Ret jer op og l\u00f8ft jeres hoved<\/strong><\/p>\n En dag er tiden slut.<\/p>\n Vi h\u00f8rer en rumlen af dommedag og undergang. Ja, vi kan n\u00e6sten m\u00e6rke det, frygtsomheden, vemodet, usikkerheden .. en fornemmelse af et truende kaos \u2013 og af undergang. I medierne, naturligvis \u2026. \u00a0Eller bare n\u00e5r vi taler sammen. \u00a0Vi har nemlig tydet tidernes tegn. Jorden \u00f8del\u00e6gges, mennesker dr\u00e6bes. En dag er tiden slut \u2013 det handler det om i dag 2. s\u00f8ndag i advent.<\/p>\n Og det er netop det, vi frygter. Og som vi n\u00e6sten ikke t\u00f8r tale om. Vi gyser ved tanken om det destruktive, der ligger skjult i vores muligheder for selv at \u00f8del\u00e6gge livsgrundlaget for alt liv p\u00e5 jorden.<\/p>\n Det g\u00e6lder i de store sammenh\u00e6nge, hvor krig dr\u00e6ber tusinder og sult og forf\u00f8lgelse dr\u00e6ber endnu flere, eller hvor vi ser hvordan vores overforbrug skaber en himmelr\u00e5bende uretf\u00e6rdighed \u2013 og endda truer med at \u00f8del\u00e6gge grundlaget for liv p\u00e5 jorden.<\/p>\n Og det g\u00e6lder, n\u00e5r vi t\u00e6nker p\u00e5, at den dag ogs\u00e5 kommer, hvor vores tid og liv er slut. Og som om den helt almindelige frygt ikke er nok. \u2026. S\u00e5 kommer vi her, i kirken, endda i adventstiden, \u2013 og h\u00f8rer om endnu mere dommedag. M\u00e5ske jeg mest af alt har lyst til at holde mig for \u00f8rerne. Men i stedet spidser jeg \u00f8rer.<\/p>\n En dag er tiden slut, h\u00f8rer jeg. .. og videre: \u201dOg den dag har I alt at h\u00e5be p\u00e5. Ret jer op. L\u00f8ft jeres hoveder. \u2013 Jeres forl\u00f8sning, jeres befrielse n\u00e6rmer sig.\u201d<\/p>\n \u00a0\u00a0 Til jer vil den komme \u2013 gl\u00e6den \u2013 gl\u00e6den over, at alt bliver nyt\u2026 og at I uden frygt kan se det gamle og stivnede blive revet ned og forsvinde. For se; der i krateret begynder Gud at bygge en ny verden D\u00e9t beh\u00f8ver vi kirken til at sige. For det kan vi ikke sige os selv \u2013 og det h\u00f8rer vi ikke andre steder.<\/p>\n Alt det, vi ogs\u00e5 h\u00f8rer om: jordsk\u00e6lv, sult, terror og voldsomme tegn p\u00e5 jorden og i himlen f\u00e5r mennesker til at frygte. Naturligvis g\u00f8r det det. Og s\u00e5 h\u00f8rer vi: \u00f8del\u00e6ggelser og magtdemonstration er ikke det, Gud bygger sin verden p\u00e5: det er et nyf\u00f8dt barn. D\u00e9t er jeres forl\u00f8sning, jeres frelse og befrielse. Det er d\u00e9t I kan leve og d\u00f8 p\u00e5. Guds ord er kommet helt n\u00e6r i Kristus. Der er skabelsesordet f\u00f8r alle tider \u2013 og det er det ord, der bliver et menneske i k\u00f8d og blod, som d\u00f8r og opst\u00e5r og er menneskers lys og liv.<\/p>\n Den, der tror det, kan uden frygt b\u00f8je sig ned og se ind i stalden i Betlehem, og der se, at nu springer figentr\u00e6et ud. Nu er Guds sommer kommet midt i vinteren. Nu oplyses m\u00f8rket. \u201dFor s\u00e5ledes elskede Gud verden, at han gav sin enb\u00e5rne s\u00f8n, for at enhver som tror p\u00e5 ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.\u201d D\u00e9t er dommen.<\/p>\n Og det vender op og ned p\u00e5 vores tanker og liv.<\/p>\n Vi opfatter vel tit verdens undergang som den dag, hvor de onde kommer i den sorte gryde \u2013 og m\u00e5ske t\u00e6ller vi i frygt os selv med der \u2013 eller m\u00e5ske t\u00e6ller vi med skadefryd de andre med der. \u00a0Tag derfor imod hinanden, ligesom Kristus har taget imod jer til Guds \u00e6re.\u201d<\/p>\n En dag er tiden slut.<\/p>\n \u00a0\u00a0 P\u00e5 Bibelens allersidste sider siges det p\u00e5 en anden m\u00e5de. Her siger Gud: Jeg er alfa og omega, a og \u00e5. Begyndelsen og enden. Og i kirken h\u00f8rer vi, at Gud er en treenig levende Gud fra evighed til evighed, alts\u00e5 altid. De ord l\u00e6gges ind som et h\u00e5b og l\u00f8fte for vores fremtid. Den, som vi ikke kender, men som vi kan g\u00e5 ind i uden frygt, for Gud er der. Hver dag er p\u00e5 den m\u00e5de dommedag. Her d\u00f8mmes alt det til undergang, som st\u00e5r Guds k\u00e6rlighed imod. Hver dag f\u00e5r vi nyt h\u00e5b. Det tr\u00e6nger vi til \u2013 og det tr\u00e6nger verden til.<\/p>\n En dag er tiden slut. \u00a0 Det er kirkens dommedags-fort\u00e6lling.<\/p>\n \u00a0 Her skabes vores modl\u00f8se venten om til glad forventning.<\/p>\n Og i det h\u00e5b og det liv f\u00e5r vi et kritisk blik p\u00e5 os selv og det samfund, vi lever i. Som n\u00e5r vi hos profeten Esajas h\u00f8rer om Ham, der ikke d\u00f8mmer efter den almindelige sladder eller det f\u00f8rste overfladiske blik \u2013 ham, der kommer med en fred, der overg\u00e5r al forstand, hvor \u00f8del\u00e6ggelse og ondskab ikke findes. H\u00e5bet om Guds fremtid er en m\u00e6gtig kraft ogs\u00e5 nu. Til ikke modl\u00f8st at lade st\u00e5 til, men lade Gud skabe spr\u00e6kker som det onde kan m\u00f8de sin undergang og forsvinde i \u2013 og hvor hans fremtid kan f\u00e5 fat, og lader os se en flig af sin Himmel<\/p>\n \u00a0De n\u00e6stsidst ord i Bibelen er ordene: „Amen, kom Herre Jesus“.<\/p>\n \u00a0For hvor Kristus kommer bliver livet levende.<\/p>\n Og de sidste ord i Bibelen er „Den Herres Jesu n\u00e5de v\u00e6re med jer alle“ – og det er mere end en passende afskedshilsen \u2013 det er forh\u00e5bningen og en forvisning om, at det n\u00e5desl\u00f8se g\u00e5r mod sin undergang, og at Guds rige kommer \u2013 engang synligt og helt\u2026 og nu i det sm\u00e5 hos os og i os.<\/p>\n En dag er det slut. Da begynder den. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Tine Illum<\/p>\n DK-6091 Bjert<\/p>\n Email: ti(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Ret jer op og l\u00f8ft jeres hoved |\u00a0Anden s\u00f8ndag i advent | 04.12.2022 | Lk 21,25-36 | Tine Illum\u00a0| Ret jer op og l\u00f8ft jeres hoved En dag er tiden slut. Vi h\u00f8rer en rumlen af dommedag og undergang. Ja, vi kan n\u00e6sten m\u00e6rke det, frygtsomheden, vemodet, usikkerheden .. en fornemmelse af et truende kaos […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15165,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,111,116,3,109,414],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-15202","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-21-chapter-21","category-nt","category-predigten","category-tine-illum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15202","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=15202"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15202\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15223,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15202\/revisions\/15223"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15165"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=15202"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=15202"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=15202"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=15202"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=15202"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=15202"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=15202"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nHvis man f\u00f8r lidt h\u00e5nligt mente, at kirken malede dommedagsbilleder frem, for at mennesker skulle frygte, s\u00e5 ved vi nu: at det beh\u00f8ver vi ingen kristen kirke til at g\u00f8re. Undergangsstemningen er massiv. \u201dFrygt!\u201d hvisker den os i \u00f8rerne. \u201dDu har alt at frygte!\u201d
\nVi kan lige s\u00e5 godt smide os p\u00e5 jorden og lade v\u00e6re med at kigge op,
\neller vi kan nikke klogt bekymret og fort\u00e6lle, at det t\u00e6nkte vi jo nok og det sagde vi jo nok, \u2026 eller vi kan fortvivle og drikke hjernen ud, r\u00e5be \u201dCarpe diem\u201d og lade st\u00e5 til \u2026 for vi magter ikke at t\u00e6nke skr\u00e6kscenarierne til ende.
\nSelv folk, der hverken tror p\u00e5 himmel eller helvede forsikrer os om, at det hele g\u00e5r ad helvede til. Vi har alt at frygte.<\/p>\n
\nVi ved godt, at vi skal d\u00f8. Og vi t\u00e6nker vel ogs\u00e5, at vi den dag bliver konfronteret med sandheden om vores liv \u2013 og det ved de fleste af os vist godt: at det vil v\u00e6re b\u00e5de smerteligt og skamfuldt. Det er er en sandhed, det g\u00f8r ondt at t\u00e6nke p\u00e5: sandheden om, hvordan vi forvr\u00e6ngede det gode liv; hvordan vi i misundelse eller ubet\u00e6nksomhed \u00f8delagde det for andre. Vi gruer for den dag, hvor sandheden kommer for en dag. Og hvor vores liv ender i undergang eller helvede, eller den totale katastrofe eller hvordan vi nu udtrykker os.<\/p>\n
\nHan bruger korsets tr\u00e6 som byggemateriale. Og han begynder med et sp\u00e6dbarn i en ung piges arme.<\/p>\n
\nFor himmel og jord kan forg\u00e5. Alt det, I kender. Men mine ord skal aldrig forg\u00e5. H\u00f8rer vi.<\/p>\n
\nVores tro taler om noget andet: at verdens undergang snarere er en radikal forvandling og en overgang. En gang for altid. Og nu\u2026 i det sm\u00e5\u2026 i hvert \u00f8jeblik. Hvor vi ser barmhjertighed og k\u00e6rlighed f\u00e5 magt.
\nDet er meningen at fort\u00e6llingerne skal indgyde h\u00e5b i hjerterne og i alle menneskers liv.
\nVi h\u00f8rte det i Paulus\u2019 brev til de kristne i Rom: \u201dAlt, hvad der tidligere er skrevet, er jo skrevet, for at vi skal l\u00e6re af det, s\u00e5 vi med udholdenhed og med den tr\u00f8st, som Skrifterne giver os, kan fastholde h\u00e5bet.\u00a0\u00a0Udholdenhedens og tr\u00f8stens Gud give jer \u00e9t og samme sind, s\u00e5dan som Kristus Jesus vil det,\u00a0\u00a0s\u00e5 I enigt med \u00e9n mund lovpriser Gud, vor Herre Jesu Kristi fader!<\/p>\n
\nN\u00e5r tiden er slut, er Guds tid ikke slut.
\nAlt der er sket \u2013 og alt der vil ske \u2013 er pakket ind i de ord, Gud siger. Her er vores fortid og vores fremtid. De ord g\u00e5r i \u00e9t med vandet i vores d\u00e5b. De bages ind i br\u00f8det og er i vinen, n\u00e5r vi holder nadver.<\/p>\n
\nS\u00e5 l\u00f8ft jeres hoveder, h\u00f8rer vi \u2013 og g\u00e5 livet i m\u00f8de, g\u00e5 hinanden i m\u00f8de, g\u00e5 d\u00f8den i m\u00f8de \u2013 og tro p\u00e5 og stol p\u00e5, at Gud er der hele tiden og for enden af den tid, vi kender. Her fort\u00e6lles vi ind i et levende h\u00e5b.<\/p>\n
\nOg vi kan uden frygt bede: \u201dKomme dit rige!\u201d<\/p>\n