{"id":14616,"date":"2022-11-02T10:54:38","date_gmt":"2022-11-02T09:54:38","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=14616"},"modified":"2022-11-30T17:07:54","modified_gmt":"2022-11-30T16:07:54","slug":"esajas-498-11-johannes-abenbaring-211-7-matthaeusevangeliet-513-16","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/esajas-498-11-johannes-abenbaring-211-7-matthaeusevangeliet-513-16\/","title":{"rendered":"Esajas 49,8-11"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\n

Allehelgens dag | 06.11.22 |\u00a0Esajas 49,8-11. Johannes‘ A\u030abenbaring 21,1-7. Mt 5,13-16 |\u00a0Christiane Gammeltoft-Hansen |<\/p>\n

V\u00e6r jordens salt og verdens lys! Det siges ikke som en opfordring. Det er en konstatering. Men hvordan v\u00e6re salt, hvis man har gr\u00e6dt alt saltet ud? Hvordan v\u00e6re lys, hvis man sidder i m\u00f8rke forladte stuer?<\/p>\n

Stil jer op pa\u030a et bjerg og tal forl\u00f8sende ord til verden, lyder det. Men hvordan tale, hvis sorgens tavshed har indfundet sig.<\/p>\n

Det er ikke fordi, vi ikke kender saltet og lyset. Vi har set lyset, der i glimt oplyser verden, og lader vores liv tr\u00e6de forklaret frem. Vi har oplevet dage, der var alt andet end fade og forskelsl\u00f8se. Dage der var fulde af saft og kraft. Det er derfor, vi holder Alle helgen, fordi vi har m\u00f8dt saltet og lyset. M\u00f8dt det i dem, vi har mistet.<\/p>\n

Det bedste er at fa\u030a lys fra et andet menneskes \u00f8jne \u2013 at leve i lyset af, at et andet menneske er glad for, at man er til. Det bedste er at leve i lyset af en fars, en mors, en s\u00f8sters, en brors, en vens, en elskedes k\u00e6rlige blik. Dette at opleve at man bliver st\u00f8rre ved, at en anden ser pa\u030a en.<\/p>\n

De var ikke helgener, vores d\u00f8de. De var ma\u030aske ikke engang store lys. Men de gav vores liv indhold. Dem mindes vi. Vi mindes de milde, de karske, de st\u00e6dige, de s\u00f8gende, de k\u00e6mpende. Dem, vi ikke kan t\u00e6nke pa\u030a, uden at de tr\u00e6der levende frem for vores indre blik \u2013 ma\u030aden de str\u00f8g ha\u030anden gennem ha\u030aret, holdt om koppen, satte sig pa\u030a den udvalgte stol om bordet. Deres stemmes klang, deres senede h\u00e6nder, deres karakteristiske gang.<\/p>\n

De var salt og lys. De gjorde, at vores liv ikke blev forskelsl\u00f8st og fadt.<\/p>\n

Det kunne ske, at vi ma\u030atte tr\u00e6kke os, men det var ikke fordi, de var os ligegyldige. Inden tilbagetr\u00e6kningen la\u030a sa\u030aledes ofte en kamp. Vi k\u00e6mpede om meninger, livssyn og menneskesyn. Vi forholdt os intenst til, hvad hinanden sagde eller ikke sagde, gjorde eller ikke gjorde. Og vi k\u00e6mpede ikke bare med hinanden, vi k\u00e6mpede ogsa\u030a for hinanden. K\u00e6mpede for at fjerne lidelsen og smerten i et ind\u00e6dt fors\u00f8g pa\u030a at forhindre de ha\u030arde vilka\u030ar, vi med mellemrum havner i i vores liv.<\/p>\n

Vi vandt ikke alle kampene. Og til sidst tog d\u00f8den sa\u030a sit. Men det eneste, der er at sige om kampen, er ikke, hvordan den falder ud. Det at der bliver k\u00e6mpet har v\u00e6rdi i sig selv \u2013 k\u00e6mpet for den anden, k\u00e6mpet for en selv, k\u00e6mpet for menneskev\u00e6rd, k\u00e6mpet for samh\u00f8righed.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

Alle vegne savner vi vores d\u00f8de. Vi savner dem i vores stuer, ved vores borde, i hverdagen og til h\u00f8jtider. Vi savner dem, na\u030ar vi sta\u030ar op, og na\u030ar vi ga\u030ar i seng. Vi savner den identitet, de gav os. At vi i forhold til dem var b\u00f8rn, s\u00f8skende, venner, for\u00e6ldre, elskede.<\/p>\n

De efterlader en tomhed. Det er en sandhed, vi b\u00e6rer med os. Men samtidig na\u030ar vi i det lange tilbageskuende blik betragter det lys, der har v\u00e6ret, kommer der ogsa\u030a noget andet til syne.<\/p>\n

Vores d\u00f8de l\u00e6rte os noget. De l\u00e6rte os fx, at det er n\u00f8dvendigt at give sig tilkende, fors\u00f8ge at sige tingene sa\u030a a\u030abent og klart som det nu er muligt. Og de l\u00e6rte os, at vi ikke har ret til hinandens liv. At vi ikke kan tale skra\u030asikkert om hinanden og f\u00e6lde domme, for mennesket er sammensat og aldrig fortalt f\u00e6rdigt. Ma\u030aske l\u00e6rte de os det ikke direkte, men det er den erfaring et levet liv efterlader.<\/p>\n

Vores d\u00f8de l\u00e6rte os ogsa\u030a noget om k\u00e6rlighed. At k\u00e6rligheden kan komme i mange skikkelser og udtrykkes pa\u030a mange ma\u030ader. Til sidst l\u00e6rte de os, at det er muligt at f\u00f8lge den anden, til det er slut, sidde ved en seng og holde en ha\u030and. Og at der selv her sa\u030a t\u00e6t pa\u030a afslutningen, kan v\u00e6re liv, forsoning og n\u00e6rhed.<\/p>\n

Det er sandt, at de efterlader en tomhed. Men det er ikke sandt nok. De efterlader ogsa\u030a en fylde. De efterlader en indsigt, som vi tager med os videre frem. Det er derfor, vi kan tale om, at vi har venner og elskede ba\u030ade blandt levende og d\u00f8de. Og mere tavse er vi heller ikke blevet, end at vi h\u00f8jt kan sige deres navne. Og bare ved at g\u00f8re det, giver vi tilkende, at vi ikke kun er dem, der har mistet, vi er ogsa\u030a dem, der har haft. Sa\u030adan er deres navne vores Allehelgens bjergpr\u00e6diken.<\/p>\n

Der er noget, der ikke kan gr\u00e6des v\u00e6k. Den efterladte ved, at sorgen ikke kan gr\u00e6des v\u00e6k. Men Gud f\u00f8jer til, at det kan saltet og lyset heller ikke. Det er en del af vores gudgivne udrustning. Om du har mistet eller ej. Din gudskabte identitet kan du ikke miste.<\/p>\n

Sorg kan lukke sig om sig selv. D\u00f8den kan fa\u030a os til at tr\u00e6kke os tilbage til vores m\u00f8rke stuer. Men der er stadig brug for os. Derfor bliver vi kaldt ud. Nu er det os, der ma\u030a g\u00f8re vores til, at det ikke bliver til forskelsl\u00f8se dage, men at livet leves. Vi ma\u030a tage over, hvor vores d\u00f8de har sluppet. Ga\u030a videre ad deres spor og finde vores egne. Fors\u00f8ge os med forl\u00f8sende ord, der tr\u00e6kker pa\u030a k\u00e6rligheden.<\/p>\n

Undervejs vil vi opdage, at det bliver til nye dage. At der er mere, der skal leves. Johannes taler endda om, at det skal blive til forvandlede dage. En ny himmel og en ny jord, det er Johannes a\u030abenbaringens store fremtidsvision. D\u00f8den skal ikke v\u00e6re mere, heller ikke sorgen og smerten. Det er, hvad der if\u00f8lge Johannes venter. En fremtid der er Guds.<\/p>\n

Indtil da lever vi her. Vi lever efter dem, vi har mistet og f\u00f8r dem, der skal komme. Og ud af novembers kulde og m\u00f8rke bliver vi kaldt frem.<\/p>\n

Sp\u00f8rger vi v\u00e6gteren om, hvordan natten skrider, svarer han: Morgenen kommer. Den er allerede i frembrud. Lyset vil tage til, som dagen fa\u030ar fat.<\/p>\n

De d\u00f8de er ankommet hos Gud. Og vi lever i A\u030andens rige. Amen.<\/p>\n

\n

Forslag til salmer:<\/p>\n

754 \u201dSe, nu stiger solen\u201d, 538 \u201dAt sige verden ret farvel\u201d, 192 \u201dHil dig, Frelser og Forsoner\u201d, 224 \u201dStat op, min sj\u00e6l, i morgengry\u201d<\/p>\n

\n

Sognepr\u00e6st Christiane Gammeltoft-Hansen DK-2000 Frederiksberg<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
\n
\n

E-mail: cgh(at)km.dk<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Allehelgens dag | 06.11.22 |\u00a0Esajas 49,8-11. Johannes‘ A\u030abenbaring 21,1-7. Mt 5,13-16 |\u00a0Christiane Gammeltoft-Hansen | V\u00e6r jordens salt og verdens lys! Det siges ikke som en opfordring. Det er en konstatering. Men hvordan v\u00e6re salt, hvis man har gr\u00e6dt alt saltet ud? Hvordan v\u00e6re lys, hvis man sidder i m\u00f8rke forladte stuer? Stil jer op pa\u030a […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":13360,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,22,62,2,157,853,283,108,111,565,838,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-14616","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-jesaja","category-offenbarung","category-at","category-beitragende","category-bibel","category-christiane-gammeltoft-hansen","category-current","category-dansk","category-kapitel-21-chapter-21-offenbarung","category-kapitel-49-chapter-49","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14616","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=14616"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14616\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15249,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14616\/revisions\/15249"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13360"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=14616"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=14616"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=14616"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=14616"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=14616"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=14616"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=14616"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}