Som en kontrast til den voldsomme verden, vi lever i, m\u00f8der os denne s\u00f8ndag morgen en meget rolig historie. En historie om en bondemand, der trasker afsted hen over marken. Posen med s\u00e6dekorn h\u00e6nger hen over hans venstre hofte, mens den h\u00f8jre h\u00e5nd med rolige, rytmiske bev\u00e6gelser griber ned i posen efter en h\u00e5ndfuld korn. S\u00e5 \u00e5bner han h\u00e5nden og kaster kornet ud over marken. \u00a0Skridt for skridt. T\u00e5lmodigt. Vedholdende og st\u00e6digt.<\/p>\n
Se det for jer! Det er jo f\u00f8r s\u00e5maskinens tidsalder. Denne fort\u00e6lling zoomer vores blik ind op bondens fyldte n\u00e6ve, der \u00e5bner sig og spreder kornet ud i store bev\u00e6gelser, s\u00e5 der ogs\u00e5 falder noget langt udenfor marken.<\/p>\n
Det skal vi se for os: roen i bondens bev\u00e6gelser og den store h\u00e5nd fuld af korn \u2013 fuld af velsignelse, var jeg lige ved at sige. Og s\u00e5 skal vi se for os, hvordan han ubekymret \u00e5bner h\u00e5nden \u2013 s\u00e5 noget falder p\u00e5 vejen, noget p\u00e5 klippen, noget falder lige midt i tidslerne. Og s\u00e5 er der ogs\u00e5 noget, der falder ned i den gode, fede jord.<\/p>\n
Jesus vil m\u00e5ske med sin fort\u00e6lling f\u00e5 os til at f\u00f8lge i bondemandens rolige spor og f\u00f8lge hans blik, n\u00e5r han l\u00f8fter det fra plovfurens sn\u00e6vre, afgr\u00e6nsede linje og kaster sine fr\u00f8 gavmildt og gr\u00e6nsel\u00f8st ud til h\u00f8jre og venstre \u2013 uden at bekymre sig om, hvor de rammer.<\/p>\n
Ja, lad os l\u00f8fte blikket op fra vores eget livs plovfure og se det store billede og d\u00e9r finde troen p\u00e5 den overraskende drejning af vores egen historie. Der kan komme noget godt op af den stenede grund!<\/p>\n
M\u00e5ske handler fort\u00e6llingen om at tro og h\u00e5be. Og det har vi brug for. Mere nu end nogensinde. Verden rystes af jordsk\u00e6lv og krig og nye kriser, der hele tiden dukker op. Der sker s\u00e5 meget i verden. Det har der altid gjort \u2013 men vi er til overm\u00e5l informeret om alt hvad der sker, og frygten for livets ustabilitet er blevet sv\u00e6rere at negligere. Hvad skal der blive af os?<\/p>\n
Troen og h\u00e5bet ligger sommetider i os som et lille, skr\u00f8beligt fr\u00f8 i en mark fyldt med tidsler. Og det bliver ikke umiddelbart bedre af, at Jesus skal have sagt de mystiske ord: De skal se og se, men intet forst\u00e5! Og h\u00f8re og h\u00f8re, men intet fatte! <\/em><\/p>\n Det er der ikke meget tr\u00f8st i. Er tr\u00f8sten, troen og h\u00e5bet kun for de f\u00e5? Nej, det er det ikke. Men sommetider er vi b\u00e5de blinde og d\u00f8ve for det h\u00e5b, der ligger i livet selv og som Gud med \u00e5ben h\u00e5nd har lagt ind i verden fra skabelsen i tidernes morgen.<\/p>\n Det handler om at l\u00f8fte blikket.<\/p>\n Fort\u00e6llingen her er jo slet ikke sv\u00e6r at fatte. Det er der ikke nogen af Jesu historier, der er. Tv\u00e6rtimod er de meget ligefremme og henter scener, billeder og begivenheder fra det almindelige hverdagsliv.<\/p>\n Det man skal v\u00e6re lidt v\u00e5gen for – det er at opdage den overraskende vending. Der gemmer sig altid en overraskelse i fort\u00e6llingen, som udfordrer vores egen erfaring og det vi fatter og forst\u00e5r.<\/p>\n Men det er hele pointen. At vi skal befinde os midt imellem det, vi forst\u00e5r, og det vi ikke forst\u00e5r og m\u00e5 undre os over. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: det er i brydningen mellem det, vi forst\u00e5r og det, der ligger udenfor vores fatteevne, at der sker noget v\u00e6sentligt.<\/p>\n Som i d\u00e5ben og nadveren. Vandet er i d\u00e5ben mere end vand, og br\u00f8det og vinen er i nadveren mere end br\u00f8d og vin. Og det mere, der er \u2013 det er det, der \u00e5bner vores \u00f8jne og flytter vores blik. Og m\u00e5ske er det netop det, der er tro: at flytte blikket.<\/p>\n Se nu denne bondemand. Ham kender vi godt, selvom vi ikke kender s\u00e5dan en bondemand fra gamle dage, der g\u00e5r og s\u00e5r med h\u00e5nden. Det skulle lige v\u00e6re \u201dbonder\u00f8ven\u201d fra TV. Men vi ved godt, hvad det vil sige at s\u00e5 marken til med s\u00e5s\u00e6d.<\/p>\n Vi forst\u00e5r ogs\u00e5, at der er noget s\u00e6rligt ved ham her. For han faktisk ikke nogen ret god bonde, s\u00e5dan som han g\u00e5r og rammer ved siden af med sine korn. Han virker ufokuseret og sk\u00f8desl\u00f8s og en bonde, der hurtigt vil g\u00e5 konkurs, hvis det forts\u00e6tter p\u00e5 den m\u00e5de.<\/p>\n Det forst\u00e5r vi ogs\u00e5 \u2013 men vi forst\u00e5r ikke hvorfor? Hvad kan v\u00e6re vigtigere end en flot h\u00f8st? Det er det overraskende. Det er der, vi skal standse op og l\u00f8fte blikket.<\/p>\n Det g\u00e6lder ogs\u00e5 en anden af Jesu fort\u00e6llinger, hvor en ving\u00e5rdsejer \u2013 eller virksomhedsleder, som vi ville kalde det i dag \u2013 giver alle sine ansatte n\u00f8jagtig samme l\u00f8n, selvom de ikke arbejder lige mange timer. Der er nogen p\u00e5 fuldtid, halv tid og kvart tid. Men de f\u00e5r alle sammen, n\u00e5r dagen er forbi, den n\u00f8jagtig samme dagsl\u00f8n.<\/p>\n Hvor bondemanden bare virker uklog, s\u00e5 er denne virksomhedsejer jo direkte urimelig og uretf\u00e6rdig. Men her g\u00e6lder det om at l\u00f8fte blikket. Det er Jesus, der fort\u00e6ller \u2013 og han vil \u00e5bne vores \u00f8jne for, at der g\u00e6lder en anden lov \u2013 og det er Guds lov. Som der st\u00e5r hos profeten Esajas: Jeres planer er ikke mine planer og jeres veje er ikke mine veje \u2013 siger Gud Herren. <\/em><\/p>\n Gud l\u00f8nner ikke, som vi er vandt til at blive l\u00f8nnet. Gun l\u00f8nner ikke efter fortjeneste, men lader regnen falde og solen skinne p\u00e5 onde s\u00e5vel som gode. Selv n\u00e5r vi krummer os sammen af skam og skyld og fortrydelse, \u00e5bner Gud sin milde h\u00e5nd og lader solen st\u00e5 op over mit liv og giver mig endnu en dag. Endnu en mulighed for at takke og elske og g\u00f8re det godt igen, som jeg har \u00f8delagt.<\/p>\n Og Gud s\u00e5r ikke sin mark til som en almindelig klog bondemand, der udv\u00e6lger den gode jord p\u00e5 forh\u00e5nd. Gud vover, at han m\u00e5ske satser forg\u00e6ves og spilder den gode s\u00e5s\u00e6d p\u00e5 t\u00f8rre, stenede marker.<\/p>\n Men n\u00e5r vi f\u00e5r \u00e5bnet vores \u00f8jne, kan vi m\u00e5ske godt se meningen med, at den t\u00f8rre, stenede mark har endnu mere brug for en chance mere. Brug for, at der m\u00e5ske bare er et enkelt lille fr\u00f8, der vil sl\u00e5 rod.<\/p>\n Derfor elsker Gud \u00f8dselt, rundh\u00e5ndet og tilgivende. Ikke fordi det er lige meget, hvad vi g\u00f8r og hvordan vi lever. Det er ikke lige meget, om vi g\u00f8r Guds frodige agre til slagmarker og vores hjerter h\u00e5rde som sten. Men Guds n\u00e5de er \u00f8dsel og rundh\u00e5ndet, fordi det s\u00e5 kan v\u00e6re den rammer lige pr\u00e6cis d\u00e9r, hvor der er allermest brug for det.<\/p>\n Derfor gik Gud selv ind i en verden fyldt med tidsler og h\u00e5rd jord, i stedet for at holde sig langt v\u00e6k. For at plante tro og h\u00e5b d\u00e9r, hvor der er allermest brug for det. Det er her, hos os. Hos dig og mig. Og her er vi netop samlet om Jesus, der med sin fort\u00e6lling l\u00f8fter vores blik for den ufortjente gl\u00e6de og den gode drejning af historien. Den m\u00e5 vi ikke opgive \u2013 hverken i vores eget liv eller ude i verden.<\/p>\n Kimen til, at noget smukt og godt kan vokse, er plantet. K\u00e6rligheden blomstrer midt i den h\u00e5rde virkelighed. Med omsorg og varme, latter og f\u00e6llesskab. Verden er velsignet, og en gang imellem begynder det at vokse midt i krigens r\u00e6dsler, midt i ruinerne, midt i dagligdagens b\u00f8vl \u2013 ja midt i alt det liv, der kan se ret fortabt og h\u00e5bl\u00f8st ud.<\/p>\n Det er det, der er syndernes forladelse. At vi mennesker for Gud er mere end h\u00e5bl\u00f8s klippegrund. Vi er med al vores t\u00f8rhed og stenede hjerter stadig grobund for Guds ord og vilje og k\u00e6rlighed.<\/p>\n Selv det mindste fr\u00f8 kan blive til et stort tr\u00e6. Selv de mest h\u00e5bl\u00f8se sk\u00e6bner kan vendes til noget godt. Selv de mest h\u00e5bl\u00f8se situationer kan med Guds kraft opst\u00e5 til en ny dag.<\/p>\n Evangeliet til i dag taler ind i h\u00e5bl\u00f8sheden og siger: der er forskel p\u00e5 at se klart og se langt. Vi skal ikke holde op med at se klart og se virkeligheden i \u00f8jnene. Men vi skal ogs\u00e5 se langt og lade troen \u00e5bne vores \u00f8jne for det store billede og den store historie.<\/p>\n Der er ikke noget, der er fortalt f\u00e6rdigt, f\u00f8r Gud har sagt det sidste ord. Og Gud giver ikke op. Det skal vi heller ikke. Vi skal se frem og tro p\u00e5 den uventede drejning af historien. Vi skal turde bevare h\u00e5bet. Og s\u00e5 skal vi pr\u00f8ve at leve lige s\u00e5 rundh\u00e5ndet og \u00f8dsel med vores liv som den ukloge bondemand.<\/p>\n Til sidst g\u00e5r det, som Gud i sin godhed vil. AMEN<\/p>\n Sognepr\u00e6st Eva Holmegaard Larsen<\/strong><\/p>\n N\u00f8debovej 24, N\u00f8debo, 3480 Fredensborg<\/strong><\/p>\n E-mail: ehl(at)km.dk<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Seksagesima | 12.02.2023 | Markus 4,1-20 | Af Eva Holmegaard Larsen | Som en kontrast til den voldsomme verden, vi lever i, m\u00f8der os denne s\u00f8ndag morgen en meget rolig historie. En historie om en bondemand, der trasker afsted hen over marken. Posen med s\u00e6dekorn h\u00e6nger hen over hans venstre hofte, mens den h\u00f8jre h\u00e5nd […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4343,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,157,853,108,111,1231,149,349,3,671],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-16754","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-eva-holmegaard-larsen","category-kapitel-4-chapter-4-markus","category-kasus","category-nt","category-sexagesimae"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16754","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=16754"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16754\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16755,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16754\/revisions\/16755"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4343"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=16754"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=16754"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=16754"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=16754"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=16754"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=16754"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=16754"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n