{"id":18206,"date":"2023-05-24T08:24:32","date_gmt":"2023-05-24T06:24:32","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=18206"},"modified":"2023-05-24T08:24:32","modified_gmt":"2023-05-24T06:24:32","slug":"johannes-1422-31-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-1422-31-2\/","title":{"rendered":"Johannes 14,22-31"},"content":{"rendered":"<h3 style=\"font-weight: 400;\">Pinsedag | 28.05.2023 |\u00a0Johannes 14,22-31 |\u00a0Elof Westergaard |<\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>Vi er ikke fredl\u00f8se trods al den ufred<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Pinsedag er der i Den danske Alterbog angivet to muligheder for l\u00e6sning fra Det gamle Testamente. Man kan som pr\u00e6st v\u00e6lge henholdsvis fort\u00e6llingen om Babelst\u00e5rnet og den om menneskets skabelse. Begge beretninger h\u00f8rer til den bibelske urhistorie, dvs. de er at finde i indledningskapitlerne til Det gamle Testamente. Vi er i Bibelens f\u00f8rste bog, dvs. f\u00f8r vi zoomer ind p\u00e5 \u00e9n mand og hans sl\u00e6gt, nemlig Abraham, Israels forfar. Vi er i myternes tid, urdagene, hvor menneskene bliver skabt og siden spredt ud over den vide jord med alle deres forskellige sprog.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">S\u00e5vel historien om Babelst\u00e5rnet som den om menneskets skabelse har noget at bidrage med til forst\u00e5else af pinsen. De gammeltestamentlige beretninger perspektiverer begge den centrale h\u00e6ndelse og begivenhed pinsedag, hvor Guds \u00e5nd kom til jorden.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Hellig\u00e5nden kom med ild og bl\u00e6st og satte sig p\u00e5 disciplenes hoveder. Guds \u00e5nd br\u00e6ndte i dem. Var de kr\u00f8bet i skjul, havde de gemt sig indend\u00f8rs af frygt for, hvad der kunne ske dem, og var de bekymret over deres mesters d\u00f8d og denne verdens kriser, s\u00e5 satte Hellig\u00e5nden nu pinseild i dem. Disciplene \u00e5bnede derp\u00e5 med lethed deres d\u00f8re, gik frimodige ud og forkyndte det gl\u00e6delig budskab om frygtens oph\u00f8r og gl\u00e6dens n\u00e6rv\u00e6r. De begyndte med at d\u00f8be.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I Pinseberetningen, s\u00e5dan som den er fortalt i Apostlenes Gerninger, h\u00f8rer vi, hvordan disciplene med Hellig\u00e5ndens komme nu kunne g\u00f8re sig forst\u00e5elige p\u00e5 alle sprog og forkynde evangeliet til alle folk. Hvor fort\u00e6llingen om Babelst\u00e5rnet fort\u00e6ller, hvordan menneskene blev spredt ud over det hele jord, fordi deres sprog blandedes, s\u00e5 h\u00f8rer vi i pinseberetningen, hvordan det ene og samme budskab nu kan samle alle verdens folk. Selv om vi mennesker er spredt og har s\u00e5 forskellige liv og muligheder, s\u00e5 er evangeliet for alle. \u00c5nden, Guds \u00e5nd, bl\u00e6ser hvor der er menneske og levende til, og den samler os under gl\u00e6dens fortegn: Guds forsonende k\u00e6rlighed og hans altomfattende n\u00e5de.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det, som sker pinsedag med Hellig\u00e5ndens komme, er samtidig at ligne med skabelsesberetningen. Det er en ny begyndelse, en ny skabelse. Blev mennesket i mytens sprog formet af ler og vand og indbl\u00e6st livs\u00e5nde af Gud, s\u00e5 fylder Gud nu pinsedag disciplene med sin \u00e5nd. Guds \u00e5nd kommer med vinden, og den s\u00e6tter sig som ildtunger p\u00e5 hver af dem. \u201dDet lyder s\u00e6rt for hver is\u00e6r\u201d, s\u00e5dan som vi synger det i en af de nyere danske pinsesalmer <em>H\u00f8r himmelsus i tredie time!<\/em>(DDS285). Men \u00e5nden forvandler dem, den bes\u00e6tter dem. Den v\u00e6kker modet og rejser h\u00e5bet hos dem, der sidder i ufredens verden. Endda i en s\u00e5dan grad, at de hjulpet af \u00e5nden g\u00e5r ud og er med til at skabe kirke og f\u00e6llesskab i verden. M\u00e5 det fortsat ske!<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400; text-align: center;\">*<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Jesus siger i evangeliet i dag \u201dFred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver.\u201d<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Hvad er det, verden giver? Hvad t\u00e6nker Jesus p\u00e5? Krig og ufred. Vi, verdens b\u00f8rn, glemmer andre og lader egoismen blomstre. Ondskab og had n\u00e6res i vores hjerte og sind; hidsighed og vreden bryde s\u00e5 let ud.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">2023: Efter \u00e5rtier, hvor vi i den vestlige verden prim\u00e6rt har v\u00e6ret optaget af os selv og gl\u00e6det os over de muligheder og den store frihed, som globaliseringen har rakt os, st\u00e5r det nu klart, at det er tid til besindelse. Energikrisen og krigen i Ukraine har l\u00e6rt os, at vi i Europa nu og i de kommende \u00e5r er n\u00f8dt til at finde ud af hvor afh\u00e6ngige vi kan tillade os v\u00e6re af andre. Vi har i gl\u00e6de over globaliseringens gevinster glemt dens bagside, og m\u00e5ske ogs\u00e5 glemt, hvor ufredelig et sted, verden er. Nu er vi v\u00e5gnet og ser hvordan, der er brug for en st\u00f8rre grad af realisme og besindelse p\u00e5 det f\u00e6lles ansvar midt i denne ufredelig verden. Det g\u00e6lder ikke kun i forhold til krigen mod \u00f8st og energikrisen sidste vinter. Der f.eks. ikke holdbart, at s\u00e5 f\u00e5 ejer s\u00e5 meget i verden.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Men midt i den opv\u00e5gning er det imidlertid utroligt vigtigt at holde fast i\u00a0\u00a0 Jesu ord om, at han efterlader os fred, og han giver os fred. Vi er ikke fredl\u00f8se trods al den ufred, som h\u00e6rger, og som ogs\u00e5 fortsat vil pr\u00e6ge denne verden.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Hellig\u00e5ndens komme er et budskab om fred, som r\u00e6kker ud over den fred, vi selv kan s\u00f8ge at skabe, men som samtidigt har det med at blive brudt og g\u00e5 i stykker. Der er brug for noget andet og mere til at hj\u00e6lpe os med\u00a0\u00a0 b\u00e6re og l\u00f8fte. Godt da, da det er blevet pinse. Hellig\u00e5nden er fredens \u00e5nd, som fortsat kalder os ind i et f\u00e6llesskab givet af Guds forsonende k\u00e6rlighed og n\u00e5de.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">M\u00e5 Hellig\u00e5nden, ved at rodf\u00e6ste os i himlen, hj\u00e6lpe os til at b\u00e6re k\u00e6rligheden og freden frem i verden. Amen.<\/p>\n<hr \/>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>Biskop Elof Vestergaard<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>Ribe &#8211; D\u00e4nemark<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>Email: eve(at)km.dk<\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Pinsedag | 28.05.2023 |\u00a0Johannes 14,22-31 |\u00a0Elof Westergaard | Vi er ikke fredl\u00f8se trods al den ufred Pinsedag er der i Den danske Alterbog angivet to muligheder for l\u00e6sning fra Det gamle Testamente. Man kan som pr\u00e6st v\u00e6lge henholdsvis fort\u00e6llingen om Babelst\u00e5rnet og den om menneskets skabelse. Begge beretninger h\u00f8rer til den bibelske urhistorie, dvs. de [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18204,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,108,111,175,345,349,3,387,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-18206","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-kapitel-14-chapter-14-johannes","category-kasus","category-nt","category-pfingstsonntag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18206","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=18206"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18206\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":18207,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/18206\/revisions\/18207"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/18204"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=18206"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=18206"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=18206"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=18206"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=18206"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=18206"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=18206"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}