Da Hans Barr\u00f8y d\u00f8r, bliver hans kone stum. I den bog af Roy Jacobsen, der hedder \u201dDe usynlige\u201d, vender han tilbage til sin \u00f8 sidst p\u00e5 dagen efter en tur ind p\u00e5 fastlandet. Han l\u00f8fter sine indk\u00f8b op p\u00e5 land og tr\u00e6kker b\u00e5den ind, og f\u00f8r han g\u00e5r hjem, s\u00e6tter han sig p\u00e5 trinet til b\u00e5dehuset med sin pibe og ryger, mens han kigger nordp\u00e5 i det lyser\u00f8de sk\u00e6r, der langsomt bliver bl\u00e5t. D\u00e9r finder de ham d\u00f8d, hans kone og hans store pige, hans tilbagest\u00e5ende s\u00f8ster og hendes dreng og de to sm\u00e5 utilpassede plejeb\u00f8rn; de seks mennesker, der er afh\u00e6ngige af ham. I dagene efter begravelsen g\u00f8r datteren og s\u00f8steren og nev\u00f8en alt, hvad de kan, for at l\u00f8se de opgaver, Hans ville have l\u00f8st, med dyrene og jorden og fisken, for at f\u00e5 tilv\u00e6relsen til at h\u00e6nge sammen p\u00e5 hans \u00f8. Men hans kone, Maria, deltager ikke. Hun sidder helt stille. De fort\u00e6ller hende, hvad de laver, men hun reagerer ikke. De n\u00e6vner, hvad de skal i gang med, men hun \u00e5bner ikke munden. De sp\u00f8rger, om der er penge at k\u00f8be ind for, og hvad de har brug for hos k\u00f8bmanden, men hun svarer ikke. Til sidst f\u00e5r de en l\u00e6ge til at se p\u00e5 hende. Han tager Maria med p\u00e5 sygehuset. Da hun vender tilbage til \u00f8en efter nogle m\u00e5neder, kan de ikke kende hende. Hendes sorte h\u00e5r er blevet askegr\u00e5t, skriver digteren, og \u201dhendes hud ser ud som om den aldrig har set sol, for den tilh\u00f8rer et lig i en grav\u201d, st\u00e5r der. Det er, hvad tabet kan g\u00f8re ved et menneske. Maria bliver lige s\u00e5 stum og gr\u00e5 som Hans.<\/p>\n
Den t\u00e6nker, der hedder Karl Jaspers, kommer frem til, at vi i vores eksistens altid befinder os i situationer, der kr\u00e6ver noget forskelligt af os. Og i alle hverdagens almindelige situationer g\u00f8r vi, s\u00e5 godt vi kan, hvad vi fornemmer, at situationen forlanger af os. Vi bruger den fantasi og den indlevelsesevne og de ord, vi nu r\u00e5der over, og de redskaber og handlemuligheder, vi nu har, for at mestre de situationer, vi befinder os i, og der er s\u00e5<\/strong> meget, vi kan g\u00f8re. Men s\u00e5 findes der ogs\u00e5 situationer, siger Jaspers, hvor vi kommer til kort. Dem kalder han gr\u00e6nsesituationer. Det er de situationer, hvor vores ord og vores handlekraft rammer deres gr\u00e6nse, hvor det ikke giver mening at tale om at mestre noget som helst, for der er ikke noget at stille op. Da de finder Hans Barr\u00f8y d\u00f8d p\u00e5 trinet til b\u00e5dehuset den aften, er det en gr\u00e6nsesituation. Hans kones stilhed i dagene og m\u00e5nederne derefter er det synlige udtryk for, at hendes ord og hendes handlekraft har n\u00e5et deres gr\u00e6nse.<\/p>\n Det er den samme gr\u00e6nsesituation, vi befinder os i i p\u00e5skeevangeliet, n\u00e5r vi f\u00f8lges med kvinderne ud til graven, mens himlen r\u00f8dmer. Jo, de kommer med duftende olier for at salve liget; det er det eneste de kan. Det er, som n\u00e5r vi kommer med blomster til vores grave; det g\u00f8r egentlig ingen forskel. Det \u00e6ndrer ikke det fjerneste ved kvindernes situation. De har mistet ham, de ikke undv\u00e6re, og der er intet, de kan stille op. Da han d\u00f8de og blev begravet, n\u00e5ede de gr\u00e6nsen for deres handlekraft. Stenen, som de taler om, mens de g\u00e5r, er det synlige udtryk for den gr\u00e6nse. Pr\u00e6cis som stenene p\u00e5 vores grave. Hertil og ikke l\u00e6ngere! Hertil gik dette liv \u2013 og ikke l\u00e6ngere. S\u00e5 t\u00e6t kan I komme p\u00e5 jeres d\u00f8de \u2013 og ikke l\u00e6ngere. Selv hvis det lykkes kvinderne at f\u00e5 hj\u00e6lp til at flytte stenen, rokker det ikke det mindste ved situationen. Gr\u00e6nsen mellem den d\u00f8de og de levende kan ingen flytte.<\/p>\n Da Maria vender hjem til Barr\u00f8y med askegr\u00e5t h\u00e5r, begynder hun langsomt at tale. F\u00f8rst siger hun bare enkelte ord, som om hun \u00f8ver sig, b\u00e5den, fyret, hesten<\/em>, men s\u00e5 efterh\u00e5nden fort\u00e6ller hun t\u00f8vende datteren om, hvordan faren gik kl\u00e6dt, da de to m\u00f8dte hinanden, hvad han sagde, hvilke indfald han fik, hvordan han arbejdede med hesten, sandet, r\u00f8geovnen. Og hun fort\u00e6ller det eneste, hun kunne huske, da hun var p\u00e5 sygehuset. At han havde insisteret p\u00e5 altid at sidde lige over for hende ved spisebordet for ikke at g\u00e5 glip af hende et eneste sekund. Det havde han sagt s\u00e5 sent som for et \u00e5rs tid siden. Og s\u00e5dan g\u00e5r det til, at Hans Barr\u00f8y opst\u00e5r i sin kones ord. Den d\u00f8de lever i de erindringer, hun finder ord for. I dem er alt det banale og ligegyldige skr\u00e6llet af. Fort\u00e6llingen g\u00f8r det lysende klart, at Hans Barr\u00f8y var uerstattelig for Maria. At ingen nogensinde vil kunne tr\u00e6de i hans sted.<\/p>\n Og hvor underligt det end kan lyde, s\u00e5 er det en erfaring, der v\u00e6kker taknemmelighed midt i sorgen. At han blev uerstattelig for hende, og at hun blev s\u00e5 uerstattelig for ham, at han ikke ville g\u00e5 glip af hende et eneste sekund, det kalder gl\u00e6den frem og v\u00e6kker efterh\u00e5nden b\u00e5de Marias blik og hendes ord og hendes handlekraft. Til trods for sorgen er erfaringen af et andet menneskes uerstattelighed en gl\u00e6delig erfaring, ogs\u00e5 n\u00e5r det er forbi, for det er en erfaring af tilv\u00e6relsens godhed, m\u00e5ske ligefrem en erfaring, der lader \u00e9n se det andet menneske som en gave, man har f\u00e5et af en magt, der er st\u00f8rre end ens egen.<\/p>\n Midt i fortvivlelsen b\u00e6rer kvinderne, der g\u00e5r ud til graven p\u00e5skemorgen, p\u00e5 den samme gl\u00e6delige erfaring. Ogs\u00e5 de har erfaret, at dette bestemte menneske blev uerstatteligt for dem; ogs\u00e5 de er klar over, at ingen nogensinde vil kunne tr\u00e6de i hans sted; ogs\u00e5 i fort\u00e6llingen om deres erindringer fra Galil\u00e6a skal den d\u00f8de opst\u00e5; ogs\u00e5 for dem skal det blive lysende klart, at dette menneske kom ind i deres tilv\u00e6relse som en gave. Engang, n\u00e5r f\u00f8rst de har gjort den d\u00f8de i stand.<\/p>\n Men s\u00e5 er det slet ikke, som de tror! Stenen er v\u00e6ltet til side. I stedet for den d\u00f8de mand finder de en levende engel. Hans budskab er, at det ikke alene er stenen, der er v\u00e6ltet. Det er den gr\u00e6nse, kvinderne stod ved. Den g\u00e6lder ikke mere, for den d\u00f8de er st\u00e5et op. Ja, egentlig siger englen p\u00e5 gr\u00e6sk, at han er oprejst. I passiv. For sagen er jo, at d\u00f8de ikke st\u00e5r op af sig selv. Hvis den d\u00f8de virkelig er opst\u00e5et, s\u00e5 kan det kun v\u00e6re fordi, nogen har rejst ham op og givet ham et nyt liv, nogen har \u00e5bnet gr\u00e6nsen og graven og lukket ham ud i morgenr\u00f8den. Og denne nogen kan kun v\u00e6re den samme Gud, som gav kvinderne det bestemte, uerstattelige menneske som en dyrebar gave. Den Gud, der skaber os til hinanden, mens vi lever, er den samme, som nu efter d\u00f8den har sat sin skabermagt ind p\u00e5 at rejse sit menneske op og give ham et liv, der ikke kender gr\u00e6nser.<\/p>\n P\u00e5ske er det samme ord som passage. Det betyder overgang. Det er overgangen fra d\u00f8d til liv. Det er overgangen fra tabets gr\u00e6nsesituation til h\u00e5bet og gensynet. Efterh\u00e5nden, n\u00e5r kvindernes forf\u00e6rdelse har lagt sig, bliver det ogs\u00e5 overgangen fra stumhed til tale og fra sorg til gl\u00e6de. Englens ord i p\u00e5skeevangeliet tilbyder ogs\u00e5 os en passage. Det er passagen fra erfaring til tro. Overgangen fra Marias og vores erfaring af, at nogen bliver uerstattelige for os, til troen p\u00e5, at den Gud, der giver os til hinanden som dyrebare gaver, mens vi lever, ogs\u00e5 vil give os liv med hinanden, n\u00e5r vi er d\u00f8de, som han gjorde det den f\u00f8rste p\u00e5skedag. Fordi vi og vores d\u00f8de er s\u00e5 uerstattelige for ham, at han ikke vil g\u00e5 glip af et eneste sekund. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n DK 8000 Aarhus C<\/p>\n mfl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" P\u00e5skedag | 09.04.2023 |\u00a0Markus 16,1-8 |\u00a0Af Marianne Frank Larsen | Da Hans Barr\u00f8y d\u00f8r, bliver hans kone stum. I den bog af Roy Jacobsen, der hedder \u201dDe usynlige\u201d, vender han tilbage til sin \u00f8 sidst p\u00e5 dagen efter en tur ind p\u00e5 fastlandet. Han l\u00f8fter sine indk\u00f8b op p\u00e5 land og tr\u00e6kker b\u00e5den ind, og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15890,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,157,108,111,713,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-17960","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-16-chapter-16-markus","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17960","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=17960"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17960\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17989,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17960\/revisions\/17989"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15890"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=17960"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=17960"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=17960"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=17960"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=17960"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=17960"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=17960"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}