Langfredag | 07.04.2023 | Kolosser 2,13-20 | Mikkel Wold |<\/p>\n
For de af Jesu tilh\u00e6ngere, der stod omkring korset p\u00e5 historiens f\u00f8rste langfredag, m\u00e5 situationen have v\u00e6ret udtryk for det fuldkomne nederlag. De h\u00e5b, der var blevet knyttet til Jesus som den frelsende, kan ikke have holdt til konfrontationen med det, der nu var sket. Jesus som henrettet forbryder. Den Jesus, der var blevet anklaget for blasfemi ved at kalde sig Guds s\u00f8n, et menneske uden s\u00e6rlig skikkelse, fattig og elsket af de udst\u00f8dte, var nu henrettet som kriminel.<\/p>\n
Men for Jesu n\u00e6rmeste blev denne dag kun en nederlagets dag i kort tid. I oldkirken blev det hurtigt den store sejrsdag, fordi den korsf\u00e6stede blev den sejrende overvinder af d\u00f8den. For dem var det tydeligt, at Jesus var overvinderen af kaosmagterne.<\/p>\n
Naturligvis vidste de godt, at disse kaosmagter fortsat var virksomme, det kunne enhver jo se, men der var vundet en fuldst\u00e6ndig og altafg\u00f8rende sejr gennem Jesu lidelse og d\u00f8d. En soningsd\u00f8d kom det senere til at hedde, og tanken om, at Jesu d\u00f8d var en slags betaling for menneskets syndige regnskab, dukkede efterh\u00e5nden st\u00e6rkere frem. Men som en form for straf, der skulle d\u00e6mpe Guds vrede og formilde ham, s\u00e5 mennesket kan g\u00e5 fri, giver det ikke megen mening, n\u00e5r man ser p\u00e5 oldkirkens forkyndelse. For dem var det kaosmagterne, der var blevet nedk\u00e6mpet.<\/p>\n
Men samtidig er der et element af forsoning i begivenhederne langfredag.<\/p>\n
Den tidlige kirke forkyndte korsd\u00f8den som en k\u00e6rlighedens overvindelse og soning i den betydning, at Jesus p\u00e5tager sig en byrde, vi ikke magter.<\/p>\n
Paulus skrev, at d\u00f8den er syndens l\u00f8n og han tilf\u00f8jede, at Guds n\u00e5degave er evigt liv i Kristus Jesus. Dermed siger han noget helt grundl\u00e6ggende om de vilk\u00e5r, der f\u00f8lger med at v\u00e6re menneske. At Guds n\u00e5degave er evigt liv vil sige, at mennesket ikke l\u00e6ngere er alene med hverken sin skyld eller sin d\u00f8d.<\/p>\n
Jesu lidelse er en lidelse, der baner vejen til frihed for mennesket. Det er et<\/p>\n
kors for tanken og et af de sv\u00e6reste forhold at tilegne sig ved kristendommen. Jesu d\u00f8d er ikke en d\u00f8d, Gud kr\u00e6ver for at blive formildet eller for at f\u00e5 et regnskab til at g\u00e5 op, men det er Gud som med sin k\u00e6rlighedsgerning forsoner menneskeheden med sig selv.\u00a0 Gud redder os fra noget, vi aldrig selv kunne have reddet os fra. Ved korsf\u00e6stelsen tager Jesus den menneskelige d\u00f8d p\u00e5 sig, som indeb\u00e6rer, at han tr\u00e6der i vores sted med sin d\u00f8d, som senere bliver til hans opstandelse.<\/p>\n
Derfor er d\u00f8den fra det punkt ikke l\u00e6ngere det sidste for os. Jesus stod ikke under synden, han var helhjertet i sin k\u00e6rlighedsgerning, ogs\u00e5 hans egen d\u00f8d er en k\u00e6rlighedsgerning, og denne gerning betyder, at Jesus baner vejen for os til Gud. Kristus har s\u00e5ledes sat sin signatur p\u00e5 hver af os. Jesus kommer til sit eget for at tilegne sig dem, der er hans, under sit herred\u00f8mme. Et herred\u00f8mme, der begynder med korset, men som s\u00e6tter Kristus p\u00e5 tronen.<\/p>\n
I de kirker rundt om i Danmark, hvor man kan finde gamle krusifixer, vil man bem\u00e6rke, at de \u00e6ldste af dem ikke viser Jesus som den lidende, men som kongen. Et af dem er fra det 12. \u00e5rhundrede og h\u00e6nger i \u00d8ster T\u00f8rslev kirke ved Randers. Der er ikke noget i krucifikset, der viser Jesus som den lidende. Hans holdning er rank, og omkring panden har han en kongekrone i stedet for en tornekrone. Naturligvis vidste billedsk\u00e6reren, at s\u00e5dan s\u00e5 man ikke ud, n\u00e5r man blev korsf\u00e6stet. Men mon ikke billedsk\u00e6reren har t\u00e6nkt p\u00e5 ordene om, at det er fuldbragt? Jesu kongev\u00e6rdighed er forbundet til hans k\u00e6rlighed, og derfor er arten af v\u00e6rdigheden anderledes end den, vi umiddelbart kan forestille os. Langfredag er korsf\u00e6stelsen og overvindelsen i en og samme handling. Her l\u00e6gges grunden til at k\u00e6de dommen og barmhjertigheden sammen.<\/p>\n
Begrebet dom har mange det sv\u00e6rt med. I det kirkelige har man nogle gange fors\u00f8gt at klare besv\u00e6ret med at lade v\u00e6re med at tale om dommen. En noget ynkelig tilgang til problemet, m\u00e5 man sige. For selve f\u00e6nomenet dom er jo ikke s\u00e5dan til at udradere. I vores egen tid holder vi hele tiden dom \u2013 over os selv og over andre. Vi har indoptaget en selvvurderingskultur, som konstant evaluerer vore handlinger. Og vi har nok ogs\u00e5 erfaret, at vejen fra selvbed\u00f8mmelse til selvford\u00f8mmelse er kort.<\/p>\n
Hvad g\u00f8r i den situation den person, hvis liv ikke former sig som den succes eller ikke indfrier de forventninger, man har til tilv\u00e6relsen? Og hvad g\u00f8r den, som m\u00e5 sl\u00e5s med skylden, enten over noget der er gjort eller over noget, der skulle have v\u00e6ret gjort, men som aldrig kom – de spildte eller misbrugte livsmuligheder? Nogle v\u00e6lger fortr\u00e6ngningen, hvor de undg\u00e5r og flygter fra de situationer, hvor man konfronterer sig med de dybere lag i ens tilv\u00e6relse. M\u00e5ske man omgiver sig med st\u00f8jen, travlheden, hvad der nu kan bed\u00f8ve sanserne, s\u00e5 man ikke skal h\u00f8re sin indre stemme og det, man inderst inde overvejer. Mange har det lidt som kejseren i eventyret om Nattergalen, hvor han v\u00e5gner i sin feber og beder om, at den store kinesiske tromme skal komme, s\u00e5 han ikke skal h\u00f8re, hvad maskerne i v\u00e6ggen hvisker til ham, for maskerne er alle hans gerninger, de gode og de onde, og de siger: \u201dHusker du det, husker du det?\u201d<\/p>\n
Fortr\u00e6ngningen er ikke kun til stede, hvor jeg ikke vil konfronteres med min skyld. Den er der ogs\u00e5, n\u00e5r jeg konfronteres med min utilstr\u00e6kkelighed. Man kan ikke b\u00e6re at v\u00e6re alene med sin skyld eller med sin manglende evne til at forvalte tilv\u00e6relsen. Tilbage er s\u00e5 for mange selvforagten, depressionen eller selvford\u00f8mmelsen.<\/p>\n
Ind i den situation er det, talen om skyld og dom skal forst\u00e5s. At tale om Guds dom indeb\u00e6rer, at et menneske i alle sit livs sammenh\u00e6nge st\u00e5r i en helt s\u00e6rlig ansvarsrelation, som overg\u00e5r alle andre ansvarsrelationer. Mennesket er ansvarligt over for Gud, og derfor er det at svigte et menneske, hvis man undlader at tale om dommen. For til forskel fra den dom, mennesket selv vurderer sig ud fra, er Guds dom k\u00e6det sammen med barmhjertigheden. N\u00e5r det er Guds barmhjertighed og ikke bare en selvfremstillet overb\u00e6renhed, betyder det, at jeg oplever den befrielse det er, ikke at skulle fremstille mig selv som god. Jeg beh\u00f8ver ikke retf\u00e6rdigg\u00f8re mig selv, jeg beh\u00f8ver ikke opfinde legitimitetsfort\u00e6llinger om mig selv, for Guds dom, som er den totale gennemskuen af mig, k\u00e6des sammen med hans barmhjertighed. Da dommen netop er Gud sog ikke min, skal jeg hverken for mit eget eller mine medmenneskers vedkommende v\u00e6re optaget af at holde rettergang.<\/p>\n
Det er en enorm befrielse at h\u00f8re for den, som fors\u00f8ger at famle sig frem til et grundlag, som selvbed\u00f8mmelsen kan hvile p\u00e5. Kristus er den, der antager det d\u00f8mte jeg.\u00a0 Den kristne domsforkyndelse siger netop ikke, at der ikke er nogen skyld eller noget ansvar eller nogen dom, men at skylden er der og at mennesket ikke er overladt til sig selv med skylden, fordi Kristus har antaget mennesket. Forsoningen er s\u00e5ledes total. Amen.<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Mikkel Wold<\/strong><\/p>\n 1263 K\u00f8benhavn K<\/strong><\/p>\n E-mail: mwo(at)km.dk<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Langfredag | 07.04.2023 | Kolosser 2,13-20 | Mikkel Wold | For de af Jesu tilh\u00e6ngere, der stod omkring korset p\u00e5 historiens f\u00f8rste langfredag, m\u00e5 situationen have v\u00e6ret udtryk for det fuldkomne nederlag. De h\u00e5b, der var blevet knyttet til Jesus som den frelsende, kan ikke have holdt til konfrontationen med det, der nu var sket. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17941,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[157,108,111,702,349,993],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-17940","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-karfreitag","category-kasus","category-mikkel-wold"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17940","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=17940"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17940\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17977,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17940\/revisions\/17977"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/17941"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=17940"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=17940"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=17940"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=17940"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=17940"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=17940"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=17940"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}