\u00a0<\/strong>I dag h\u00f8rer vi om historiens f\u00f8rste henrettelse af en kristen. Stefanus var en j\u00f8de, der var blevet kristen, og som bekendte sin tro, s\u00e5dan som det er skildret i Apostlenes Gerninger.\u00a0 Siden oldkirken har man den 26. december h\u00f8jtideligholdt Stefanus\u2019 d\u00f8d.<\/p>\n Det kan virke noget m\u00e6rkv\u00e6rdigt at placere en s\u00e5dan helligdag lige i julen, en noget blodig m\u00e5de at fejre h\u00f8jtiden p\u00e5, kunne man mene. Men sagen er, at fejringen af julen kom til langt senere; f\u00f8rst i 300-tallet fejrede man Jesu f\u00f8dsel, hvis virkelige dato man ikke kender, men som man valgte at placere i stedet for den gamle romerske solhvervsfest, med kejseren som Sol Invictus (den uovervindelige sol).<\/p>\n M\u00e5ske man dengang t\u00e6nkte, at de to fejringer alligevel passede bedre sammen, end det forekommer os i dag. Dengang havde man kristenforf\u00f8lgelserne frisk i erindring. Derfor gav det god mening fortsat at s\u00e6tte beretningerne om Stefanus\u2019 henrettelse og om Jesu f\u00f8dsel sammen. Det giver god mening, n\u00e5r man ser de vilk\u00e5r, forkyndelsen og bekendelsen skete p\u00e5. Det hele begynder jo med en f\u00f8dsel under de fattigste vilk\u00e5r, man kan t\u00e6nke sig. En frelserskikkelse f\u00f8dt som en fattig. Mere modsigende bliver billedet n\u00e6sten ikke. Og p\u00e5 samme m\u00e5de er det med forkyndelsen og bekendelsen. I sin begyndelse er der ikke megen pragt og herlighed om forkyndelsen, og Jesus ender da ogs\u00e5 med at blive henrettet mellem to kriminelle. Hvad der fuldst\u00e6ndigt mangler, er s\u00e5ledes denne verdens magtmidler og herlighed. Der er intet ydre til at understrege forkyndelsen, og der er slet ikke noget, der forst\u00e6rker den eller udstyrer den med magtmidler af dem, der normalt f\u00e5r folk til at f\u00f8le sig tillokket.<\/p>\n Netop d\u00e9t forhold var begyndt at vakle noget i begyndelsen af 300-tallet, for da kristendommen blev mere og mere accepteret, og da endelig kejseren selv tilsluttede sig kristendommen, blev den ogs\u00e5 en del af det etablerede og dermed en af vejene der kunne benyttes af folk, som gerne ville frem i r\u00e6kkerne, eller som bare fulgte str\u00f8mmen og indrettede alt, ogs\u00e5 deres religion, efter, hvad der nu var det g\u00e6ngse. Det kommer der ikke megen levende kirke ud af, hvilket da ogs\u00e5 dengang og siden fik nogle teologer til at tale om \u201ddet konstantinske syndefald\u201d, eftersom kejser Konstantin lagde grunden til, at kristendommen endte som statsreligion.\u00a0 Dermed indgik kirken i en farlig forbindelse med magten. Det er en balancegang, som ofte er g\u00e5et galt. Enten ved at kirken sanktionerer magten, eller n\u00e5r man fors\u00f8ger at tage kirkens budskab til indt\u00e6gt for en s\u00e6rlig politisk observans. S\u00e5 er det et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, f\u00f8r tingene skrider og man f\u00e5r, hvad den tyske teolog Karl Barth kaldte \u201dbindestregs-teologier\u201d. Det sker, n\u00e5r man f\u00e5r lyst til at \u2019forbedre\u2019 teologien med et v\u00e6rdis\u00e6t eller nogle ideologiske overvejelser, som man s\u00e5 fors\u00f8ger at f\u00e5 indflettet i kristendommen. S\u00e5ledes er f.eks. nationalistiske tendenser gennem tiderne blevet parret med kristendommen. Fors\u00f8get er farligt, det viser historien, for kristendommen kan ikke sp\u00e6ndes for nogen som helst ideologisk vogn, uden den bliver forvansket.<\/p>\n Netop d\u00e9t forhold har s\u00e5 f\u00e5et andre til at glide ned i den modsatte gr\u00f8ft og tro, at hvis man tager udgangspunkt i kristendommen til at ville lade den f\u00e5 konsekvenser for samfundsforhold \u2013 behandlingen af de svage f.eks.\u00a0 \u2013 er det udtryk for et fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00f8re kristendommen til ideologi. S\u00e5 er man lige s\u00e5 galt afmarcheret, som hvis man beg\u00e5r \u201dbindestregs\u201d- fejlen. I d\u00e9n version er der hurtigt givet carte blanche til at forholde sig passiv i Jesu navn. S\u00e5 f\u00e5r man den meget lidt dybsindige tolkning af Luther, som tror, at man skal holde talen om kristendom og samfund skarpt adskilt. Som om n\u00e6stek\u00e6rligheden og kristendommens indhold endelig ikke m\u00e5tte smitte af p\u00e5 vores v\u00e6rem\u00e5de. F\u00f8romtalte Barth tordnede engang ved et bes\u00f8g i Danmark i 1939 mod denne slaphed i omgangen med regimer, der som det nazistiske havde givet ondskaben udseende af \u2019anst\u00e6ndig\u2019 og \u2019konsekvent\u2019 \u2019oprydning\u2019. At stille sig ind under et hvilket som helst styre er ikke udtryk for meget andet end politisk og evangelisk naivitet.<\/p>\n Jesus er et \u201dmodsigelsens tegn\u201d, som det siges et andet sted i Ny Testamente. Hans ord vil ofte vil modsige det, vi er i f\u00e6rd med. Men vi er som hans vidner forpligtet til ikke at udvande den modsigelse. Vi m\u00e5 s\u00e5 godt vi form\u00e5r s\u00f8ge at forkynde indholdet af budskabet, ogs\u00e5 n\u00e5r det kolliderer med verden omkring os. N\u00e5r Sj\u00e6llands biskop, den teologiske professor Martensen, i 1878 skrev en etik, hvor han revsede sin samtids frie konkurrence og den \u00f8konomiske struktur, der var ved at gro frem, og som han bed\u00f8mte som umenneskelig, var det ikke fordi han var grebet af en idelogisk hellig ild, men fordi han ville g\u00e5 imod en i hans \u00f8jne ukristelig \u00f8konomisk udvikling, som ville skabe umenneskelige vilk\u00e5r for de fattigste. Politisk tilh\u00f8rte han mildest talt ikke nogen revolution\u00e6r fl\u00f8j, han var tilmed hoffets pr\u00e6st. S\u00e5 hvorfor skrev han, som han gjorde? Det korte, lidt skarpt opsatte, svar ville lyde: Fordi han ikke havde ret til at lade v\u00e6re. Kirken er forpligtet p\u00e5 at tale og ytre sig om forhold i troen. Man ytrer sig altid p\u00e5 fejlbarlighedens betingelser. Men man har ikke ret til at gemme sig. Det er de f\u00e6rreste, der ytrer sig under betingelser, der ligner dem, Stefanus var under, selv om det sker. Hos os er omkostningerne ved at ytre sig noget af det mildeste, man kan forestille sig. Alligevel sker det s\u00e5 sj\u00e6ldent.<\/p>\n Hvorfor? Jeg har ikke svaret. Men denne dag er dagen, hvor vi mindes om, at der skal tales, og at det, der skal siges, skal siges uden andre midler end ordet selv. Evangeliet skal formuleres, det skal ikke gemmes, og det skal ikke forst\u00e6rkes med denne verdens magtmidler. Det skal tales ind i verden, nogle gange bliver det med omgivelsernes tilslutning, andre gange til forargelse. Derom vidner utallige f\u00f8r os. Nogle af dem betalte en h\u00f8j pris, andre kunne leve fredeligt videre. Men anden juledags evangelium vidner om, at vi skal fors\u00e6tte med at v\u00e6re vidner. S\u00e5 godt vi form\u00e5r, og som vore evner giver os mulighed for. Vi har slet ikke ret til at lade v\u00e6re. Amen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Mikkel Wold<\/strong><\/p>\n 1263 K\u00f8benhavn K<\/strong><\/p>\n E-mail: mwo(at)km.dk<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Anden juledag | 26.12.2022 |\u00a0Matt\u00e6us 23,34-39 |\u00a0Mikkel Wold | \u00a0I dag h\u00f8rer vi om historiens f\u00f8rste henrettelse af en kristen. Stefanus var en j\u00f8de, der var blevet kristen, og som bekendte sin tro, s\u00e5dan som det er skildret i Apostlenes Gerninger.\u00a0 Siden oldkirken har man den 26. december h\u00f8jtideligholdt Stefanus\u2019 d\u00f8d. Det kan virke noget […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15336,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,108,111,1094,993,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-15430","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-23-chapter-23-matthaeus","category-mikkel-wold","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15430","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=15430"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15430\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17082,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15430\/revisions\/17082"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15336"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=15430"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=15430"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=15430"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=15430"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=15430"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=15430"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=15430"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n