5 hebraisk betyder navne, der ender p\u00e5 \u201del\u201d: \u00a0\u201dfra Gud\u201d \u2013 alts\u00e5 engel! Gabriel, Michael, Nathanael, Rafael, Daniel er alle englenavne!<\/p>\n
Og h\u00f8r, hvad vennerne ser i Jesus: Guds Lam; Mester; Messias Kristus; Jesus Josefs S\u00f8n fra Nazareth; Guds S\u00f8n, Israels Konge.<\/p>\n
Det er som en hymne, en sang \u2013 et dunkelt digt, der klatre sig opad stigen gennem englenes himmel.<\/p>\n
Jesus kalder sig selv: Menneskes\u00f8nnen, og insisterer med det p\u00e5 at v\u00e6re med os, leve med os, lide med os og d\u00f8 med os.<\/p>\n
Og insisterer p\u00e5 at v\u00e6re den Himmelstige, Guds engle og Guds b\u00f8rn kan vandre p\u00e5 – stige op og stige ned ad.<\/p>\n
Et navn kan rumme en verden af forestillinger \u2013 og s\u00e5dan ser vi i k\u00e6rligheden hinanden med et utal af navne, der aldrig siger det op.<\/p>\n
Du bliver det, du bliver kaldt. Gud viser sig for dig som det, du kalder ham! Kalder du ham m\u00f8rke, og famler i frav\u00e6ret, s\u00e5 er du m\u00e5ske allerede i hans skygge, i favnen p\u00e5 ham \u2013 s\u00e5 n\u00e6r, s\u00e5 \u00f8mt. H\u00f8r, han kalder dig ved navne! Navne, der ser dybt i dig. K\u00e6rlige navne, der kalder p\u00e5 det gode i dig, trykker lyset som et kys i din pande. Navne, der skaber, hvad de n\u00e6vner.<\/p>\n
\u201dKom og se!\u201d Hvisker han mod din pande \u2013 \u201dkom og se st\u00f8rre ting end m\u00f8rket: Se himlen \u00e5ben og Guds engle stige op og stige ned\u201d<\/p>\n
Vi erkender ikke Gud gennem ord, intellektuelle \u00f8velser, grublerier eller remser. Gud finder sted i sit ord, n\u00e5r han kalder p\u00e5 os, n\u00e5r vi kalder p\u00e5 ham og famler efter hans n\u00e6rv\u00e6r\u2026 n\u00e5r vi s\u00f8ger ham. Han kalder os poeter, fantaster. Vi er i verdens \u00f8jne m\u00e5ske dr\u00f8mmere, der ser syner. Men hjertet ved, hvad det vil sige at gribe efter lyset i den m\u00f8rke nat og m\u00f8de \u00f8mheden fra Guds navn, der kalder-<\/p>\n
Amen!<\/p>\n
Der Name ist uns wie ein Licht<\/p>\n
hart an die Stirn gestellt.<\/p>\n
Da senkte sich mein Angesicht<\/p>\n
vor diesem zeitigen Gericht<\/p>\n
und sah (von dem es seither spricht)<\/p>\n
dich, gro\u00dfes dunkelndes Gewicht<\/p>\n
an mir und an der Welt.<\/p>\n
Du bogst mich langsam aus der Zeit,<\/p>\n
in die ich schwankend stieg;<\/p>\n
ich neigte mich nach leisem Streit:<\/p>\n
jetzt dauert deine Dunkelheit<\/p>\n
um deinen sanften Sieg.<\/p>\n
Jetzt hast du mich und wei\u00dft nicht wen,<\/p>\n
denn deine breiten Sinne sehn<\/p>\n
mir, da\u00df ich dunkel ward.<\/p>\n
Du h\u00e4ltst mich seltsam zart<\/p>\n
und horchst, wie meine H\u00e4nde gehn<\/p>\n
durch deinen alten Bart.<\/p>\n
Rainer Maria Rilke Das Stundenbuch (1899)<\/em><\/p>\n Sognepr\u00e6st Anne-Marie Nybo Mehlsen<\/p>\n DK-4100 Ringsted<\/p>\n Email: amnm(a)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 19. s\u00f8ndag efter trinitatis | 16.10.2022 | Johannes 1,25 -51; 1. Mose 28,10-18 | Af Anne-Marie Nybo Mehlsen | Kom og se! Se Gud! D\u00e9t vil vi gerne, \u2013 og det kan vi ikke. Tro er ikke at se, at m\u00e5le, at veje, at vide. Tro er det meste af tiden en vej; noget, p\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7951,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[4,39,2,423,157,853,108,111,497,446,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-14177","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-genesis","category-johannes","category-at","category-anne-marie-nybo-mehlsen","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01-johannes","category-kapitel-28-chapter-28-genesis","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14177","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=14177"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14177\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14182,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14177\/revisions\/14182"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7951"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=14177"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=14177"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=14177"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=14177"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=14177"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=14177"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=14177"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n