Salmer: 236 \u201dP\u00e5skeblomst\u201d og 249 \u201dHvad er det at m\u00f8de den opstandne Frelser i live igen\u201d<\/p>\n
Hvad er det, der g\u00f8r, at noget kan v\u00e6kke genklang p\u00e5 en m\u00e5de, hvor en andens ord kan blive ikke bare til ens egne, men noget der kan siges og synges i f\u00e6llesskab?<\/p>\n
Jeg tror, det begynder med \u00e6rligheden. Det \u00e6rligt at vedst\u00e5 det menneskelige.<\/p>\n
Den der stiller sig skr\u00e5sikkert frem, sikker i sin sag, og sikker i sin tro, efterlader andre udenfor. \u00c6rligheden derimod, som ogs\u00e5 giver udtryk for tvivlen, den byder andre indenfor.<\/p>\n
Grundtvig er i tvivl. Han skal pr\u00e6dike opstandelse, men selv er han ikke med. Han er snarere der, hvor s\u00e5 mange andre ogs\u00e5 er. I et slags p\u00e5skel\u00f8rdags mellemliv. D\u00e9r hvor vi ser, at meget venter, men meget ogs\u00e5 er forbi og d\u00f8den har taget sit. Dette mellemliv, hvor verden drejer endnu, men hvor det ogs\u00e5 er skr\u00f8beligt og efterlader en usikkerhed. Som vejret i marts \u2013 et her og nu billede p\u00e5 mellemlivets omskiftelighed.<\/p>\n
Mellemlivet efterlader flere sp\u00f8rgsm\u00e5l end det giver svar. Sp\u00f8rgsm\u00e5l som de to vandrede til Emmaus ogs\u00e5 m\u00e5 have stillet sig selv: \u201dHvad har vi at betyde? Er der liv efter at d\u00f8den har taget sit? Og hvad betyder det, at \u00e9n lever, n\u00e5r vi har mistet h\u00e5bet?<\/p>\n
Nogen har sat en p\u00e5skelilje p\u00e5 Grundtvigs skrivebord. Grundtvig undrer sig. Han kan ikke se, hvad den skal der. Den dufter ikke, er alt for gul og alt for almindelig. En ukrudtsplante p\u00e5 hans tid. I dag ville det hedde: M\u00e6lkeb\u00f8tte! hvad vil du her?<\/p>\n
Digtere de skal have roser. Og de skal v\u00e6re r\u00f8de. R\u00f8de som blodet og hjertet der sl\u00e5r. Roser kan man skrive sange om. Om tornene der river og nager. Eller modsat: man kan for et \u00f8jeblik glemme, at der er s\u00e5 meget, der er p\u00e5 trods og i stedet give sig hen til sk\u00f8nheden. At der findes noget s\u00e5dant som et fl\u00f8jlsbl\u00f8dt r\u00f8dt kronblad.<\/p>\n
Men nu st\u00e5r p\u00e5skeliljen p\u00e5 hans bord og tr\u00e6nger sig n\u00e6sten neongult p\u00e5. Det kan godt sk\u00e6re i \u00f8jnene p\u00e5 en digter. Men samtidig er det ogs\u00e5 den p\u00e5tr\u00e6ngenhed, der kan f\u00e5 en tvivler i tale. Og det er s\u00e5 det der sker: digteren og blomsten begynder at tale med hinanden.<\/p>\n
Vi m\u00e5 begynde d\u00e9r, hvor vi nu engang er, andre muligheder er der ikke. For to p\u00e5 vej v\u00e6k fra Jerusalem begynder det p\u00e5 en vej til Emmaus. Med b\u00f8jede hoveder g\u00e5r de afsted, v\u00e6k fra det de havde troet og h\u00e5bet skulle have v\u00e6ret en forl\u00f8sning. For en digter begynder det i en tvivlende eftert\u00e6nksomhed. Det kan godt v\u00e6re, at englen siger, at Kristus er opstanden, for dem der begynder i mellemlivet kan det bare v\u00e6re vanskeligt rigtigt at forbinde noget med det.<\/p>\n
Men med lidt gult m\u00e5ske. En simpel blomst. Her er en begyndelse, hvor de fleste kan v\u00e6re med. Eller i en samtale der vokser frem, beriger og tr\u00f8ster, n\u00e5r man har mest brug for det \u2013 et m\u00f8de p\u00e5 den vej man bev\u00e6ger sig ad og som g\u00f8r at vejen videre frem \u00e5bner sig for en.<\/p>\n
Der er det ved p\u00e5skeliljer, at de kommer til tiden. De bryder frem under vinterstorm og regn og ankommer dermed lige til mellemlivet. Lige der hvor man godt kan blive usikker p\u00e5, om det bare bliver koldere og koldere. Og hvor man kan miste troen p\u00e5 en f\u00e6lles fremtid.<\/p>\n
Men p\u00e5skeliljen ankommer. Den ved besked. Selv om det er koldt, vil det ikke blive ved. Det er m\u00f8rkt, der hvor den baner sig vej. Men den bryder igennem, fordi den ved af et lysfuldt sted.<\/p>\n
En p\u00e5skelilje det er ingenting. Et fladt og kantet skud med en krave der er takket og et hoved der b\u00f8jer nedad. En almindelighed. Men samtidig er det ogs\u00e5 en v\u00e6kst med en erfaring. Nemlig den at det kan blive til nyt liv. At det, der har ligget d\u00f8dt i jorden, kan bryde igennem s\u00e5 gult, at det trumfer en gravstens gr\u00e5lighed.<\/p>\n
Hvis ikke der var en opstandelseskraft, ville p\u00e5skeliljen for l\u00e6ngst v\u00e6re glemt. Den ville h\u00f8re fortiden til. Men her er den, og en eller anden har sat den p\u00e5 et skrivebord, s\u00e5 en digter ikke kan overse den.<\/p>\n
Med sit digtersind, der m\u00e5 have ber\u00f8ringsflader med den menneskelige gudbilledlighed, f\u00e5r han \u00f8je p\u00e5 dens betydning. Han ser, at her er ikke bare en takket krave. Her er et b\u00e6ger, man kan drikke af. Drikke en aftapning af dens opstandelseserfaring.<\/p>\n
En p\u00e5skelilje kunne bare v\u00e6re en p\u00e5skelilje. Og ikke mere at sige om den. Noget der er der for en tid, og s\u00e5 er den v\u00e6k igen. Men den kan ogs\u00e5 blive til troens begyndelsessted.<\/p>\n
Det er som p\u00e5skefort\u00e6llingen i sig selv. Den kunne ogs\u00e5 bare have v\u00e6ret der for en tid og s\u00e5 v\u00e6k igen. Som en fort\u00e6lling om et nederlag, hvor den afd\u00f8des tilh\u00e6ngere afsl\u00f8rede sig som feje og ikke videre begavede, og hvor det afg\u00f8rende vidnesbyrd aflagdes af kvinder, der senere fik at vide at de skulle tie i forsamlinger. Men her er vi alligevel p\u00e5 en 2. p\u00e5skedag, med retning mod nye dage. Her er vi en 2. p\u00e5skedag og f\u00e5r et svar, der ikke er skr\u00e5sikkert, men som peger p\u00e5, at der er disse opstandelseserfaringer at tappe af. Som en gul blomst, der opst\u00e5r p\u00e5 vores sted. Som en digter der f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 sin betydning og andres med. Som et m\u00f8de p\u00e5 en vej, der ikke er til at ryste af sig, fordi det \u00e5bner for nye h\u00e5befulde tanker\u00e6kker, der g\u00f8r gangen lidt lettere igen. En samtale der \u00e5bner fremtiden i stedet for at lukke den.<\/p>\n
Vi havde <\/em>h\u00e5bet, siger de to p\u00e5 vej til Emmaus. En blomst og et m\u00f8de kan g\u00f8re at vi igen taler om h\u00e5bet som nutid og fremtid. Der er<\/em> h\u00e5b, s\u00e5 sandt som at der er puls, hjerteslag, \u00e5bne \u00f8jne og \u00f8rer og et liv, vi er en del af. S\u00e5 sandt som at vi har ord, vi kan m\u00f8des om, der fort\u00e6ller at vi er dem, Gud ikke efterlader alene, men vender tilbage til. Vi er dem, der har en fremtid i Guds virkelighed.<\/p>\n For tvivlere kr\u00e6ver det, at den opstandne ikke bare venter p\u00e5 os i Galil\u00e6a, men f\u00f8lger os derhen. Det er vores 2. p\u00e5skedags evangelium \u2013 at det er det, han g\u00f8r. F\u00f8lger os p\u00e5 vej.<\/p>\n Og p\u00e5 vejen har vi sange at synge, og ord der taler os t\u00e6ttere p\u00e5 livet. Og vi har b\u00e6gre, der bliver fyldt og vi h\u00f8rer det sagt: Dette er til dig, mit liv er dit liv, opstandelsen g\u00e6lder ogs\u00e5 dig. Amen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Christiane Gammeltoft-Hansen<\/strong><\/p>\n DK-2000 Frederiksberg<\/strong><\/p>\n E-mail: cgh(at)km.dk<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 2. P\u00e5skedag | 10.04.2023 | Lukasevangeliet 24,13-35 | Af Christiane Gammeltoft-Hansen | Salmer: 236 \u201dP\u00e5skeblomst\u201d og 249 \u201dHvad er det at m\u00f8de den opstandne Frelser i live igen\u201d Hvad er det, der g\u00f8r, at noget kan v\u00e6kke genklang p\u00e5 en m\u00e5de, hvor en andens ord kan blive ikke bare til ens egne, men noget der […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17995,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,853,283,108,111,319,349,3,715,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-17997","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-bibel","category-christiane-gammeltoft-hansen","category-current","category-dansk","category-kapitel-24-chapter-24","category-kasus","category-nt","category-ostermontag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17997","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=17997"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17997\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":17998,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/17997\/revisions\/17998"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/17995"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=17997"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=17997"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=17997"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=17997"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=17997"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=17997"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=17997"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n