Fristelser og motiver fra hverdagen. Aforismer skrevet hen over teksten til 1. s\u00f8ndag i fasten 1. tekstr\u00e6kke<\/strong><\/p>\n Hver dag kikker jeg op mod himlen, hvert sekund kikker himlen ned p\u00e5 mig.<\/p>\n Jeg tror ikke p\u00e5 k\u00e6rlighed, fordi k\u00e6rlighed er relationsl\u00f8st. Den er en platonisk d\u00e5rlig ide uden substans. Til geng\u00e6ld er jeg sikker p\u00e5, at forelskelse og elske findes; at elske er en nedbrydning af k\u00e6rlighed. K\u00e6rlighed og had h\u00e6nger sammen, den samme relation findes ikke i forelskelsen.<\/p>\n I Forelskelsen er der heller ingen forskel mellem krop, \u00e5nd og \u00e5ndedr\u00e6t. Man puster, halter og tr\u00e6kker vejret p\u00e5 en anden m\u00e5de, n\u00e5r man er forelsket. K\u00e6rlighed giver astma og minder \u00e9n om indbegrebet af trivialitet og opbyggelig ligegyldighed.<\/p>\n Gud skabte mennesket af elskov og ikke af k\u00e6rlighed. Elsk hinanden og glem k\u00e6rligheden, den findes ikke. Gud sagde: Lad der blive elskov, og der blev k\u00e6rlighed. Det var en menneskelig fejl.<\/p>\n Hvorfor skal kirken have et logo, n\u00e5r den har verdens bedste symbol?<\/p>\n Bededagsferien handler om forholdet mellem sekularisme og anti-sekularisme, mellem profan og sakral. Det handler ikke om stat og kirke. Det g\u00f8r det for biskopperne, men ikke for fagforeningen, sk\u00f8nt b\u00e5de biskopper og fagforening er socialdemokrater.<\/p>\n Det er en underlig konstellation: Kirken er ligeglad med bededag, men de er ikke ligeglad med sekularismen. Fagforeningerne fanger det hele.<\/p>\n Biskopper har nok at g\u00f8re med sygemeldinger, sexisme, klimapolitik og integration. Selv provster er langtidssygemeldte. Her g\u00e5r det godt, send flere penge. Vi savner jer!<\/p>\n Det pr\u00e6stelige kald er ikke eksisterende. Provster er blevet forandringsagenter – har jeg h\u00f8rt. En upoetisk fattig titel, der intet siger. Det er en del af kirkens management. Provster vil v\u00e6re ledere, men er aldrig blevet det. Det samme g\u00e6lder for biskopper. De ved det blot ikke selv.<\/p>\n Det er sv\u00e6rt at finde folkekirken i denne sammenh\u00e6ng. Vi laver segmentunders\u00f8gelser, pr\u00f8ver at finde os til rette i en modernitet, vi lefler for og aldrig kan leve op til. Kirkens Genm\u00e6le?<\/p>\n N\u00e5r jeg kommer hjem til mig selv, vil jeg hilse p\u00e5 b\u00e5de de d\u00f8de og de levende; jeg vil kaste mig i st\u00f8vet og skue mod himlen og t\u00e6nke p\u00e5 en tid, som var engang. Det handler om sm\u00e5 ting: en jernbane, en nedlagt kro, huse der smider sminke, en lille pige der mangler t\u00e6nder, puckmaxi og Hof og d\u00e5rlig samvittighed. Jeg kender det godt: alt det, man gjorde og ikke fik gjort, st\u00e5r tilbage lidt kroget og uforl\u00f8st. Jeg er nu hjemme og intet har \u00e6ndret sig. Det kan jeg godt lide.<\/p>\n Jeg tror, fordi jeg g\u00e5r i kirke.<\/p>\n Jeg har aldrig forst\u00e5et udtrykket: N\u00e5r livet bliver for stort. Hvad er det?<\/p>\n Jeg tvivler p\u00e5 \u00e6gte k\u00e6rlighed. Skal k\u00e6rligheden v\u00e6re \u00e6gte, er den uden lidenskab. Det hedder: beskidt k\u00e6rlighed. Den er meget \u00e6gte, vil jeg tro.<\/p>\n Vi taler om ensomhed, fordi vi savner f\u00e6llesskab. Vi er antiindividualister. Sartre skrev en roman med titlen \u201dEnsom blandt mennesker\u201d. Hans problem var modsat nok f\u00e6llesskabet, fordi det ber\u00f8vede mennesket autentisitet. Ensomhed er i dag et problem, fordi identitet ikke er eksistentialistisk men kommunitaristisk \u2013 vi er ensomhedsforskr\u00e6kkede i vores ensomhed efter et f\u00e6llesskab, der ikke findes.<\/p>\n Jeg er blevet \u00e6ldre. Det har jeg det godt med. Somme tider sp\u00f8rger jeg mig selv: Hvad vil du med dit liv. Som regel glemmer jeg det og g\u00e5r et andet sted hen. Hvor jeg g\u00e5r, ender det som regel samme sted. Mit liv er ingenting i bev\u00e6gelse, noget som kun er, mens det foreg\u00e5r; en konstant usikkerhed p\u00e5 vej mod horisonter, der er stabile. Det sidste er Vor Herres skyld.<\/p>\n Kan man bruge tredivernes eksistentialisme til noget i dag? Hvem l\u00e6ser Tom Kristensen og Hermann Hesse? L\u00e6ser man den franske udgave, Sartre mfl? I firserne havde vi de unge vilde, der var sorte l\u00e6dert\u00f8jseksistentialister. Hvad med i dag? Er eksistentialisme realisme; antiidentitet?<\/p>\n Stemninger som angst og fortvivlelse er ikke eksistentielle, men patologiske og diagnostiske. De nye grundstemninger er ensomhed og kedsomhed. Det \u00e6ndrer noget, vil jeg tro.<\/p>\n Man bliver \u00e6ldre med alderen. Mennesker forsvinder, venner fortaber sig i horisonten, for\u00e6ldre er her ikke mere. Jeg husker deres ligegyldigheder og trivialiteter, de kom forbi og forsvandt igen. Nu er jeg mig selv uden dem, og det er en ny m\u00e5de at finde sig selv p\u00e5. En dag vil jeg ikke v\u00e6re her mere og andre vil forh\u00e5bentligt sige det samme. Det h\u00e5ber jeg da.<\/p>\n I aften vil jeg v\u00e6re optimist.<\/p>\n Jeg blev ramt af en bil; lagde krop til forholdet mellem objekt og subjekt. Kroppen forbinder menneske med virkelighed, n\u00e5r man bliver ramt. Jeg ender p\u00e5 bilens k\u00f8ler, ser ind i forruden og opdager et ansigt, som ikke er mig. Resten er blot en situation.<\/p>\n Jeg l\u00e6ser en lille bog med titlen: „At t\u00e6nke juridisk“. Den er k\u00f8bt i juridisk boghandel i \u00c5rhus. Man kunne ogs\u00e5 k\u00f8be en bog med titlen „At skrive juridisk“. Den gider jeg ikke at l\u00e6se. Begge er skrevet af professor Jens Ewald. Han skriver godt.<\/p>\n Det er interessant at anskue kultur, stat, marked og samfund ud fra rigtigt og forkert. Det er hverken et etisk, \u00e6stetisk eller erkendelsesm\u00e6ssigt problem, det skal siges. Jura t\u00e6nker p\u00e5 sin egen m\u00e5de, men blander sig ind i mange andre omr\u00e5der. Selv fiktion kan anskues juridisk. Det kender vi lidt til i dag.<\/p>\n Der er gr\u00e6nser for, hvad man m\u00e5 skrive; man ved jo aldrig, om man har kr\u00e6nket nogen. Det er nyt: woke, cancel culture mm. Vi l\u00e6ser ikke litteratur poetisk, men juridisk. Det sk\u00f8nne er underlagt det rette. En slags juridisk hermeneutik, der ikke d\u00f8mmer v\u00e6rket \u00e6stetisk.<\/p>\n Man skal passe p\u00e5 med at skrive, det kan \u00f8del\u00e6gge ens \u00f8konomi. Moralen: Hold jer til regler og til dagb\u00f8ger. Meeeen: pas p\u00e5.<\/p>\n Har lige h\u00f8rt, at overt\u00e6nkning er usundt. S\u00e5 kender jeg nogen, som skal slappe af.<\/p>\n Ledende kirkefolk h\u00e6vder, at kristendommen er et v\u00e6rdigrundlag. Det tvivler jeg p\u00e5. Er Guds n\u00e5de en v\u00e6rdi? N\u00e5de kommer af gratia og betyder gratis. Det er faktisk en antiv\u00e6rdi, det modsatte af v\u00e6rdi og v\u00e6rdigrundlag, og er paradoksalt nok ikke noget v\u00e6rd. V\u00e6rdi er hentet fra \u00f8konomisk t\u00e6nkning, og her er intet gratis.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anders Kj\u00e6rsig<\/p>\n DK 5881 Sk\u00e5rup<\/p>\n E-Mail: ankj(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" F\u00f8rste s\u00f8ndag i fasten | 26.02.2023 |\u00a0Matth\u00e6us 4,1-11 |\u00a0Anders Kj\u00e6rsig | Fristelser og motiver fra hverdagen. Aforismer skrevet hen over teksten til 1. s\u00f8ndag i fasten 1. tekstr\u00e6kke Hver dag kikker jeg op mod himlen, hvert sekund kikker himlen ned p\u00e5 mig. Jeg tror ikke p\u00e5 k\u00e6rlighed, fordi k\u00e6rlighed er relationsl\u00f8st. Den er en platonisk […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16575,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,336,157,108,111,211,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-17073","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-anders-kjaersig","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-4-chapter-4-matthaeus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17073","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=17073"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17073\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17076,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17073\/revisions\/17076"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16575"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=17073"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=17073"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=17073"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=17073"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=17073"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=17073"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=17073"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}