Fri adgang<\/p>\n
Jesu f\u00f8dsel julenat er et guddommeligt nedslag i tiden. Et nedslag, kraftfuldt som en meteor, der rammer jordskorpen og sender rystelser gennem hele jordens overflade. Kristendommens kraft kommer af de tre nedslag: Julenat er f\u00f8rste nedslag, p\u00e5skemorgen det andet og pinsedag det tredje. Jorden er aldrig blevet den samme igen. Et f\u00f8dselssk\u00e6lv s\u00e5 betydningsfuldt, at vi siden m\u00e5tte lade vores tidsregning tage sin begyndelse her: \u2019F\u00f8r og efter Kristi f\u00f8dsel\u2019.<\/p>\n
Vi er s\u00e5 vant til denne historie, s\u00e5 at vi ikke for alvor forundres over en s\u00e5 radikal genskrivning af historien, at den ligefrem f\u00e5r en ny begyndelse, og derfor m\u00e5 det v\u00e6re p\u00e5 sin plads at stille det ligefremme sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n
Hvordan blev det s\u00e5 betydningsfuldt, at Jesu f\u00f8dsel \u00e6ndrer alt, s\u00e5 at vi endda m\u00e5tte p\u00e5begynde en ny tidsregning?<\/p>\n
Svaret er enkelt: Guds s\u00f8ns f\u00f8dsel g\u00f8r jorden til Guds hjem, fra nu af er der fri adgang til Gud.<\/p>\n
Det skete i en verden, hvor Gud troner i himlene og de andres guder p\u00e5 Olympen. Afstanden mellem Gud og mennesker var s\u00e5 afgrundsdyb og uoverstigelig, at man helt konkret frygtede det guddommelige og fors\u00f8gte at mildne guderne med ceremonier og mange og store ofre. Denne verden f\u00f8des Guds s\u00f8n ind i, og han samler himmel og jord, og oph\u00e6ver afstanden mellem Gud og mennesker. Selv om vi andre er opdraget med den viden, s\u00e5 m\u00e5 det have v\u00e6ret en vanvittig tanke, at Guds s\u00f8n nu er til stede i denne skr\u00f8belige, omskiftelige og farefulde verden, at Gud nu er tilg\u00e6ngelig helt uden forhindringer. Den forestilling blev da ogs\u00e5 m\u00f8dt med fuldtonet modstand. Men vi ved i dag, at intet kunne holde lyset tilbage. En forvandling var i gang. En ny tidsregning tog sin begyndelse, en ny h\u00e5befuld tid.<\/p>\n
Juleevangeliet handler om at Gud gennem sin s\u00f8n, Jesus Kristus, \u00e5bner sit hjem for enhver. Han skriver \u2019fri adgang\u2019 over d\u00f8ren ind til sit hus. P\u00e5 en m\u00e5de har vi alle forst\u00e5et det, her i byen str\u00f8mmer alle til kirke i julen, og selv om det slet ikke er kirkens st\u00f8rste fest, s\u00e5 er det suver\u00e6nt den bedst bes\u00f8gte. Fordi vi intuitivt forst\u00e5r budskabet: Nu er der fri adgang for alle!<\/p>\n
Julens budskab er s\u00e5 enkelt og enfoldigt at vi alle intuitivt forst\u00e5r det, og derfor er der heller ikke den musiker, som ikke har lavet et popnummer om at holde d\u00f8ren \u00e5ben og m\u00f8de hinanden med gener\u00f8sitet, omsorg og k\u00e6rlighed, og tilsvarende den sorg vi f\u00f8ler, n\u00e5r vi ikke har del i gl\u00e6den. Ensomhed, fattigdom, krig og tr\u00e6ngsel i mods\u00e6tning til det kristne budskab om n\u00e6stek\u00e6rlighed.<\/p>\n
Den guddommelige begivenhed sender stadig rystelser igennem os her 2000 \u00e5r efter, og vi b\u00f8r str\u00e6be efter at holde vore hjerter \u00e5bne og v\u00e6re gener\u00f8se, s\u00e6rligt i en krisetid. Jul er den \u00e5bne d\u00f8rs fest.<\/p>\n
Mon ikke juleevangeliet er en af de fort\u00e6llinger i evangelierne, som alle kender? Det er endda folkeligt og helt almindeligt at have sin egen julekrybbe derhjemme, hvor Maria og Josef er placeret i en stald eller en klippehule sammen med barnet i krybben, hyrderne, m\u00e5ske englekoret og de tre vise m\u00e6nd, og selvf\u00f8lgelig nogle f\u00e5r og okser. Det er en hyggelig, ja – idyllisk scene. Den har blot ikke ret meget med fort\u00e6llingen at g\u00f8re. Juleevangeliet har vandret gennem traditionerne og malet sine egne atmosf\u00e6refyldte tableauer frem, s\u00e5 vi slet ikke h\u00f8rer hvor vild<\/p>\n
fort\u00e6llingen egentlig er.<\/p>\n
Det begynder med kejser Augustus. Den m\u00e6gtigste kejser verden endnu har set, den f\u00f8rste kejser der bliver guddommeliggjort i levende live. Han holder sit rige i et stramt jerngreb, ogs\u00e5 Syrien, en stor administrativ provins som ogs\u00e5 Galil\u00e6a og Jud\u00e6a h\u00f8rte under, og som den berygtede og forhadte romerske legat Kvirinius var indsat til at bestyre. Nu skulle Kvirinius inddrive kejserens skat, og han benytter sig af den lokale tradition med at opregne familiens medlemmer efter sl\u00e6gtens tilh\u00f8rsforhold. Derfor m\u00e5 Josef afsted til Betlehem, for han stammer fra Davids hus og sl\u00e6gt. Med sig har han Maria, som han er forlovet med, men de er ikke gift, for de er unge, og s\u00e6rligt Maria er kun en ung pige, m\u00e5ske 14-15 \u00e5r, p\u00e5 alder med en konfirmand. Marias graviditet er som bekendt kommet lidt bag p\u00e5 Josef, men han har taget ansvaret p\u00e5 sig, og har undladt at bryde forlovelsen, som ellers ville have v\u00e6ret naturligt. Maria er ualmindeligt s\u00e5rbar, meget ung, h\u00f8jgravid, og helt i Josefs varet\u00e6gt. Fort\u00e6llingen er forbl\u00f8ffende, for da de ankommer til Betlehem, kender Josef ingen, som de kan s\u00f8ge ly hos, ingen sl\u00e6gtninge som kan hj\u00e6lpe dem. De er helt alene. I stedet g\u00f8r de som alle rejsende, de s\u00f8ger derhen hvor karavanerne g\u00f8r ophold, fors\u00f8ger at f\u00e5 plads i et af teltene, men der er ikke l\u00e6ngere plads. Vi kalder det er herberg, men i virkeligheden s\u00f8gte de blot plads i et karavanetelt. Karavaneteltene blev sl\u00e5et op i en kreds om karavanens dyr, s\u00e5 de var beskyttet mod rovdyr og r\u00f8vere, og de skabte hurtigt en lille plads hvor de blev fordret i opsatte trug med h\u00f8 og halm. S\u00e5 da Josef ingen steder har at s\u00f8ge ly, da Maria g\u00e5r i f\u00f8dsel, er der ikke andre muligheder end at s\u00f8ge beskyttelse blandt dyrene midt p\u00e5 pladsen, og her under \u00e5ben himmel, uden en seng, uden v\u00e6gge, gulv, madras, sengekl\u00e6der eller tag over hovedet f\u00f8der hun sin f\u00f8rstef\u00f8dte, sv\u00f8ber ham i sit kl\u00e6de og l\u00e6gger ham i et af de store fodertrug. Hun m\u00e5 v\u00e6re aldeles udmattet af den lange rejse p\u00e5 \u00e6selryg, usikkerheden og s\u00e5 den farefulde f\u00f8dsel, som dengang tog s\u00e5 mange m\u00f8dres liv. Ude bag karavanerne l\u00e5 de lokale hyrder og passede p\u00e5 deres f\u00e5r. Fattige folk som m\u00e5tte n\u00f8jes med at se langt efter karavanerne og de rigdomme, som de bragte til Jerusalem mindre end 10km l\u00e6ngere mod nord\u00f8st. Derude i bjergene var der intet lys, her var b\u00e6lgm\u00f8rkt, kun stjernerne og m\u00e5nen gav lejlighedsvis en fornemmelse af landskabet. Men pludselig str\u00e5lede et kraftigt lys, og en engel b\u00f8d dem at s\u00f8ge efter en konges\u00f8n, som l\u00e5 sv\u00f8bt i en krybbe. Og englen f\u00e5r f\u00f8lgeskab af en himmelsk h\u00e6rskare der synger: \u00c6re v\u00e6re Gud i det h\u00f8jeste og p\u00e5 jorden. Fred til mennesker med Guds velbehag.<\/em><\/p>\n Maria og Josef under \u00e5ben himmel, de har lige f\u00e5et en s\u00f8n, der er ingen d\u00f8r, ingen port, ikke engang en teltdug, men det nyf\u00f8dte barn ligger ude under \u00e5ben himmel i dyrenes trug. De f\u00f8rste der s\u00f8ger ham, er blandt de fattigste og mest uventede af alle, hyrderne. Der er intet der hindrer dem i at ops\u00f8ge barnet, for der er fri adgang. Der er intet der st\u00e5r mellem barnet og enhver, der s\u00f8ger ham. Heller ikke for\u00e6ldrene forhindrer dem, for de ved, at det er ude af deres h\u00e6nder. Men de har en betydningsfuld rolle at spille, for i Josef og Maria finder vi alle for\u00e6ldre, som vi kan spejle sig os i, s\u00e5rbare, udleverede, afh\u00e6ngige af andres hj\u00e6lp og omsorg.<\/p>\n S\u00e5dan kommer Gud til verden. Jesus Kristus f\u00f8des ydmygt og s\u00e5rbart, lige s\u00e5 s\u00e5rbar og udleveret til verdens n\u00e5de som enhver af os er det. Jesus er den \u00e5bne d\u00f8r, han er gangbroen mellem Gud og mennesker, og vejen er ikke umulig og vanskelig, den er \u00e5ben for enhver der s\u00f8ger ham.<\/p>\n Gud kunne ikke l\u00e6ngere holde den lukkede d\u00f8r til himmelens tempel ud. Denne julenat spr\u00e6ngte han tempelporten, ligesom dengang han lod lynet fl\u00e6nse tempelforh\u00e6nget i selve det \u00f8jeblik Jesus ud\u00e5ndende p\u00e5 Golgata. Endnu en bekr\u00e6ftelse p\u00e5 at l\u00f8ftet g\u00e6lder, s\u00e5dan som vi i d\u00e5ben gentager: Lovet v\u00e6re Gud, som i sin store barmhjertighed har genf\u00f8dt os til et levende h\u00e5b!<\/p>\n Himmel og jord blev \u00e9t rige, porten er \u00e5bnet, der er fri adgang, og i dag fejrer vi at sidder i stue med Guds himmelske h\u00e6rskare. Lad denne gl\u00e6de fylde os alle, s\u00e5 ogs\u00e5 vi \u00e5bner d\u00f8ren og bygger bro ud til Guds vide verden, der hvor bror og s\u00f8ster ligger i krig med hinanden og hvor ufreden raser. For ligesom dengang, s\u00e5 har ogs\u00e5 vi i dag brug for at m\u00e6rke og opleve den k\u00e6rlighed, som Gud favnede verden med, dengang det hele begyndte. Julenat.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/strong><\/p>\n DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/strong><\/p>\n Email: rn(at)km.dk<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Juledag | 25.12.22 | Lukas 2, 1-14 | Af Rasmus N\u00f8jgaard | Fri adgang Jesu f\u00f8dsel julenat er et guddommeligt nedslag i tiden. Et nedslag, kraftfuldt som en meteor, der rammer jordskorpen og sender rystelser gennem hele jordens overflade. Kristendommens kraft kommer af de tre nedslag: Julenat er f\u00f8rste nedslag, p\u00e5skemorgen det andet og pinsedag […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15332,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,853,108,111,636,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-15353","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15353","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=15353"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15353\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15355,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15353\/revisions\/15355"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15332"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=15353"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=15353"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=15353"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=15353"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=15353"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=15353"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=15353"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n