Et \u00f8jeblik<\/strong><\/p>\n Da jeg var barn, styrtede vi hjem fra skolen den sidste dag inden pinseferien. Her ventede kaos, mens alt blev ordnet og stillet parat i entreen, til min far var f\u00e6rdig med sit arbejde, og bilen kunne pakkes. S\u00e5 gjaldt det om at smugle spil og leget\u00f8jsbiler med, som med h\u00e5rd h\u00e5nd var sorteret fra, fordi der ikke var plads. Og s\u00e5 ellers s\u00e6tte sig til rette. For turen var uendelig lang, og da jeg som regel ofte var k\u00f8resyg, mindes jeg den ikke med speciel gl\u00e6de.<\/p>\n Jeg kendte hver bygning og sted p\u00e5 vejen. Grinstedv\u00e6rket, domkirken i Viborg, turen gennem Rold skov, \u00c5lborg T\u00e5rnet, M\u00e5rup gamle kirke, der altid er ved at styrte i havet, for endelig at komme til min mormors sommerhus i L\u00f8nstrup. T\u00e6t ved den gamle m\u00f8lle omgivet af glaspustere, der solgte deres brugskunst, og de tunge tr\u00e6b\u00e5de langs stranden klar til at hente fisk.<\/p>\n Hvorn\u00e5r er vi der? – spurgte vi igen og igen. T\u00e5lmodigt fortalte min mor Danmarkshistorie for os. Om Absalon, om Hans Tausen, om Dalgas og dyrkningen af den jyske hede, I.P. Jakobsen og Thit Jensen, den sidste mest for mors egen skyld. N\u00e5r vi f\u00f8rst var fremme i tusm\u00f8rket, forsvandt tr\u00e6ngslerne og kedsomheden som dug fra solen. S\u00e5 ventede mormor nemlig med \u00e6ggesnaps og nyredte senge.<\/p>\n N\u00e6sten morgen v\u00e6kkedes jeg af fluerne, der summede bag de brungule papirgardiner. Da gjaldt det om at st\u00e5 tidligt op og l\u00f8be ud til onkel J\u00f8rgen, der stod klar i garagen, for at g\u00e5 med ham p\u00e5 hans morgentur langs stranden op over klitterne og hjem gennem den lille skov. Solen tittede s\u00e5 sm\u00e5t frem.<\/p>\n N\u00e5r jeg gik d\u00e9r sammen med min onkel, var alt ubehaget glemt: Den lange tur, de snoede veje, br\u00e6kfornemmelserne og kedsomheden. I erindringen stod ikke engang de historier, min mor havde fortalt. De dukkede f\u00f8rst op p\u00e5 turen tilbage igen. Inden da skulle jeg imidlertid tilbringe tre dage her i mormors sommerhus. En tid hvis udstr\u00e6kning jeg her i skrivende stund slet ingen fornemmelse har for. Hvor lang tid varede datidens pinseferie egentlig? Jeg husker det ikke.<\/p>\n Vi husker nemlig ikke tidens gang, vi husker h\u00e6ndelserne i den. De kirker vi passerede, og de landskaber vi s\u00e5, inklusiv de fort\u00e6llinger der blev fortalt. Men ikke selve tiden det tog. Den forsvandt jo bare og blev til ingenting. Det er h\u00e6ndelserne, der er tidens fylde. Det g\u00e6lder for alt det, vi har k\u00e6rt: hinanden, gl\u00e6den, sk\u00f8nheden \u2013 at det ikke er tiden i sig selv, der er betydningsfuld, men det der fylder tiden ud.<\/p>\n \u201dEn kort tid, s\u00e5 ser i mig ikke l\u00e6ngere, og atter en kort tid, s\u00e5 skal i se mig\u201d. S\u00e5dan siger Jesus til sine disciplene. Det gr\u00e6ske ord for \u201den kort tid\u201d er Mikron<\/em>. Det er det samme ord, som optr\u00e6der i mikroskop, mikrokosmos osv. P\u00e5 dansk kunne man kalde det for et \u00f8jeblik, en slags kvalitetstid uden udstr\u00e6kning \u2013 eller m\u00e5ske en erindring, noget som var, men ikke er mere og alligevel forbliver.<\/p>\n Et mikron er noget, der er forsvundet, men stadig lever, fordi intet skal forsvinde for evigt. Her er et par aforismer, som bev\u00e6ger sig i den retning:<\/p>\n \u201dJeg savner alle dem, jeg har mistet. Jeg savner ogs\u00e5 alle dem, jeg ikke har mistet, og som er her endnu. Jeg savner mine venner, savner min familie og savner en tid, som var engang. Jeg savner de danske skove, hvor vi dansede kind mod kind i al sin uskyld; savner den smukke dejlige kvinde, der kun ville h\u00f8re Doors og kyssede mig p\u00e5 afstand frivilligt p\u00e5 min mund\u201d.<\/p>\n \u201dMusik er en stemme, man har h\u00f8rt f\u00f8r. Lyden kommer som en akkord, der minder om en erfaring af en tid, som ikke er mere. Jeg husker ikke de d\u00f8de, men jeg mindes deres liv. De er hos mig som d\u00f8de og alligevel: Levende lyde.\u201d<\/p>\n \u201dJeg holder af ro og rigtige \u00f8jeblikke. Specielt n\u00e5r man ikke forventer for meget, og f\u00e5r det givet, man ikke kunne give sig selv: N\u00e5r en m\u00e5ge rammer vandet med et fokuseret dyk og \u00e6ndrer en fisk til ugenkendelighed, s\u00e5 er man lykkelig.\u201d<\/p>\n \u201dSavner kroppen, dens sammenst\u00f8d og udveksling med andre; dens n\u00e6rv\u00e6r af sm\u00e5 fork\u00e6lelser, man ikke t\u00e6nker over. Savner skriften som kommer tilbage fra enhver rejse. Savner muligheden for at lade sprog og krop forsvinde i en passage af m\u00f8rke; savner lysets stemme, der skrider hen over himlen en novemberaften; savner blommer, der h\u00e6nger ut\u00e5lmodigt tungt p\u00e5 grene uden varsel; savner en rose r\u00f8d i en gr\u00f8n have af jord og gr\u00e6s; savner muligheden for n\u00f8dder, som venter p\u00e5 forfald med n\u00e5de.\u201d<\/p>\n Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anders Kj\u00e6rsig<\/p>\n DK 5881 Sk\u00e5rup<\/p>\n E-Mail: ankj(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 3.s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 30.04.2023 | Johannes 16,16-22\u00a0| Anders Kj\u00e6rsig | Et \u00f8jeblik Da jeg var barn, styrtede vi hjem fra skolen den sidste dag inden pinseferien. Her ventede kaos, mens alt blev ordnet og stillet parat i entreen, til min far var f\u00e6rdig med sit arbejde, og bilen kunne pakkes. S\u00e5 gjaldt det om […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16080,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,336,157,108,111,726,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18090","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-anders-kjaersig","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-16-chapter-16-johannes","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18090","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18090"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18090\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18091,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18090\/revisions\/18091"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16080"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18090"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18090"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18090"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18090"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18090"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18090"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18090"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}