Salmer: 814-7-397-320-557. Efter altergang 473<\/p>\n
Vi lagde fint fra land i dag. Sang om \u201ddenne morgens mulighed\u201d. De levende og glade unger. Frugterne af fryden, som vi s\u00e5ede, og alting, p\u00e5stod vi, frydes muntert. Lige indtil vi s\u00e5 i den allerf\u00f8rste bibell\u00e6sning (Job 9,1-12) fik Job lige op i vores smilende ansigter. Job, som sidder der i askedyngen uden nogen af delene: Hans unger er ikke levende og glade, de er d\u00f8de. Frugter af den fryd, han har kendt engang, er der ingen af. Alt, han er s\u00e5et, er visnet og g\u00e5et tabt. Hans krop er \u00f8delagt. Der er ingenting at v\u00e6re munter over. Job har mistet alt. Hans sang hedder Denne morgens umulighed.<\/p>\n
Og som han sidder der, Job, Holocaustofferet, den syriske far, der ikke kunne beskytte sin familie, Rohingya-manden, som er blevet fordrevet, eller den skilsmisseramte, som aldrig forstod, hvorfor det endte, som det gjorde \u2013 som han sidder der \u2013 her \u2013 s\u00e5dan en s\u00f8ndag formiddag \u2013 tvinger han os til lige at stoppe op og se \u00e9n gang til p\u00e5 ham, evangeliets tredje tjener, som vi lige efterlod uden for i m\u00f8rket, derude hvor der er gr\u00e5d og t\u00e6ndersk\u00e6ren. For de ligner jo hinanden: Alverdens Job\u2019er og den sidste tjener, som ogs\u00e5 mister alt, hvad han havde f\u00e5et.<\/p>\n
\u201dDu d\u00e5rlige og dovne tjener\u201d st\u00e5r der, at hans herre kalder ham. Men det er b\u00e5de en forkert overs\u00e6ttelse af det gr\u00e6ske ord og en uretf\u00e6rdig beskyldning. Et fors\u00f8g p\u00e5 at redde herrens gode navn og rygte. For dovne tjenere skal selvf\u00f8lgelig fyres. Det er kun rimeligt. Men det er jo ikke rigtigt, at tjeneren er doven. Tv\u00e6rtimod. Han knokler da l\u00f8s med den skovl. Det er ikke dovenskab, der f\u00e5r ham i gang med at grave et dybt hul og skjule sin betroede formue. Vores flittige forf\u00e6dre og form\u00f8dre gjorde da det samme under svenskekrigene for at redde s\u00f8lvt\u00f8jet fra fjenden. Dovenskab er det ikke, der driver tjeneren. Det er frygt. Tjeneren er bange. Han siger det selv, da herren kommer hjem: \u201dAf frygt for dig, gik jeg hen og gemte din talent i jorden\u201d.\u00a0 Og en korrekt overs\u00e6ttelse af herrens svar er ogs\u00e5 n\u00e6rmere \u201ddu d\u00e5rlige og frygtsomme tjener\u201d.<\/p>\n
Alts\u00e5: Det er frygten, som driver tjeneren, og driver ham ud i m\u00f8rket og fortabtheden.<\/p>\n
Han er bange for sin herre, siger han. Ja, og derfor er han bange for at miste. Bange for at ende som Job, ber\u00f8vet alt. S\u00e5 derfor passer han p\u00e5 det, han har f\u00e5et. Som i fredssangen fra 70\u2019erne om de frygtsomme voksne, hvor omkv\u00e6det l\u00f8d \u201dJeg har s\u00e5 meget, jeg skal passe p\u00e5, jeg har jo dig, som jeg skal passe p\u00e5\u201d.<\/p>\n
I Sverige har de en sangskriver, Oscar Danielson, som med \u00e9t pr\u00e6cist og meget billeddannende ord har beskrevet den frygtsomhed, som kan gribe den, der har f\u00e5et ansvar betroet. Han kalder det \u201dcykelhjelmsfortr\u00e6ffelighed\u201d. Og beskriver en mand, som netop som den tredje tjener er rystende bange for, at der skal ske hans betroede formue \u2013 som i sangens tilf\u00e6lde er mandens familie \u2013 noget. S\u00e5 han g\u00f8r alt for at sikre, beskytte, passe p\u00e5. Som en ansvarlig for\u00e6ldre her i vores skandinaviske velf\u00e6rdsstat nu g\u00f8r det. Han s\u00f8rger for sikkerhedsseler, alarmer, \u00f8kologisk gr\u00f8nt, apps, reflekser og hjelme. Men som han st\u00e5r der i sin \u201dcykelhjelmsfortr\u00e6ffelighed\u201d, som Danielson siger, er noget alligevel galt. Helt galt. Der kan ikke ske nogen noget. Nej, der kan ikke ske noget. Og det er det, der er det forf\u00e6rdelige. Intet sker. Frygten har overtaget. Frygten, der lammer. Og frygten, der g\u00f8r blind.<\/p>\n
Som den har blindet den tredje tjener. Frygten for den herre, \u201dder h\u00f8ster, hvor han ikke s\u00e5r, og samler, hvor han ikke har spredt\u201d har gjort tjeneren blind for, at den handlem\u00e5de er udtryk for en fuldst\u00e6ndig urimelig stor gener\u00f8sitet<\/em>. Den, der h\u00f8ster, hvor han ikke har s\u00e5et, og samler, hvor han ikke har spredt, er jo b\u00e5de helt urimeligt kr\u00e6vende og<\/em>urimeligtstorsindet i sit \u00f8nske om at ville have b\u00e5de revl og krat. Ingen og intet m\u00e5 g\u00e5 tabt. Alt vil han kunne kalde for sit.<\/p>\n Og den gener\u00f8sitet og den urimelighed f\u00e5r herren til at minde p\u00e5skemorgens Gud. For p\u00e5skemorgen handler Gud mod al ret og rimelighed og kr\u00e6ver at f\u00e5 hele h\u00f8sten. Selv den del af den, som ellers var d\u00f8dens bytte, h\u00e6vder Gud er hans retm\u00e6ssige ejendom. Den ene, ford\u00f8mte og nedgravede spildte talent af en hjeml\u00f8s t\u00f8mmers\u00f8n kaldte Gud for sin eneste, enb\u00e5rne og tog ham til sig, som var han Gud selv.<\/p>\n Der er tre tjenere i lignelsen. 2 modige og en frygtsom. De afspejler sider i os selv, – m\u00e5der at forholde sig p\u00e5. Og det er vigtigt. De tre tjenere er ikke forskellige personer eller mennesketyper. De er forskellige sider af os selv. For Jesus taler altid til hver enkelt og om hver enkelt. De skel, han s\u00e6tter, g\u00e5r ikke mellem <\/em>mennesker, men midt<\/em> ned i os, hver is\u00e6r. Det, der skal interessere os, er aldrig, hvorvidt nogen g\u00e5r fortabt, og andre redder sig inden for til \u201dHerrens gl\u00e6de\u201d. Det, vi skal h\u00f8re og tage til os, er, at der er noget<\/em> \u2013 noget i ethvert menneske, noget i os \u2013 som kun er gr\u00e5d og t\u00e6ndersk\u00e6ren v\u00e6rd. I dag er det frygten, der d\u00f8dsd\u00f8mmes og forvises til m\u00f8rket og glemslen. \u201dFrygt ikke\u201d, sagde englen julenat til hyrderne. Om et par m\u00e5neder p\u00e5skemorgen er det den samme besked, kvinderne med salvekrukkerne f\u00e5r. Og som den tredje tjener i dag her midt mellem jul og p\u00e5ske st\u00e5r der i m\u00f8rket uden noget som helst, st\u00e5r han som billede p\u00e5 den frygt for at miste og give slip p\u00e5 det betroede, som ingen af os vel kan sige, vi ikke kender til at blive fyldt af, men som ikke desto mindre alts\u00e5 aldrig skal f\u00e5 ret.<\/p>\n For den kr\u00e6vende herre betror sine tjenere hele sin formue. Det hele. Intet holder han tilbage i sikkerhed hos sig selv. T\u00e6nk, at han t\u00f8r. T\u00e6nk, hvad han regner de tjenere for. T\u00e6nk, hvilken myndighed han giver dem. Myndighed til at handle med det der er hans.<\/p>\n Vi har ikke bare noget at passe p\u00e5, som var vi kun verdens og hinandens kustoder. Vi har f\u00f8rst og sidst noget at bruge af og r\u00e6kke videre. Trods vores \u00e6ngstelige cykelhjelmsfortr\u00e6ffelighed eller r\u00e6dselsfulde Job-erfaringer er det det, vi kan: Leve i det, vi f\u00e5r givet.<\/p>\n Is\u00e6r pr\u00e6ster siger tit noget andet: \u201dVi lever af det, vi f\u00e5r givet\u201d. \u00c5h, ja, sig lige det til Job og de andre i verdens askedynger. Det er en h\u00e5rd kost, n\u00e5r det, vi f\u00e5r givet, er sygdom, savn og onde dage. \u201dVi lever af det, vi f\u00e5r givet\u201d. Det er en af de heldige og velhavendes mest l\u00f8gnagtige floskler. Vi lever ikke af<\/em> det, vi f\u00e5r givet. Men vi lever og vi kan leve i<\/em> det, vi f\u00e5r givet. Fordi Gud er i<\/em> det, vi f\u00e5r givet.<\/p>\n Vi kan leve i det, vi f\u00e5r givet: Sorgen, urimelighederne, de glade b\u00f8rn og dem, vi m\u00e5 savne, dagens umuligheder og dens muligheder. Leve i det, gr\u00e6de og gl\u00e6des, forst\u00e5 og opgive at forst\u00e5.<\/p>\n Vi har ikke noget, vi skal passe p\u00e5. Vi har noget, vi skal slippe og give fra os: Vores tid, vores opm\u00e6rksomme \u00f8rer, vores h\u00e6nder kan n\u00e5 andres, og vores fantasi r\u00e6kker til at t\u00e6nke l\u00e6ngere end til vores egen gaded\u00f8r.[1]<\/a><\/p>\n Der henne p\u00e5 v\u00e6ggen h\u00e6nger et sort stykke tr\u00e6. Et kors. Sort som den mosejord, tr\u00e6et har ligget begravet i. H\u00e6nger der nogen p\u00e5 det kors? Der er intet ansigt, ingen krop at se. \u201dFor en ukendt Gud\u201d stod der p\u00e5 et af altrene p\u00e5 Areopagos i oldtidens Athen. Men selv om Heides krucifiks hverken har et ansigt eller en krops genkendelighed, s\u00e5 er vi ikke i tvivl. Korset er ikke tomt. Og vi genkender ham og ved, hvad han vil os. Vi fornemmer det tydeligt. Den vandrette linje –\u00a0 armene, der er bredt ud. De favner revl og krat og os. Gener\u00f8st. Velsignende.<\/p>\n Om b\u00f8rn altid har gjort s\u00e5dan, ved jeg ikke. Jeg kan ikke huske, jeg har lagt m\u00e6rke til det f\u00f8r for nylig. Men n\u00e5r pr\u00e6sten l\u00f8fter armene til velsignelse, s\u00e5 g\u00f8r de allerfleste b\u00f8rn, der ser det, n\u00f8jagtig det samme. De l\u00f8fter armene og velsigner ogs\u00e5. Giver storsindet og selvf\u00f8lgeligt det videre, de lige har f\u00e5et. Satser frygtl\u00f8st hele butikken, s\u00e5dan som de lige har set Vorherre g\u00f8re.<\/p>\n Vi andre, som er mindre frimodige, kan g\u00f8re noget andet. G\u00e5 op og f\u00e5 nyt mod at leve i; f\u00e5 vinen og br\u00f8det, som har m\u00f8ntens, talentens facon, og drikke og spise os det bedste til: Opstandelse og denne dags nye investeringsmuligheder. Amen.<\/p>\n ____________<\/p>\n