Jeg vil tro det, f\u00f8r jeg ser det!<\/strong><\/p>\n K\u00f8leskabsmagneter er for mig et samlerobjekt, selvom samlingen ikke er s\u00e6rlig stor, er den uds\u00f8gt og minder mig om \u00f8jeblikke, steder, begivenheder, der g\u00f8r mig glad og indgyder mig et stykke af det daglige livsmod, mens jeg fodrer katten og venter p\u00e5 tevandet og str\u00e6kker mig i morgenlyset.<\/p>\n Der er ogs\u00e5 Bibelcitater imellem: \u201dFrygt ikke, tro kun\u201d f.eks., men flest er de bare billeder med s\u00e6rlig betydning for mig. De er sm\u00e5 d\u00f8re ind til b\u00e5de fortid og fremtid, til dr\u00f8mme og planer og lykkelige generindringer. K\u00f8leskabsmagneterne er som en samling af ikoner, en anden slags \u201dseende billeder\u201d, der b\u00e5de forvandler sin betragter og \u00e5bner lukkede d\u00f8re i sindet.<\/p>\n Thomas er langtfra alene om at ville have noget konkret at forholde sig til, han efterlyser den personlige erfaring, d\u00f8ren ind til det nye \u2013 d\u00f8dens nederlag.<\/p>\n Thomas bliver kaldt tvivleren. Der er holdt mange pr\u00e6dikener gennem tiderne om hans tvivl p\u00e5 godt og ondt, som et uomg\u00e6ngeligt vilk\u00e5r i tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed. Vi drives af tvivlen til at s\u00f8ge forvisning, bekr\u00e6ftelse, som var vi konfirmander. Tvivl driver nogle af os i kirke, eller ud i naturen eller til musik og b\u00f8ger, eller ind i b\u00f8nnen.<\/p>\n Nogle sk\u00e6lder Thomas ud, – de h\u00f8rer ogs\u00e5, at Jesus sk\u00e6lder ud eller formaner Thomas. Imens de sk\u00e6lder Thomas ud, g\u00e5r mine tanker p\u00e5 langfart, \u2013 hvor var Thomas den sidste uges tid? Hvem er han tvillingbror til? og lever hans s\u00f8ster\/bror stadig? M\u00e5ske var Thomas s\u00e6rligt knyttet til Judas, som tog livet af sig over det, han var skyld i? M\u00e5ske var Thomas den, der tog sig af de utr\u00f8stelige, eller var han taget hjem? Til Galil\u00e6a? Var han en tur i Emmaus uden at l\u00f8be tilbage, ventede han m\u00e5ske p\u00e5 Jesus andre steder?<\/p>\n Hvem ved det? M\u00e5ske er det s\u00e5dan, at Thomas ville vide, at det var den korsf\u00e6stede<\/em> Jesus, de havde m\u00f8dt, – fordi lidelsen og sorgen og d\u00f8den ikke er til at komme udenom som et menneske, der har v\u00e6ret vidne til gruen. Thomas ville m\u00e5ske netop ikke h\u00f8re om m\u00e6nd i lysende kl\u00e6der, engle og oplevelser p\u00e5 h\u00f8je bjerge, hvor han ikke selv var med? Var Thomas var \u00e9n af dem, der tog kampen op med en d\u00e6mon og tabte, – som blev fortvivlet over ikke at kunne hj\u00e6lpe den syge dreng og hans far, n\u00e5r nu Jesus sagde, at de kunne og skulle?<\/p>\n I kan h\u00f8re, at mine tanker er p\u00e5 langfart, n\u00e5r Thomas bliver udstillet som \u00e9n, der skal s\u00e6ttes i rette og tages i skole indtil han tror p\u00e5 den rigtige m\u00e5de. Tro er ikke matematik eller grammatik. Man kan ikke sl\u00e5 op p\u00e5 side fem i Bibelen eller side fire i dogmatikken, eller de tre f\u00f8rste salmer i Salmebogen og sige: \u201dHer st\u00e5r det! Her er svaret!<\/p>\n Hvis var det s\u00e5dan, havde vi ikke med den levende Gud at g\u00f8re, der har givet os b\u00e5de krop, f\u00f8lelser og fornuft.<\/p>\n Tro er en relation, et forhold mellem os og Gud. Gud overlader os aldrig til et rygte om ham, h\u00f8re om ham og tale om ham. Gud giver sig til kende for os, og kan m\u00e6rkes, m\u00f8des og erfares i alt, hvad vi har med at g\u00f8re. Derfor blev han menneske i Jesus, derfor gjorde han sig den smertefulde ulejlighed, derfor insisterer han p\u00e5 at g\u00e5 med os alle dage lige midt her i vores liv, festdage og kaotiske hverdage.<\/p>\n Tro er en levende st\u00f8rrelse, som et \u00e5ndedr\u00e6t er det noget, der bev\u00e6ger sig. Derfor er tro og tvivl t\u00e6t forbundet. Det at tro er ogs\u00e5 at v\u00e6re som Thomas, \u2013 \u00e9n, der vil overbevises, \u00e9n, der vil overtales, vil m\u00e6rke og r\u00f8re og vide, at Kristus er; ikke mindst: at han er der for mig! For mig! At han vil have med mig at g\u00f8re, – for det er d\u00e9r, tvivlen kan nage dybest. Det er ikke til at vide, hvad der er p\u00e5 f\u00e6rde i Thomas, da han s\u00e5 tilsyneladende h\u00e5rdnakket insisterer p\u00e5 selv at ville l\u00e6gge h\u00e5nd p\u00e5. Men det kunne v\u00e6re en frygt for, at m\u00f8det med den Opstandne Kristus kun var for de udvalgte, de f\u00e5 v\u00e6rdige. M\u00e5ske for de f\u00e5, der gik med ham op p\u00e5 det h\u00f8je bjerg og s\u00e5 ham forvandlet, m\u00e5ske for dem, der har set m\u00e6nd i lysende kl\u00e6der og virker som om, de er parat til at glemme kors, d\u00e6moner og syge mennesker, der lider? \u00a0Hvad skal Thomas g\u00f8re, hvis han ikke kan se, ikke kan m\u00f8de den Opstandne, fordi han ikke er udvalgt eller v\u00e6rdig?<\/p>\n Hvad nu hvis Thomas af alle er den, der er ladt tilbage til det, der var f\u00f8r? Nu uden Jesus, uden h\u00e5b, uden lyset fra ham, der s\u00e5 p\u00e5 det hele med k\u00e6rlighedens blik?<\/p>\n At v\u00e6re ladt tilbage, at v\u00e6re overladt til sig selv, \u2013 d\u00e9r rammer tvivlen dybest. D\u00e9r lukker d\u00f8rene til, – og det kan f\u00f8les som at g\u00e5 ind i et gravkammer og h\u00f8re den tunge port blive lukket bag sig, tungt og uopvristelig, d\u00f8mt til ensomhed og m\u00f8rke.<\/p>\n Har man f\u00f8rst \u00e9n gang v\u00e6ret der \u2013 i tvivlens gravkamre, ved man, at de d\u00f8re kan<\/strong> ikke vristes op indefra. De kan kun \u00e5bnes udefra, \u2013 af den, som er st\u00e6rkere.<\/p>\n Punktum, pause \u2013 har jeg lyst til at sige. For det er dyb troserfaring, at have v\u00e6ret i natten. Det er ogs\u00e5 et m\u00f8de med opstandelsens virkelighed.<\/p>\n Det er banalt i en vis forstand. Banalt og fundamentalt. Thomas, v\u00e6r ikke vantro, men troende! Thomas var faktisk med, da Jesus kaldte Lazarus ud af graven. Kunne det t\u00e6nkes, at Jesus kaldte p\u00e5 Thomas nu? \u201dThomas, kom ud!<\/p>\n Jesus sagde vantro, alts\u00e5 som i ikke-tro!<\/p>\n Jesus tr\u00f8ster ikke, han befaler n\u00e6rmere.<\/p>\n Der er en kolossal alvor i Thomas\u2019 insisteren p\u00e5 at ville m\u00f8de og m\u00e6rke Jesus igen, som den korsm\u00e6rkede! Thomas vil have opstandelsen med nu, i denne verden, dette liv.<\/p>\n Derfor er det befriende at Kristus, den opstandne, st\u00e5r d\u00e9r og befaler<\/strong> Thomas at v\u00e6re troende. Det er n\u00e6sten som om vantro og tvivl jages ud af ham, drives ud som d\u00e6moner. Thomas renses, befries, lukkes ud af gravkammeret ind i f\u00e6llesskabet med den Jesus, han kender. Thomas er ikke ladt alene tilbage i en verden, hvor lidelsen og m\u00f8rket ikke er forsvundet.<\/p>\n Min Herre og min Gud!<\/em><\/p>\n Derfor er der grund til at insistere p\u00e5 at f\u00e5 det at m\u00e6rke, at f\u00f8le p\u00e5 egen krop, eget hjerte, at det er sandt.<\/p>\n Det er ikke umuligt, og det er ikke overladt til dem med de guddommelige visioner.<\/p>\n Det er fuldst\u00e6ndigt som k\u00f8leskabsmagneterne og mine morgener et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at blive erindret. At se verden med nye \u00f8jne, med ny erfaring af, at Jesus ikke har forladt os og ikke har givet op. Det er at lade sig hente ud af tvivlens gravkamre og sommetider at blive befalet at slippe sin frygt for at v\u00e6re efterladt.<\/p>\n Lad det bare r\u00f8re dig til t\u00e5rer \u2013 det er tegn p\u00e5 liv. Smerten og livet g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd, – det er s\u00e5dan. Derfor er der t\u00e5rer, hvor der er liv. Tvivl og fortvivlelse og t\u00e5rer og smerte er der ingen grund til at frygte, – for gl\u00e6den, opstandelsens gl\u00e6de er lige d\u00f8r om d\u00f8r. Troen forlader ikke verden og erfaringen. Det er ikke kun for dem, der kan lukke \u00f8jnene for lidelse, ensomhed og sorg. Troen er visheden om, at den Opstandne Kristus, stadig er den Jesus, vi kender, Menneskes\u00f8nnen med korsets m\u00e6rker, ham, der kender gruen indefra og g\u00f8r op med den. Kun han har krav p\u00e5 at blive kaldt Min Herre og min Gud. Amen.\u2019<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anne-Marie Nybo Mehlsen<\/p>\n DK 4930 Maribo<\/p>\n Email: amnm(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 1.s\u00f8ndag efter P\u00e5ske | 16.04.2023 | Johannes 20,19-31 | Anne-Marie Nybo Mehlsen | Jeg vil tro det, f\u00f8r jeg ser det! K\u00f8leskabsmagneter er for mig et samlerobjekt, selvom samlingen ikke er s\u00e6rlig stor, er den uds\u00f8gt og minder mig om \u00f8jeblikke, steder, begivenheder, der g\u00f8r mig glad og indgyder mig et stykke af det daglige […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6822,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,423,157,108,111,299,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18050","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-anne-marie-nybo-mehlsen","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-20-chapter-20-johannes","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18050","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18050"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18050\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18051,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18050\/revisions\/18051"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6822"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18050"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18050"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18050"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18050"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18050"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18050"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18050"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}