Jeg fik engang en ny kollega et i et nabosogn, der hvor jeg var pr\u00e6st dengang. En dygtig, yngre pr\u00e6st med mod p\u00e5 livet, pr\u00e6stegerningen og konfirmationsforberedelsen. Denne nye pr\u00e6sts konfirmander skulle naturligvis g\u00e5 i kirke henved ti gange i l\u00f8bet af deres konfirmationstid. Det var b\u00e5de b\u00f8rn og for\u00e6ldre indforst\u00e5ede med. Pr\u00e6sten skulle s\u00e5 holde n\u00f8je \u00f8je med hvem, der var til hvad og hvor mange gange. Der blev sat krydser og talt op og skrevet ned og gjort ved. Imidlertid gik det s\u00e5dan, at pr\u00e6sten satte krydserne lidt tilf\u00e6ldigt. Det kunne v\u00e6re, at Anastasia fik tre krydser, selvom hun aldrig havde sat sine ben i kirken til en gudstjeneste, mens Victor, der havde v\u00e6ret der fire gange allerede, kun havde et kryds i protokollen. Thor var r\u00f8dgl\u00f8dende, for han havde i hvert fald siddet til b\u00e5de d\u00e5bsgudstjeneste og h\u00f8jmesse op mod fem gange, men han havde kun f\u00e5et to krydser. Emma, derimod, havde v\u00e6ret der en enkelt gang og have allerede netop fem af de forj\u00e6ttede krydser. Dengang var der ikke opfundet nogen sociale medier. Ingen Facebook, ingen Twitter, ingen Instagram, og shirtstorm var noget man forbandt med de ulidelige uger i marts, hvor der blev k\u00f8rt gylle ud p\u00e5 markerne. Men havde man kendt til den moderne betydning af begrebet shirtstorm, ville man sige, at denne pr\u00e6st kom ud i en veritabel en af slagsen. For\u00e6ldrene var rasende! De klagede. Havde vi haft en pave i kirken, var han helt sikkert blevet involveret. M\u00e5ske endda ombudsmanden. Hvad lignede det, at Emma havde f\u00e5et ufortjente krydser, n\u00e5r nu Victor i virkeligheden havde fortjent dem? Og hvad med Anastasia, der aldrig havde v\u00e6ret til stede, og nu sad hun s\u00e5m\u00e6nd og kunne bryste sig af hele tre krydser? Emmas mor var ikke med i storml\u00f8bet mod pr\u00e6sten, for hun syntes egentlig, at Emma var en god pige, der ofte sad i h\u00e5ndboldhallen og t\u00e6nkte p\u00e5 kirken og kammeraterne i den, og det kunne vel v\u00e6re lige s\u00e5 fint. Thors far overvejede, om man skulle skrive en kronik om det i Berlingeren, for nu stod s\u00e6derne da helt for fald med en snydende og bedragende pr\u00e6st, der var dybt uretf\u00e6rdig og utrov\u00e6rdig i sin krydsnotering. Det var for galt, var det.<\/p>\n
Klassefor\u00e6ldrer\u00e5det indkaldte til forsamling, hvor pr\u00e6sten skulle komme og st\u00e5 skoleret for sine fors\u00f8mmelser. S\u00e5 langt, s\u00e5 godt. Pr\u00e6sten m\u00f8dte op, og pr\u00e6stens indl\u00e6g bestod af evangelisk h\u00f8jtl\u00e6sning, nemlig den lignelse, som ogs\u00e5 jeg lige har l\u00e6st h\u00f8jt. Det, som pr\u00e6sten var ude i, var et p\u00e6dagogisk eksperiment, hvor hun overfor konfirmanderne ville s\u00e6tte en diskussion om retf\u00e6rdighed og det, som ofte kaldes \u201ddet er snyd\u201d i gang. Det lykkedes vist kun alt for godt i dette tilf\u00e6lde. Tingene faldt til ro igen i sognet, da hun bekendtgjorde, at hun havde helt styr p\u00e5, hvem der havde v\u00e6ret hvor og hvorn\u00e5r og til hvad s\u00e5ledes, at den v\u00e6ldigt jordiske retf\u00e6rdighed kunne ske fyldest overfor Thor, Victor, Emma og de andre. Hun ville bare vise, at retf\u00e6rdigheden, n\u00e5r den er Guds, kan v\u00e6re anderledes end den menneskelige retf\u00e6rdighed.<\/p>\n
Pr\u00e6sten ville \u2013 med andre ord – demonstrere lignelsen om arbejderne i ving\u00e5rden! Hmmm. Ja. Det er en dejlig lignelse, n\u00e5r man sidder godt og trygt i sin stilling, sit sted og sin sammenh\u00e6ng. Man kan sagtens acceptere, at dem, der arbejdede kun en liden stund, skulle have samme l\u00f8n som den, der arbejdede fra morgenstunden, der var s\u00e5 \u00e5rle, at det stadig var m\u00f8rkt. For ving\u00e5rdsejeren, dvs. Gud i lignelsen, kan jo g\u00f8re med den l\u00f8n, som han betaler til sine arbejdere, alts\u00e5 os, som han vil. Det kan man sige, n\u00e5r man s\u00e5dan er p\u00e5 passende afstand af det hele. Men som historien om min nabopr\u00e6st fort\u00e6ller, er det noget sv\u00e6rere at acceptere dette uretf\u00e6rdige system, hvis det ber\u00f8rer mig eller mine s\u00e5dan helt personligt. I det hele taget har vi det nok med at identificere os med de arbejdere, der m\u00f8dte tidligt. Ja, man undrer sig over, at hvem dem, der m\u00f8dte sent, i grunden er, for man h\u00f8rer aldrig noget fra dem. Det er de tidlige arbejdere, vi altid h\u00f8rer fra. Det er i den situation, at vi f\u00f8ler, at vi virkelig har noget at protestere imod. Gik jeg glip af noget, og hvis skyld var det?<\/p>\n
Nu kan man sige, at hvis lignelsen rent faktisk omhandlede arbejdsmarkedet, var det naturligvis noget v\u00e6rre noget. Selvf\u00f8lgelig er det s\u00e5dan, at to kasseassistenter skal have samme betaling for samme arbejde, hvis de har samme anciennitet, ligesom m\u00e6nd og kvinder skal have det samme \u2013 (n\u00e5\u00e5h nej, s\u00e5dan er det jo ikke derude i virkeligheden). Og det kan man godt blive sur over. Men hvad der er retf\u00e6rdigt og uretf\u00e6rdigt p\u00e5 arbejdsmarkedet eller i konfirmandstuen er ikke det, som det handler om i dagens evangelium. Det handler ikke om snyd! Det handler om n\u00e5de; det er noget om n\u00e5de. Man kan ogs\u00e5 kalde det kristentroens eller m\u00e5ske k\u00e6rlighedens matematik. For i kristentroen eller i k\u00e6rligheden er det ikke n\u00f8dvendigvis s\u00e5dan, at regnestykket g\u00e5r op i traditionel forstand. Her er det s\u00e5dan, at 1 er lig med 99 \u2013 alts\u00e5 n\u00e5r \u00e9t bortl\u00f8bet f\u00e5r er lige s\u00e5 meget v\u00e6rd som 99 andre f\u00e5r, der er blevet p\u00e5 deres plads; eller n\u00e5r den sidste skal blive den f\u00f8rste; eller n\u00e5r 1 denar er lig med 12 timers arbejde, og 1 denar er lig med 1 times arbejde. Det g\u00e5r matematisk set og overenskomstm\u00e6ssigt set slet ikke op, men i n\u00e5den g\u00e5r det op. For Gud er aldrig sm\u00e5lig. Han er god. Han ser ikke p\u00e5, hvem der kommer f\u00f8rst og sidst til kristentroen og p\u00e5, hvor flittig man har v\u00e6ret med sit kristne liv. Han g\u00e5r ikke og knirker over, at det da ogs\u00e5 er for galt med den og den, som har gjort eller ikke gjort s\u00e5dan og s\u00e5dan. Han \u00f8ser sin k\u00e6rlighed ud over alle hoveder, skurvede som knap s\u00e5 skurvede, h\u00e5rdt arbejdende som knapt s\u00e5 h\u00e5rdt arbejdende. Det er simpelthen s\u00e5 uretf\u00e6rdigt! Men hvis man i et \u00e6rligt \u00f8jeblik kigger tilbage over sit liv og m\u00e5ske endda indr\u00f8mmer, at man ikke altid har v\u00e6ret blandt de tidlige arbejdere, ja, s\u00e5 er det faktisk ganske betryggende, at Gud ikke er helt s\u00e5 n\u00f8jeregnende i sin matematik over livet, som vi er.<\/p>\n
Om lidt er der altergang her i kirken. Der ser man i grunden tydeligt, hvordan Gud administrerer sin k\u00e6rlighed og sin n\u00e5de til mennesker. N\u00e5r man g\u00e5r til alters, f\u00e5r man ikke en denar, alts\u00e5 en m\u00f8nt, men man f\u00e5r noget, der ligner, nemlig en oblat. Det f\u00e5r alle, der g\u00e5r til alters. Det er ikke s\u00e5dan, at de, der regner sig for mere fortjenstfulde end andre, f\u00e5r tre oblater, mens andre, knap s\u00e5 ih\u00e6rdige, f\u00e5r to eller bare en for slet ikke at tale om slet ikke nogen oblat. Nej, alle f\u00e5r en, stor som lille, ung som gammel, dem, der g\u00e5r f\u00f8rste gang til alters, og dem, der har kn\u00e6let hundredevis af gange. Alle f\u00e5r samme denar, samme l\u00f8n og samme oblat \u2013 helt uanset bev\u00e6ggrunde, m\u00f8nstre og forestillinger om dette og hint. Det er for alle \u2013 alle f\u00e5r en oblat, eller man kunne m\u00e5ske sige: Alle for en, nemlig for og fra Gud. N\u00e5r det er s\u00e5dan med altergangen, er det, fordi vi har h\u00f8rt Jesu lignelse om arbejderne i ving\u00e5rden. S\u00e5 ved vi, at de sidst ankomne har lige s\u00e5 meget p\u00e5 kontoen som den f\u00f8rst ankomne. S\u00e5dan er det med n\u00e5dens matematik. Ved alterbordet er vi alle ving\u00e5rdsarbejdere af Guds n\u00e5de, vi er alle en del af f\u00e6llesskabet, vi f\u00e5r alle Guds godhed at smage. Og der bliver ikke sat nogen krydser! Amen.<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Leise Christensen<\/strong><\/p>\n DK 8200 Aarhus N<\/strong><\/p>\n Email: lec(at)km.dk<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Septuagesima | 05.02.23 |\u00a0Mt 20,1-16 |\u00a0Leise Christensen | Jeg fik engang en ny kollega et i et nabosogn, der hvor jeg var pr\u00e6st dengang. En dygtig, yngre pr\u00e6st med mod p\u00e5 livet, pr\u00e6stegerningen og konfirmationsforberedelsen. Denne nye pr\u00e6sts konfirmander skulle naturligvis g\u00e5 i kirke henved ti gange i l\u00f8bet af deres konfirmationstid. Det var b\u00e5de […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16222,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,139,218,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-16187","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-20-chapter-20","category-leise-christensen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16187","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=16187"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16187\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17084,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16187\/revisions\/17084"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16222"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=16187"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=16187"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=16187"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=16187"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=16187"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=16187"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=16187"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}