Det er sv\u00e6rt ikke at tale om vigtigheden af gr\u00e6nser, her godt et \u00e5r siden Putin gik over gr\u00e6nsen ind i Ukraine, og hvor krigens gr\u00e6nser siden har bev\u00e6get sig frem og tilbage i skr\u00e6kindjagende b\u00f8lger.<\/p>\n
Gr\u00e6nser er gode til at holde styr p\u00e5 os og dem og vores og jeres.<\/p>\n
Men hvor vi l\u00e6nge har vi talt om vigtigheden af at bryde gr\u00e6nser ned, skabe udveksling p\u00e5 tv\u00e6rs skabe m\u00f8der, kulturm\u00f8der, religionsm\u00f8der, m\u00f8der mellem levende mennesker, m\u00e5 vi lige nu sande, at gr\u00e6nser giver god mening, hvis pointen er at holde fjenden fra d\u00f8ren \u2013 S\u00e6rligt n\u00e5r ens modpart har s\u00e5 grundl\u00e6ggende andre idealer end en selv.<\/p>\n
Alligevel er det netop overskridelse af gr\u00e6nser, der er temaet i evangeliet i dag, hvor Jesus b\u00e5de p\u00e5 den ene og anden m\u00e5de bryder over gr\u00e6nsen og g\u00e5r ind i det ukendte land \u2013<\/p>\n
Og jo faktisk helt bogstaveligt: \u00a0Omr\u00e5derne ved Tyrus og Sidon er geografisk fremmed land for j\u00f8derne og derfor ogs\u00e5 for j\u00f8den Jesus. De urenes land, hedningenes land, de v\u00e6rdil\u00f8ses land. Fjendeland, landet hvor det siges at d\u00e6monerne har frit spil og idealerne er forkvaklede. S\u00e5dan m\u00e5 vi i alt fald forst\u00e5 det.<\/p>\n
Indtil da har Jesus kun bev\u00e6get sig p\u00e5 sikker grund i j\u00f8deland, de udvalgte folks land. Det har givet ham udfordringer, for j\u00f8derne havde mange ideer om, hvordan loven og profeterne skulle forst\u00e5s, og is\u00e6r om, hvordan kristendommen ikke burde udfolde sig. Men der har v\u00e6ret mening i det, som en nytolkning og et opg\u00f8r med den j\u00f8diske tro.<\/p>\n
Men nu er han ude af sin tryghedszone, hvor han problemerne til trods dog kendte til sin modstanders argumenter. Han er g\u00e5et over gr\u00e6nsen og har bev\u00e6get sig ind i d\u00e6monerne land – og her i gr\u00e6nselandet \u2013 m\u00f8der han den kanaan\u00e6iske kvinde.<\/p>\n
Og med forholdsvis stor selvsikkerhed afviser han denne p\u00e5tr\u00e6ngende kvinde, der ingen situationssans har. F\u00f8rst svarer han hende ikke engang. Han synes \u00e5benbart ikke, han beh\u00f8ver bruge sin tid p\u00e5 hende. Og hans disciple er enige \u201d send hende v\u00e6k\u201d siger de. De synes ikke der er hans opgave at helbrede hendes syge barn. H\u00e5nligt afviser han, at der skulle v\u00e6re plads til hende indenfor hans cirkler. \u201dJeg er ikke sendt til andre end de fortabte f\u00e5r af Israels hus\u201d, siger han. For selvom det j\u00f8diske udvalgte og forj\u00e6ttede folk m\u00e5ske nok ikke alle har fattet, at de er indehavere af Guds k\u00e6rlighed, er det dem, der h\u00f8rer til og de skal nok komme, er tanken.<\/p>\n
Med en selvforst\u00e5else som en 7. klasses elev, der lige tager runden ind i 6 klasses klassev\u00e6relse i frokostpausen. – Bare for s\u00e5dan at manifestere magten og gr\u00e6nsen mellem dem, der allerede er indenfor og de stakler, der end ikke skal g\u00f8re sig forh\u00e5bninger \u2013 afviser Jesus kvinden og hendes slags i deres underlegne hedningeland.<\/p>\n
Men s\u00e5 sker der det, at den kanaan\u00e6iske kvinde s\u00e5 \u00e5benbart ikke kender til gr\u00e6nser. ikke anerkender \u201d7 klassernes traditionelle ret\u201d til at v\u00e6re selvh\u00e6vdende – med andre ord, simpelthen ikke anerkender den pr\u00e6mis Jesus optr\u00e6der ud fra.<\/p>\n
Og p\u00e5 den m\u00e5de m\u00e5 man sige hun er top aktuel \u2013 for som en anden Glenn Bech, kunne man sige, anerkender hun simpelthen ikke pr\u00e6missen for hele strukturen.<\/p>\n
Glenn Bech – den lige nu meget l\u00e6ste unge danske homoseksuelle forfatter, der er forgudet af mine studerende, fordi han netop ikke finder sig i traditionerne. Ikke finder sig i klassesamfundets strukturer. Ikke finder sig i, at den privilegerede kulturklasse har serveretten p\u00e5 alle samfundshylderne. Ikke finder sig i for\u00e6ldregenerationens, dvs. s\u00e5dan ca. min generations, autoritet. Han anerkender ikke l\u00e6ngere Vores autoritet \u2013 som hans opr\u00e5b, hans manifest hedder.<\/p>\n
Og tager opg\u00f8ret med et privilegieblindt samfund, der p\u00e5 ydersiden nok kalder sig homogent og ligev\u00e6rdigt, men p\u00e5 indersiden har s\u00e5 fastnaglet et hierarki, der indbefatter alt fra \u00f8konomi til seksualitet til sprog. Et samfund, hvor han selv p\u00e5 krop og sj\u00e6l har m\u00e6rket konsekvensen af ikke passe ind, fordi andre har defineret gr\u00e6nserne for normal og unormal \u2013 rigtigt og forkert.<\/p>\n
P\u00e5 mange m\u00e5der en meget anstrengende bog eller manifest \u2013 og p\u00e5 den anden side netop meget tiltr\u00e6ngt. I det samfund, vi har tendens til selvforherligende at anskue som det forj\u00e6ttede land, med st\u00e6rke meninger om gr\u00e6nser og om hvem, der er inde og ude, og hvad samfundssind og danskhed og de rette v\u00e6rdier.<\/p>\n
Og sammenligningen holder ganske langt mellem Glenn Bech og den kanaan\u00e6iske kvinde.<\/p>\n
For hun har samme \u00e6rinde \u2013 hendes tiln\u00e6rmelse til Jesus er ikke fordi blive en af de udvalgte, en af Jesus egne, en af de privilegerede. Hun vil ikke indenfor i varmen og den sluttede vennekreds omkring Jesus. Hun vil ikke v\u00e6re en del af den etablerede orden. Hun vil noget andet \u2013 har ikke noget imod at v\u00e6re anderledes, som hunden under bordet. Det hun vil er at have ham ud af pr\u00e6missen, have ham til at anerkende hende \u2013 anerkende \u201dhundene\u201d \u2013 have ham ud i den verden, hvor forskelle og anderledeshed r\u00e5der, hvor idealerne har tabt ansigterne, hvor livet er sat p\u00e5 spidsen, men ogs\u00e5 i spil \u2013 for det er den verden og ikke de privilegeredes, der har brug for hans autoritet. Brug for at viser sin \u00a0magt og helt konkret helbreder hendes syge barn.<\/p>\n
Og selvom jeg bestemt ikke tror Glenn Bech ville anerkende sammenligningen, er det vel netop derfor fort\u00e6llingen om den kanaan\u00e6iske kvinde bliver ved med at v\u00e6re s\u00e5 aktuel.<\/p>\n
Fordi den holder os, holder samfund til hver en tid, fast p\u00e5 en evig selvkritik. \u00c5bner \u00f8jnene for, at der altid er nogle der er privilegerede, og nogle der ikke er. At vi altid er nogen, der har serveretten og nogle der gang p\u00e5 gang d\u00f8mmes ude eller m\u00e5ske end ikke kommer ind p\u00e5 banen.<\/p>\n
Netop det vil evangeliet have os til at se. Og se at Jesus jo faktisk ender med at g\u00f8re, som kvinden vil. Ikke for at invitere hende ind, men for at g\u00e5 ud og virke og v\u00e6re i den verden, der k\u00e6mper for ret og retf\u00e6rdighed – for alle uanset k\u00f8n, seksualitet, kultur eller nationalitet.<\/p>\n
Fort\u00e6llingen om at Jesus viste vejen og tr\u00e5dte ud af sin privilegieblindhed og ind i den verden, hvor d\u00e6moner og d\u00f8d og ondskab og tvivl h\u00e6rger. Men hvor det netop er vigtigt at v\u00e6re til stede.<\/p>\n
Da kvinden f\u00e5r Jesus til at tr\u00e6de ud over gr\u00e6nsen, f\u00e5r hun ham til at vise Guds virkelige magt. Som en udsending, som viser j\u00f8derne, at det at v\u00e6re Guds s\u00f8n er at v\u00e6re til for den anden.\u00a0\u2013 forst\u00e5et som Enhver<\/em>\u00a0anden.<\/p>\n Kvindens skrig i dag er det n\u00f8dvendige uoph\u00f8rlige opr\u00e5b, der l\u00f8d dengang som det lyder nu, om at bryde gr\u00e6nser ned. Ikke for at intervenerer hinandens lande, men skabe plads p\u00e5 tv\u00e6rs af skel og gr\u00e6nser og p\u00e5 tv\u00e6rs af v\u00e6rdier og traditioner.<\/p>\n Evangeliet i dag siger ikke, at der ikke er gr\u00e6nselande i verden, og siger ikke at det onde ikke er og virker b\u00e5de fysisk og psykisk og skaber splid og sorg mellem mennesker og lande. Forskelle er overalt – ogs\u00e5 selvom vi ikke vil se dem.<\/p>\n Men evangeliet siger: at netop det er stederne, hvor vi s\u00e5 skal vove os ud. Og gr\u00e6nserne vi skal krydse. Da Jesus gik ind i Kannaens land \u00e6ndrede han pr\u00e6missen for troen og skabte liv i d\u00f8den og gjorde et lille barn raskt. Og det er den vigtigste og fornemste pr\u00e6mis vi har f\u00e5et at leve p\u00e5 \u2013 p\u00e5skens pr\u00e6mis \u2013 om vi vil anerkende den eller ej<\/p>\n I dag siges det til os. G\u00e5 ind i gr\u00e6nselandet, ind i fjendeland, g\u00e5 ind i sorgens land, misforst\u00e5elsernes land. G\u00e5 ind i alle lande, hvor d\u00e6monerne r\u00e5der, og forskellene \u00f8del\u00e6gger – og insister p\u00e5, at den eneste autoritet, der g\u00e6lder, er den, der b\u00e6res af k\u00e6rlighed og ud\u00f8ves i barmhjertighed. G\u00e5 selv ind i de lande eller hos de mennesker, hvis v\u00e6rdier taler dig s\u00e5 i mod og tag kampen for Guds retf\u00e6rdighed p\u00e5 dig. Den retf\u00e6rdighed, der sk\u00e6nkes enhver, der tror, at Jesus er den h\u00f8jeste autoritet og magten og \u00e6ren i al evighed. Amen.<\/p>\n Valgmenighedspr\u00e6st Laura Lundager Jensen<\/strong> 2. s\u00f8ndag i faste | 05.03.23 | Matth\u00e6us 15,21-28 |\u00a0Laura Lundager Jensen | Det er sv\u00e6rt ikke at tale om vigtigheden af gr\u00e6nser, her godt et \u00e5r siden Putin gik over gr\u00e6nsen ind i Ukraine, og hvor krigens gr\u00e6nser siden har bev\u00e6get sig frem og tilbage i skr\u00e6kindjagende b\u00f8lger. Gr\u00e6nser er gode til at holde […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17210,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,853,108,111,472,608,3],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-17209","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-15-chapter-15-matthaeus","category-laura-lundager-jensen","category-nt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17209","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=17209"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17209\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17211,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17209\/revisions\/17211"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/17210"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=17209"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=17209"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=17209"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=17209"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=17209"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=17209"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=17209"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n
\nLangetoften 1, Osted<\/strong>
\nDK-4320 Lejre<\/strong>
\nE-mail: luje(at)kp.dk<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"