Salmer: Thomas Kingo: 71, 115, 803, 73, 108 v4-6, 10. Under nadveren spiller organisten Scorpiens med \u201cWind off changes .<\/p>\n
Hvor findes h\u00e5bet? Der er n\u00e6sten ikke noget mere h\u00e5befuldt end et nyt liv der bryder frem. Det r\u00f8rer vores hjerter, n\u00e5r et barn bliver f\u00f8dt, n\u00e5r vi h\u00f8rer at et nyt liv er p\u00e5 vej. Det er Marias dag i dag. Vi synger lovsange, og priser Maria som himlens veninde, hende der bar Guds s\u00f8n under sit hjerte.<\/p>\n
Vi har det med at glemme at for Gud er alting muligt. N\u00e5r vi ikke kan se udveje ud af en fastl\u00e5st situation, s\u00e5 tror vi ikke de<\/p>\n
findes.<\/p>\n
Da jeg var barn, stod der ned igennem Europa en mur som skilte \u00f8st fra vest. I \u00f8st var der kommunisme og fundamentalistisk styre, i vest, frihed og demokrati. Muren var en f\u00f8lge af fredsslutningen ved 2. verdenskrig, s\u00e5dan var det. Den delte Europa n\u00e6rmest som en naturlov. Men s\u00e5 skiftede vinden retning. Det som ingen rigtig havde turde tro p\u00e5 skete, en opbl\u00f8dning fandt sted, og pludselig blev gr\u00e6nserne \u00e5bnet, muren brudt ned og folk kunne igen bes\u00f8ge venner og sl\u00e6gtninge, vi kunne rejse frit. Det som syntes umuligt blev muligt. Det tyske rockband Scorpions skrev en gl\u00e6des sang, en lovsang, Wind of change, som blev et k\u00e6mpe hit. Det, der skete, da muren blev revet ned, var s\u00e5 fantastisk. Vi havde ikke turde dr\u00f8mme om det, mange f\u00f8lte det som guddommelig indgriben, \u201dmagic of the moment On a glory night\u201d.<\/p>\n
Nu bygger vi mure igen. Vi opstiller fjende-billeder af det folk Scorpions i deres sang kalder for \u201dvores br\u00f8dre\u201d, vi sender soldater til Letland i h\u00e5b om, at krigen forbliver i Ukraine og ikke brede sig, vi g\u00f8r os uafh\u00e6ngige af handel med Rusland, og vores h\u00e5b om en varig fredelig l\u00f8sning er som en spinkel flamme, der blafrer i vinden.<\/p>\n
Intet er umuligt for Herren. B\u00e5de i Bilen og i verdenshistorien er der sket omv\u00e6ltninger, som ingen havde troet muligt. Og det kan ske igen! Maria bebudelse er en h\u00e5bsfort\u00e6lling. Der er h\u00e5b for verden, det gode vil sejre, for Gud er st\u00e6rkere.<\/p>\n
B\u00f8rn og for\u00e5r kan give os h\u00e5b, men der er stadig m\u00f8rke i vores liv. D\u00f8den findes, krig og mismod findes. N\u00e5r den fortvivlede sp\u00f8rger hvor h\u00e5bet findes, er det s\u00e5 nok at vise hen til<\/p>\n
billeder af babyer, hundehvalpe, og solopgange? Kan det fortr\u00e6nge vores m\u00f8rke, vores klimaangst, splittelsen og fragmenteringen i vores samfund, sundhedskrisen, krigen? Er et par solstr\u00e5ler nok for at varme vores frosne vinterhjerter, eller har vi brug for et st\u00f8rre lys, et lys s\u00e5 st\u00e6rk at vores liv, vores fremtid kan oplyses?<\/p>\n
\u201dJulenat, da vore herre blev f\u00f8dt, da t\u00e6ndte sig lyset i m\u00f8rkets sk\u00f8d.\u201d sang vi 1. s. i advent. Da Hellig\u00e5nden tog plads i Marias sk\u00f8d, t\u00e6ndtes lyset. Det kunne endnu ikke ses af det menneskelige \u00f8je, men hos Lukas fort\u00e6lles det forunderlige: Da Marias for\u00e6ldre h\u00f8rte hvad der var overg\u00e5et Maria, blev Maria sendt til Jud\u00e6as bjergland, til sin sl\u00e6gtning Elisabeth som var gift med pr\u00e6sten Zakarias. Elisabeth var blevet gravid p\u00e5 en n\u00e6sten lige s\u00e5 underfuld vis som Maria. Elisabeth var blevet gammel og havde det ikke l\u00e6ngere p\u00e5 kvindelig vis, alligevel \u00f8nskede hun og Zakarias sig s\u00e5dan et barn. En dag da Zakarias gjorde tjeneste i templet, viste en engel sig for ham og sagde: \u201dFrygt ikke Zakarias. Elisabeth skal f\u00f8de sig en s\u00f8n og I skal give ham navnet Johannes.\u201d Den gamle kvinde Elisabeth var alts\u00e5 blevet gravid p\u00e5 en lige s\u00e5 underfuld m\u00e5de som Maria. Da Elisabeth \u00e5bnede d\u00f8ren for Maria, sprang barnet i Elisabeths liv og hun blev opfyldt af Hellig\u00e5nden og r\u00e5bte: \u201dVelsignet v\u00e6re du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt.\u201d<\/p>\n
Barnet i Elisabets mave, var Johannes, som senere fik tilnavnet D\u00f8beren. Allerede som foster vidste han, at Jesus er lyset. Af Marias sk\u00f8d skulle lysets f\u00f8des i verden. Mange \u00e5r senere m\u00f8dtes de to igen, da Johannes d\u00f8bte Jesus i Jordanfloden og himlende \u00e5bnede sig over dem.<\/p>\n
Med Jesus kom lyset til verden. Gennem sl\u00e6gter har det lyst og vi har fejret jul og p\u00e5ske lige siden, h\u00e5bet er levende, lyset er hos os, men der er stadig m\u00f8rke i verden.<\/p>\n
Hvor finder du h\u00e5b? Mange danskere fejrer jul uden egentligt at tro p\u00e5 Gud, fordi fort\u00e6llingen om et barn der bliver f\u00f8dt, giver os h\u00e5b. Men der f\u00f8des masser af b\u00f8rn, ja faktisk f\u00f8des der s\u00e5 mange, at jorden d\u00e5rligt kan br\u00f8df\u00f8de dem, hvis vi forts\u00e6tter i det tempo vi har nu. Jeg h\u00f8rer om unge mennesker, der har s\u00e5 lidt tillid til fremtiden, at de t\u00f8ver med at s\u00e6tte b\u00f8rn i verden. I TV-programmet \u201dDen sidste breddegrad\u201d rejser Troels Kl\u00f8vedals b\u00f8rneb\u00f8rn til Nordpolen, for som de siger: \u201dDet er nu vi skal afsted. Om 10 \u00e5r er det for sent, da vil man ikke l\u00e6ngere kunne s\u00e6tte sin fod p\u00e5 Nordpolen, da isen er blevet til \u00e5bent hav.\u201d<\/p>\n
\u201dDet er for jeres skyld, at jeg slukker lyset og sorterer affaldet\u201d irettesatte jeg til nogle unge mennesker en dag, \u201dfor at I ogs\u00e5 skal have en jord at bo p\u00e5\u201d. De unge var ligeglade, de gad ikke lukke d\u00f8ren for at holde kulden ude. \u201dDet er jo lige meget,\u201d sagde de. \u201dDin generation har brugt det hele op!\u201d \u201dMen derfor kan vi da ikke give op,\u201d indvendte jeg \u201dVi kan da ikke bare bruge l\u00f8s!\u201d\u00a0 \u201d- jo\u201d svarede de, \u201dvi kan lige s\u00e5 godt f\u00e5 det bedste ud af det.\u201d<\/p>\n
Er det s\u00e5dan vores tid er, at vi lige s\u00e5 godt kan f\u00e5 det bedste ud af det? Nyde vores privilegerede liv, fordi fremtiden ser m\u00f8rk og dyster ud? Dulme vores bekymringer med chokolade og en god Netflix serie, og hvis vi mangler noget at gl\u00e6de os til eller gl\u00e6de os over, s\u00e5 bestiller vi en skiferie eller en tur til sydens sol, og overdynger os selv og hinanden med positivitet<\/em> i form af sjove og underlige billeder p\u00e5 de sociale medier? Vi skal ikke t\u00e6nke s\u00e5 meget over tingene, carpe diem, for om nogle \u00e5r er det for sent.<\/p>\n Det bliver verden ikke anderledes af. Verden forandrer sig f\u00f8rst, n\u00e5r h\u00e5bet bliver til handling. N\u00e5r vi t\u00f8r dr\u00f8mme og h\u00e5be om en bedre verden, n\u00e5r vi aktivt kaster os selv ind i kampen, da<\/em> sker der noget. Vi kan ikke frelse hele verden, nej, det vil vi lade Kristus om, men vi kan v\u00e6re med til at forme den fremtid vi selv og vores b\u00f8rn er en del af.<\/p>\n Den amerikanske sociolog Arlie Hochschild har gennem mange \u00e5r forsket i splittelser. Hvorfor mister samfund sammenh\u00e6ngskraften? Hvorfor opstod den amerikanske teaparty bev\u00e6gelse, hvad fik udkants amerikaner til at stemme p\u00e5 Trump, selvom hans politik intet godt ville g\u00f8re for dem? Samfundssplittelsen ses ogs\u00e5 i Danmark. Vi deler os i dem og os. De fine k\u00f8benhavnske saloner og de landboer der f\u00f8ler at alt tages fra dem. Vi f\u00e6rdes i vores eget segment, og ser ikke hvad de andre tr\u00e6nger til. Er der h\u00e5b om en bedre fremtid? \u201dJo,\u201d siger Arlie Hochschild, \u201dder kommer en modbev\u00e6gelse.\u201d Der skal bygges empatibroer<\/em>. I USA er det opst\u00e5et en ny bev\u00e6gelse \u201dThe American Exchange Project\u201d hvor gymnasielever fra 23 stater i nord og syd bes\u00f8ger hinanden og taler sammen. I Danmark har vi Efterskolerne og H\u00f8jskolerne. Her kan b\u00f8rn fra alle samfundslag m\u00f8des, men det er is\u00e6r middelklassens b\u00f8rn der dominerer. Indvandrernes b\u00f8rn mangler og det er en skam, for sammenh\u00e6ngskraften opst\u00e5r n\u00e5r alle taler sammen, n\u00e5r empatien str\u00e6kker sig ud over sine egne.<\/p>\n Der er spirer af h\u00e5b i verden, n\u00e5r bare vi ser efter, men for at f\u00e5 \u00e5bnet vores \u00f8jne, har vi brug for h\u00e5bet, grundh\u00e5bet. Grundh\u00e5bet, at Gud har skabt verden i sin godhed, at han vil os det godt, at Gud vil tage sig af sine mennesker. Grundh\u00e5bet er, at selv n\u00e5r det sortner for os, s\u00e5 har Gud en vej frem, for intet er umuligt for Herren! Barnet i Marias mave er ikke endnu et lille barn, nej, det er verdens frelser. Intet er umuligt for Gud. Fremtiden er i hans h\u00e5nd. I Maria plantede han sin spirer, til fortr\u00f8stning og h\u00e5b for os. Barnet skal kaldes Helligt, Gud s\u00f8n. Han skal vokse op og l\u00e6rer os om Guds rige. Han vil indbyde os til f\u00e6llesskabet med Gud, han vil r\u00e6kke os br\u00f8det og vinen, og han vil bryde det ondes magt ved at g\u00e5 igennem d\u00f8den for os.<\/p>\n Der er lys, der er h\u00e5b. Vist findes der m\u00f8rke i verden, men mister vi orienteringen, kan vi ikke kan se lyset, s\u00e5 er det ikke<\/em> fordi m\u00f8rket har vundet, nej, det er fordi kampen ikke er ovre endnu. P\u00e5skemorgen br\u00f8d Gud d\u00f8dens magt, Gudsriget er i frembrud blandt os, lyset vil sejre til sidst, for Intet er umuligt for Gud.<\/p>\n H\u00e5bet blev undfanget ved Hellig\u00e5nden under Marias hjerte. Hellig\u00e5nden er vores d\u00e5bsgave, s\u00e5 ogs\u00e5 vi ved Hellig\u00e5ndens kraft kan undfange H\u00e5bet i vores hjerter. H\u00e5bet n\u00e6rer os og giver og kr\u00e6fter og mod til at give plads for Gudsriget. Derfor synger vi vores lovsange i dag, for Maria og det barn hun b\u00e6rer under sig hjerte:<\/p>\n Amen.<\/p>\n Kirkeb\u00f8n: Lovet v\u00e6re du Gud, som ved Maria gav os din s\u00f8n. Solopgangen fra det h\u00f8je har bes\u00f8gt os, vi beder dig at lyse for dem der sidder i m\u00f8rket og d\u00f8den skygge. Fyld os med lys, h\u00e5b og k\u00e6rlighed, s\u00e5 vi kan leve hver dag i tillid til din n\u00e5de og omsorg, og have nok i det.<\/p>\n Vi beder dig at du vil v\u00e6re n\u00e6r hos alle der er p\u00e5 flugt og ikke ved hvor de skal finde br\u00f8d og h\u00e5b. V\u00e6rn os fra krigens vold og giv os mod til at hj\u00e6lpe dem der kommer til os. Mind os dagligt om, at jorden med alt hvad den rummer er skabt og villet af dig, og derfor skal vi bruge jordens ressourcer med omtanke og ansvar for vores medmennesker. Tak for d\u00e5ben hvori du g\u00f8r os til dine b\u00f8rn, og for br\u00f8det og vinen hvor du r\u00e6kker os dig selv. V\u00e6r med al \u00f8vrighed, vores Folketing, dronning Margrethe og hele hendes familie. V\u00e6r med kirken her i vores sogn og den kristne kirke ud over hele jorden. Lad os alle forsamles i et f\u00e6llesskab om dig. Bevar os i h\u00e5bet og troen p\u00e5 dit rige. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anna Jensen<\/p>\n 5230 Odense M<\/p>\n