Flere veje ind i teksten<\/strong><\/p>\n Fort\u00e6llingen dufter af br\u00f8d og gr\u00e6s og varm hud. Vi er midt i fasten, og faster man efter skik og brug, s\u00e5 er maven nu begyndt at knurre – samtidig med, at l\u00e6ngslen efter lys og for\u00e5r tr\u00e6nger sig p\u00e5.<\/p>\n Midt i fasten ligger nu denne frodige fort\u00e6lling, hvor det dejlige br\u00f8d g\u00e5r roligt og and\u00e6gtigt fra h\u00e5nd til h\u00e5nd ned over det gr\u00e6sgr\u00f8nne bjerg, mens aftensolen f\u00e5r ansigterne til at gl\u00f8de.<\/p>\n Det er en meget dejlig fort\u00e6lling, om tillid og f\u00e6llesskab og det mirakul\u00f8se ved at sidde femtusind mennesker og dele det, der er \u2013 og alligevel have noget til overs.<\/p>\n Men underfort\u00e6llingen om de fem br\u00f8d og to fisk, der rakte l\u00e6ngere end man skulle tro \u2013 den er s\u00e5 let at skyde ned, s\u00e5 der ikke bliver andet tilbage af den frodige fort\u00e6lling end en lille mager rest.<\/p>\n For er det ikke noget vr\u00f8vl og gammel overtro? Er man ikke en naiv idiot, hvis man tager s\u00e5dan noget alvorligt? Og er der mon ikke en naturlig forklaring?<\/p>\n Jamen, det kan man sagtens finde, hvis man vil. Der er tre veje ind i kristendommen \u2013 ligesom der er tre veje ind i bespisningsunderet. Og for at blive i madens verden, s\u00e5 kommer det an p\u00e5, hvilken ost man er til: den magre, den mellemlagrede og den fuldfede.<\/p>\n Og selv hvis man er til det meget kaloriefattige, er der ogs\u00e5 noget at hente i dagens tekst.<\/p>\n Den magre<\/strong><\/p>\n Den magre vej er at afmontere mysteriet fuldst\u00e6ndig og g\u00e5 efter en naturlig forklaring. Det er en velkendt vej. Kan man g\u00e5 p\u00e5 vandet? Nej, det kan man ikke. Det mest sandsynlige er, at der har ligget nogle store sten under vandoverfladen, som Jesus har g\u00e5et p\u00e5 \u2013 s\u00e5 det s\u00e5 ud som om, han gik p\u00e5 vandet.<\/p>\n Kan man opst\u00e5 fra de d\u00f8de? Nej, det kan man ikke. Mon ikke, der bare er nogen, der har stj\u00e5let liget for at kunne fort\u00e6lle historien om den tomme grav?<\/p>\n Man kan g\u00f8re det hele til mager visdom, s\u00e5 det hele bliver ligegyldigt. Men her i historien om de fem br\u00f8d og to fisk, kan den naturlige forklaring faktisk v\u00e6re ganske smuk og evangelisk:<\/p>\n For kunne man ikke forestille sig, at der er sket det, at i det \u00f8jeblik Jesus begynder at dele ud af drengens madpakke med de fem br\u00f8d og to fisk, s\u00e5 har alle de andre fulgt hans gode eksempel \u2013 og dem der ogs\u00e5 har en madpakke med, har s\u00e5 gjort det samme?<\/p>\n Man kan sagtens se for sig, at folk har fulgt det gode eksempel og har delt deres madpakker med dem, der ikke havde med den dag. Og p\u00e5 den m\u00e5de blev alle femtusind m\u00e6tte den dag.<\/p>\n Det er slet ikke nogen d\u00e5rlig pointe. Jesus viser med sit eget eksempel, hvordan man skal g\u00f8re \u2013 hvordan man kan v\u00e6re et n\u00e6stek\u00e6rligt menneske i verden: vi skal tage af vores eget overskud og dele med dem, der ikke har.<\/em><\/p>\n Gud elsker en glad giver, siger Paulus. Men han siger ogs\u00e5, at enhver skal give, som han eller hun har hjerte til. Gud ser nemlig ikke kun p\u00e5 gavens st\u00f8rrelse, men p\u00e5 den gl\u00e6de, den gives med.<\/p>\n S\u00e5 det er ikke for at tvinge os til noget. Gaven er smukkest, n\u00e5r den gives i frihed. Men s\u00e5 igen, p\u00e5 den anden side: Gud har jo allerede givet os s\u00e5 meget, s\u00e5 vi har rigeligt at tage af!<\/p>\n De lykkeligste lande i verden er dem, der er mest gavmilde, siger \u00f8konomerne. Og Paulus supplerer, n\u00e5r han skriver, at den der s\u00e5r sparsomt, ogs\u00e5 skal h\u00f8ste sparsomt \u2013 mens den der s\u00e5r rigeligt, skal h\u00f8ste rigeligt.<\/p>\n Det g\u00e6lder alle steder. I vores \u00e6gteskab og parforhold, i familien, i venskaber. P\u00e5 arbejdspladsen, i politik, alle steder.<\/p>\n Den der s\u00e5r rigeligt, h\u00f8ster ogs\u00e5 rigeligt. Og Gud elsker en glad giver.<\/p>\n Den mellemlagrede<\/strong><\/p>\n Men m\u00e6tte maver er ikke det samme som m\u00e6tte sj\u00e6le. Nu skal der mere fylde p\u00e5. Vi skal ind i det mellemlagrede lag.<\/p>\n Mennesket lever ikke af br\u00f8d alene \u2013 mennesket lever ogs\u00e5 af tro og h\u00e5b og k\u00e6rlighed.<\/p>\n Vi lever af \u00e5nd. Vi lever af at blive tanket op sj\u00e6leligt. Vi lever af at m\u00e6rke, at vi er forbundet med hinanden og med et st\u00f8rre rum omkring os end det, vi selv fylder ud.<\/p>\n Vi henter n\u00e6ring fra de kanaler, der ikke kun g\u00e5r indad og ned i maves\u00e6kken, men r\u00e6kker ud af mod andre hjerter og ind i mysteriet om den store sammenh\u00e6ng og det, der holder det hele oppe.<\/p>\n Mad er ogs\u00e5 meget mere end mad. T\u00e6nk p\u00e5, hvor meget liv og k\u00e6rlighed der er i m\u00e5ltidet.<\/p>\n N\u00e5r jeg kommer hjem til min gamle mor og hun har st\u00e5et hele eftermiddagen for at lave et dejligt m\u00e5ltid, som hun ved jeg kan lide – s\u00e5 kan jeg godt lige blive grebet af lidt d\u00e5rlig samvittighed. For det er jo mig med de yngre kr\u00e6fter, der burde lave mad til hende.<\/p>\n Men for min mor er det m\u00e5ltid, hun bruger tid og kr\u00e6fter p\u00e5 – og mange timer p\u00e5 sin gamle ben – en k\u00e6rlighedsgerning, som fylder min sj\u00e6l med lys og bekr\u00e6fter, at jeg er det elskede barn.<\/p>\n Ligesom n\u00e5r vi r\u00e6kker ud efter nadverens br\u00f8d og vin. Vi forbinder os gennem br\u00f8det og vinen med den Gud, der har givet os sit hjerteblod. Og som i det lille rituelle m\u00e5ltid bekr\u00e6fter sin k\u00e6rlighed til os – og at vi som s\u00f8skende omkring et bord er forbundet med hinanden \u2013 samlet sammen som en familie, der ved, at trods alt det b\u00f8vl vi har med hinanden, og trods den familiehistorie der ikke altid er smuk og varm – s\u00e5 h\u00f8rer vi alligevel sammen og favnes af den k\u00e6rlighed, der kommer fra kilden selv og derfor aldrig l\u00f8ber t\u00f8r, men bliver ved med at flyde over og varme vores kulde.<\/p>\n Den fede<\/strong><\/p>\n Lad os nu til sidst g\u00e5 ind i det fuldfede m\u00f8de med underet. Underet som det foreg\u00e5r lige for \u00f8jnene af os. Vi f\u00e5r givet, og givet og givet \u2013 og rakt og rakt. Og vi tager imod og tager imod \u2013 hver eneste dag.<\/p>\n Vi tager det under, som er livet selv, ind med vores \u00f8jne, n\u00e6se og mund \u2013 ser det omkring os, ind\u00e5nder det i hvert eneste \u00e5ndedr\u00e6t, og smager p\u00e5 det i utallige nuancer og m\u00e6rker det ved blot at v\u00e6re til stede her under himlen.<\/p>\n Og er Jesus Kristus for os<\/em> Guds hjerte, ansigt og stemme \u2013 synlig og h\u00f8rlig tilstede iblandt os \u2013 s\u00e5 er denne lille bev\u00e6gelse med br\u00f8det og fisken et tegn <\/em>til os om, at vi kan regne med – at Gud bliver ved med at give os i rigt m\u00e5l af alt det der er.<\/p>\n Alt det vi elsker og smager og indsnuser og ind\u00e5nder hver dag i vores liv. Det kommer til os \u2013 ned i vores sk\u00e5l.<\/p>\n Hver morgen i min sk\u00e5l, en n\u00e5de uden m\u00e5l, til mig nedflyder, <\/em>som der st\u00e5r i en gammel salme.<\/p>\n Hver morgen \u2013 fuld af n\u00e5de, et for\u00e5r p\u00e5 vej for fuld kraft. Endnu en dag p\u00e5 denne jord. Livet igen opst\u00e5et, med morgenkaffe og timer at tage fat p\u00e5.<\/p>\n En n\u00e5de uden m\u00e5l. Igen og igen. Generation efter generation. Lige meget hvad vi g\u00f8r for at \u00f8del\u00e6gge det hele. S\u00e5 ruller morgenr\u00f8den hen over himlen, igen og igen.<\/p>\n Gud lader gr\u00e6sset gro og br\u00f8det flyde \u2013 som et tegn p\u00e5, at det er her alt sammen. Alt hvad der kan g\u00f8re et menneske glad.<\/p>\n Tag det, spis det. Der er nok af det. Ogs\u00e5 nok af den k\u00e6rlighed, der kommer fra Gud. Det fuldfede under giver os troen p\u00e5, at fra Gud er der altid mere af alting. Mere for\u00e5r. Nyt liv, der vokser op af alt det, der forg\u00e5r. Liv p\u00e5 den anden side af de kampe, vi m\u00e5 udk\u00e6mpe. Mere tilgivelse, n\u00e5r vi alligevel ikke kan v\u00e6re s\u00e5 gode og gavmilde som vi burde. Mere gl\u00e6de, n\u00e5r vi troede gl\u00e6den var forbi.<\/p>\n Mere liv, n\u00e5r vores dage p\u00e5 denne jord en dag er forbi. Fra Gud er der altid mere i vente. Det er det fuldfede, n\u00e6rende budskab i den lille madpakke i dagens evangelium.\u00a0 Amen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Eva Holmegaard Larsen<\/strong><\/p>\n N\u00f8debovej 24, N\u00f8debo, 3480 Fredensborg<\/strong><\/p>\n E-mail: ehl(at)km.dk<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Midfaste | 19.03.2023 | Johannes 6,1-15 | Holmegaard Larsen | Flere veje ind i teksten Fort\u00e6llingen dufter af br\u00f8d og gr\u00e6s og varm hud. Vi er midt i fasten, og faster man efter skik og brug, s\u00e5 er maven nu begyndt at knurre – samtidig med, at l\u00e6ngslen efter lys og for\u00e5r tr\u00e6nger sig p\u00e5. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17664,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,108,111,1231,250,349,692,3],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-17663","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-eva-holmegaard-larsen","category-kapitel-06-chapter-06","category-kasus","category-laetare","category-nt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17663","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=17663"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17663\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17671,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17663\/revisions\/17671"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/17664"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=17663"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=17663"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=17663"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=17663"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=17663"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=17663"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=17663"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n