Salme: 114 Hjerte l\u00f8ft din gl\u00e6des vinge<\/p>\n
Vi er p\u00e5 vej mod juleaften og julefest. Endnu er vi ikke helt fremme, men vi er n\u00e6sten f\u00e6rdige med forberedelserne, kager er bagt, gaver er k\u00f8bt, her i kirken mangler vi blot skolernes juleafslutninger. Vi er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, at vi n\u00e6sten kan r\u00e6kke ud og r\u00f8re ved julen. Et lille stykke vej endnu, s\u00e5 skal vi h\u00f8re den herlige fort\u00e6lling om hvordan Jesus blev f\u00f8dt p\u00e5 jorden julenat.<\/p>\n
Men inden vi n\u00e5r frem til jul, skal vi en lille omvej. I dag, 4. s. i advent st\u00e5r vi med den store skarer p\u00e5 kanten ved Jordanfloden. Johannes pr\u00e6diker for os. Han r\u00e5ber: \u201dBan herrens vej! Mange i skaren lyttede til Johannes ord og lod sig d\u00f8be til syndernes forladelse. De drog lettede derfra, nu hvor deres d\u00e5rlige samvittighed ikke tyngede dem mere. Johannes pr\u00e6dikede at menneskene ogs\u00e5 havde et ansvar for synden, at det aldrig var for sent at vende om og begynde p\u00e5 en frisk.<\/p>\n
M\u00e6rkelig var Johannes. Han levede som en vildmand, kl\u00e6dt i kameluld. Spise og drak hvad han fandt i naturen, sov i en klippehule. J\u00f8derne i Jerusalem sendte nogle pr\u00e6ster og levitter ud til Johannes. De blandede sig med skaren og lyttede til Johannes pr\u00e6diken. Pludselig tog \u00e9n af dem ordet: \u201dHvem er du?\u201d Johannes svarede: \u201dJeg er ikke Kristus.\u201d \u201dHvem er du s\u00e5?\u201d blev der spurgt fra skaren. \u201dEr du Elias, er du profeten \u2013 hvem er du? Sig os hvem du er, vi skal have et svar med tilbage til dem der har sendt os! Hvorfor d\u00f8ber du, hvis du hverken er den salvede eller profet?\u201d Johannes svarede med sin tordenr\u00f8st: \u201dJeg d\u00f8ber med vand. Midt iblandt jer st\u00e5r \u00e9n som I ikke kender, han som kommer efter mig, hvis skorem, jeg ikke er v\u00e6rdig til at l\u00f8se.\u201d<\/p>\n
S\u00e5 t\u00e6t er vi p\u00e5 Kristus her 4. s\u00f8ndag i advent! Han er her! Han er her i skaren et sted, vi kan n\u00e6sten r\u00e6kke ud og r\u00f8re ved ham. Men endnu har han ikke givet sig til kende, hans time er endnu ikke kommet.<\/p>\n
I 1516 malede Leonardo da Vinci et billede af Johannes d\u00f8beren. P\u00e5 billede ligner Johannes d\u00f8beren ikke en vildmand med sine forfinede n\u00e6sten feminine tr\u00e6k. Hans h\u00e5r er p\u00e6nt friseret og af en vildmand at v\u00e6re har han et godt huld, selvom han er kl\u00e6dt i kameluld. Med pegefingeren p\u00e5 hans h\u00f8jre h\u00e5nd peger han \u2013 ikke p\u00e5 os som tilskuer eller mod faris\u00e6erne som han ikke har meget til overs for \u2013 nej han peger opad. Mod himlen eller mod hans vandrestav som anes svagt i baggrunden. Vandrestavens top er formet som et kors og det er ingen tilf\u00e6ldighed. Johannes opgave var at pege. At pege p\u00e5 ham som skal komme efter ham, at pege p\u00e5 frelseren. \u00a0Johannes pr\u00e6dikede med stor autoritet for han pr\u00e6dikede ikke om sig selv. Det er ikke Johannes, der skulle frelse folket, nej Johannes var den der banede vejen.<\/p>\n
En vej er i sn\u00e6ver forstand en f\u00e6rdsels\u00e5re, en rydning der forbinder to punkter. Hvis man er i punkt A og gerne vil til punkt B kan man benytte vejen. I bred forstand er en vej en m\u00e5de at opf\u00f8re sig p\u00e5 eller en hj\u00e6lp. \u201dHvor der er vilje, er der vej\u201d siger vi, eller \u201dvi er p\u00e5 rette vej.\u201d<\/p>\n
Vi er p\u00e5 vej mod jul. En vej hedder p\u00e5 latin via. Nogle gange m\u00e5 vi g\u00f8re en lille omvej, for at n\u00e5 frem til m\u00e5let. I dag h\u00f8rer vi om frelseren via <\/em>Johannes. Johannes viser os vejen. \u201dBlandt jer st\u00e5r \u00e9n I ikke kender\u201d, sagde ham. Og vi m\u00e5 dreje hovedet og se os om i skaren, kan vi f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 Kristus, han som er os s\u00e5 n\u00e6r?<\/p>\n Igennem fire adventss\u00f8ndage har vi nu v\u00e6ret p\u00e5 vej mod julen. P\u00e5 l\u00f8rdag skal vi holde fest og gl\u00e6de os over, at Gud er os n\u00e6r. I julen skal vi lade gl\u00e6den fylde.<\/p>\n Paulus skrev i sit brev til filipperne: \u201dGl\u00e6d jer altid i Herren! Jeg siger altid: Gl\u00e6d jer!\u201d Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at gl\u00e6de sig, hvis man b\u00e6rer m\u00f8rke i sig. Ikke alle julefester bliver som vi kunne \u00f8nske os. M\u00e5ske er det geografisk uoverkommeligt at samle familien, m\u00e5ske er familien splittet pga. skilsmisse, eller d\u00f8dsfald. Men Paulus forts\u00e6tter st\u00e6digt: \u201dGl\u00e6d jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er n\u00e6r! I skal ikke bekymre jer om noget. N\u00e5r I beder til Gud, skal I sige hvad I har brug for, uanset hvad det er, og takke Gud\u201d Gud vil bevare vores hjerte og tanker hos Kristus, Gud vil give os fred.<\/p>\n Tro er tillid. Jul er en gl\u00e6de, der er s\u00e5 dyb, at den kan rumme selv den dybeste sorg. Paul Gerhardt skrev salmen \u201dHjerte l\u00f8ft din gl\u00e6des vinger\u201d i 1653. P\u00e5 det tidspunkt havde han mistet tre af sine fire b\u00f8rn. Han var pr\u00e6st i Mittenwalde syd for Berlin i tiden efter 30 \u00e5rs krigene. F\u00f8r krigene og pesten havde der boet 240 husstande i sognet, da Paul Gerhardt kom til var befolkningen reduceret til 42 husstande. Der har ikke v\u00e6ret meget at gl\u00e6de sig over, alligevel skrev Paul Gerhardt en salme, der er s\u00e5 fyldt af gl\u00e6de. Englesangen skal tone, for himlen melder, at Kristus er f\u00f8dt. Selv de triste har noget at gl\u00e6de sig over, de som tunge stier tr\u00e6de, skal lytte, for her er d\u00f8ren til den sande gl\u00e6de. Nok er der fattigt og koldt i stalden, men hjertet er varmt. Jesus navn oplyser vejen der ligger foran os.<\/p>\n Ved juletid skal vi gl\u00e6de os. Vist er der ting i tilv\u00e6relsen der ikke lykkes for os, eller ikke bliver som vi \u00f8nsker det, men den sande gl\u00e6de, frelseren, han er lige midt iblandt os. Johannes opgave er at pege, at vise os vejen, s\u00e5 vi med klare \u00f8jne kan se julen, den sande julegl\u00e6de, frelseren, som er lige midt iblandt os og snart vil give sig til kende. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anna Jensen<\/p>\n 5230 Odense M<\/p>\n