{"id":14822,"date":"2022-11-09T12:39:51","date_gmt":"2022-11-09T11:39:51","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=14822"},"modified":"2022-11-09T12:39:51","modified_gmt":"2022-11-09T11:39:51","slug":"matthaeus-181-14","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-181-14\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 18,1-14"},"content":{"rendered":"<h3>22. s\u00f8ndag efter trinitatis | 13.11.2022 | Matth\u00e6us 18,1-14 |\u00a0Folkekirkens N\u00f8dhj\u00e6lps 100-\u00e5rs jubil\u00e6um |\u00a0Thomas Reinholdt Rasmussen |<\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Der er en mand, der har 100 f\u00e5r. Han vogter dem, men en af dem farer vild, og han lader de 99 andre blive i bjergene for at lede efter det vildfarne.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er simpelthen kernen i vores kristne tro, og det man s\u00f8ger at udtrykke utallige steder: hvor langt Gud vil g\u00e5 for at komme os n\u00e6r. Han vil g\u00e5 s\u00e5 langt, at han vil lide d\u00f8den p\u00e5 et kors.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Han vil g\u00e5 helt ude i \u00f8demarken, for at hente os hjem. For at komme os n\u00e6r. For at folde os ind i k\u00e6rligheden.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">For Guds bev\u00e6gelse ind i verden er det store vovestykke. Det er fors\u00f8get p\u00e5 at vove at komme os n\u00e6r i k\u00e6rlighedens fylde. Det er at turde, fordi bev\u00e6gelsen er i k\u00e6rlighed.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er kernen: at turde hinanden fordi man tror p\u00e5 tilgivelsen og k\u00e6rligheden. Man ved godt at man kan ramme ved siden af skiven i sit vovestykke. Man ved godt, at der kan komme fald. Men man vover alligevel, fordi man tror p\u00e5 tilgivelsen. Tilgivelsen g\u00f8r, at man t\u00f8r vove k\u00e6rligheden.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">For hvis vi ikke troede p\u00e5 tilgivelsen, hvem turde s\u00e5 bev\u00e6ge sig? S\u00e5 ville vi v\u00e6re lammede og fastl\u00e5ste, for hvem turde vove hinanden, hvis tilgivelsen ikke fandtes?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Hvis tilgivelsen ikke fandtes, s\u00e5 ville vi rode os ud i alverdens domme og ulykker. Hvis tilgivelsen ikke fandtes, s\u00e5 ville vi holde p\u00e5 vort eget. Hvis tilgivelsen ikke fandtes, s\u00e5 ville vi enten forsvinde som paralyserede eller ind i den rene kynisme.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Nu skal vi ligne ham, der g\u00e5r ud i \u00f8demarken efter det ene f\u00e5r. Vi skal turde at vove, fordi vi tror p\u00e5 tilgivelsen. Vi skal turde at vove hinanden.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">For opgaven er at finde hinanden. Det er ellers meget moderne at sige, at man skal finde sig selv. Jeg ved ikke om det er s\u00e5 rasende interessant; at finde sig selv. Det lyder m\u00e5 jeg indr\u00f8mme, lidt kedeligt, for er jeg egentlig s\u00e5 rasende sp\u00e6ndende i mig selv? Er det virkelig s\u00e5 sp\u00e6ndende at finde sig selv, og er det overhovedet muligt, n\u00e5r vi hele tiden ogs\u00e5 bestemmes af vores relationer og de mennesker vi er i blandt?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Er det s\u00e5 sp\u00e6ndende at finde sin selv? Skal vi ikke hellere finde hinanden? Er det ikke det han g\u00f8r, ham, der g\u00e5r ud i \u00f8demarken for at finde det forvildede f\u00e5r? Finder hinanden fordi han t\u00f8r at vove? Og at Guds bev\u00e6gelse ind i verden, er den bev\u00e6gelse vi skal spejle? At turde vove den fortabte? Kort sagt at vove hinanden?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Vi skal finde hinanden. Det er den egentlige opgave. Vi skal fors\u00f8ge at n\u00e5 hinanden. Vi skal finde hinanden som forvildede f\u00e5r i \u00f8demarken, for det er vores himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse sm\u00e5 skal g\u00e5 fortabt.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">F\u00f8rst n\u00e5r vi ser p\u00e5 hinanden s\u00e5dan, s\u00e5 finder vi heller ikke p\u00e5 at leml\u00e6ste os selv, for at v\u00e6re bedre. S\u00e5 er vi alle i samme b\u00e5d: som vores himmelske faders sm\u00e5 fortabte.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Og s\u00e5dan skal vi g\u00e5 ud i verden og til hinanden: som de fortabte i troen p\u00e5 tilgivelsen. For da er den hj\u00e6lp vi r\u00e6kker til hinanden ikke en hj\u00e6lpe, der kommer ovenfra og ned, men en hj\u00e6lp der r\u00e6kkes fra menneske til menneske i al den ufuldkommenhed, der nu er vores. Men alle de kiks og fald, der h\u00f8rer livet til, for vel m\u00e5 der komme fald, men vi tror p\u00e5 tilgivelsen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Derfor kan der heller ikke opstilles s\u00e6rlige regler for den kristne. Vi kan ikke formulere en kristen etik i love og paragraffer. Vi m\u00e5 alene g\u00e5 ud i verden i troen p\u00e5 tilgivelsen og vove hinanden i den k\u00e6rlighed, vi selv er frelst i.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det m\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re grundlaget for Folkekirkens N\u00f8dhj\u00e6lps arbejde, hvis 100-\u00e5rs jubil\u00e6um vi fejrer her i dag. At vove hinanden som de mennesker vi er, og fors\u00f8ge at g\u00f8re livet og tilv\u00e6relsen lettere for hinanden under de forhold vi nu lever og er.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Og s\u00e5 m\u00e5 man arbejde sig ud i livet med de resultater, det nu giver og med de knubs, det nu giver. Vel kan n\u00f8den i verden v\u00e6re uoverskuelig, og nogle kunne finde p\u00e5 at sige, at s\u00e5 skulle vi feje for egen d\u00f8r f\u00f8rst, men s\u00e5 kommer vi jo til at feje i al evighed. Det bliver aldrig rent. Vi er altid de fortabte.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Men vi lever i troen p\u00e5 tilgivelsen og g\u00e5r ud i verden i troen p\u00e5 tilgivelse. Derved gives der os en grund til at turde det, som m\u00e5ske ikke ser helt let ud.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Der skal her i dag takkes for N\u00f8dhj\u00e6lpens arbejde gennem 100 \u00e5r. Tak for det arbejde, der er blevet udf\u00f8rt og tak for troen p\u00e5, at tilgivelsen h\u00f8rer os alle til.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Manden i bjergene med alle sine f\u00e5r er et billede p\u00e5 vores himmelske fader. Han vovede k\u00e6rligheden i sin s\u00f8gen efter det ene vildfarne f\u00e5r. Han vovede k\u00e6rligheden p\u00e5 korset. Og vandt i opstandelsen. S\u00e5dan er han b\u00e5de fylden i vores liv og et billede p\u00e5 os. Vi er fyldt af hans tilgivelse og vi skal efter hans forbillede g\u00e5r ud efter hinanden i troen p\u00e5 den tilgivelse, vi selv er modtaget af.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">S\u00e5 derfor kan vi ogs\u00e5 med rette synge ved afslutningen af gudstjenesten her i dag: \u201dG\u00e5 da frit enhver til sit og stille p\u00e5 Guds n\u00e5de\/da f\u00e5r vi lyst og lykke til at g\u00f8re gavn som Gud det vil p\u00e5 allerbedste m\u00e5de\u201d.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">G\u00e5 da frit. Der st\u00e5r ikke hvordan. Men g\u00e5 da frit i troen p\u00e5 tilgivelsen og det h\u00e5b, den tro skaber omkring os.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Amen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">&#8212;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Thulebakken 1<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">DK-9000 Aalborg<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">E-Mail: trr(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>22. s\u00f8ndag efter trinitatis | 13.11.2022 | Matth\u00e6us 18,1-14 |\u00a0Folkekirkens N\u00f8dhj\u00e6lps 100-\u00e5rs jubil\u00e6um |\u00a0Thomas Reinholdt Rasmussen | Der er en mand, der har 100 f\u00e5r. Han vogter dem, men en af dem farer vild, og han lader de 99 andre blive i bjergene for at lede efter det vildfarne. Det er simpelthen kernen i vores [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8468,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,519,3,109,307],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-14822","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-18-chapter-18-matthaeus","category-nt","category-predigten","category-thomas-reinholdt-rasmussen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14822","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=14822"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14822\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14823,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14822\/revisions\/14823"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8468"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=14822"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=14822"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=14822"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=14822"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=14822"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=14822"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=14822"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}