Lad os huske os selv, som vi var ved bordet hos dig<\/strong><\/p>\n Lad os bare indse det: B\u00f8n er ikke en ultimativ magisk m\u00e5de at f\u00e5 Gud til at g\u00f8re, hvad vi vil. Hvis det var s\u00e5dan, s\u00e5 m\u00e5tte den eneste logiske slutning v\u00e6re, at enten s\u00e5 findes Gud ikke, eller ogs\u00e5 er han ligeglad \u2013 eller ligefrem ond. Vi f\u00e5r ikke altid, hvad vi beder om. Og n\u00e5r vi beder, bliver vi ikke automatisk glade. Og der sker r\u00e6dselsfulde dj\u00e6velske ting i verden. S\u00e5dan er det. \u201dHvad er du for \u00e9n?\u201d \u2013 \u201dHvem er du?\u201d \u2013 \u201dHvad hedder du?\u201d<\/p>\n Jakob skubber ikke Gud v\u00e6k, selv om han ikke forst\u00e5r noget. Og Gud skubber ikke Jakob v\u00e6k. De holder fast i hinanden. Og der sker noget der i kampen.<\/p>\n S\u00e5dan kan b\u00f8n v\u00e6re. En kamp. Hvor der sker noget. Jeg tror, det er vigtigt, at vi ogs\u00e5 t\u00f8r t\u00e6nke p\u00e5 b\u00f8n som en kamp, som vi ikke beh\u00f8ver at g\u00e5 sejrende og ranke ud af \u2013 men kan halte forvirrede og forsl\u00e5ede afsted fra \u2013 og v\u00e6re velsignede alligevel.<\/p>\n Vi ved, at Jesus natten f\u00f8r langfredag var d\u00f8dsensangst og bad til Gud om at blive fri for den sk\u00e6bne, der ventede ham. Vi ved ikke, hvad Gud svarede ham. Men vi ved, at der skete noget i det m\u00f8de med Gud, som b\u00f8nnen er – at Jesus fik mod og kr\u00e6fter til at v\u00e6re i langfredag. Og vi tror, at p\u00e5 tredjedagen opstod han fra de d\u00f8de. Synligt i det k\u00e6rlighedsliv med Gud uden ende, som usynligt allerede var der i lidelsen, tvivlen, d\u00f8den, ensomheden. Vi kommer alle til at st\u00e5 d\u00e9r i vores vadesteder. Ligesom Jakob. Vi synes, at Gud skulle hj\u00e6lpe os og s\u00e5 er det, som om han er i det dunkle og uigennemskuelige og vil sl\u00e5s med os.<\/p>\n Vi k\u00e6mper med vanskeligheder, vi ikke kan f\u00e5 hold p\u00e5, i et m\u00f8rke, mod<\/p>\n st\u00e6rke kr\u00e6fter, vi ikke kan se. Vi k\u00e6mper med det g\u00e5defulde.<\/p>\n Vi k\u00e6mper, s\u00e5 vi bliver m\u00e6rkede af det for livet.<\/p>\n B\u00f8nnen findes midt i verden \u2013 ikke i en anden sf\u00e6re. Den, der beder, tr\u00e6kker sig ikke v\u00e6k fra en ond virkelighed til et finere og mere \u00e5ndeligt sted. B\u00f8n er liv. Den, der beder, ser verden som den er – og som den kunne v\u00e6re. B\u00f8n er at sige \u201dSke din vilje\u201d og h\u00e5be p\u00e5, at verden er mere end det, jeg allerede ved, end det jeg n\u00e6sten ikke t\u00f8r tro p\u00e5 \u2013 og mere end det, som jeg alt for let glemmer. Jakob kalder vadestedet for Penuel \u2013 Guds ansigt \u2013 fordi han tror, at han der har k\u00e6mpet med Gud, og er blevet velsignet af ham.<\/p>\n Vi skal ikke glemme, at Gud der for sit ansigt kaldte os velsignede og elskede. Her har vi h\u00f8rt og set, hvem vi virkelig er, n\u00e5r Gud ser p\u00e5 os. Og det sind skal vi b\u00e6re med os. Den k\u00e6rlighed, vi modtager, forvandler.<\/p>\n Vi kan t\u00e6nke om b\u00f8n, at det er en gave, en kraft, et gudsn\u00e6rv\u00e6r \u2013 og alts\u00e5 ogs\u00e5 en kamp.<\/p>\n Jesus siger til sine disciple og til os: I skal bede. Og s\u00e5 siger han noget mere: g\u00f8r det i mit navn. I mit navn, siger han\u2026\u2026.. s\u00e5 er b\u00f8n ikke et h\u00e5rdt krav. Men et l\u00f8fte om n\u00e6rv\u00e6r og liv. (Bo Hakon J\u00f8rgensen i Nadver 4 i \u201dGudstjenestens B\u00f8nner I\u201d)<\/p>\n Jesus Kristus. Nu beder vi dig om at g\u00f8re os lydh\u00f8re, s\u00e5 vi kan h\u00f8re de b\u00f8nner, du h\u00f8rer og forst\u00e5 den n\u00f8d, som du forst\u00e5r. Lad os ikke glemme, hvem vi var og er i m\u00f8det med dig.<\/p>\n Vi beder for alle, der har k\u00e6mpet sig tr\u00e6tte, og for alle, der har bedt sig stumme. Vi beder om at krigen m\u00e5 h\u00f8re op, Jesus, vi beder med p\u00e5 din b\u00f8n: lad din vilje ske. —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Tine Illum<\/p>\n DK-6091 Bjert<\/p>\n Email: ti(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 5. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 14.05.2023 | 1.Mose 32,25-32; Jakobus 1,22-25; Johannes 16,23b-28 | Tine Illum | Lad os huske os selv, som vi var ved bordet hos dig Lad os bare indse det: B\u00f8n er ikke en ultimativ magisk m\u00e5de at f\u00e5 Gud til at g\u00f8re, hvad vi vil. Hvis det var s\u00e5dan, s\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2236,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,108,111,726,3,109,414],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18140","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-16-chapter-16-johannes","category-nt","category-predigten","category-tine-illum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18140","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18140"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18140\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18141,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18140\/revisions\/18141"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2236"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18140"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18140"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18140"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18140"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18140"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18140"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18140"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nS\u00e5 n\u00e5r Jesus siger, at vi bare skal bede, s\u00e5 m\u00e5 vi virkelig k\u00e6mpe med det. Med hvad det betyder \u2013 og med, hvem Gud egentlig er. Det g\u00f8r de mennesker, vi h\u00f8rer om i Bibelen ogs\u00e5. De protesterer, de r\u00e5ber, de k\u00e6mper med Gud.
\nLigesom Jakob.<\/p>\n
\nIkke det, jeg beder om. Men noget \u2026 noget ubestemmeligt m\u00e5ske. En anden gang, hvor Jesus taler om b\u00f8n, siger han: \u201dDen, der beder, f\u00e5r\u201d \u2013 og ikke mere. Den der k\u00e6mper, gr\u00e6der, r\u00e5ber, takker, klager, hvisker\u2026 f\u00e5r!.. bliver velsignet\u2026 og m\u00e5 haltende eller dansende \u2026 uden at forst\u00e5 alt \u2026.. g\u00e5 velsignet ud i livet. Ud i denne underlige verden, hvor s\u00e5 meget vidunderligt og forf\u00e6rdeligt sker. H\u00e9r skal vi leve og k\u00e6mpe. Og aldrig uden Gud.<\/p>\n
\nGid vi t\u00f8r tro, at hverken vi selv eller andre skal v\u00e6re i livets vadesteder alene. At det er sandt, det ganske enkle, der blev sagt, og som fl\u00f8d ind i os, da vi blev d\u00f8bt: ordene: \u201dJeg er med jer alle dage indtil verdens ende.\u201d<\/p>\n
\nOg vi kommer til at k\u00e6mpe i m\u00f8rket med noget vi ikke kan se.<\/p>\n
\nI en af de nyere b\u00f8nner, der bedes efter nadver, beder vi
\n\u201dStyrk os nu, s\u00e5 vi husker os selv,
\nsom vi var ved bordet hos dig,
\nog s\u00e5 vi b\u00e6rer dette sind med os ind i de n\u00e6ste tider\u201d*
\nVi bliver alts\u00e5 \u00e6ndret i b\u00f8nnen, i d\u00e5ben, i nadveren, i gudstjenesten\u2026
\nDen nuv\u00e6rende pave har engang sagt: \u201dF\u00f8rst beder vi for de sultne. S\u00e5 giver vi dem mad. Det er s\u00e5dan b\u00f8n er.\u201d B\u00f8n er ogs\u00e5 handling.
\nDet er vel det, vi ogs\u00e5 h\u00f8rte i det lille stykke af det brev, som blev l\u00e6st for lidt siden, om ikke bare at h\u00f8re, men ogs\u00e5 g\u00f8re. Om at huske os selv, som vi var i m\u00f8det med Gud. Vi kan lige umiddelbart godt t\u00e6nke, at s\u00e5 var det alligevel for godt til at v\u00e6re sandt, det med, at Gud giver os sin k\u00e6rlighed, r\u00e6kker os livets br\u00f8d og frelsens b\u00e6ger. S\u00e5 handler det alligevel ikke om n\u00e5de, men om krav – alts\u00e5 som om, ham, der skriver brevet, mener, at Gud kun vil kendes ved os, hvis vi hele tiden g\u00f8r det, han vil have. \u201dGerningsretf\u00e6rdighed\u201d kalder vi det af og til.
\nJeg tror, vi skal t\u00e6nke anderledes. M\u00e5ske er det slet og ret en opfordring til at lade troen flyde fra s\u00f8ndag ud i ugens dage, lade b\u00f8nnen forvandle os. M\u00e5ske er det en opfordring til at lade vores liv v\u00e6re et hele \u2013 s\u00e5 uperfekt og forel\u00f8bigt, vi nu kan. Og s\u00e5 kan vi n\u00e6ste s\u00f8ndag igen komme og h\u00f8re Ord, spise br\u00f8d, drikke vin og blive velsignet.
\nOrd fra Gud, og det, Han har givet os og stadig giver os, det er ogs\u00e5 et spejl, h\u00f8rte vi. Hvor vi ser os selv og vores liv p\u00e5 en ny og meningsfuld m\u00e5de. Ser et h\u00e5b for os og verden. Bliver styrket i vores tro. N\u00e5r vi har set ind i spejlet, skal vi ikke g\u00e5 bort og glemme, hvordan vi s\u00e5 ud. Det, som vi s\u00e5 der i Guds n\u00e6rhed, det skal vi huske, og det skal vi v\u00e6re.<\/p>\n
\nDet er det allerbedste, for s\u00e5 ved vi, at vi kan bede med den lethed, der kommer af at vide sig elsket. For vi blev d\u00f8bt i og ind i Jesus\u2019 navn, og vi er blevet uadskillelige. Han siger: Jeg vil v\u00e6re der hos jer. I kampen. I gl\u00e6den. I nederlagene. I jeres haltende og uperfekte liv. I d\u00f8den. Jeg vil lede jer ind i jeres tredje dag og mere liv, end I aner.
\nS\u00e5 bliver b\u00f8nnen en slags hjem, og det er trygt at sige \u201dSke din vilje.\u201dSke din vilje. Det er en b\u00f8n for dem, der kender livets vadesteder, og d\u00e9r har k\u00e6mpet og er blevet tr\u00e6tte og har lidt nederlag: Jeg slipper dig ikke, f\u00f8r du velsigner mig. \u201dMod er frygt, der har bedt sin b\u00f8n\u201d, er der en, der har sagt.S\u00e5 lad os nu holde nadver sammen. Og modtage langt mere end vi har fantasi og forstand til at bede om. Tilgivelse. Liv. Blive trygge og modige. Levende k\u00e6rlige.
\n\u201dStyrk os nu, s\u00e5 vi husker os selv,
\nsom vi var ved bordet hos dig,
\nog s\u00e5 vi b\u00e6rer dette sind med os ind i de n\u00e6ste tider\u201d<\/p>\n
\nTak fordi vi m\u00e5 l\u00e6gge os ind i dit liv og dine ord og dit navn og trygt stole p\u00e5,
\nat vores b\u00f8n bliver h\u00f8rt., og at vores liv er en kamp v\u00e6rd.
\nVi ved at du ser alle, kender alle og h\u00f8rer hver b\u00f8n, der hviskes og r\u00e5bes.<\/p>\n
\nVi beder for alle, som ingen andre beder for.
\nSid ved sygesengene, i f\u00e6ngselscellerne og hos dem, der skal d\u00f8.
\nVi beder for flygtninge og hjeml\u00f8se,
\nfor de d\u00f8dsensangste
\nfor alle der f\u00e5r deres dr\u00e6bte s\u00f8nner hjem i ligposer,
\neller ikke ved, hvor deres k\u00e6re er.
\nFor alle der helbreder, lindrer og tr\u00f8ster.<\/p>\n
\nat freden m\u00e5 komme
\nat st\u00f8vet m\u00e5 l\u00e6gge sig
\nat s\u00e5r p\u00e5 sj\u00e6l og krop m\u00e5 l\u00e6ges.<\/p>\n
\nOg vi beder om, at den ogs\u00e5 vil ske gennem os
\nHj\u00e6lp os med at g\u00f8re verden til et mere barmhjertigt sted.
\nVelsign os. Velsign verden. Amen.<\/p>\n