S\u00e5 siger vi dig, vor Fader, tak<\/p>\n
For hvad vi fandt i dine helligdomme,<\/p>\n
og tak for \u00c5ndens dyre pant<\/p>\n
p\u00e5 hvad der end skal komme!<\/p>\n
Og led i troens liv os frem<\/p>\n
ved Ordets lys, at vi vort hjem<\/p>\n
i Himmerig kan finde.<\/p>\n
Amen.<\/p>\n
Somme tider kan man godt komme til at spekulere lidt over, om der mon er mere mellem himmel og jord. Det tror jeg, der er, og der er et eller andet ved denne evangelietekst om den tolv\u00e5rige Jesus i helligdommen, der tilsyneladende er omfattet af dette \u201dmere.\u201d Det er den i det mindste for mig. For da jeg sidste gang gik p\u00e5 pr\u00e6dikestolen for at pr\u00e6dike over denne tekst, da var det ved \u00e9n af de f\u00f8rste gudstjenester efter den temmelig brutale nedlukning af kirkerne i forbindelse med julen 2020 som f\u00f8lge af corona-pandemien. Jeg mener faktisk, at det var den f\u00f8rste \u201drigtige\u201d gudstjeneste, jeg holdt som pr\u00e6st, selvom jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at jeg var ulydig og gennemf\u00f8rte samtlige gudstjenester d. 24. december. Og jeg husker tydeligt fornemmelsen af at skulle tr\u00e6de op p\u00e5 den violette pr\u00e6dikestol i J\u00e6gersborg Kirke og l\u00e6se op fra dette sted i Lukasevangeliet, hvor den unge Jesus med d\u00e9n helt s\u00e6rlige blanding af undren og anklage, som kun en teenager kan pr\u00e6stere, sp\u00f8rger sine for\u00e6ldre, der har pisket rundt efter ham i tre dage: \u201dVidste I ikke, at jeg b\u00f8r v\u00e6re hos min far?\u201d \u2013 Vidste I det ikke?<\/p>\n
Ordene gjorde stort indtryk p\u00e5 mig dengang, hvilket nok ogs\u00e5 skyldtes en blanding af forundring over, at man kunne finde p\u00e5 at lukke kirkerne \u2013 ikke bare i julen, men tilmed i en krisetid, hvor folk bekymrede sig og var bange \u2013\u00a0og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig den omst\u00e6ndighed, at jeg selv var en ganske ny og nerv\u00f8s pr\u00e6st. Men de g\u00f8r ogs\u00e5 indtryk p\u00e5 mig i dag i lyset af den plan, som regeringen for nyligt fremlagde, om \u201dmed meget rank ryg og med meget \u00e5bne \u00f8jne,\u201d <\/em>som statsministeren s\u00e5 k\u00f8ligt udtrykte det, at afskaffe Store Bededag som helligdag. D\u00e9n formulering vidner n\u00e6rmest om, at de inderst inde godt v\u00e9d, at de er p\u00e5 dybt vand, og det bliver ikke bedre af den lidt manipulerende retorik om, at d\u00e9t offer vil de fleste danskere nok i virkeligheden gerne yde til fordel for lidt mere fred i verden, eftersom indtjeningen jo som bekendt skal g\u00e5 til at finansiere Danmarks \u00f8gede forsvarsudgifter.<\/p>\n Forslaget er problematisk af flere grunde. For det f\u00f8rste kan man undre sig lidt over, at en regering, der i sit grundlag selv har skrevet, at \u201dDanmark er et kristent land\u201d \u2013 hvad det s\u00e5 end skal betyde \u2013\u00a0vil pille ved de kirkelige h\u00f8jtider. For det andet er det synd, hvis alle de temmelig mange og gamle traditioner, der er knyttet til Store Bededag: den timelange klokkeringning, hvedespisningen og aftenturen p\u00e5 Christianshavns Vold aftenen forinden, f.eks.; det er synd, hvis de bare skal g\u00e5 i glemmebogen \u2013 is\u00e6r i en tid, hvor vi s\u00e5dan tr\u00e6nger til noget, der binder os sammen. For det tredje er det ret vildt at h\u00f8re, oven p\u00e5 en valgkamp med fokus p\u00e5 unges trivsel, psykisk s\u00e5rbarhed, nedslidthed og stress, hvordan nogle tilsyneladende mener, at endnu mere arbejde er lige n\u00f8jagtig, hvad vi tr\u00e6nger til \u2026 Og for det fjerde, s\u00e5 afsk\u00e6rer man alts\u00e5 store dele af befolkningen fra muligheden af at komme i kirke for at h\u00f8re Guds ord; i hvert fald, hvis de ikke har lyst til eller mulighed for at skulle betale for det.<\/p>\n Jeg v\u00e9d godt, at Store Bededag er en s\u00e6rlig dansk helligdag, som f\u00f8rst blev indf\u00f8rt 1686, og som derfor heller ikke er lige s\u00e5 hverken stor eller vigtig som f.eks. jul, p\u00e5ske, Kristi Himmelfart eller pinse. Og jeg v\u00e9d ogs\u00e5 godt, at der er mange, der prioriterer et velfortjent hvil, en tiltr\u00e6ngt stund med familien eller hvad, det nu m\u00e5tte v\u00e6re, over kirkegangen p\u00e5 Store Bededag, og det skal v\u00e6re hver eneste af dem s\u00e5 vel undt. Men for nogle er det af h\u00f8jeste vigtighed at kunne komme i kirke; ikke kun for konfirmanderne, der jo plejer at indtage Skovshoved Kirke og fylde den til bristepunktet med mennesker og glade forventninger til deres konfirmation, som de har set frem til i m\u00e5nedsvis, men ogs\u00e5 for alle dem, der tr\u00e6nger til at h\u00f8re noget andet end alt d\u00e9t, der ellers indtager lydbilledet i hverdagen.<\/p>\n \u201dBed, s\u00e5 skal der gives jer; s\u00f8g, s\u00e5 skal I finde; bank p\u00e5, s\u00e5 skal der lukkes op for jer. For enhver som beder, f\u00e5r; og den som s\u00f8ger, finder; og den, om banker p\u00e5, lukkes der op for.\u201d S\u00e5dan lyder det i kirken Store Bededag i de lige \u00e5r, og vi har s\u00e5dan brug for at h\u00f8re det \u2013\u00a0b\u00e5de de ord og alle de andre, der lyder til os i helligdommen kirke\u00e5ret igennem. For kirken er vel egentlig det eneste sted i verden, hvor vi kan h\u00f8re, at vi ikke har vores menneskev\u00e6rd i kraft af evner, vores flid, vores gode intentioner eller, som det hedder i den kirkeb\u00f8n, jeg plejer at bruge, i kraft af alt det, som vi <\/em>kan og vil og tror. Men kirken er til geng\u00e6ld det sted, hvor vi kan samles som de mennesker, vi er; uanset hvorfra vi lever vores liv og hvordan vi lever det; med al vores gl\u00e6de og sorg, al vores tro og tvivl, alle vores h\u00e5b og l\u00e6ngsler h\u00f8re ordet om, at Gud i sin S\u00f8n har \u00e5benbaret hele sig selv som k\u00e6rlighed \u2013 og os som dem, Gud elsker. Ikke fordi vi har noget s\u00e6rligt krav p\u00e5 det eller fordi, vi har skullet g\u00f8re os fortjent til det p\u00e5 nogen som helst m\u00e5de, men fordi Gud \u00e5benbart vil det s\u00e5dan.<\/p>\n Det er altafg\u00f8rende for os at h\u00f8re d\u00e9t, som vi ikke kan sige os selv. Og da s\u00e6rligt for tiden, hvor krige, kriser og katastrofer g\u00f8r, at livet kan f\u00f8les endnu mere usikkert, end vi i forvejen er vante til. For n\u00e5r vi kommer herind i kirken og h\u00f8rer ordet om, at hele vores virkelighed med alt, hvad den rummer af godt og ondt, altid allerede er omsluttet af og indesluttet i Guds k\u00e6rlighed, s\u00e5 kan vi jo ogs\u00e5 g\u00e5 ud herfra igen og leve som de frie mennesker, vi lige fra begyndelsen er skabt til at v\u00e6re; fuldt udrustede med mod p\u00e5 livet, tro p\u00e5 fremtiden, h\u00e5b for verden og en k\u00e6rlighed fra oven, der overvinder alt. Det er d\u00e9t, den tolv\u00e5rige Jesus med sit sp\u00f8rgsm\u00e5l: \u201dVidste I ikke, at jeg b\u00f8r v\u00e6re hos min far?\u201d vil have b\u00e5de sine for\u00e6ldre og os til at forst\u00e5: at \u201dmennesket lever af Guds ord, og hjemme har b\u00f8rn hvor fader bor,\u201d som vi synger det i en salme. Og der er derfor, vi skal samles i kirken \u2013 eller i det mindste have muligheden for det \u2013\u00a0for igen og igen at blive mindet om, at det virkelig er s\u00e5dan, det er.<\/p>\n Og s\u00e5 bliver det da sp\u00e6ndende at se, hvad der kommer til at ske med Store Bededag \u2013 om vi f\u00e5r lov til at beholde den, eller om den m\u00e5 lade livet til fordel for finanserne. Men uanset hvad, k\u00e6re menighed, s\u00e5 klarer vi den nok. For Guds ord blev aldrig bundet. For Guds ord vil h\u00f8res. De finder vej de underligste steder: i kirken, i stalden, i \u00f8rkenen, p\u00e5 korset, i graven. Og n\u00e5r hverken vagter eller kampesten eller fysikkens love kunne st\u00e5 i vejen for det \u2013\u00a0hvem eller hvad i alverden skulle s\u00e5 kunne?<\/p>\n I Jesu navn. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Mikkel Tode Raahauge<\/p>\n Skovshoved, DK 2930 Klampenborg<\/p>\n Email: mitr(at) km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 1. s\u00f8ndag efter Helligtrekonger | 08.01.2023 | Lukas 2,41-52 |\u00a0Mikkel Tode Raahauge | S\u00e5 siger vi dig, vor Fader, tak For hvad vi fandt i dine helligdomme, og tak for \u00c5ndens dyre pant p\u00e5 hvad der end skal komme! Og led i troens liv os frem ved Ordets lys, at vi vort hjem i Himmerig […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15728,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,636,851,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-15778","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-mikkel-tode-raahauge","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15778","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=15778"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15778\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15781,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/15778\/revisions\/15781"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15728"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=15778"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=15778"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=15778"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=15778"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=15778"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=15778"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=15778"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}