6.s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 21.05.2023 | Joh 15,26-16,4 |\u00a0Marianne frank Larsen |<\/p>\n
Den f\u00f8rste har bare en pels p\u00e5, ingenting indenunder. Bortset fra de lange st\u00f8vler. Den n\u00e6ste er i stram hvid minikjole. Den tredje er i neongr\u00f8n badedragt og stiletter. \u00c9n efter \u00e9n vrimler de ind ad d\u00f8ren i Corrigans lejlighed i the Bronx i New York for at l\u00e5ne toilettet og tage ny l\u00e6bestift p\u00e5. Corrigans bror, der er p\u00e5 bes\u00f8g fra Irland, er rystet over, hvad der foreg\u00e5r i hans brors lejlighed i Column McCanns roman, Lad blot verden tumle sig<\/em>. At broderen lader d\u00f8ren st\u00e5 \u00e5ben, s\u00e5 alle gadens piger kan komme og g\u00e5, som de vil. De taler grimt og lever r\u00e5t, synes han; de er smagl\u00f8se at se p\u00e5, hejret ud i s\u00f8lvglimmer og hotpants, elendige piger med n\u00e5lestik i huden, som aldrig bliver til andet og mere end det. Det er naivt at tro, at man kan g\u00f8re en forskel i deres liv. Corrigan burde l\u00e5se sin d\u00f8r. Men det g\u00f8r Corrigan ikke. Han lader d\u00f8ren st\u00e5 \u00e5ben, og det er det eneste, han siger til sin bror, n\u00e5r han bliver angrebet: \u201dBare lad d\u00f8ren st\u00e5 \u00e5ben, ikke?\u201d Nede p\u00e5 gaden lukker han sin varevogn op og forsyner pigerne med iskaffe fra en stor termokande. Og g\u00e5r politiet p\u00e5 nerverne med sine sp\u00f8rgsm\u00e5l, n\u00e5r pigerne bliver k\u00f8rt v\u00e6k, s\u00e5 han kan finde dem igen. Og k\u00f8ber kolde colaer til dem. Og da to af pigerne bliver anklaget for r\u00f8veri, tager han en p\u00e6n skjorte p\u00e5 og k\u00f8rer ned til retsbygningen og bruger en dag p\u00e5 at f\u00e5 dem ud.<\/p>\n Skjult under skjorten b\u00e6rer Corrigan et kors. Og synligt p\u00e5 v\u00e6ggen h\u00e6nger der et krucifiks. Bortset fra det er der ikke andet end en sofa i hans lejlighed. For Corrigan er munk, med i en irsk munkeorden, hvor man ikke beh\u00f8ver at bo i et kloster. Det g\u00f8r han s\u00e5 mildest talt heller ikke d\u00e9r midt i skraldet og forfaldet i the Bronx. \u201dJeg tror, jeg er n\u00f8dt til at s\u00e6tte k\u00f8d p\u00e5 mine ord\u201d, siger han, da hans bror sp\u00f8rger, hvad i alverden han har gang i. Corrigan er ikke ude p\u00e5 at redde pigerne eller forvandle deres liv. Han taler stort set ikke om Gud med dem. Han vil bare have, at der skal v\u00e6re et sted, hvor de kan komme ind og f\u00e5 en pause og lidt vand i ansigtet. Give dem et \u00f8jebliks lettelse med noget koldt at drikke. S\u00e5dan kommer der k\u00f8d p\u00e5 de ord, han tror p\u00e5. Eller s\u00e5dan bliver ordene til virkelighed, omsat i handling. Med den \u00e5bne d\u00f8r og den kolde cola og turen ind til retsbygningen siger han indirekte, at pigerne er andet og mere end de tabere, som er det eneste, hans bror kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Trods lyser\u00f8de solbriller og n\u00e5lem\u00e6rker i kn\u00e6haserne er de dyrebare mennesker, som Corrigan skal bruge sin tid og sine kr\u00e6fter p\u00e5. S\u00e5dan vidner han uden ord om ham, han tror p\u00e5. Det er fra ham, han ved, hvad pigerne er \u2013 og hvad han selv har at g\u00f8re.<\/p>\n \u00a0\u00a0 Og s\u00e5dan g\u00f8r han pr\u00e6cis d\u00e9t, Jesus giver disciplene og os andre besked p\u00e5 i dagens evangelium. At vidne om ham. For at verden kan komme til at kende ham. Det er nemlig livet om at g\u00f8re \u2013 for verden selv. Men vidne om ham kan vi g\u00f8re p\u00e5 flere m\u00e5der. At vidne, det vil selvf\u00f8lgelig sige at fort\u00e6lle, hvad man har h\u00f8rt og set; men det vil ogs\u00e5 sige at give ordene k\u00f8d, som Corrigan med den \u00e5bne d\u00f8r i the Bronx, at handle s\u00e5dan at det, man g\u00f8r, vidner om ham, man har l\u00e6rt at kende, og om den k\u00e6rlighed, der b\u00e6rer ens eget liv. Men enten man vidner i ord eller i handling, s\u00e5 er pointen den samme: At man vidner om noget, man ikke kan se. Da Corrigan tr\u00e6kker i den rene skjorte og barberer sig for at tage i retten, vidner han om, at Tillie og Jazzlyn er dyrebare mennesker, og at deres liv har v\u00e6rdi, og at der findes tilgivelse. Der er \u00e9n, der har betalt. Det kan ingen andre se. Og han vidner om, at Gud er barmhjertig og har d\u00f8ren \u00e5ben for ethvert menneske. Det er der minsandten heller ingen andre, der kan se den grimme dag i the Bronx. Men det er d\u00e9t, Corrigan tror p\u00e5, og den tro bruger han ikke til at stive sig selv af med. Den vidner han om med sine ord og sine handlinger.<\/p>\n \u00a0\u00a0 Det g\u00f8r man ikke ustraffet. Corrigan f\u00e5r bitre og nedladende ord af sin bror, som hverken kan se meningen eller holde pigerne ud. Og Corrigan f\u00e5r trusler af de politibetjente, han generer med sine sp\u00f8rgsm\u00e5l, n\u00e5r pigerne bliver anholdt. Og Corrigan f\u00e5r t\u00e6v af de m\u00e6nd, der styrer pigerne, for han skal ikke tage deres tid ved at lukke dem ind i lejligheden. Vidnesbyrdet i hans m\u00e5de at handle p\u00e5 m\u00f8der voldsom modstand i verden, og b\u00e5de den ene og den anden pr\u00f8ver at f\u00e5 ham til at give op og holde inde. Dommen over dem og over os, n\u00e5r vi handler s\u00e5dan, er klar i dagens evangelium. Hvis man vil lukke munden og l\u00e6gge b\u00e5nd p\u00e5 den, der vidner om Guds barmhjertighed i ord eller handling, s\u00e5 er det, fordi man ikke kender Gud som den barmhjertige Gud, og hans s\u00f8n som har betalt alt, hvad vi skylder. Og s\u00e5 er man simpelthen n\u00f8dt til at have det at vide \u00e9n gang til. At intet er, som det ser ud til at v\u00e6re. At de tyngede er fri. At de ubrugelige er dyrebare. At de beskidte er rene. At de d\u00f8de er levende. At Gud er vores far, og hans s\u00f8n er vores bror, lige ved siden af os, hvor vi g\u00e5r og st\u00e5r. Det g\u00f8r en verden til forskel, om vi kender den Gud og ser os selv i det lys \u2013 eller ej. Det kalder nye sider frem i tilv\u00e6relsen og i os.<\/p>\n \u00a0\u00a0 Pigerne selv \u2013 de smider de colaer, Corrigan k\u00f8ber til dem, n\u00e5r den n\u00e6ste bil holder ind til fortovskanten. Men Corrigan bliver ved, selvom han er s\u00e5 slidt og s\u00e5 tr\u00e6t, at han n\u00e6sten ikke kan h\u00e6nge sammen. S\u00e5 er han slet ikke i tvivl om, at det er det, han skal. S\u00e5dan vidner han om den, han tror p\u00e5. Og s\u00e5 sker der jo det forunderlige, at hans m\u00e5de at behandle dem p\u00e5, ogs\u00e5 kalder en uventet s\u00f8dme frem. Over for ham er pigerne ikke r\u00e5. De sender ham fingerkys, n\u00e5r de g\u00e5r, og giver ham s\u00f8de navne. For n\u00e5r man bliver set som dyrebar og m\u00f8dt med venlighed \u2013 s\u00e5 kan der ogs\u00e5 ske det, at det v\u00e6kker en venlighed i en selv, der ikke var der f\u00f8r.<\/p>\n \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 Det er vores opgave at vidne, som Corrigan, i ord eller handling, p\u00e5 vores m\u00e5de, p\u00e5 vores sted, over for de mennesker, vi kommer i ber\u00f8ring med. Vidne om ham, vi tror p\u00e5. N\u00e5r vores vidnesbyrd m\u00f8der modstand i vores egen magelighed, og n\u00e5r det m\u00f8der modstand hos andre, kan vi hvile i, at det ikke er os, der skal b\u00e6re hele opgaven. Der er \u00e9n, der vidner for os, og det er d\u00e9r, det begynder. Ikke med vores vidnesbyrd, og gudskelov for det, men med hans vidnesbyrd for os. Talsmanden kommer, lover Jesus; den gode \u00e5nd, som er hans talsmand, kommer i de ord, vi h\u00f8rer og l\u00e6ser og siger og synger, og vidner om, at det er Jesus, der kender Gud, og den Gud, han kender, er ikke d\u00f8dens og dommens Gud, men livets Gud og vores far. Talsmanden taler Jesu sag og g\u00f8r ham n\u00e6rv\u00e6rende og levende, s\u00e5 han ogs\u00e5 st\u00e5r op af d\u00f8de i vores \u00f8rer og vores sind.<\/p>\n \u00a0\u00a0\u00a0 Det er derfor, Corrigan siger sine b\u00f8nner og strejfer krucifikset med en finger hver dag, f\u00f8r han g\u00e5r ud ad d\u00f8ren. Og det er derfor, vi siger vores b\u00f8nner og synger vores salmer og lytter til hans ord hver s\u00f8ndag, f\u00f8r vi g\u00e5r ud ad d\u00f8ren. For at talsmanden kan komme til at vidne for os om ham, der kender Gud som livets gud og vores far. S\u00e5 vi kan stole p\u00e5 det, vi ikke kan se: at vi er rene og fri og dyrebare for ham, og det samme er alle andre, vi m\u00f8der, og at han er lige ved siden af os, n\u00e5r vi skal vidne om ham i det liv, vi g\u00e5r ud til, n\u00e5r vi g\u00e5r hjem. Vores vidnesbyrd for hinanden hviler i talsmandens vidnesbyrd for os om, hvem Gud er, og hvem vi og alle andre er i hans \u00f8jne. \u201dG\u00e5 i gang, for jeg er med jer\u201d, siger han. Tager vi ham p\u00e5 ordet, og giver vi ordene k\u00f8d, kan vi m\u00e5ske ogs\u00e5 kalde et uventet glimt af s\u00f8dme frem hos hinanden. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n DK 8000 Aarhus C<\/p>\n mfl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 6.s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 21.05.2023 | Joh 15,26-16,4 |\u00a0Marianne frank Larsen | Den f\u00f8rste har bare en pels p\u00e5, ingenting indenunder. Bortset fra de lange st\u00f8vler. Den n\u00e6ste er i stram hvid minikjole. Den tredje er i neongr\u00f8n badedragt og stiletter. \u00c9n efter \u00e9n vrimler de ind ad d\u00f8ren i Corrigans lejlighed i the Bronx […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":17472,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,108,111,347,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18169","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-15-chapter-15-johannes","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18169","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18169"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18169\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18170,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18169\/revisions\/18170"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/17472"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18169"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18169"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18169"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18169"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18169"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18169"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18169"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}