Det diskuteres i \u00f8jeblikket, om vi skal have \u00e6ndret d\u00e5bsritualet. Mange pr\u00e6ster mener, at det er gammeldags, og at folk ikke forst\u00e5r det. Og hvad s\u00e5? Der er ingen af os, der forst\u00e5r d\u00e5ben.\u00a0 Hvordan skulle vi forst\u00e5, hvor smukt det er, at vi i d\u00e5ben f\u00e5r del i Guds rige. D\u00e5ben er et mysterium, som man ikke kan begribe med sproget. Det er en misforst\u00e5else at tro, man kan finde en sproglig genvej til mysteriet. N\u00e5r det g\u00e6lder mysterier, er der ikke noget, der hedder \u201dat sige det mere direkte, s\u00e5 alle kan forst\u00e5 det\u201d. Hvis man begynder at pille for meget ved d\u00e5bsritualets ordlyd, kan det ende med, at teologien ogs\u00e5 bliver \u00e6ndret. I dag er der for eksempel pr\u00e6ster, der ikke kan lide, at vi beder om, at barnet m\u00e5 blive Guds barn ved d\u00e5ben. De mener, at hvert eneste barn i hele verden er Guds barn. Og det er en smuk tanke. Men hvad hvis det ikke er rigtigt, og vi kun bliver Guds barn gennem d\u00e5ben? Jeg er s\u00e5 lykkelig for, at mit barnebarn er blevet d\u00f8bt. Og jeg er stolt af, at min s\u00f8n og svigerdatter har taget en \u00e5ndelig beslutning p\u00e5 barnets vegne. De fleste for\u00e6ldre skal nok s\u00f8rge for, at barnet f\u00e5r sund mad, kommer i gode institutioner og skoler. For\u00e6ldre tr\u00e6ffer tusind af valg p\u00e5 deres b\u00f8rns vegne. Hvorfor vil de s\u00e5 ikke tr\u00e6ffe det \u00e5ndelige valg, at lade deres barn d\u00f8be? De siger: \u201dB\u00f8rnene skal selv bestemme\u201d. Sludder og vr\u00f8vl. Det er os for\u00e6ldre, der bestemmer, hvilken tro vores barn skal have. Og er barnet ikke enig med vores valg som voksen, er det frit stillet til at g\u00f8re, hvad det vil.\u00a0 Der er mange grunde til at lade sit barn d\u00f8be. For det f\u00f8rste d\u00f8ber vi, fordi Jesus blev d\u00f8bt. Hvis han ikke var blevet d\u00f8bt, havde vi ikke haft nogen d\u00e5b. For det andet d\u00f8ber vi, fordi Jesus siger, at vi skal. \u201dG\u00e5 derfor hen og g\u00f8r alle folkeslagene til mine disciple, idet I d\u00f8ber dem i Faderens og S\u00f8nnens og Hellig\u00e5ndens navn\u201d.\u00a0 Og for det tredje d\u00f8ber vi, fordi vi elsker vores b\u00f8rn s\u00e5 h\u00f8jt, at vi vil g\u00f8re deres univers k\u00e6mpe stort. Det er ikke kun jorden og alle jordens pragtfulde gaver, de skal have gl\u00e6de af. De skal ogs\u00e5 have himlens gaver, et \u00e5ndeligt liv, trygheden ved at vide sig elsket af en k\u00e6rlig Gud. Tatoveringer er blevet meget popul\u00e6re. Hver by har et sted, hvor man kan blive tatoveret. Men den smukkeste tatovering f\u00e5r man her i kirken. Ved d\u00e5ben tegner jeg et kors foran barnets ansigt og bryst, s\u00e5 alle d\u00f8bte begejstret, kan t\u00e6nke: \u201dGudsfingrene grande, slog kors for min pande, Guds enb\u00e5rnes r\u00f8st, slog kors for mit bryst, nu kan ingen Dj\u00e6vel mig skade\u201d. Netop ved at lade os d\u00f8be og ved at lade vores b\u00f8rn d\u00f8be, tager vi parti for k\u00e6rligheden og indleder vores modstandskamp mod al den ondskab, der findes i os selv og i verden.<\/p>\n
I n\u00e6ste uge st\u00e5r jeg ved det sted, hvor Jesus blev d\u00f8bt i Jordanfloden af sin f\u00e6tter Johannes D\u00f8beren. Det hedder Qasr el-Yahud. Pilgrimme er valfartet til Jesus\u2019 d\u00e5bssted i hundredvis af \u00e5r og ladet sig d\u00f8be eller velsigne i floden. Men i 1967 br\u00f8d seksdagskrigen ud mellem Israel p\u00e5 den ene side og Jordan, Syrien, \u00c6gypten og Irak p\u00e5 den anden side. Hele omr\u00e5det blev mineret med over 6000-7000 miner. I 50 \u00e5r har d\u00e5bsstedet ligget \u00f8de hen som et andet Tornerose slot. F\u00f8rst de sidste par \u00e5r er minerne langsomt blevet fjernet og snart vil de forladte kirker ved floden komme i brug igen og alle kan i slutningen af dette \u00e5r uden fare komme frem til helligstedet. Tanken sl\u00e5r mig, at vejen til d\u00e5ben i dag er ved at blive mineret. Hvis vi mener, at det er b\u00f8rnene selv, der skal bestemme om de skal d\u00f8bes eller ej, har vi gjort d\u00e5ben total ligegyldig. En m\u00e6slingeepidemi er p\u00e5 vej til at brede sig, fordi for\u00e6ldre er tankel\u00f8se nok til ikke lade deres b\u00f8rn vaccinere. Hvad sker der, hvis for\u00e6ldrene er tankel\u00f8se nok til ikke at lade deres b\u00f8rn d\u00f8be? Kan det medf\u00f8re en epidemi af gudl\u00f8shed, \u00e5ndl\u00f8shed, manglende holdning til, at fundamentet i vores kultur er kristendommen? D\u00e5ben er mineret p\u00e5 grund af farlige p\u00e5stande om, at d\u00e5ben ikke er s\u00e6rlig vigtig. Men det er den. D\u00e5ben er et mysterium, en udgang og indgang til evigheden, hvis betydning er umulig at fatte. Hvis man er i tvivl om hvorvidt man skal lade sit barn d\u00f8be, d\u00f8b det af ren og sk\u00e6r k\u00e6rlighed til Kristus og barnet.<\/p>\n
En af vores tidligere politikere p\u00e5st\u00e5r at d\u00e5b og omsk\u00e6relse er det samme. Det er det absolut ikke. Den blodige omsk\u00e6relse hos j\u00f8der og muslimer kan drengeb\u00f8rnene ikke omg\u00f8re. De kan ikke f\u00e5 sat deres forhud p\u00e5 igen som voksne. Men d\u00e5ben kan omg\u00f8res. Som d\u00f8bt er man fri \u2013 ogs\u00e5 efter d\u00e5ben til at ville noget andet. Og netop den kristne d\u00e5bs mildhed, det lunkne vand over barnets hoved, de to luftkors, de k\u00e6rlige b\u00f8nner, de smukke l\u00e6sninger om Guds n\u00e5de, muligheden for at frav\u00e6lge sin d\u00e5b, afsl\u00f8rer at kristendommen er en religion hvor k\u00e6rlighed, n\u00e6nsomhed, frihed, varsomhed over for skabningen er yderst vigtig. Men samtidig afsl\u00f8rer d\u00e5ben ogs\u00e5, at kristne har gang i en modstandskamp mod ondskaben, som skal intensiveres i den kommende faste. For d\u00e5ben indledes med, at den d\u00f8bte siger ja til at forsage Dj\u00e6vlen og alle hans gerninger og alt hans v\u00e6sen. Og i denne modstandskamp er vi godt beskyttet med et \u00e5ndeligt panser. Vi m\u00e5 aldrig glemme f\u00f8lgende: \u201dGudsfingrene grande, slog kors for min pande, Guds enb\u00e5rne r\u00f8st, slog kors for mit bryst, nu kan ingen Dj\u00e6vel mig skade\u201d. Gud i vold. Amen.<\/p>\n
—<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Poul Joachim Stender
\nDK 4060 Kirke S\u00e5by
\npjs(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Fastelavn | 19.02.2023 |\u00a0Matth\u00e6us 3,13-17 |\u00a0Poul Joachim Stender | Det diskuteres i \u00f8jeblikket, om vi skal have \u00e6ndret d\u00e5bsritualet. Mange pr\u00e6ster mener, at det er gammeldags, og at folk ikke forst\u00e5r det. Og hvad s\u00e5? Der er ingen af os, der forst\u00e5r d\u00e5ben.\u00a0 Hvordan skulle vi forst\u00e5, hvor smukt det er, at vi i d\u00e5ben […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16923,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,676,3,232,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-16969","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-03-chapter-03-matthaeus","category-nt","category-poul-joachim-stender","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16969","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=16969"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16969\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16970,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/16969\/revisions\/16970"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16923"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=16969"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=16969"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=16969"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=16969"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=16969"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=16969"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=16969"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}