Og s\u00e5 gik de ned ad bjerget, og der var heller ikke tid at fort\u00e6lle nogen om oplevelsen p\u00e5, for straks de kom ned, var der en far, der havde brug for hj\u00e6lp til sin syge s\u00f8n, og siden gik det slag i slag: Jesus og disciplene kom til Jerusalem til tilh\u00e6ngere og modstandere. Menneskes\u00f8nnen m\u00f8dte sin lidelse og d\u00f8d \u2013 som han igen og igen havde sagt til sine f\u00f8lgere, mens de var p\u00e5 vej. Der skete s\u00e5 meget. Mon Peter og Jakob og Johannes huskede det \u00f8jeblik af klarhed og storhed oppe p\u00e5 bjerget? Det \u00f8jeblik, hvor de f\u00f8lte, at alt faldt p\u00e5 plads, alt var godt \u2013 s\u00e5 godt, at Peter ville holde fast p\u00e5 det: \u201dHerre, det er godt vi er! Skal jeg ikke bygge nogle hytter her, en til dig og en til Moses og Elias, s\u00e5 du kan blive her i det gode selskab \u2013 s\u00e5 ved vi ogs\u00e5, hvor du er \u2013 oppe p\u00e5 bjerget i en lysende sky.\u201d<\/p>\n
De m\u00e5 jo have husket det eller fortalt det eller nogen har fortalt det om dem, for Matth\u00e6us har skrevet det ned. Han har syntes at det var vigtigt – vigtigt til at fort\u00e6lle noget om Jesus, men m\u00e5ske ogs\u00e5 for at fort\u00e6lle noget om disciplene \u2013 dem, der siden blev ledere, Peter, Jakob og Johannes.<\/p>\n
Fort\u00e6lle, ja. Engang imellem kunne man t\u00e6nke: \u201dBeh\u00f8ver vi absolut l\u00e6se op af biblen i gudstjenesten og blive ved med at h\u00f8re de gamle historier? Kunne vi ikke bare sige noget p\u00e6nt om Gud og om vores liv, at vi skal leve p\u00e6nt og ordentligt \u2013 beh\u00f8ver vi absolut en omvej af de snart 2000 \u00e5r gamle tekster og mange endnu \u00e6ldre? For det er sv\u00e6rt, og der er mange ting i dem, som vi ikke l\u00e6ngere forst\u00e5r, og som skal overs\u00e6ttes. Hvorfor skal vi for eksempel h\u00f8re om Moses og Elias \u2013 to personer fra Det gamle Testamente \u2013 fjerne personer, der kr\u00e6ver en forklaring. Kunne vi ikke bare n\u00f8jes med at sige, at Gud er k\u00e6rlighed og s\u00e5 f\u00e5 det bedste ud af det?\u201d<\/p>\n
Det kunne vi vel godt \u2013 det ville ogs\u00e5 give nogle kortere pr\u00e6dikener \u2013 for \u00f8vrigt fort\u00e6lles det om den Johannes, der var den ene af de tre disciple, der var med oppe p\u00e5 bjerget, at han blev meget gammel og pr\u00e6dikede om Jesus hele sit liv, – til sidst var han s\u00e5 svag, at n\u00e5r han blev b\u00e5ret ud for at pr\u00e6dike, s\u00e5 l\u00f8d pr\u00e6dikenen kun: B\u00f8rnlille, elsk hinanden!<\/p>\n
Det var, hvad han efter sit lange liv havde f\u00e5et ud af m\u00f8det med Jesus.<\/p>\n
Men det var netop noget, han havde f\u00e5et ud af m\u00f8det med mennesket Jesus \u2013 og ikke af en teori. For hvis vi bare n\u00f8jedes med moralen \u2013 \u201dGud er k\u00e6rlighed og I skal opf\u00f8re jer ordentligt\u201d \u2013 s\u00e5 er det ikke l\u00e6ngere kristendom, for kristendom er evangelium. Evangelium betyder gl\u00e6deligt budskab, et rygte, en fort\u00e6lling, der g\u00f8r \u00e9n glad. Ikke en teori, men en beretning, en livshistorie, et menneskes livshistorie \u2013 et menneske af k\u00f8d og blod. Historien om Jesus, som den er skrevet ned af forskellige evangeliefort\u00e6llere og som den er fortalt videre fra mund til mund, er ikke en historie ud af det bl\u00e5, men ud af jorden. Ud fra et menneske. Vel kan vi aldrig komme bagom historierne og kilderne og blive fuldst\u00e6ndig sikre p\u00e5: \u201dLige pr\u00e6cis s\u00e5dan her skete det, s\u00e5dan her sagde han og gjorde han, og det var en onsdag\u201d \u2013 men vi har overleveringer fra dem, som fortalte det videre. Det, der bet\u00f8d noget for dem, har de fortalt videre. Vi har vidnesbyrdet om, hvad m\u00f8det med Jesus bet\u00f8d.<\/p>\n
Det springende punkt er s\u00e5 om, om fort\u00e6llignen v\u00e6kker den tro i os, at det menneske viser os meningen med livet, \u00e5benbarer hvad Gud er. I det liv, han levede og hvad han sagde og gjorde, i d\u00f8d og opstandelse. Er hans livshistorie en historie om Gud? Ja, s\u00e5 er<\/em> Gud k\u00e6rlighed. Ikke som teori, men som liv. Og s\u00e5 skal der hele tiden fort\u00e6lles om dette liv, Jesu liv, og vores liv, verdens liv.<\/p>\n Derfor l\u00e6ser vi skrifterne, den f\u00e6lles historie, uanset hvor gamle de m\u00e5tte blive, og derfor udl\u00e6gger vi dem hele tiden i vores liv. Vi er d\u00f8bt ind i den f\u00e6lles historie, og vi f\u00e5r den fortalt , mens vi lever og er p\u00e5 vej.<\/p>\n Og lad os s\u00e5 g\u00e5 tilbage til bjerget: Et h\u00f8jt bjerg, som der st\u00e5r. Et h\u00f8jt sted, hvor man s\u00f8ger op for at f\u00e5 et \u00f8jebliks storhed, udsyn, fred i sj\u00e6len.<\/p>\n Jesus og Peter og Jakob og Johannes \u2013 de tre n\u00e6rmeste er g\u00e5et derop. \u201dSeks dage efter\u201d, st\u00e5r der \u2013 og det er seks dage efter, at Jesus indg\u00e5ende har fortalt disciplene, at han er p\u00e5 vej mod lidelse og d\u00f8d, og at deres vej vil blive den samme, hvis de f\u00f8lger ham – de vil miste alt. \u00a0\u00d8jeblikket p\u00e5 bjerget, hvor den slidte vejfarende t\u00f8mmersvend forvandles for de tr\u00e6tte og bange disciples \u00f8je til et syn af lys og mening, er som en tr\u00f8st, et h\u00e5b p\u00e5 deres vej ind i lidelsen. Moses og Elias \u2013 de store profeter fra Det gamle Testamente, var for de j\u00f8diske disciple de store skikkelser, der skulle godtg\u00f8re, at Jesus virkelig var Messias, den ventede Kristus, der skulle befri folket. Det er jo det, striden hele tiden st\u00e5r om: \u201dG\u00e6lder denne Jesus? \u00c5benbarer han virkelig Gud?\u201d Det sprog disciplene forstod, var Det Gamle Testamentes fort\u00e6llinger om, hvordan Elias skulle komme sammen med Messias og hvordan Moses skulle pege p\u00e5 ham.<\/p>\n S\u00e5 det syn, disciplene ser, er et \u00f8jeblik, hvor alt falder p\u00e5 plads \u2013 al tvivl og frygt forsvinder. Ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at Peter \u00f8nsker at holde det fast. \u201dGid vi kunne blive her, hvor alt er godt, og alt det med lidelse og kors er v\u00e6k\u201d. Den lysende sky og Gud selv, der taler, er endnu en bekr\u00e6ftelse, for s\u00e5dan har disciplene jo h\u00f8rt om Moses, der h\u00f8rte Guds stemme ved den br\u00e6ndende tornebusk ude i \u00f8rkenen, og ogs\u00e5 han faldt p\u00e5 sit ansigt af frygt for at se Gud, og ogs\u00e5 han fik en opgave: \u201dG\u00e5, for du skal befri mit folk.\u201d<\/p>\n Og lidt efter r\u00f8rer Jesus ved dem og kalder dem tilbage til de almindelige liv \u2013 som vandringsmanden, mennesket i det slidte t\u00f8j. Sammen g\u00e5r de ned til det liv, der skal leves, med sygdom og frygt og helbredelse og gl\u00e6de \u2013 et menneskeliv, der ender med d\u00f8d. Men \u00f8jeblikket af h\u00e5b, lys, opstandelse har de med: Det er sandt. Ogs\u00e5 midt i m\u00f8rket.<\/p>\n \u00d8jeblikket, hvor alt falder p\u00e5 plads, skyen lyser, Gud taler. Hvad skal vi kalde det? Troens \u00f8jeblik? Opstandelsens \u00f8jeblik? Det evige \u00f8jeblik? Det ville v\u00e6re lige meget, hvis Matth\u00e6us bare ville fort\u00e6lle, at Peter og Jakob og Johannes havde en stor religi\u00f8s oplevelse. Dejligt for dem, men uden betydning for andre. De \u00f8jeblikke af religi\u00f8s oplevelse, hvor alting pludselig \u00e5bner sig og Guds n\u00e6rhed f\u00f8les fysisk eller i sj\u00e6len, de \u00f8jeblikke, som mange mennesker f\u00e5r lov at opleve \u00e9n eller flere gange i deres liv, er gaver og tr\u00f8st. Men n\u00e5r fort\u00e6llingen om forklarelsen p\u00e5 bjerget bliver givet videre som en del af historien om Jesus, s\u00e5 er det nok fordi den er evangelium, gl\u00e6deligt budskab.\u00a0 \u00d8jeblikket p\u00e5 bjerget er et lille lysbillede af h\u00e5bet, opstandelsen. Et billede at tage med ned fra bjerget ud i verden. Et billede at tage frem, n\u00e5r det ser sv\u00e6rest ud, i sygdom og lidelse og sorg. Amen.<\/p>\n Hele evangeliet, historien om Jesus, er s\u00e5dan en \u201dforklarelse p\u00e5 bjerget\u201d for os, der lever nu \u2013 hvad enten vi har religi\u00f8se oplevelser eller aldrig oplever andet end det underfulde liv, der ligger lige for. Evangeliet om mennesket Jesus ender som alle menneskers livshistorie med d\u00f8d \u2013 og s\u00e5 alligevel ikke. Evangeliet fort\u00e6ller den overraskende \u00e5bning af verden: Opstandelse fra de d\u00f8de, h\u00e5b. Evangeliet kalder troen frem p\u00e5, at den k\u00e6rlighed, Jesus har \u00e5benbaret, g\u00e6lder \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r alting slutter.<\/p>\n Derfor fort\u00e6ller vi evangeliet igen og igen. For det lader sig ikke g\u00f8re at bygge hytter oppe p\u00e5 bjerget og forblive i oplevelsen. Det lader sig ikke g\u00f8re at leve et sorgl\u00f8st liv, i fuldst\u00e6ndig overbevisning, om at det hele i virkeligheden er godt. H\u00e5bet om opstandelsen ligger ikke i vores forstand eller i vores oplevelser eller kr\u00e6fter. Det ligger i Jesu livshistorie, der bliver ved med at fort\u00e6lle, at Guds barmhjertighed er st\u00e6rkere end d\u00f8den, ogs\u00e5 n\u00e5r vi ikke kan m\u00e6rke det.<\/p>\n Evangeliet snyder k\u00e6rligt for os, som n\u00e5r man undervejs i en historie fort\u00e6ller b\u00f8rn (eller sig selv!) slutningen p\u00e5 historien for at give dem mod til at komme igennem de uhyggelige steder. Vi har allerede h\u00f8rt slutningen p\u00e5 historien, som disciplene s\u00e5 et billede af den p\u00e5 bjerget. Den gl\u00e6delige slutning giver mod og tr\u00f8st til at leve i dette blandede liv, ogs\u00e5 n\u00e5r vejen g\u00e5r ind i tab og lidelsen og d\u00f8d. Den kalder p\u00e5 os fra fremtiden.<\/p>\n Biskop Marianne Christiansen<\/strong><\/p>\n Ribe Landevej 37\u00a0<\/strong> Email: mch(at)km.dk<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Sidste s\u00f8ndag efter Helligtrekonger | 29.01.2013 | Matth\u00e6us 17,1-9 | Af Marianne Christiansen | Og s\u00e5 gik de ned ad bjerget, og der var heller ikke tid at fort\u00e6lle nogen om oplevelsen p\u00e5, for straks de kom ned, var der en far, der havde brug for hj\u00e6lp til sin syge s\u00f8n, og siden gik det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":3859,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,853,108,111,667,611,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-16116","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-17-chapter-17-matthaeus","category-marianne-christiansen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16116","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=16116"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16116\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16117,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16116\/revisions\/16117"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3859"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=16116"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=16116"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=16116"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=16116"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=16116"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=16116"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=16116"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n
\n6100 Haderslev<\/strong><\/p>\n