I kirke\u00e5ret er vi n\u00e5et frem til sidste s\u00f8ndag i kirke\u00e5ret. Mao kirke\u00e5ret afsluttes i dag, og vi burde egentlig have skudt raketter af og drukket berusende champagne \u2026.. vi er i alterbogen n\u00e5et frem til sidste side og som ved enhver anden bog evaluerer og konkluderer vi, n\u00e5r vi er n\u00e5et frem til sidste side. P\u00e5 samme m\u00e5de som vi ogs\u00e5 p\u00e5 sommerferiens sidste dag opsummerer feriens begivenheder og danner os et helhedsindtryk af feriedagene. Det er med andre ord tid til status og tilbageblik. Endnu et \u00e5r er g\u00e5et, endnu en gang har jorden kredset om solen, og endnu engang er vi g\u00e5et med \u2013 b\u00e5de i de sollyse dage og i de tunge, m\u00f8rke og overskyede dage. Vi siger tak for endnu et \u00e5r, som vi har kunnet leve med gl\u00e6der i vort eget liv og samtidig har vi levet med i gl\u00e6derne i vor Herres liv. Vi har st\u00e5et med bankende hjerter og ventet julens gl\u00e6delige budskab, n\u00e5r det s\u00e5 allermest m\u00f8rkt ud for os, og vi har spurgt os selv, om det virkelig kan v\u00e6re sandt, at Gud elsker alle os underlige skabninger og hele den skabte jord s\u00e5 h\u00f8jt, at Gud lod sin egen elskede s\u00f8n dele liv og d\u00f8d og sk\u00e6bne med os. P\u00e5 vores egne langfredage har vi gr\u00e6dt af sorg og skuffelse over andre og over os selv, fordi vores liv ikke formede sig, som vi ville. Og vi har vredet vores h\u00e6nder med ham, Guds s\u00f8n, p\u00e5 hans langfredag, fordi vi godt ved, at det er os selv, der er med til at korsf\u00e6ste ham igen og igen, n\u00e5r vi ikke kan tro, at hans k\u00e6rlighed til os kan besejre d\u00f8den.<\/p>\n
N\u00e5r vi t\u00e6nker tilbage p\u00e5 andre af \u00e5rets dage, har vi ogs\u00e5 \u2013 og det er det gl\u00e6deligste \u2013 ladet Gud tage os i nakken og l\u00f8fte vores blik, s\u00e5 vi igen kan se op i lyset og gl\u00e6den p\u00e5 p\u00e5skedagen og p\u00e5 alle andre dage, som i sig b\u00e6rer p\u00e5skedagens gl\u00e6de og oprejsning. N\u00e5r det lykkes at rejse sig efter et langt sygeleje, eller simpelthen bare n\u00e5r ens dreng atter kommer buldrende hjem sent om natten efter en aftens udskejelser.<\/p>\n
\n
I dag kan vi s\u00e5 i erindringens- og bagklogskabens klare lys se, at trods teksternes forskellighed er meningen hver s\u00f8ndag den samme, nemlig at Kristus er Herren. At hans komme til verden er omdrejningspunktet, livsgrundlaget og sandheden, n\u00e5r alt kommer til alt. Det er ved ham alting har sin begyndelse som det er ved ham alting n\u00e5r til sin afslutning. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5 for den kolde hjerne hvor alt skal v\u00e6re indenfor tommestokkens m\u00e5l, men har man v\u00e6ret ramt af en langfredag og efterf\u00f8lgende m\u00f8dt en p\u00e5skemorgen s\u00e5 ved man hvad jeg taler om!? Afslutning og begyndelse\u2026.<\/p>\n
Banksy har netop bes\u00f8gt Kiev og beg\u00e5et et v\u00e6rk af dimensioner. Midt i ruinerne har han p\u00e5 et udbombet hus ladet en kvinde st\u00e5 over indgangen eller er det udgangen til\/fra det sted hvor bomben er g\u00e5et ind i huset. Hun st\u00e5r med et banner over hovedet, og for mig er det et simpelt og klart billede af selv i m\u00f8rket, d\u00f8den, meningsl\u00f8sheden og tomheden er Gud. Selv der \u2013 lige midt i ruinerne eller m\u00e5ske rettere netop der! \u201dD\u00f8d hvor er din brod!\u201d<\/p>\n
\n
\n
Vi er i den m\u00f8rke tid – tr\u00e6erne st\u00e5r n\u00f8gne tilbage og venter p\u00e5 det lys, der igen kan f\u00e5 knopperne til at springe i blad. Ogs\u00e5 vi er blege \u2013 b\u00e5de i ansigt og p\u00e5 sj\u00e6l \u2013 sj\u00e6len l\u00e6nges efter det lys, som kulminerer juleaften med stjernen p\u00e5 den m\u00f8rke himmel og som ogs\u00e5 t\u00e6nder lys selv i vores m\u00f8rkeste kamre. Og kroppene venter t\u00e5lmodigt p\u00e5 for\u00e5rets lys, som anskueligt nok kommer sammen med p\u00e5skens gl\u00e6de og opstandelse. N\u00e5r vi n\u00e5r s\u00e5 vidt kan p\u00e5skeliljens saft og kraft anskueligg\u00f8re en hel del for os, p\u00e5 samme m\u00e5de som de visnede blade netop nu anskueligg\u00f8r m\u00f8rket og faldet. N\u00e5r vi knuser de visne blade i h\u00e5nden kan vi ligefrem h\u00f8re tilintetg\u00f8relsen.<\/p>\n
\n
Vi slutter alts\u00e5 p\u00e5 alle m\u00e5der \u00e5ret i den m\u00f8rke ende, men ved der er lys forude. N\u00e6ste s\u00f8ndag vender vi bogen og l\u00e6ser teksten til 1. s\u00f8ndag i det nye kirke\u00e5r, 1. s\u00f8ndag i advent, hvor vi gl\u00e6der os til at h\u00f8re teksten om det lys og den gl\u00e6de, som kommer.<\/p>\n
Vi ved, at advent betyder komme \u2013 lysets komme – som er Guds komme til verden. Hans komme er evangeliets tr\u00f8st og opmuntring.\u00a0 Ja, lyder det ikke tr\u00f8sterigt og opmuntrende, n\u00e5r han selv siger: Nu skaber jeg en ny himmel og en ny jord. <\/em>Lyder det ikke som svaret p\u00e5 udbr\u00e6ndte menneskers \u00f8nskedr\u00f8mme. Som svaret p\u00e5 vores l\u00e6ngsel.<\/p>\n Det er ogs\u00e5 en tr\u00f8st for os, at vi har evangeliet og livet p\u00e5 p\u00e5 b\u00f8rnenes vilk\u00e5r, – som dem, der f\u00e5r det hele for\u00e6ret.\u00a0 Men det falder os bare s\u00e5 sv\u00e6rt, for nok lyder det k\u00f8nt, men det er ikke uden videre, hvad noget menneske \u00f8nsker sig. For vi vil meget hellere v\u00e6re ansvarsbevidste og givende og ydende. Have betydning.<\/p>\n Men vi skal alts\u00e5 v\u00e6re umyndige i modtagelsen af livet og evangeliets sandhed i den forstand, at vi ikke skal v\u00e6re kloge og vise i egen overbevisning. Det h\u00e6nger sammen med, at kristendom ikke er en lov, eller noget som kan erkendes eller besiddes med forstanden. For den kristne sandhed er en person, nemlig Kristus selv, som siger: \u201dJeg priser dig , fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og \u00e5benbaret det for umyndige.\u201d<\/p>\n Umyndig i denne forstand vil sige at v\u00e6re som et barn. At v\u00e6re kristen er at leve et barns liv. B\u00f8rnene lever sagtmodige og glade, hvis bare de f\u00e5r lov at v\u00e6re b\u00f8rn. De ved udm\u00e6rket, at de ikke kan tage vare p\u00e5 sig selv, men det g\u00f8r ikke noget. Det er der jo andre, der g\u00f8r, ved de. Derved er de netop frie til at g\u00f8re det k\u00e6mpearbejde, et barn har at g\u00f8re: at erobre verden, at vokse og l\u00e6re og udvikle sig til et modent menneske. Den ydmyghed og sagtmodighed som h\u00f8rer kristenlivet til kommer i og med erkendelsen af den fuldst\u00e6ndige hj\u00e6lpel\u00f8shed overfor Guds og menneskers krav p\u00e5 os.<\/p>\n Det er, hvad Gud har gjort os til: B\u00f8rn af ham.<\/p>\n \u201dKom til mig, alle I, som slider jer tr\u00e6tte og b\u00e6rer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.\u00a0 Tag mit \u00e5g p\u00e5 jer, og l\u00e6r af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, s\u00e5 I skal finde hvile for jeres sj\u00e6le. For mit \u00e5g er godt, og min byrde let.\u201d<\/p>\n \n Derfor er vores egen langfredag en dag, som vi ikke skal frygte, men uden bagtanke se frem til. En dag, som vi nu t\u00f8r g\u00e5 i m\u00f8de som enhver ny dag. Velvidende at her er der ikke noget pointsystem som holder os ude af Guds rige, her er udelukkende en faders k\u00e6rlighed til sit barn, og det er godt for det g\u00f8r b\u00e5de vores liv og vores d\u00f8d til at holde ud velvidende at n\u00e5r vi er blevet tr\u00e6tte og byrden for tung, s\u00e5 b\u00e6rer han.<\/p>\n \n Fra n\u00e6ste s\u00f8ndag tager vi det hele forfra, for der skal i det nye kirke\u00e5r ikke siges noget nyt, bare det samme gamle evangelium, der advent efter advent giver os lejlighed til at begynde forfra med den samme fortr\u00f8stning \u2013 at Gud selv kom til os som et barn for at l\u00e6re os umyndige og uforstandige.<\/p>\n I den tro og med den tr\u00f8sterige gl\u00e6de har vi f\u00e5et lov at kalde os Guds b\u00f8rn. Og det er det vi er. Amen.<\/p>\n \n Provst Preben Kr\u00e6n Christensen E-Mail: pkch(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Sidste s\u00f8ndag i kirke\u00e5ret | 20.11.2022 |\u00a0Matth\u00e6us 11,25-30 |\u00a0Preben Kr\u00e6n Christensen | I kirke\u00e5ret er vi n\u00e5et frem til sidste s\u00f8ndag i kirke\u00e5ret. Mao kirke\u00e5ret afsluttes i dag, og vi burde egentlig have skudt raketter af og drukket berusende champagne \u2026.. vi er i alterbogen n\u00e5et frem til sidste side og som ved enhver anden […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":14971,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,408,3,249,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-14973","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-kapitel-11-chapter-11-matthaeus","category-nt","category-preben-kraen-christensen","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14973","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=14973"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14973\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":14974,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/14973\/revisions\/14974"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/14971"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=14973"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=14973"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=14973"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=14973"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=14973"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=14973"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=14973"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDK-6710 Esbjerg V<\/p>\n