Hellig\u00e5nd er samh\u00f8righed med Gud<\/strong><\/p>\n Hvad er \u00e5nd? \u00c5nd er samh\u00f8righed. Hvad er hellig\u00e5nd? Hellig\u00e5nd er samh\u00f8righed med Gud.<\/p>\n Momentvis kan det ske, at vi pludselig f\u00f8ler os forbundet, at vi n\u00e6rmest opl\u00f8ses og smelter sammen med det der omgiver os. Det kan v\u00e6re med mennesker, med naturen, med et kunstv\u00e6rk eller m\u00e5ske noget helt andet.<\/p>\n I Josefine Klougarts roman \u201dAlt dette kunne du f\u00e5\u201d oplever pigen Barbara en nat i sommerhuset en pludselig forbundethed med alt omkring sig. Hun l\u00e5 i sin seng og lyttede til rislen fra r\u00f8rene p\u00e5 den anden side af br\u00e6dderne og isoleringen, den murende lyd af torden der rullede ude over havet, og hun syntes at det hele forbandt sig i hende. Hun pr\u00f8vede at ligge musestille og lade v\u00e6re med at r\u00f8re p\u00e5 sig, for ikke at \u00f8del\u00e6gge den forbindelse hun ikke havde sprog for, men som hun tydeligt m\u00e6rkede. Dr\u00e5berne der faldt i lyngen og i sandjorden, bugten der lyses op af lynene og hun m\u00e6rkede hvordan hun n\u00e6sten forsvandt og blev lyngens r\u00f8dder, lynet, regnen, dr\u00e5berne og den t\u00f8rre jord,.. og s\u00e5 lige s\u00e5 pludseligt som den opstod forsvandt den f\u00f8lelse. Hun l\u00e5 stille, men f\u00f8lelsen var v\u00e6k, og s\u00e5 kom hun i tanke om et ord, ordet \u00e5benbaring. Hun var rystet, men sagde ikke noget. At verden pludselig kan \u00e5bne sig. At den pludselig kan blive s\u00e5 dyb.<\/p>\n \u00c5nd er sammenh\u00f8righed. P\u00e5 H\u00f8jskoler findes en s\u00e6rlig \u00e5nd n\u00e5r eleverne sammen synger morgensang. S\u00e5 tr\u00e6kker de vejret i takt. Sangen som er fortidig, synges i nutiden, men str\u00e6kker sig ind i fremtiden, \u00f8jnene l\u00e6ser n\u00e6ste verselinje f\u00f8r den udtales. I \u00e5nden hengiver den enkelte sig til f\u00e6llesskabet, bliver en del af det f\u00e6lles om det end er naturen, h\u00f8jskoleelever, eller et fodboldhold.<\/p>\n Hellig\u00e5nden er det modsatte af autonomi.<\/p>\n I dette 21. \u00e5rhundrede hylder vi autonomien. Selvbestemmelsesretten er vigtig, ingen ejer dig og din historie. Du kan skifte dit sl\u00e6gtsnavn ud, du kan v\u00e6lge din uddannelse, din familie, din omgangskreds, din religion, du kan farve dit h\u00e5r og \u00e6ndre din krop s\u00e5 den passer lige netop til din forestilling om dig selv, din fort\u00e6lling. Frihed og lykkef\u00f8lelse h\u00f8rer sammen, aldrig har vi v\u00e6ret s\u00e5 frie, aldrig har vi v\u00e6ret s\u00e5 lykkelige og dog er vi mange der indimellem har m\u00f8rke stunder. Med alle forhindringer ryddet af vejen forventede vi en ny generation som ville omfavne livet og kaste sig ud i det, men vi glemte, at livets frihed medf\u00f8rer mange valg, og med til de mange valg f\u00f8lger et ubehag.<\/p>\n Visse ting kan periodevist f\u00f8les ubehagelige, selvom de egentligt er til gode for os. Det er ubehageligt at g\u00e5 til eksamen, nerv\u00f8sitet kan frembringe sved og rystende h\u00e6nder. Det er ubehageligt at skulle g\u00e5 ind i en forsamling af mennesker man ikke kender, s\u00e5 er det nemmere at tr\u00e6kke sin telefon frem og skjule sig bag den. Det er ubehageligt at begynde p\u00e5 noget nyt, noget ukendt, ofte fristes vi til at give op, fordi det er nemmere og fjerner det umiddelbare ubehag.<\/p>\n Vejen ud af vores usikkerhed og ubehag er ikke at fjerne forhindringerne, eller s\u00e6nke kravene. Nej, jeg tror at vejen er lige her i pinsen. F\u00e6llesskabet er \u00e5nd, alts\u00e5 m\u00e5 vi til at dyrke \u00c5nden noget mere. Trods vores store gl\u00e6de ved selvbestemmelsesretten, s\u00e5 bor der stadig en l\u00e6ngsel i mange af os, en l\u00e6ngsel efter at h\u00f8re til, en l\u00e6ngsel efter noget der er ubev\u00e6geligt, der har evighedskarakter, en l\u00e6ngsel efter lyset, en l\u00e6nges efter samh\u00f8righed.<\/p>\n \u00c5nden er det modsatte af autonomi. Alts\u00e5 m\u00e5 man opgive noget af sit eget, for at v\u00e6re med i f\u00e6llesskabet.<\/p>\n Gud ville f\u00e6llesskabet med menneskene. Derfor opgav han ikke bare noget af sit eget, nej han gav det mest dyrebare han havde, han gav sin s\u00f8n. Han sendte sin s\u00f8n til jorden fordi han ikke ville at menneskene skulle g\u00e5 fortabt, han kom ikke for at d\u00f8mme verden, nej han kom fordi han ville frelse os.<\/p>\n Han ville vise os en mulighed for et andet liv, et liv i Gudsriget hvor det er k\u00e6rligheden der r\u00e5der. \u00a0Gud gav sig selv, han gav sin s\u00f8n, han giver sig selv hen for os hver gang n\u00e5r vi drikker hans blod og spiser hans krop i nadveren. Han kalder os frem i lyset.<\/p>\n Det virker umiddelbart som et let valg at v\u00e6lge lyset frem for m\u00f8rket. Maj og juni er \u00e5rets sk\u00f8nneste m\u00e5neder, lyset tager til og v\u00e6kker os til live igen, sommeren er lethed og lyse n\u00e6tter. Alligevel sker det, at vi foretr\u00e6kker m\u00f8rket. I m\u00f8rket kan vi gemme os, skjule alt det vi er lede ved og ikke vil vise frem. Lyset, f\u00e6llesskabet kalder p\u00e5 os, men i os st\u00e5r en strid. For at kunne hengive os til \u00e5nden, skal vi opgive vores autonomi, vi skal give os selv til f\u00e6llesskabet.<\/p>\n Denne indre kamp var let for disciplene. Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet, en vind, en kraft fejede gennem huset hvor de sad og de blev flydt af Hellig\u00e5nden. Alt deres tvivl og fejhed blev bl\u00e6st bort. Fyldt af Hellig\u00e5nden kunne de fort\u00e6lle om Jesu gerninger.<\/p>\n Hellig\u00e5nden bor allerede i os, den var vores d\u00e5bsgave. Hellig\u00e5nden er vores f\u00e6llesskab med Gud. Som en linje der altid er \u00e5ben, en kanal, et taler\u00f8r, Gud er ikke l\u00e6ngere v\u00e6k end en tanke. I b\u00f8nnen kan vi altid henvende os. Det kan v\u00e6re \u00e9n lang flydende, levende b\u00f8n, men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re en eftert\u00e6nksom stund hvor vi folder vores h\u00e6nder. S\u00e5 fremf\u00f8rer vi for Gud vores \u00f8nsker og bekymringer. Sk\u00f8nt at vi ved, at Gud er den ubev\u00e6gelige, den som st\u00e5r fast selv hvis hele verden flyder. Sk\u00f8nt vi kender Gud som den, der er visere og har st\u00f8rre overblik end os, vil vi i b\u00f8nnen alligevel bede ham, forklare ham, m\u00e5ske ligefrem overtale<\/em> ham til at give os medhold.<\/p>\n \u201dHelbred min s\u00f8ster som har f\u00e5et kr\u00e6ft, hj\u00e6lp de unge som k\u00e6mper med angst, lad ikke en ond diktator vinde krigen, lad ikke jorden g\u00e5 til i forurening. Giv mig br\u00f8d, gode naboer, raske b\u00f8rn, et nyt job, en parkeringsplads.\u201d S\u00e5dan beder vi og strides, for det bliver aldrig som vi vil, men som Gud vil. Derved overvindes vi, ikke ved at Gud sejrer over os, men Hellig\u00e5nden vinder i os. Hellig\u00e5nden kommer os til hj\u00e6lp, den b\u00f8jer os, s\u00e5 vi kan s\u00f8ge ind til Gud, til f\u00e6llesskabet, s\u00e5 vi kan hengive os. \u201dSke din<\/em> vilje i himlen, s\u00e5ledes ogs\u00e5 p\u00e5 jorden.\u201d N\u00e5r vi siger ordene, smelter vi sammen i \u00c5nden, da virker Hellig\u00e5nden i os, og alt vort eget, som vi m\u00e5 slippe, erstattes af alt det store, af f\u00e6llesskabet, af samh\u00f8righeden, af \u00c5nden. Vi tr\u00e6der ind i Gudsriget, hver gang vi st\u00e5r op af sengen om morgen. Hellig\u00e5nden bor i os, den bev\u00e6ger os og virker i os, den kalder os frem i lyset.<\/p>\n Pinse er nyskabelse, nye kr\u00e6fter. Gud lover ikke sine b\u00f8rn et let liv uden ubehag og smerte, men han lover i sin \u00c5nd altid at v\u00e6re i os, s\u00e5 vi kan leve med m\u00f8rket og lidelsen. I Guds f\u00e6llesskab b\u00e6res vi gennem det sv\u00e6re i livet, s\u00e5 vi har h\u00e6nderne frie, s\u00e5 vi kan komme til lyset og g\u00f8re sandheden. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anna Jensen<\/p>\n 5230 Odense M<\/p>\n