I m\u00f8rket sidder de og synger.\u00a0 Alle disse mennesker om bordet, som ikke kan sige om sig selv: \u201dJeg ved om mig selv, at jeg aldrig kunne forr\u00e5de min ven og mester. Aldrig kunne jeg forr\u00e5de, hvad jeg tror p\u00e5\u201d.\u00a0 Hver og en m\u00e5 sp\u00f8rge: \u201dDet er vel ikke mig, Herre?\u201d Alle disse mennesker, der gerne ville v\u00e6re gode, men ikke kan finde ud af nogen ting. Han siger de er rene, men de f\u00f8ler sig snavsede. Han siger, han skal d\u00f8, de ved ikke, hvad de skal tro, \u00a0– om ham, om sig selv. Og det er m\u00f8rkt, og de er bange.<\/p>\n
Og s\u00e5 begynder de at synge. De sange, man skal synge, fordi det er fest. Det er de usyrede br\u00f8ds fest, p\u00e5ske. De synger de gamle salmer fra skrifterne:<\/p>\n
Halleluja.<\/p>\n
Lovpris, I Herrens tjenere,
\nlovpris Herrens navn!<\/p>\n
Lovet v\u00e6re Herrens navn
\nfra nu af og til evig tid!<\/p>\n
Fra \u00f8st til vest
\nskal Herrens navn lovprises.
\nHerren er oph\u00f8jet over alle folkene,
\nhans herlighed er oph\u00f8jet over himlen.<\/p>\n
Hvem er som Herren, vor Gud,
\ni himmel og p\u00e5 jord,
\ns\u00e5 h\u00f8jt som han troner,
\ns\u00e5 dybt ned som han ser?<\/p>\n
Fra st\u00f8vet rejser han den svage,
\nfra skarnet l\u00f8fter han den fattige<\/p>\n
\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 (Salme 113,1-7)<\/em><\/p>\n De synger som ved alle p\u00e5skefester lovsang. De synger halleluja for historien om befrielse fra slaveriet i \u00c6gypten, udvandringen gennem det R\u00f8de hav. Jesus, der skal d\u00f8, synger. Disciplene, der skal svigte, synger med. Judas, der skal forr\u00e5de, synger med. De synger den samme sang og spiser den samme festmad til minde om det, der var engang. De synger om et h\u00e5b for det, der skal komme.<\/p>\n De fejrer festen midt i den meningsl\u00f8se nutid. Festen minder dem om nogen, der i engang kom igennem Det R\u00f8de Hav, igennem lidelse og d\u00f8dskamp ud i friheden og det nye liv.<\/p>\n Kan der v\u00e6re en gl\u00e6de i at fejre andres gl\u00e6de, andres befrielse, det, som allerede er l\u00e6nge siden \u2013 n\u00e5r man selv sidder med frygten og er p\u00e5 vej ud ad det natm\u00f8rke hav uden nogen Moses til at skille vandene? Uden nogen b\u00e5d til at b\u00e6re, kun med udsigten til at skulle hvirvles ned i undergangen?<\/p>\n \u201dHalleluja \u2013 Fra st\u00f8vet rejser han den svage \/ fra skarnet l\u00f8fter han den fattige\u201d<\/p>\n \u201dHalleluja for Herrens bord \/ i Himlen hist og her p\u00e5 jord!\u201d (DDS 466, v. 10)<\/p>\n De sang. Vi synger om dem, der sang, og synger videre p\u00e5 deres halleluja p\u00e5 vores sprog i vores tid. Hver af os sidder midt i et liv af gl\u00e6de og sorg med de svigt, som andre kender til, og dem, vi kun selv ruger over, og med h\u00e5b og minder, og altid en bevidsthed om p\u00e5 et tidspunkt at skulle igennem det r\u00f8de hav af undergang og d\u00f8d.<\/p>\n Halleluja.<\/p>\n Hvor er Gud henne? Hvad skal der blive af verden, hvad skal der blive af mig?<\/p>\n Lovpris Herrens navn.<\/p>\n Sangen og festen modsiger virkeligheden. Eller rettere: Sangen og festen taler om virkeligheden p\u00e5 en anden m\u00e5de, fordi de l\u00f8fter nutiden ind i b\u00e5de fortid og fremtid p\u00e5 en gang. S\u00e5dan sker det ogs\u00e5 for os. Tiden g\u00e5r og det bliver jul. Det bliver<\/em> jul, det bliver<\/em> p\u00e5ske. Vi bestemmer det ikke, det kommer. P\u00e5ske bliver det den f\u00f8rste s\u00f8ndag efter f\u00f8rste fuldm\u00e5ne efter for\u00e5rsj\u00e6vnd\u00f8gn, hvad enten vores liv er i sin blomstring eller ligger i ruiner. Festen kommer. S\u00e5 l\u00e6nge nogen vil fort\u00e6lle historien videre, s\u00e5 l\u00e6nge nogen vil synge sangene og lave maden, s\u00e5 kommer festen og fejrer noget, der var engang \u2013 hvem ved, m\u00e5ske kommer den ogs\u00e5, selvom alle har glemt hvorfor. Endnu husker vi det:<\/p>\n Udfrielsen af slaveriet og mennesket Jesus, der gik fra p\u00e5skefesten i d\u00f8den, men opstod p\u00e5 den tredje dag. Allerede n\u00e5r vi begynder at synge om sorgen, er vi i den melodi, der f\u00f8rer os frem til gl\u00e6den. Mens vi synger en sang, der blev digtet for l\u00e6nge siden, tager den os med ind i fremtiden.<\/p>\n Kan vi v\u00e6re i det? V\u00e6re en del af en fejring af noget, der skete for l\u00e6nge siden, og som vi m\u00e5ske slet ikke kan forst\u00e5? Til jul taler man om at komme i den rette julestemning af gl\u00e6de og hygge. Til p\u00e5ske er det helt umuligt, for ingen stemning kan rumme p\u00e5skens mods\u00e6tninger: f\u00e6llesskab og ensomhed, k\u00e6rlighed og had, lidelse og d\u00f8d og ubegribelig livsjubel.<\/p>\n Hvordan skal vi rumme det? Det kan vi ikke og det skal vi ikke. Denne ene aften kan vi sidde lige s\u00e5 stille og rundt om bordet og lytte og tage imod og synge og tage del i k\u00e6rlighedsm\u00e5ltidet uden at forst\u00e5 det. Festen lader os v\u00e6re i det, vi ikke kan rumme. Jesus og disciplenes p\u00e5skem\u00e5ltid sammen, som vi gentager s\u00f8ndag efter s\u00f8ndag, \u00e5r efter \u00e5r, menneskeliv efter menneskeliv, n\u00e5r vi fejrer nadver. Nadver betyder aftensmad, den daglige livsn\u00f8dvendige fest.<\/p>\n \u201dS\u00e5 bryd da ud i fryder\u00e5b \/ du gamle tro, du unge h\u00e5b \/ og du som ej af alder ved \/ du evig glade k\u00e6rlighed!\u201d (DDS 466 v. 8)<\/p>\n Det er ikke til at afg\u00f8re, om det er os, der synger, eller om det er troen og h\u00e5bet og k\u00e6rligheden, der synger i os og b\u00e6rer os igennem det, som vi ikke forst\u00e5r. Men vi l\u00e6gger stemme og krop til en sang og en fest, der var her f\u00f8r os og skal v\u00e6re efter os. I den er vi med i bordf\u00e6llesskabet med ham der giver sig selv til os og synger, f\u00f8r han g\u00e5r ud og m\u00f8der sin lidelse. Vi sidder til bords med ham, der g\u00e5r under i d\u00f8den og skaber opstandelse.<\/p>\n Vi, der elsker og svigter \u2013 g\u00f8r det gode og g\u00f8r det onde, som vi ikke vil.<\/p>\n Vi, der hver og en b\u00e6rer p\u00e5 en svaghed, en gr\u00e5dighed, en frygt, der g\u00f8r os parate til at forr\u00e5de det, vi tror p\u00e5. \u201dDet er vel ikke mig, Herre\u201d \u2013 den, der kunne g\u00f8re noget s\u00e5 t\u00e5beligt og grimt og r\u00e6dselsfuldt? Jo, det er ogs\u00e5 mig.<\/p>\n Og det er nadverbordets mysterium og sorgmuntre fest, at da alle er afsl\u00f8ret som forr\u00e6dere og forn\u00e6gtere, s\u00e5 tager han br\u00f8det, takker og giver dem, os det. S\u00e5 tager han ordet og giver os sig selv. Til Judas og til alle os andre, der lige s\u00e5 godt kunne v\u00e6re Judas. \u201dTag det og spis det, tag det og drik det. Jeg skal ikke drikke vinen sammen med jer, f\u00f8r vi drikker den som ny vin i Guds rige\u201d.<\/p>\n Det vil sige: Lige nu vil han drikke vinen sammen med dem, med os, \u2013 lige pr\u00e6cis som de afsl\u00f8rede forr\u00e6dere, vi er \u2013 og dele h\u00e5bet om festen engang i Guds rige p\u00e5 den anden side af det r\u00f8de hav.<\/p>\n \u201dI begyndelsen var ordet og ordet var hos Gud og ordet var Gud,\u201d og nu sidder Ordet ved bordet og synger. Vores stemmer blander sig i hans sang, uanset hvor sprukne de er, eller om de kun bliver gr\u00e5d eller hvisken. Han synger for<\/em>p\u00e5 den sang, der l\u00f8fter vores fortid og fremtid ind i det store halleluja. P\u00e5skesangen er begyndt. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Biskop Marianne Christiansen<\/p>\n Ribe Landevej 37 Email: mch(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Sk\u00e6rtorsdag | 06.04.2023 |\u00a0Matth\u00e6us 26,17-30 |\u00a0Marianne Christiansen | I m\u00f8rket sidder de og synger.\u00a0 Alle disse mennesker om bordet, som ikke kan sige om sig selv: \u201dJeg ved om mig selv, at jeg aldrig kunne forr\u00e5de min ven og mester. Aldrig kunne jeg forr\u00e5de, hvad jeg tror p\u00e5\u201d.\u00a0 Hver og en m\u00e5 sp\u00f8rge: \u201dDet er […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16964,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,108,111,864,611,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-17923","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-26-chapter-26","category-marianne-christiansen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17923","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=17923"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17923\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17924,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17923\/revisions\/17924"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16964"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=17923"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=17923"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=17923"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=17923"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=17923"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=17923"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=17923"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n6100 Haderslev<\/p>\n