De fleste billeder er malet, for at vi skal se p\u00e5 dem. Farverne er valgt, og billedet er komponeret, s\u00e5dan at vores blikke bliver fanget, og vi bliver inddraget i det landskab eller det bybillede eller den begivenhed, billedet skildrer. Ser jeg p\u00e5 et af Eckersbergs billeder fra Rom, og bliver jeg fanget af det, s\u00e5 er det som om, jeg selv st\u00e5r ved foden af trappen op til Capitol mellem smukke, italienske kvinder og rislende springvand. Som om jeg et \u00f8jeblik tr\u00e6der ud af regnvejret i februar og ind i solskinnet en for\u00e5rsdag i Rom. Og det er netop meningen. Men s\u00e5 findes der ogs\u00e5 en anden slags billeder. Det er de gr\u00e6ske, russiske og byzantinske ikoner, og de \u00e6ldste af dem er mange hundrede \u00e5r \u00e6ldre end Eckersberg. P\u00e5 nogle af dem er der intet landskab, intet bybillede, m\u00e5ske ikke engang en begivenhed. Der er m\u00e5ske kun \u00e9n person, og han eller hun er malet p\u00e5 en helt glat, gylden baggrund. Ingen springvand, intet sollys, ingen smukke, italienske kvinder til at tiltr\u00e6kke blikket. De billeder er ikke malet, for at vi skal se p\u00e5 dem. Jo, det er de selvf\u00f8lgelig, men Kristus eller Maria p\u00e5 ikonerne er f\u00f8rst og fremmest malet for at se p\u00e5 os. Lige meget hvor vi befinder os i rummet, kan vi ikke unddrage os deres blik. Det ser direkte p\u00e5 os og p\u00e5 det, vi kommer med. Ogs\u00e5 regnvejret i februar bliver omfattet af ikonens blik.<\/p>\n
Dagens evangelium handler ved f\u00f8rste \u00f8jekast om at kunne se. Det kan den blinde tigger. Til trods for, at han er blind, kan han se, at nu kommer der \u00e9n forbi, som han m\u00e5 og skal have til at standse. Det ikke alene Jesus fra Nazaret. Trods de blinde \u00f8jne kan den blinde tigger \u00e5benbart se, at det er Guds k\u00e6rlighed, der kommer g\u00e5ende ind i Jeriko den dag. Selv de, der har \u00f8jne i hovedet, kan bare se en almindelig mand af k\u00f8d og blod, med krop og ansigt, arme og ben, hud og h\u00e5r. At den mand er Guds k\u00e6rlighed \u2013 det er skjult for alles blikke. Det har de seende ikke lettere ved at se end den blinde. Og det bliver ikke lettere for ham at se det, da han har f\u00e5et synet tilbage. For det kan ikke ses med det blotte \u00f8je. Det kan kun ses med troens \u00f8jne, de \u00e5bne \u00f8jne i tiggerens sind, der f\u00e5r ham til ikke bare at kalde behersket og stilf\u00e6rdigt, men r\u00e5be og insistere p\u00e5 at blive h\u00f8rt. Med troens \u00f8jne ser den blinde tigger, at det er livet om at g\u00f8re at blive set af ham, der kommer med Guds k\u00e6rlighed.<\/p>\n
Den blinde kan se, hvem der kommer. Til forskel fra de seende. Det er den ironiske pointe i Lukas\u2019 fort\u00e6lling, at det er den blinde, der kan se, og de seende, der er blinde, i evangeliet til fastelavn. \u201dDe fattede ikke noget af dette, det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt,\u201d fort\u00e6ller evangelisten med en omhu, der n\u00e6sten udstiller de tungnemme, og han fort\u00e6ller det vel at m\u00e6rke om dem, der st\u00e5r i f\u00f8rste r\u00e6kke, om disciplene, der har fulgt Jesus p\u00e5 n\u00e6rmeste hold, h\u00f8rt hvert eneste ord og set hver eneste h\u00e5ndbev\u00e6gelse. Man skulle synes, at hvis nogen skulle kunne se, hvem han er, er det dem. Men de kan ikke se det.<\/p>\n
Og det kan vi s\u00e5dan set ikke fort\u00e6nke dem i. For hele vejen fra Galil\u00e6a til Jeriko har de set ham helbrede mennesker med sine gode kr\u00e6fter og fange mennesker med sine gode ord. M\u00e5ske har de ogs\u00e5 set et glimt af Guds k\u00e6rlighed i hans handlinger og h\u00f8rt den i hans ord, og nu er de klar til at indtage hovedstaden sammen med ham. Og s\u00e5 siger han, at han skal h\u00e5nes og mishandles og piskes og sl\u00e5s ihjel. At det er d\u00e9t, der skal ske i Jerusalem. Og han vender ikke om og g\u00e5r en anden vej for at undg\u00e5 det. Det er ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at disciplene intet fatter og intet forst\u00e5r. Set med almindelige \u00f8jne er det uhyrligt. De tog \u00e5benbart fejl. Han er alligevel ikke Guds k\u00e6rlighed alligevel. Ikke n\u00e5r det er s\u00e5dan, historien ender. Det giver ikke mening.<\/p>\n
Det er kun set med troens \u00f8jne, at det giver mening. At der er en sammenh\u00e6ng mellem den k\u00e6rlighed, de har set i hans handlinger og h\u00f8rt i hans ord \u2013 og den slutning, der kommer i Jerusalem. At der g\u00e5r en lige linje fra helbredelsen af den blinde mand ved indfaldsvejen til Jeriko i dag til d\u00f8den p\u00e5 korset om knap syv uger. At han forts\u00e6tter op til Jerusalem og finder sig i at blive h\u00e5net og pisket og sl\u00e5et ihjel af barmhjertighed, fordi han ikke s\u00f8ger sit eget, men g\u00e5r den vej, vi skal g\u00e5. L\u00f8fter vores fejl og fortr\u00e6d af vores skuldre og b\u00e6rer dem for os hele vejen til den bitre ende. Deler ikke alene f\u00f8dslen og livet med os, men d\u00f8den og begravelsen for at vi aldrig mere skal v\u00e6re overladt til os selv. S\u00e5 det er prisen for k\u00e6rligheden, han betaler langfredag, og det er k\u00e6rligheden, der sejrer, mens de h\u00e5ner og spytter og tager livet af ham. Hans egen k\u00e6rlighed og Guds. For det er d\u00e9n, han stoler p\u00e5, og den, han overgiver sig til, da han s\u00e6tter kurs mod Jerusalem. Guds k\u00e6rlighed, som skal rejse ham op af d\u00f8de p\u00e5 den tredje dag, som han siger. F\u00f8rst da kan disciplene og vi andre se det: at den uhyrlige slutning er en sejr. N\u00e5r det bliver p\u00e5skemorgen.<\/p>\n
Den blinde tigger i vejkanten ser, hvad de seende er blinde for: at det er Guds k\u00e6rlighed, der kommer forbi i manden fra Nazaret. Fra nu af g\u00e5r han ikke l\u00e6ngere hid og did, hvor folk har brug for ham. Fra nu af er han p\u00e5 vej, \u201dse vi g\u00e5r op til Jerusalem\u201d, fra nu af har han m\u00e5let for \u00f8je. Fuldst\u00e6ndig fokuseret, fremad, skridt for skridt mod langfredag. Disciplene truer ad den blinde for at f\u00e5 ham til at tie stille. De ser ham som et irritationsmoment, en afbrydelse af den vandring, de er en del af. S\u00e5 ti dog stille, vi har vigtigere ting for! Men i samme sekund, Jesus h\u00f8rer den blinde kalde, standser han for at se p\u00e5 manden. Han ser \u00e5benbart noget andet i den r\u00e5bende tigger, end de blinde disciple ser. Ikke et irritationsmoment, som man kan se bort fra. Men et menneske, der har tillid til hans k\u00e6rlighed.<\/p>\n
Den dag bliver tiggeren seende. Men m\u00e5ske er det ikke det vigtigste, der sker for ham. M\u00e5ske er det allervigtigste, at han bliver set. At der er \u00e9n, der ikke ser bort fra ham og skynder sig forbi. \u00c9n, der h\u00f8rer hans b\u00f8n og standser op og ser ham som andet og mere end en blind tigger. Ser ham med barmhjertighedens \u00f8jne – som et menneske, der er skabt og elsket af Gud. For man kan nok leve med at v\u00e6re blind, men man kan ikke leve med at v\u00e6re overset. Den blinde bliver set og anerkendt, som den han er, med den forhistorie og de mangler og den tillid, han har \u2013 og omfattet af Guds k\u00e6rlighed. \u201dBliv seende, din tro har frelst dig\u201d Med de ord \u00e5bner Jesus ikke alene hans \u00f8jne, men hele hans tilv\u00e6relse. Da tiggeren f\u00f8rst har f\u00e5et \u00f8jnene op, kan han ikke t\u00e6nke sig andet end at f\u00f8lge den mand, som s\u00e5 ham, f\u00f8lge ham til den bitre ende. Med sine \u00e5bne \u00f8jne kommer han til at se, hvilken pris Davids s\u00f8n betaler for k\u00e6rligheden.<\/p>\n
Vi g\u00e5r i kirke for at se, mens vi lytter. Se ind i en fort\u00e6lling, se et landskab, et bybillede, en begivenhed for vores indre blik, se indfaldsvejen til Jeriko og den blinde tigger og se Jesus komme forbi. M\u00e5ske vi ogs\u00e5 kan se Guds k\u00e6rlighed skjult i manden, der standser op, n\u00e5r man kalder p\u00e5 ham. Og se hvor vejen ender \u2013 lige her hos os. Men pointen er ikke alene, at vi skal se. M\u00e5ske g\u00e5r det op for os i gudstjenestens l\u00f8b, at det f\u00f8rst og sidst er os, der bliver set. Set af et blik som d\u00e9t, der m\u00f8der os p\u00e5 ikonerne. Et blik, vi ikke kan unddrage os. Et blik, der ser p\u00e5 os \u2013 og som samtidig ser en lille smule forbi os, hen over os til det, der er bag ved os. For s\u00e5dan er ikonerne malet helt bevidst. Og det er pointen. At n\u00e5r vi m\u00f8der Vorherre herinde, skal vi ikke l\u00e6gge virkeligheden bag os. For han ser p\u00e5 os og alt det, der ligger bag os, som han s\u00e5 den blinde den dag p\u00e5 vej ind i Jeriko, ser vores mangler og nederlag og vores k\u00e6rlighed, ser dem vi er forbundet med, og dem, vi har mistet, hele den historie, der g\u00e5r forud, og alt det, vi kommer fra. Men ogs\u00e5 den himmel, der hv\u00e6lver sig over os. Alt d\u00e9t ser han, n\u00e5r han ser p\u00e5 os. Vores liv, som det nu blev, og som det nu er i regnvejret i februar. I<\/p>\n
hans \u00f8jne er det omfattet af evigheden. I de \u00f8jne bliver vi set og omfattet af den k\u00e6rlighed, der t\u00e5ler alt, tror alt, h\u00e5ber alt og udholder alt med os. Amen.<\/p>\n