Forfatteren Theodor Kallifatides fort\u00e6ller i sin fine lille bog <\/span><\/span>\u00c4nnu ett liv <\/span><\/span>(2017) om sin ven, der arbejdede h\u00e5rdt hver eneste dag. Vennen stod op kl. fire om morgenen for at g\u00e5 ud at k\u00f8be blomster til salg i butikken, og han arbejdede til kl. ni om aftenen. Efter aftensmaden satte han sig foran fjernsynet og hans kone m\u00e5tte hver aften v\u00e6kke ham s\u00e5 han fik b\u00f8rstet t\u00e6nder, inden de gik i seng. Alle dage samme rutine. <\/span><\/span><\/p>\n \u00a0<\/span><\/span><\/p>\n En dag sagde forfatteren Kallifatides til ham: Du ligner Sisyfos. Blomsterhandleren kendte ikke myten om Sisyfos, s\u00e5 forfatteren m\u00e5tte fort\u00e6lle ham den gamle historie om, hvordan guden straffede Sisyfos. Den stakkels mand m\u00e5tte rulle en stor sten op stenen op af bjerget, for s\u00e5 at se den rulle ned igen, n\u00e5r han havde sl\u00e6bt den til toppen. Og s\u00e5 m\u00e5tte han begynde igen, dag efter dag.<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n \u00a0<\/span><\/p>\n Sisyfosmyten gjorde et s\u00e5dant indtryk p\u00e5 blomsterhandleren, at han en dag sendte en anden ud efter blomsterne tidligt morgen. Han selv gik i stedet en tur. Han iagttog m\u00f8drene lege med deres b\u00f8rn i parken. Han gik ind et sted og drak en kop kaffe, spiste siden en p\u00f8lse med br\u00f8d og gik derp\u00e5 ud p\u00e5 kirkeg\u00e5rden. Der sad han en tid og kiggede p\u00e5 de levende, som gik forbi, og t\u00e6nkte p\u00e5, at de ogs\u00e5 en dag ville komme til at ligge under jorden. S\u00e5 fik han nok og gik tilbage til sit arbejde. Og som han siden sagde til Kallifatides: „Du har ikke forst\u00e5et Sisyfos myten. Gud straffede ikke Sisyfos. Tv\u00e6rtimod, Gud forbarmede sig over ham. Mennesket er ikke noget uden sit arbejde, uden et virke.“. Forfatteren, som er langt oppe i halvfjerserne m\u00e5 give ham ret. Det er godt uanset alder og kr\u00e6fter at have et dagligt virke, hvad enten det er p\u00e5 en arbejdsplads eller derhjemme.<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n \u00a0<\/span><\/p>\n Jesus l\u00e6gger dertil i lignelsen i dag en ekstra betydning til menneskets arbejde, n\u00e5r han sammenligner Guds rige med en mand, der tils\u00e5r jorden, sover og st\u00e5r op, nat og dag, passer sin jord. \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 P\u00e5 den ene side vokser afgr\u00f8den op per automatik, p\u00e5 den anden side er der ogs\u00e5 brug for menneskets h\u00e6nder og arbejde. De to jorden og mennesket indg\u00e5r i en symbiose. Jorden er fuld af grokraft, og mennesket har h\u00e6nder til at passe afgr\u00f8derne og siden h\u00f8ste dem.\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Hvad Jesus l\u00e6gger til, er i dobbelt forstand h\u00e5bet om, at vi mennesker kan bruges. Der er brug for vore h\u00e6nders v\u00e6rk, og t\u00e6nk sig b\u00e5de jorden og vi kan bruges til at tale om Guds rige! Jesus siger jo: \u201dMed Guds rige er det ligesom med en mand, der har tils\u00e5et jorden…\u201d. Amen.<\/span><\/span><\/p>\n