P\u00e5 billedet af liturgiarket, som I fik ved d\u00f8ren, kan I se nogle f\u00e5rehoveder. Billedet har jeg taget p\u00e5 \u00d8ster Lem Hede i marts i Vestjylland, den dejligste, smukkeste, mest uber\u00f8rte naturplet i kongeriget. \u00d8ster Lem Hede er en lynghede, hvor det lilla hav i august er s\u00e5 smukt, at det m\u00e5 tage vejret for selv det mest storbyglade menneske. S\u00e5dan en lynghede er dog problematisk at have. P\u00e5 den ene side er den natur, men p\u00e5 den anden side er det alt for nemt for en lynghede naturligt at springe i fyr, birk og gyvel med det resultat, at det lilla hav i stedet bliver til sm\u00e5 inds\u00f8er af lilla i stedet for at fylde det hele. Derfor blev en f\u00e5reflok installeret p\u00e5 heden for nogle \u00e5r siden. Der g\u00e5r de og blender nok s\u00e5 nydeligt ind med den brune hede, som den jo er det meste af \u00e5ret, mens de \u00e6der og s\u00f8rger for, at fyr og birk ikke f\u00e5r overtaget over lyngen. Ingen f\u00e5r p\u00e5 heden uden hyrde, dog. S\u00e5 der er en hyrde, Anette, hedder hun, med hyrdestav, to hyrdehunde, Tess og Nate og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 en islandsk hest. Et helt andet dyr er dog ogs\u00e5 kommet p\u00e5 f\u00e6rde de senere \u00e5r, nemlig ulven. Hvis man er heldig, og det har regnet om natten, kan man se ulvespor om dagen p\u00e5 stien. Det er selvf\u00f8lgelig ikke altid s\u00e5 heldigt for f\u00e5rene! For ulven g\u00e5r p\u00e5 rov, naturligvis g\u00f8r den det. I dag ville ingen f\u00e5rehyrde med forstanden i behold s\u00e6tte sit liv til for sine f\u00e5rs skyld. S\u00e5 m\u00e5tte f\u00e5ret blive ofret, begribeligvis. Hyrden er ikke daglejer, men hyrden er realistisk. Der er forskel p\u00e5 hyrden p\u00e5 bibelsk tid, hvor menneskeliv ikke altid bet\u00f8d det hele, som det g\u00f8r i dag, og hvor hyrden var pligtig at s\u00e6tte sit liv til. I dag ville vi ikke synes, at Anette skulle s\u00e6tte sit liv til for f\u00e5renes skyld \u2013 s\u00e5 k\u00e6re og nyttige og vigtige, som de i \u00f8vrigt er. I dag ville vi ogs\u00e5 synes \u2013 nogle af os g\u00f8r i hvert fald \u2013 at ulven ogs\u00e5 skal v\u00e6re der, og det koster p\u00e5 f\u00e5rekontoen. Vi vil ikke mene, at hyrden skal ofre sig for ulveangreb.<\/p>\n
Den hyrde, som vi h\u00f8rer om i dagens evangelium, nemlig Jesus, er egentlig en hyrde, der g\u00e5r ud over, hvad man fornuftigvist kan forvente af en hyrde. For ham er flokken, alts\u00e5 os, altid vigtigst. Skal vi ligne den gode hyrde? Skal vi altid ofre os for det andet menneske i flokken? B\u00e5de og, vil jeg sige. Sommetider er gr\u00e6nsen h\u00e5rfin mellem den gode hyrde og s\u00e5 daglejeren, der kaster sine f\u00e5r under bussen, om man s\u00e5 m\u00e5 sige, daglejeren, som aldrig ofrer sig for noget eller nogen. Hyrder, der i virkeligheden er usle daglejere, er verdenshistorien fuld af. Skrigende, r\u00e5bende f\u00f8rere, der nok ved, hvad der er bedst for folket og hurtigt f\u00e5r udskilt dem, der ikke lige er med, til d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse. S\u00e5dan en hyrde g\u00e5r altid forrest og aldrig bagved skubbende de spage, de forsigtige, de ulykkelige, s\u00e5dan en hyrde jager f\u00e5rene fra hinanden i stedet for at samle dem. S\u00e5dan en hyrde kender ikke til hensynet. Jo, vi kender dem. I nederlagets stund er det hyrder, som ikke kunne p\u00e5tage sig noget ansvar for den katastrofe og de nederlag, som de havde kastet deres flok ud i. De er \u00e6gte daglejere, de er ulve i hyrdekl\u00e6der.<\/p>\n
Men hvad s\u00e5 med dem, der altid optr\u00e6der i rollen af at ville det gode? Som ofrer sig igen og igen for det andet menneske? Det m\u00e5 da v\u00e6re sagen. Njaaah, man kan have sine tvivl. N\u00e5r mennesker giver den i rollen som den gode hyrde, g\u00f8r vi det ikke altid af hensyn til de andre f\u00e5rehoveder, men lige s\u00e5 meget for at bekr\u00e6fte vores eget v\u00e6rd. Det styrker en at kunne sige, at man har ofret sig for sine medmennesker. Verden er fuld af eksempler p\u00e5 mennesker, der ligefrem tyranniserer andre med deres godhed. Det g\u00e6lder lige fra overbekymrede for\u00e6ldre, der ikke kan eller vil lade b\u00f8rnene leve deres eget liv \u2013 \u201djeg har gjort ALT for mine b\u00f8rn\u201d (hvilken byrde er det ikke at b\u00e6re for b\u00f8rnene?) – til \u00e6gtef\u00e6ller, der gensidigt h\u00e6vder at have ofret sig for hinanden. \u201dJeg sled og sl\u00e6bte for, at du kunne f\u00e5 det hus, du gerne ville have\u201d. \u201dJeg blev hjemme fra arbejdsmarkedet, fordi du skulle have mulighed for at g\u00f8re stor karriere\u201d. \u201dJeg ofrede mig for dig\u201d forlyder det inde fra spisebordene og de kolde dobbeltsenge. Det kan nok v\u00e6re, at det forholder sig s\u00e5dan. Det kan nok v\u00e6re, at man ofrede sig for den andens skyld. Men sj\u00e6ldent sker det i tavshed. Meget kan man g\u00f8re for sine elskede b\u00f8rn, \u00e6gtef\u00e6ller og n\u00e6re venner. Men det sande offer kan vi ikke yde eller h\u00f8jr\u00f8stet pege p\u00e5, at vi har ydet. Kan man s\u00e5 ikke yde et offer? Jo, selvf\u00f8lgelig, men sj\u00e6ldent helt uden egeninteresse. S\u00e5 hvordan kende forskel p\u00e5 hyrden og daglejere og alle de gr\u00e5 nuancer ind imellem; der er hyrderne fra markedspladsen, Facebook, den politiske arena, aviserne, alle de hyrder, der byder sig til \u2013 jeg tror, at svaret ligger i Den gyldne Regel, som Jesus selv udtrykte. Jesus\u2019 gerninger og tale er altid k\u00e6rlighedens gerninger og tale. De er altid b\u00e5ret af k\u00e6rlighed og f\u00f8rer til k\u00e6rlighed. Det er den sande hyrde. Hvis hyrden ikke taler af k\u00e6rlighed til k\u00e6rlighed, til respekt og agtelse mellem mennesker, jamen, s\u00e5 er det ikke en hyrde i kristelig forstand. Derfor er Jesus den sande hyrde \u2013 fordi han er k\u00e6rligheden. Det forpligter os, der som d\u00f8bte mennesker befinder os i hans flok. Forpligtelsen er, at vi i vores liv og handlinger lytter til hyrdens stemme og bringe hans k\u00e6rlighed videre ud i verden. Ikke at trampe p\u00e5 andre, ikke at offerg\u00f8re os selv i lutter godhed til fortr\u00e6d for den anden, men ufortr\u00f8dent at st\u00e5 op imod uretten, n\u00e5r vi m\u00f8der den. At tale til b\u00f8llen indeni os selv, inden vi bliver til b\u00f8dlen. Det er sv\u00e6rt. De ved vi godt. For det kan koste \u2013 f.eks. p\u00e5 arbejdspladsen, derhjemme, i politikken, i livet. M\u00e5ske lykkes det aldrig. M\u00e5ske falder vi undervejs. Men den sande hyrde, hvis flok vi tilh\u00f8rer, vil vende om, samle os op og lade os forblive i flokken. Og til alle (lettere jamrende) selvopofrende lyder det: Den gode hyrde allerede har ofret sig. Vi skal hj\u00e6lpe vores medmennesker, vel skal vi det, men det er ikke det samme som at ofre sig for dem. At hj\u00e6lpe betyder, at man stadig respekterer den andens ret til at v\u00e6re et selvst\u00e6ndigt individ. Hvis man ofrer sig, f\u00e5r man n\u00e6sten medmennesket til at indtr\u00e6de i et g\u00e6ldsforhold til en, hvorved man kan komme til at bestemme over dem, ja, n\u00e6sten eje dem. Hyrden forvandler sig lige s\u00e5 langsomt, men sikkert, til daglejer. Det har man ogs\u00e5 selv pr\u00f8vet at g\u00f8re eller v\u00e6re genstand for, t\u00e6nker jeg. Det gavner n\u00e6ppe medmennesket. Derfor er det v\u00e6rd at have in mente, at det menneske, der str\u00e6ber efter at v\u00e6re den gode hyrde, meget vel kan ende som det modsatte. Der er en usund mekanisme der. Meget kan g\u00e5 p\u00e5 rov i vores liv, sm\u00e5 og store katastrofer mellem hinanden, tilv\u00e6relsen har huller og revner, som vi kan sidde fast i. Vi kan tage imod hj\u00e6lp, vi kan hj\u00e6lpe, men det egentlige offer har den gode hyrde gjort. Det er ikke vores at g\u00f8re. For det er et offer gjort i k\u00e6rlighed uden tanker om geng\u00e6ld, magt eller storhed. Amen.<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Leise Christensen<\/strong><\/p>\n DK 8200 Aarhus N<\/strong><\/p>\n Email: lec(at)km.dk<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 2. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 23.04.2023 | Johannes 16,11-16 | Leise Christensen | P\u00e5 billedet af liturgiarket, som I fik ved d\u00f8ren, kan I se nogle f\u00e5rehoveder. Billedet har jeg taget p\u00e5 \u00d8ster Lem Hede i marts i Vestjylland, den dejligste, smukkeste, mest uber\u00f8rte naturplet i kongeriget. \u00d8ster Lem Hede er en lynghede, hvor det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18073,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,108,111,726,349,218,723,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18075","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-16-chapter-16-johannes","category-kasus","category-leise-christensen","category-misericordias-domini","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18075","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18075"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18075\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18076,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18075\/revisions\/18076"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/18073"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18075"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18075"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18075"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18075"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18075"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18075"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18075"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}